Uldum Mølle
Uldum Mølle Uldum, Hedensted | |
---|---|
Bygget år | 1895 |
Type | Hollandsk vindmølle |
Adresse | Skolegade 25, 7171 Uldum |
Status | Museumsmølle |
Hjemmeside | Uldum Mølle – Officielle Hjemmeside |
Uldum Mølle er en vindmølle der ligger i Uldum, nær Gudenåen i Hedensted Kommune, ca. 16 km nord for Vejle.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]I 1895 genopbyggede daværende mølle-ejer, Ole Knudsen, Uldum Mølle på sin nuværende plads efter en brand. Den oprindelige mølle lå på Hesselballe Mark. Møllegården, som blev sk��net ved branden, ligger der stadig.
Det er en hollandsk vindmølle med galleri og løgformet hat; møllevingerne er næsten 22 m lange. Den er opført 1895-96 og var i drift indtil 1952. En kreds af Uldum-borgere købte i 1982 den da stærkt medtagne mølle, som siden med nænsom hånd er blevet restaureret og genindviet den 23. maj 1992. Møllen er nu omdannet til en selvejende institution og fungerer i dag som arbejdende museumsmølle.
Museum
[redigér | rediger kildetekst]Museet har forskellige kulturhistoriske objekter heriblandt flinteredskaber fra brommekulturen.