Tangloppe (Gammarus locusta)
Almindelig tangloppe | |
---|---|
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Arthropoda (Leddyr) |
Underrække | Crustacea (Krebsdyr) |
Klasse | Malacostraca (Storkrebs) |
Orden | Amphipoda (Tanglopper) |
Familie | Gammaridae |
Slægt | Gammarus |
Art | G. locusta |
Videnskabeligt artsnavn | |
Gammarus locusta Sars, 1863 | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Den almindelige tangloppe (Gammarus locusta), også kendt som brakvandstangloppen, er en storkrebs, der især lever i alge- og ålegræsvegetationen på lavt vand. Den er vidt udbredt i det nordøstlige Atlanterhav, fra Island og Norge til Portugal, hvor den er meget almindelig overalt ved kyster, også i brakvand.
Beskrivelse
[redigér | rediger kildetekst]Hannen kan blive op til 3 centimeter lang, mens hunnen er betydeligt mindre. Øjnene er sorte og relativt store. Farven er beige eller grønlig brun med en rød plet på de første tre halesegmenter. Tanglopper adskiller sig fra tanglus (familien Idoteidae) ved, at sidstnævnte har en fladtrykt krop, der altså ikke er sammentrykt fra siderne.
Naturlige fjender
[redigér | rediger kildetekst]Tangloppens naturlige fjender er fisk som havørred, torsk, ål, ulk, ålekvabbe, hundestejle, nålefisk og fladfisk.[1]
Kilder/Henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Hans Hvass (red.) Danmarks Dyreverden, bind 3, Hvirvelløse dyr, side 137. 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978. ISBN 87-423-0076-2.
- http://www.seawater.no/fauna/arthropoda/locusta.html The Marine Flora & Fauna of Norway
- Thydsen Meinertz (1928). Storkrebs II. Ringkrebs 1.Tanglopper. Danmarks Fauna 32. G.E.C. Gads forlag