Bruger:IColin/sandkasse

Violin
Klassifikation
Strengeinstrument Strygeinstrument
Ambitus
Relaterede instrumenter
Bratsch Cello Kontrabas
v d r

Violinen er et strygeinstrument med fire strenge, stemt i kvinter: G, D1, A1 og E2, hvor A-strengen således stemmes i kammertonen eller 440 Hz. Den er sopran-instrumentet blandt strygeinstrumenterne. Violinen er det instrument der, bortset fra klaveret, er skrevet flest værker til.

Ordet "violin" kommer fra ordet vitula fra den romanske sprogstamme, betydende strenget instrument.

En person der spiller på violin kaldes en violinist.

Violinen i den form vi kender den i dag blev opfundet i Italien omkring 1550, og blev frem til ca. 1720 udviklet af violinbyggere som Andrea Amati, Nicolo Amati, Antonius Stradivarius, Andrea Guarneri (også kaldet del Gesù). Disse byggeres instrumenter anses for uovertrufne selv i dag, og kan være særdeles kostbare (op til 50 millioner kroner). Siden da har violinen ændret sig dels med det formål at kunne spille kraftigt nok i en stor koncertsal, dels som følge af romantikkens ændrede idealer.

De tidlige strenginstrumenter var oftest anslagsinstrumenter (som for eksempel lyren). Strøgne instrumenter menes at stamme fra Centralasien som for eksempel det Mongolske instrument Morin huur. Hestehårene på nutidens violinbuer peger også på at traditionen stammer fra det mongolske rytterfolk. .^[1] Man mener at det er disse strygeinstrumenter der har spredt sig til det meste af Asien og Mellemøsten, hvor de har udviklet sig til instrumenter som erhu (Kina), rebab (Mellemøsten]] og esraj (Indien).

Den moderne violin udvikledes fra de strygeinstrumenter man kendte fra Mellemøsten, hvor handelsruter ofte gik til. Specifikt den arabiske rebec har været et forbillede.

Den ældst kendte violin med fire strenge skal være blevet konstrueret i 1555 af Andrea Amanti, men den præcise dato er tvivlsom. Der er dokumenteret violiner tidligere, men disse havde kun tre strenge. Violinen blev straks meget populær i alle samfundslag, og i 1560 bestilte den franske kong Charles IX 24 violiner af Amanti. Den ældste stadig eksisterende violin er fra dette sæt og er kendt som "Charles IX", fremstillet i Cremona cirka 1560.

Op gennem 1600- og starten 1700-tallet blev violinen videreudviklet af violinbyggere som Andrea Amati, Nicolo Amati, Antonius Stradivarius og Andrea Guarneri.

I sidste halvdel af 1700-tallet undergik violinen betydelige ændringer, specielt i halsens længde og hældning. De fleste af de ældre instrumenter undergik også disse ændringer, hvorfor de er i en betydelig anderledes stand end da de forlod violinbyggernes værksteder. Instrumenterne i deres nuværende tilstand er dog stadig af mange set som topmålet for klang og håndværk, og violinbyggere verden over stræber efter at nå så tæt som muligt på de gamle udformninger.

Den dag i dag

For at spille på violinen, stryger man strengene med en bue med opspændte hestehår. Hårene skal jævnligt behandles med forarbejdet harpiks. Det giver dem en tilstrækkelig gnidningsmodstand til at strengene ved berøringen under strygning kommer i svingninger og giver lyd.

For selvom de fleste violiner er bygget af nogenlunde samme mængde træ (gran- og asketræ samt − måske − ibenholt), er der mange ganske fine parametre, hvor afvigelser på brøkdele af millimeter har betydning for instrumentets resonans, for eksempel:

• Kassens udformning
• Gribebrættet, som er af ibenholt, skal have rette hældning
• Over- og undersidens tykkelse (dæk eller bryst og bund eller ryg på violinen)
• Stolen, som strengene hviler henover, skal have rigtig udformning og forbindelse til dækket
• Stemmestokkens placering, tykkelse og forbindelse til dæk og bund
• De S-formede hullers placering og udformning
• Strengenes hældning, spænding og beskaffenhed
• Buens udformning skal give buen både stivhed og elasticitet
• Buehårene skal være af god kvalitet og være befæstet, så flest buehår har optimal kontakt med strengene.

Hertil kommer stengenes stemning og - naturligvis - musikerens dygtighed til at håndtere instrumentet - såvel generelt som musikerens fortrolighed med netop det individuelle instrument, der aktuelt spilles på.

Violinens spilleteknik har været udviklet af adskillige generationer af virtuoser som Arcangelo Corelli (1653-1713), Antonio Vivaldi (1678-1741), Giuseppe Tartini (1692-1770), Jacques Pierre Rode (1774-1830) Niccolò Paganini (1782-1840), efter hvilket der ikke er kommet så mange nye tekniske muligheder til.

I et symfoniorkester er der 22-30 violiner fordelt på henholdsvis første- og andenviolin. Derudover benyttes der violiner i f.eks strygekvartetter og anden kammermusik. Den er desuden populær i folkemusikkens forskellige former for dansemusik, hvor den også kaldes en fidel (på engelsk fiddle). Derudover har violinen også haft indflydelse på tidlig jazzmusik.

De andre instrumenter i violinfamilien

• Bratsch
• Cello
• Kontrabas (*)

(*)Kontrabassen er udviklet af en anden instrumentfamilie, men er senere indlemmet i violinfamilien.

• 2005-07-13, Sciencedaily: Scientists Dispel The Mystery Surrounding Stradivarius Violins
• Learning Violin

Wikimedia Commons har medier relateret til: IColin/sandkasse

Skabelon:Link GA Skabelon:Link FA Skabelon:Link FA Skabelon:Link GA

1. ^ "The Silk Road: Connecting Cultures, Creating Trust, Silk Road Story 2: Bowed Instruments". Smithsonian Center for Folk life and Cultural Heritage.