Carpodacus
Udseende
Carpodacus | |
---|---|
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Chordata (Chordater) |
Klasse | Aves (Fugle) |
Orden | Passeriformes (Spurvefugle) |
Familie | Fringillidae |
Slægt | Carpodacus Kaup, 1829 |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Carpodacus er en stor slægt af spurvefugle, der omfatter 24 arter udbredt i Eurasien. Mange af arterne lever i Himalaya-området. I Danmark findes arten karmindompap (Carpodacus erythrinus). De fleste øvrige arter kaldes rosenfinker.
Arterne i slægten Carpodacus har ret spidse vinger med de tre første synlige håndsvingfjer af samme længde. Næbbet minder om dompappens, men er forholdsvist længere. Kønnene har forskelligt udseende. Navnet Carpodacus betyder "frugtbider".
Tidligere var tre nordamerikanske arter inkluderet i slægten (bl.a. husfinke), men de henregnes nu til slægten Haemorhous. Himalayarosenfinke er flyttet til sin egen slægt Agraphospiza.
Arter
Nogle af arterne i slægten Carpodacus
- Karmindompap, C. erythrinus
- Sinai-karmindompap, C. synoicus
- Rosenfinke, C. roseus
- Bjergrosenfinke, C. rhodochlamys
Søsterprojekter med yderligere information: |
Kilder og eksterne henvisninger
- Finn Salomonsen og Gustaf Rudebeck (red.), Danmarks Fugle, bind 2. Branner og Korch, København, 1960'erne.
- Navnegruppen for DOF - LDF - ZOO & ZM. "Danske navne på alverdens FUGLE" (PDF). Opdateret 5.juli 2010. Arkiveret fra originalen (PDF) 2013-07-12. Hentet 2013-08-07.
- Gill, F & D Donsker (Eds). "www.worldbirdnames.org". IOC World Bird Names (v 3.4). 2013. Arkiveret fra originalen 2013-04-15. Hentet 2013-08-07.