Perker
Begrebet perker er et skældsord for person, der ser ud til at være af mellemøstlig herkomst. Udtrykket kan sidestilles med det nedsættende nigger, der bruges om folk af afrikansk herkomst. Begrebet er sandsynligvis opstået som en sammenblanding af ordene perser og tyrker.
Socialt betonet bibetydning
For nogle mennesker ligger der også en vurdering af en persons sociale adfærd i udtrykket "perker". I denne betydning er det ikke nok, at personen ser ud til at være af mellemøstlig herkomst – vedkommende skal også opføre sig på en måde, der bryder med sociale normer i Danmark. Det kan for eksempel være, at personen opfattes som aggressiv eller provokerende.
Heraf kommer den grovkornede humoristiske vending, at "forskellen på en perker og en indvandrer er, at en indvandrer tilpasser sig de lokale forhold".
Neutral bibetydning
Visse grupper af unge med anden etnisk baggrund end dansk har i dag taget ordet til sig og betegner sig selv som perkere. Her har ordet en mere neutral betydning. Også disse unge vil dog sandsynligvis opfatte ordet som nedsættende, hvis en udenforstående bruger det.