Spring til indhold

Erik Wilhelm Grevenkop-Castenskiold

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Erik Wilhelm Grevenkop-Castenskiold
Født7. september 1914 Rediger på Wikidata
Død14. marts 2001 (86 år) Rediger på Wikidata
FarJørgen Adolph Grevenkop-Castenskiold Rediger på Wikidata
BarnGert Grevenkop-Castenskiold Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseForretningsperson Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Erik Wilhelm Grevenkop-Castenskiold (født 7. september 1914 i København, død 14. marts 2001 i London) var en dansk godsejer og industrimand.

Han var søn af hofjægermester, godsejer Jørgen Adolph Grevenkop-Castenskiold og dennes hustru Olga Grevenkop-Castenskiold, født Magnus.

Grevenkop-Castenskiold tog præliminæreksamen i 1929 og gennemgik praktisk landbrugsuddannelse 1929-32 og var på landbrugsskole 1932-33. Han var godsfuldmægtig 1933-35 og overtog derefter i 1935 Grevenkop og Store Frederikslund godser – kun tyve år gammel. I 1930'erne var de danske godser i økonomisk krise, men under besættelsen ændrede krigskonjunkturerne situationen, og mange godser gav atter overskud. Denne udvikling gjorde det muligt for ham at opspare en betydelig kapital, som han senere investerede i en række erhvervsvirksomheder.

Fra 1947 til 1995 førte Grevenkop-Castenskiold et energisk liv i erhvervslivet. Han overtog maskinfabrikken Vølund og ansatte sin godsforvalter Poul Madsen som adm. direktør i 1960. Vølund blev i 1960'erne et guldæg, fordi efterspørgslen på husholdningsmaskiner steg. Han blev en af Danmarks rigeste mænd, men mistede alt ved en konkurs i 1995, der var forårsaget af at både hans minkfarme og Vølund skrantede. Erik Grevenkop-Castenskiold døde i London i 2001. Han oplyste selv i en TV-udsendelse fra 2000, at han levede af dansk folkepension.

Bestyrelsesposter i dansk erhvervsliv

[redigér | rediger kildetekst]
  • A/S Frederiksberg Chemiske Fabriker 1951-59
  • A/S af 1. december 1953, 1953-71
  • A/S Emil Jensen 1954
  • A/S A. Heede & Co. 1954-59
  • A/S Vølund 1954, A/S Frederiksberg Jernstøberi og Maskinfabrik 1954-70
  • A/S Holbæk Frøkompagni 1955-65
  • A/S Centrum Frø 1965-66
  • A/S Nordsjællands Kornkompagni 1960-71
  • A/S Nordisk Møbel-Pakhuse 1955-57 (også adm. direktør)
  • A/S Gre-Ca-Trade 1957-71
  • Grecami A/S 1966
  • Frederiksberg Champignonfabrik A/S 1956-66
  • A/S Æbelø gods 1955, A/S Dansk Sintermetal 1959-65
  • A/S Herbert B. Møller 1962-67
  • Trouw Special Foder A/S 1969-73
  • Eldata-Electronic A/S 1969
  • A/S Dansk Frø og Silo 1970-71
  • Vølund-Invest A/S 1970
  • A/S Ferm, Ulstrup 1970
  • Nyeboe & Nissen A/S 1972
  • K.A. Hartmann Oliefyr A/S 1972

I sin ungdom deltog Grevenkop-Castenskiold i nazistisk virksomhed, først i DNSAP og fra 1941 som medstifter af en ny partidannelse, Den danske Front, som imidlertid ikke fik nogen betydning. Han blev idømt 15 måneders fængsel efter befrielsen. Grevenkop-Castenskiold ændrede dog holdning til nazismen længe inden krigens afslutning og tog afstand fra sine tidligere synspunkter.[kilde mangler] DKP og partiets avis Land og Folk førte i 1946-47 en ihærdig kampagne for, at staten skulle nationalisere godset Store Frederikslund og udstykke det til husmandsbrug, men uden resultat.

Erik Grevenkop-Castenskiold anses i almindelighed for at være model for grev Preben Rosenkop-Frydenskjold i Hans Scherfigs satiriske roman Frydenholm. Denne opfattelse blev fremsat af flere aviser ved hans dødsfald.[1] Imidlertid har Scherfig selv advaret mod at tolke Frydenholm som en nøgleroman i sit "Efterskrift"[2] til romanen: "Frydenholm ligger i romanens virkelighed og ikke på noget virkeligt generalstabskort".
Der er imidlertid så mange lighedspunkter mellem Erik Grevenkop-Castenskiold og den fiktive grev Preben Rosenkop-Frydenskjold, at det er klart, at godsejeren har været en af Scherfigs inspirationskilder. En væsentlig forskel består deri, at Erik Grevenkop-Castenskiold ifølge Bovrup-Kartoteket forlod nazistpartiet allerede i 1941 i protest mod DNSAP's afhængighed af Tyskland. Der findes heller ikke nogen dokumentation for, at Erik W. Grevenkop-Castenskiold skulle have modtaget tyske personligheder på sit slot. Denne side af Scherfigs romanperson er dog ifølge Arne Broegaards "Nøgle til Frydenholm" snarere hentet fra godsejer Jørgen Sehested til BroholmFyn.

  • Gift 1. gang 14. april 1942 (ægteskabet opløst) med Ulla grevinde Wachtmeister af Johannishus (født 29. januar 1922 i Malmø), datter af civilingeniør, greve Hans Gotthard Wachtmeister af Johannishus (død 1950) og hustru Elisabeth født Stackell.
  • Gift 2. gang 3. november 1962 med Olga Fjeldsted-Holm (født 29. januar 1918 i Randers), som var modstandskvinde under besættelsen. Hun blev student fra Randers Statsskole og fik efter afsluttet kontoruddannelse job i Fremmedpolitiet. Som sådan blev hun involveret i modstandsarbejdet og måtte i vinteren 1944 flygte til Sverige, hvor hun fik arbejde på den amerikanske ambassade. Hjemvendt fik hun samme stilling på den amerikanske ambassade i København.[3][4]
  1. ^ Berlingske Tidende og B.T., 17. marts 2001. Dagbladet Information, 23. marts 2001. Online-udgave Arkiveret 13. marts 2014 hos Wayback Machine
  2. ^ Er medtaget i udgaven fra 2005. Gyldendal
  3. ^ Olga Fjeldsted-Holm i Frihedsmuseets modstandsdatabase
  4. ^ "Navne", Jyllands-Posten, 28. januar 2013.
  • Knud Bruun Rasmussen: Godsejer E. W. "Grevenkop-Castenskiold. Store Frederikslund". Slagelse Kommunes årskrift "Jul i Slagelse 2010".