Spring til indhold

Gruithuisen (månekrater)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Den printbare version understøttes ikke længere, og har muligvis nogle renderingsfejl. Opdater venligst din browsers bogmærker og brug i stedet din browsers standard printfunktion.
Månekrater
Gruithuisen

Gruithuisenkrateret. NASA foto.
Karakteristika
Bredde
Længde
32° 54’  0’’ N
 39° 42’  0’’ V
 [1][2]
Diameter 16 km [1][2]
Dybde 1,9 km [3][4]

Colængde ved solopgang

40° [4]
Opkaldt efter Franz von Gruithuisen [2][5][3]
Fra periode ukendt [4][6]
Kraterets placering
[[Billede:{{{plan}}}|none|260px| ]]
Stedets placering
Gruithuisen
1000 km
-90°
-90°
90°
90°
45°
45°
-45°
-45°
Månen - Selenografi - ()
Find flere artikler om astronomiAstronomiportalen

Gruithuisen er et lille nedslagskraterMånen. Det befinder sig på den nordlige halvkugle på Månens forside og er opkaldt efter den tyske astronom Franz von Gruithuisen (1774-1852).

Navnet blev officielt tildelt af den Internationale Astronomiske Union (IAU) i 1935. [2][5][7]

Omgivelser

Gruithuisenkrateret ligger i et afsnit af mare, som forbinder Oceanus Procellarum i vest med Mare Imbrium i øst. Sydøst for Gruithuisen ligger det lille Delislekrater. Syd for findes Dorsum Bucher, en dorsum som løber i retning nord–syd over en strækning på 90 kilometer.[8]

Nord for krateret, i kanten af den halvø med højland, som ligger mellem de to have, findes en skjoldvulkan, som er navngivet Mons Gruithuisen Gamma (γ). Lige øst herfor er der en tilsvarende formation ved navn Mons Gruithuisen Delta (δ). Nordvest for Gruithuisenkrateret er der en koncentration af småkratere, som mest sandsynligt er opstået ved, at et enkelt legeme er blevet brudt op lige inden nedslaget.

Karakteristika

Gruithuisens rand, der er forholdsvis glat og cirkulær, stikker kun lidt op over det omgivende mare. Det indre er uden særlige træk med en lille kraterbund, som har volde af ophobet materiale langs foden af de skrånende indre kratervægge.

Satellitkratere

De kratere, som kaldes satellitter, er små kratere beliggende i eller nær hovedkrateret. Deres dannelse er sædvanligvis sket uafhængigt af dette, men de får samme navn som hovedkrateret med tilføjelse af et stort bogstav. På kort over Månen er det en konvention at identificere dem ved at placere dette bogstav på den side af satellitkraterets midte, som ligger nærmest hovedkrateret.[9][10][11] Gruithuisenkrateret har følgende satellitkratere:

Gruithuisen Længde Bredde Diameter
B 35,6° N 38,8° V 9 km
E 37,3° N 44,3° V 8 km
F 36,3° N 37,9° V 4 km
G 36,6° N 43,9° V 6 km
H 33,3° N 38,4° V 6 km
K 35,3° N 42,7° V 6 km
M 36,9° N 43,2° V 7 km
P 37,1° N 40,5° V 11 km
R 37,1° N 45,3° V 7 km
S 37,5° N 45,6° V 7 km

Måneatlas

Se også


Kilder

  1. ^ a b NASAs side om månekratere: "Moon nomenclature -Crater". The Lunar Prospector Website, NASA Ames Research Center. Arkiveret fra originalen 14. juli 2007. Hentet 1. april 2009. (engelsk)
  2. ^ a b c d Deskriptive data om månekratere på hjemmesiden fra USAs geologiske institut. ( Klik på det relevante navn ) : "Gazetteer of Planetary Nomenclature - Moon Nomenclature: Crater, craters". Astrogeology Research Program, U.S. Geological Survey. Hentet 2007-08-05. (engelsk)
  3. ^ a b Gruithuisen på Wikien The Moon Arkiveret 11. juli 2009 hos Wayback Machine (engelsk)
  4. ^ a b c Program (under GNU-licens) og integreret database: "Atlas Virtuel de la Lune". Portail de l'Astronomie en France af Patrick Chevalley og Christian Legrand. Arkiveret fra originalen 14. maj 2008. Hentet 1. april 2009. (fransk)
  5. ^ a b Liste over officielle navne på månekratere fra en tysk astronomihjemmeside : "Krater mit individuellem Namen (Kratere med individuelle navne)". www.astrolink.de. (tysk)
  6. ^ (engelsk) Tompkins, S. & C.M. Pieters (1999). Meteoritics & Planetary Science, vol. 34, no. 1, side 25-41 (red.). Mineralogy of the lunar crust: Results from Clementine.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: editors list (link) (i pdf- eller gif-format).
  7. ^ I almindelighed tildelte IAU officielle navne til kratere på Månens forside i 1935, til kratere på Månens bagside i 1970, og endelig har visse mindre kratere (der tidligere ansås som satellitkratere) fået nye navne fra 1973 og fremefter. Se :
  8. ^ Lpi-måneatlas
  9. ^ Bussey, B., Spudis, P., (2004). The Clementine Atlas of the Moon. New York: Cambridge University Press. ISBN 0-521-81528-2.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Ekstra punktum (link) CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) (engelsk)
  10. ^ U.S. Geological Survey. "Coded Topography and Shaded Relief Maps of the Moon". Astrogeology Research Program. (engelsk)
  11. ^ Fuldstændig nomenklatur for månekratere : Jonathan McDowell (2004). "Lunar Craters". Lunar Nomenclature. (engelsk)

Eksterne henvisninger

1) Henvisninger, som specielt retter sig mod Gruithuisen

(Bemærk, at kraternavne med specialkarakter, herunder mellemrum, kan kræve søgning på de nævnte internetsider)

  • Billeder af stedet i flere udgaver, baseret på optagelser fra sonden Clementine (1994) og vist på http://pdsmaps.wr.usgs.gov/ Map-a-Planet (Astrogeology Research Program), U.S. Geological Survey:
En nærmere forklaring på den anvendte fotografiske teknik findes på denne hjælpeside (engelsk).
  • Søgning af fotografier, kort og dokumentation vedrørende Gruithuisen"Lunar and Planetary Institutes søgemaskine". www.lpi.usra.edu/ (Hjemmeside for Lunar and Planetary Institute, Universities Space Research Association).(engelsk)
2) Generel information om overfladedannelser på Månen
  • Program og integreret database på: Patrick Chevalley og Christian Legrand. "Atlas Virtuel de la Lune". www.astrosurf.com/ Portail de l'Astronomie en France. (fransk)


Bibliografi