H.C. Andersens træstillads

Ialt skrev HCA tre selvbiografier, og på de de første sider havde familiekrøniken en fremtrædende plads. Især en næsten identisk fortalt historie on et Træ-Stillads

”1805 levede i Odense i én lille fattig Stue et nygift Par: ….…..Nylig var Manden blevet Frimester og havde selv tømret sammen sit Skomagerværksted og sin Brudeseng; til denne havde han brugt Træ-Stilladset, der kort forinden havde baaret Ligkisten af en nylig afdød Grev Trampe, som laae udstillet på Parade; de sorte Klædes Lister, der endnu sad på Sengeste-det, var en Erindring herom, Istedetfor det grevelige Liig, omgivet af Flor og Candelabrer, lå her den anden April 1805 et levende, grædende Barn, det var mig, Hans Christian Andersen, …”

En fortælling bedømt af HCA-forskere, som H. Topsøe-Jensen, H.G. Olrik og Elias Bredsdorff altid har bedømt som ren og skær digtning, og lige så utroværdig som digterens samstående beretning om sin ”velstående afdøde slægt”. Også forfatteren Jens Andersen nævner i sin bog fra 2005: ”Andersen - En Biografi” fortællingen om træstilladset som: ”Kun en anekdote”.

Men var beretningen om træstilladset kun ren digt, eller var det en skabelses-beretning?

Allerede som 27-årig skrev H.C. Andersen sin første ”Levnedsbogen”, som af digteren ikke var tænkt udgivet, men blev opdaget af Prof. Brix i den "Abrahamske samling", for derefter at blive udgivet i 1926:

Den 2den og næste bog ”Das Märchen meines Lebens ohne Dichtung“ udkom i 1847 og den tredje og sidste ”Mit Livs Eventyr” udkom i 1856.

Men forfatteren Jens Jørgensen gjorde i sin bog ”H.C. Andersen – En sand Myte” fra 1987, hvor denne postulerede Elise Ahlefeldt og Kronprins Christian som værende HCA’s sande forældre, opmærksom på, at teksten fra den oprindelige levnedsbog i de to følgende udgaver, var ændret til: ”Hvor Liget paraderede rigt, lå året efter (den 2den april) fattig, men levende en nyfødt poet”.

Iflg. Jens Jørgensen måtte nævnte træstillads, hvis fortællingen skulle stå til troende, nødvendigvis have været til rådighed allerede i året 1804. Men da hverken levnedsbogen eller de to efterfølgende livserindringer indeholdt oplysninger om tid eller sted for fødselen, har det almindeligvis været diverse forskeres opfattelse, at HCA’s beretning kun har tjent det formål, at sløre alt om digterens fødsel. Og ingen Grev Trampe var da heller ikke, indenfor nævnte tidsrum, 1804-1806, afgået ved døden i Odense.

Forfatteren Topsøe-Jensen gav derfor i sin bog om HCA udtryk for, at HCA matte have fået sin viden gennem en annonce i en Avis i Odense, hvor Hattemager Dorch den 17. september 1807 udbød et salg af frynser, ligklæde, og en ligbåre.

Og en Grev Adam Frederik Trampe, tidligere greve til Løgismose på Vestfyn, og forhenværende kompagnon med Lensgreve Ahlefeldt-Laurvig i driften af Odense Teater, havde da også selv samme år taget sit eget liv. Ganske vist på Sjælland. I kirkebogen i Søllerød Kirke er d. 27. juni 1807 anført, at ”hr. Greve Adam Trampe på Nærumgaard skudt ned af uheldigt selvskud med Pistol”. Dog ville Søllerød Museum vide, at en kritisabel og uheldig ejendomshan-del, var den egentlige årsag til grevens selvmord.

I kirkebogen er der ikke anført yderligere om en jordfæstelse, og da det netop fra året 1805 under pietismen var forbudt ”skyldige” selvmordere, at blive begravet fra kirke eller i indviet jord, synes muligheden for en alternativ løsning alene at have været, at familien skyndsomt fragtede den afdøde greve hjem til familien på Klingenberg i Odense, for her uden ståhej at bringe afdøde Grev Stampe i jorden.

Kilde; GOOGLE Begravelser og selvmord "Min tipoldemors begravwlse 1858"

Som 2-årig har HCA næppe være bekendt med nævnte avisannonce, men træstil-ladset har sikkert som familiekrønike været et oplagt emne i barndomshjemmet. At stilladset, som oplyst af historien, skulle være købt og betalt, er nok en sandhed med modifikationer. Mere sandsynligt er det, at Hattemager Dorch, selvsamme hattemager som i 1805 stod fadder ved dåben af HCA, i forbindelse med prominente velgørere, velvilligt har bistået med at stille resterne af stilladset til familiens rådighed.

Vel har H.C. Andersen med omtanke forsøgt at pynte på familiekrøniken. Men når digteren i sin oprindelige ”Levnedsbog” fra 1832 flyttede ”træstilladset” et helt år frem, og sluttelig i sine livserindringer skriver: ”… hvor Liget paraderede rigt, laa Året efter (den 2den April) fattig, men levende en nyfødt Poet”, synes hensynet til en god historie, at være bevidst supponeret af en total formørkelse af digterens første 2-3-årige leveår, den tidligste barndom.

Om tidspunktet for familiens indflytning i barndomshjemmet på adressen Klingenberg 646, nu Munkemøllestræde i Odense, har været digteren bekendt, må stå hen i det uvisse. Men historien om ”Træ-Stilladset”, fastholdt af HCA næsten som en skabelsesberetning, kunne tyde på, at skomagerfamilien, med den ”fattige men levende en nyfødt Poet”, først i året 1807 har været samlet på nævnte adresse. I den ”lille fattige stue”. Med tilhørende køkken.

• Jens Jørgensen. H.C. Andersen – En sand Myte.