Spring til indhold

H.C. Andersen

Redigér links
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 24. mar. 2008, 09:47 af Sv.erik g. larsen (diskussion | bidrag) Sv.erik g. larsen (diskussion | bidrag) (stavefejl rådhuspladsen- tilføjet kbh-Langelinie)
Hans Christian Andersen
Dansk litteratur
19. århundrede
H.C. Andersen, København, 1869.
Fotograf: Thora Hallager.
Kilde: Odense Bys Museer
Personlig information
Født2. april 1805
Odense, Danmark Rediger på Wikidata
Død4. august 1875
Rolighed, Danmark Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
GenreEventyr
Litterær bevægelseRomantismen
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Hans Christian Andersen (2. april 1805 - 4. august 1875), dansk digter og forfatter; verdensberømt for sine eventyr.

Fødsel og Liv

Fødsel og dåb

HCA blev som mange andre nyfødte, pga. en stor børnedødelighed, døbt umiddelbart efter fødslen. Og i kirkebogen til Sankt Hans Kirke i Odense[1] er skrevet, at fødslen fandt sted kl.1, natten mellem den 1. og 2. april 1805, og at den stedfortrædende præst forrettede dåben. Men hvor fødslen fandt sted er ikke anført.

Den 15. (eller 16.) april blev dåben bekræftet ved en fremstilling i kirken, og barnet blev her indskrevet med navnet: Hans Christian.

H.C. Andersens Hus i Odense.

En dåbsattest blev først i november 1823 fremstillet, måske i forbindelse med en arvesag (farfarens død), men senere forsynet med en randbemærkning, hvoraf fremgik, at fødestedet var Hjørnehuset, Hans Jensens Stræde 43, del af det nuværende museum H.C. Andersens Hus. Efter sigende skyldes tilføjelsen, at HCA i året 1867 skulle udnævnes til æresborger i Odense. At fødestedet skulle være hjørnehuset i Hans Jensens Stræde, er derfor uden berigtigelse.

Som faddere ved dåbsfremstillingen var i alt 6 personer, deriblandt Hattemager Dorch og portneren ved Odense Gråbrødre Hospital, Nicolas Gomard. Som forældre til barnet står i kirkebogen den 22-årige skomagersvend Hans Andersen og den ca. 34-årige Anne Marie Andersdatter. Parret havde den 2. februar 1805, to måneder før fødselen, indgået giftermål i Skt. Knuds Kirke i Odense.

Anne Marie havde på daværende tidspunkt en datter ved navn Karen Marie, som imidlertid var anbragt hos Anne Maries mor.

H.C. Andersens Barndomshjem i Munkemøllestræde, hvor han boede fra 1807 til 1819.[2]

Ægteparret flytter sammen, første gang til Halsedore og i maj måned til Klaregade, Men først i året 1807 opnåede ægteparret med HCA deres egen bolig i Klingenberg 664, nu Munkemøllestræde i Odense, i huset der nu betegnes H.C. Andersens Barndomshjem.

Huset var beboet af i alt 12 personer, og parrets bolig bestod af eet værelse med køkken. Boligen fungerede således fremover som barndomshjem for HCA. I følge HCA's egne levnedsbeskrivelser blev et træ-stillads, som tidligere var anvendt som forhøjning for en grevelig ligkiste, lavet om til brudeseng af skomageren.[3]

Barndom

Som 6-årig kom HCA i pogeskole og senere i en skole for især jødebørn, og frekventerede efter sigende også en tid en ”fattigskole”. I hjemmet er det friskomageren der giver ham kendskab til Holbergs Komedier, og tilskynder interessen for teater og kultur.

Men Friskomageren havde i 1812, i stedet for en indkaldt bondesøn, ladet sig hverve som soldat, som så til gengæld måtte udrede en større sum penge til friskomageren. Denne kommer dog hjem, efter 2års forløb, syg og nedbrudt, og finder tillige, at alle pengene er væk på grund af statsbankerotten 1813. Friskomageren dør i 1816.

I nævnte tidsrum havde HCA af og til besøgt Odense Teater, og overværet diverse skuespil, for hjemme at spille rollerne, og herved ganske forskrække moderen.

Men tilsyneladende var hjemmet nu fattigt efter friskomagerens død, og HCA kom derfor en kort tid i lære på en klædefabrik og en tobaksvirksomhed. Denne omstil-ling til legemligt arbejde synes dog, at være for hårdt for den følsomme HCA, og igen anbringes han på en fattigskole, hvor han undervises i religion og regning.

Imidlertid er moderen i 1818 igen blevet gift. Barndomshjemmet i Klingenborg måtte i april 1819 forlades, og familien flytte til et hus længere nede af gaden. Begge forhold synes at have være medvirkende til at HCA i så tidlig en alder besluttter sig for at forlade Odende.

Den 8. juli 1819 blev HCA konfirmeret i Odense Domkirke af selve Domprovsten, som vanlig kun konfirmerede fine borgeres børn og ikke fattigfolks afkom, og domprovsten skrev endda i konfirmationsprotokollen, at HCA havde gode evner og gode religionskundskaber, om end hans flid ikke var rosværdig.

Forfatteren Jens Jørgensen har da også i sin bog H.C.Andersen − En sand Myte bemærket det forhold, at HCA i modsætning til andre drengebørn i Odense fra lignende fattige hjem, synes at nyde en mere beskyttet og privilegeret barndom, og at familien, den ganske unge friskomager Hans Andersen, og den betydelig ældre, Anne Marie Andersdatter, egentlig aldrig syntes at lide egentlig nød.

Tilsyneladende havde HCA da også knyttet forskellige kontakter, og da han for-lader Odense, var han derfor i besiddelse af en introduktionsskrivelse fra avisudgiveren i Odense, bogtrykker Iversen.[4]

Ankomst til Hovedstaden

Den 4. september 1819 rejser den 14-årige HCA med 13 rdl og som blind passager med Postvognen til København, hvor han iflg. ”Levnedsbogen” ankommer d. 5. september (i ”Mit Livs Eventyr” d. 6. september).

Her indlogerer han sig på et gæstgiveri i Gardergade, nu Vestergade. Det menes at H.C.A. ankom til hovedstaden i følge med (eller samtidig) med Prins Ferdinands tidlige amme, en ”Madame Sophie Charlotte Hermansen”, som HCA. havde stiftet bekendtskab med på Odense Slot, (formodentlig var moderen på slottet som vaskedame), og denne dame, Madam Hermansen, hjalp HCA med kost og logi, og anviste samtidig arbejde hos en snedkermester. Dette holdt dog for en enkel dag.

Men nævnte bekendtskab synes tillige at føre til en foretræde hos direktøren for Det kgl. Teaters Syngeskole, hr. Siboni, og denne formår endda ved et selskab, med deltagelse af Weise, Baggesen og andre nobiliteter, at samle en sum penge ind til hjælp for den 14-årige H.C.A. Samtidig giver Siboni løfte om kost og sangundervisning, HCA får derefter et nyt logi i Ulkegaden, nu Holmensgade, og af hensyn til sangundervisningen tillige tyskundervisning.

Siboni opgiver dog hurtigt sangundervisningen, og HCA henvender sig til solodanser C. Dahlén og opnår hos denne mulighed for deltagelse og undervisning på Hofteatres Danseskole i sæsonen 1821-1822.

Til trods for en lidt uheldig optræden i en statistrolle på Det Kgl. Teater, opnår HCA alligevel en stilling i koret, dog uden fast gage, men skriver samtidigt bønskrifter til forskellige forfattere og kunstnere, og udvider på denne måde sin bekendtskabskreds, som næsten når i nærheden af kongelig gunst

I 1821 skriver HCA sit første skuespil ”Røverne i Vissenberg til teatret. Stykket afvises af teatret, og kort efter skriver HCA sin første bog, som trykkes og udgives, dog uden held. En tidligere forbindelse fra Odense, Oberst Christian Høegh-Guldberg, opfordrer HCA at henvende sig til den da nyudnævnte teaterdirektør for Det kgl. Teater, Jonas Collin.

I 1822 skriver HCA sit skuespil ”Alfsol”, som imidlertid erklæres for uegnet til opførelse på scenen, men d. 13. september 1822 foranlediges et møde med HCA, og ved et direktionsmøde overdrages det til Collin, at ansøge Frederik 6 om hjælp til yderligere uddannelse af HCA Kongen bevilger da, at et særligt fond udbetaler penge til HCA med det formål, at denne skal ”vorde en nyttig borger”. Diverse direktører og ministre konfirmerer beslutningen.

Eter godt to års ophold i Hovedstaden kunne den da kun 17-årige HCA således, af den regerende Kong Frederik 6. opnå og modtage en særlig donation, som muliggjorde en videre uddannelse på den velrenommerede latinskole i Slagelse. Men Collin skulle som hans formynder føre tilsyn.[4]

Uddannelse

HCA ankommer d. 26. oktober 1822 til Slagelse, og indlogeres hos herredsfogedens enke, mad. Henneberg. I latinskolen bliver han af skolelederen Meisling sat i 2’klasse mellem 11-12-årige drenge, under henvisning til manglende kundskaber. Forholdet mellem Meisling og HCA udvikler sig, ifl. forfatteren Johan de Mylius katastrofalt, også fordi Mejsling og ligeledes Collin ganske nægtede HCA at beskæftige sig med nogen form for digtning.

Og digtningen udgør da også i denne periode alene et mindedigt over en velgører og et fastelavnsdigt. Men samtidigt foretager HCA adskillige ture både til Sorø, hvor han stifter bekendtskab med digteren B.S. Ingemann, i julen 1823 til København hos Collin, og til Odense 1824, hvor han overdrager en del af arven efter sin afdøde farfar til sin mor.

I 1825 besøger HCA igen sin mor, som netop havde opnået plads på en fattigstiftelse. Samme år flytter HCA ind hos Meisling, og da denne i 1826 bliver rektor for latinskolen i Helsingør flytter HCA med til denne by.

I 1827 er forholdet til Meisling imidlertid på bristepunktet, og da boligforholdene tillige er yderst ringe, skriver HCA et brev til Collin, som i april flytter HCA til København med et logi i Vingårdstræde.

Selvportræt fra ca. 1830.

Her bliver han privat manuduceret til studentereksamen og her starter det særlige forhold, som begynder med, at den fattige student bliver fast middagsgæst hos forskellige familier i København, og siden fører til, at den voksne H.C. Andersen som gæst besøger de mange Herregårde rundt om i landet.

Men efter at HCA d. 25. september 1827 opnår at få udgivet digtet ”Det døende Barn” i Kjøbenhavnsposten, starter H.C. Andersens egentlige æra som forfatter, og indtager som eventyrdigter efterhånden førstepladsen blandt den danske guldalders mange kunstnere.

Endda han først opnår sin studentereksamen d. 22. september 1828.[4]

Digter

H.C. Andersen, 1835

I 1831 kom hans første rigtige digtsamling. Samme år var han på sin første udlandsrejse, som gik til Tyskland, hvor han blandt andre mødte digteren Chamisso ([1]).

I 1835 offentliggjorde H.C. Andersen sin første roman, Improvisatoren, og sine første to eventyrsamlinger. I de følgende år skrev han et antal skuespil og to romaner, O. T. og Kun en Spillemand. Efter en rejse (1840-1841) til bl.a. Italien, Malta, Grækenland og Tyrkiet udsendte han i 1842 rejseskildringen En Digters Bazar. I 1857 var H.C. Andersen på besøg hos den engelske forfatter Charles Dickens under sin Englandsrejse samme år og i 1862-1863 var han på rejse i bl.a. Spanien og Marokko som beskrevet i rejseskildringen I Spanien.

Det var med hans eventyr, at H.C. Andersen fik sin store succes. De er oversat til mere end 100 sprog. Blandt de bedste er Fyrtøiet og Prindsessen paa Ærten fra 1835, Den lille Havfrue og Keiserens nye Klæder fra 1837, Den grimme ælling fra 1843, Sneedronningen fra 1844, Den lille Pige med Svovlstikkerne fra 1848.


Død og gravsted

H.C. Andersens gravsted på Assistens Kirkegård i København.

H.C. Andersen døde alene, men især to personer berørte hans liv dybt. Den første var Riborg Voigt, som var H.C. Andersens første store kærlighed, men hun var allerede forlovet, og den anden var Jonas Collins datter Louise, men hun fandt sammen med juristen W. Lind, hvilket var et stort slag for H.C. Andersen.

H.C. Andersen ligger nu begravet på Assistens Kirkegård i København, afd. P-513.

Spekulationer

Biologiske forældre

Christian VIII: I følge Jens Jørgensen fader til H.C. Andersen.

Det er blevet fremført at Nicolas Gomard, der stod fadder til HCA, kunne være biologisk fader til HCA.[5] Jens Jørgensen, tidligere rektor for Slagelse Gymnasium, har forsøgt at bevise, at den daværende Kronprins Christian, den senere Christian VIII, og lensgrevedatteren Elise Ahlefeldt-Laurvig var de sande forældre til HCA. Jørgensen har fremført teorien dels i sin bog H.C. Andersen — en sand myte fra 1987,[6] dels i sit forord og efterskrift til kommenterede udgaver af H.C. Andersens Levnedsbogen.[7] Efterfølgende har Fyens Stiftstidendes kulturredaktør Rolf Dorset også argumenteret for teorien i sin bog Paradisbarnet — en bog om H.C. Andersens herkomst fra 2004.[8] Teorien er dog ikke blevet godtaget af de fleste sagkyndige, blandt andet har forhenværende overarkivar ved Rigsarkivet, Vello Helk, kaldt Jørgensens første bog for en "spekulation" og nævner at arkivstudier ikke synes at være Dorsets "stærke side",[9] mens H.C. Andersen-forskeren Johan de Mylius har angivet at teorien bygger på en "helt charlatan-agtig omgang med kilderne".[5] I en anmeldelse i tidsskriftet Anderseniana i 1989 udgivet af H. C. Andersen Centret i Odense har kritikeren Niels Oxenvad ligeledes undret sig over Jørgensens manglende evne til at fraviste kirkebøgerne deres sanddruhed.[10]

Rygtedannelsen vedr. Christian 8 som det faderlige ophav til HCA, trivedes allerede i 18hundreårstallet i det københavnske borgerskab, netop pga. af HCA’s lette adgang til kongehuset og de bedre kredse i hovedstaden. Også et samtidsrygte om prinsesse Charlotte Frederikke og prins Christian som ophav til ”den synske Jomfru Fanny ” var et samtaleemne, ligesom forvirringen om hvorvidt paterniteten til Elise Ahlefeldts datter Adolphine Laurberg født 1807 og ”adopteret” af andre forældre 1808, tilhørte Prins Christian.

Kilde Askholms Forlag: ”Danmarks Konger og Dronninger”

Kilde F.Ahlefeldt-Laurvig: ”Elise Ahlefeldts historie”

Seksualitet

Eigil Nyborg har i bogen ”Den indre linie i H.C, Andersens eventyr” analyseres HCA og dennes digtning ud fra C. G. Jungs teorier.[11] Han konkluderer, at "uanset om man kan sige, at HCA ”var til begge sider”, var hans seksualitet, hvis man her vil benævne det ved dette navn, og det gælder i forhold til begge køn, næppe engang nået i nærheden af en overgangsalder.

Men synligt fra sin oprindelse var vel HCA ”En fremmed fugl i reden”, udstyret med ganske andre nedarvede lødige genetiske rødder, og tillige givet udrustet med, hvad C.G. Jung nævner, som ”et animus” kompleks. Men netop i tilfælde af tilstedeværelsen af en eventuel moderbinding, kan selve anima suppleres og komplimenteres med førnævnte animus kompleks. Et tilført kompleks, sandsynligvis indebærende seksuelle afvigelser, som kan implicere et liv med angst og hypokondri. Dog kan, iflg. Jung nævnte animus i visse tilfælde tillige positivt indeholde uanede ubevidste kræfter af aktiv kunstnerisk skaberkraft”..."

Eftermæle

August Saabyes statue (1877) af H.C. Andersen i Kongens Have
Fortælleren

I Danmark er der flere statuer af H.C. Andersen, blandt andet H. Luckow-Nielsens statue ved Rådhuspladsen (april 1965).

En af Danmarks kendeste skulpturer, Den lille havfrue, København-Langelinie, er inspireret af HCA's eventyr.

Dansk litteraturpris har siden 1955 årligt uddelt H.C. Andersen-legatet, hvilket er en prissum på kr. 5.000.

Værker

Eventyr

Eventyrsamlinger

Vilhelm Pedersens illustration til Tommelise
Den flyvende Kuffert af Vilhelm Pedersen

Romaner

Rejseskildringer

  • En Digters Bazar | info
  • Et Besøg i Portugal 1866 | info
  • I Spanien | info
  • I Sverrig | info
  • Skyggebilleder af en Reise til Harzen, det sachsiske Schweitz etc. etc., i Sommeren 1831 | info

Selvbiografier

Digte

Se også

Kilder/henvisninger

  1. ^ Kirkebogen, Sct. Hans Kirke i Odense, Odense Herred, Odense Amt, 1757–1814, Opslag 269.
  2. ^ H.C. Andersens Barndomshjem, Odense by museer.
  3. ^ H.C. Andersen, Levnedsbog, I. Min Fødsel.
  4. ^ a b c Johan de Mylius: ”H.C. Andersens Liv – Dag for Dag”
  5. ^ a b Johan de Mylius (2007). "H.C. Andersens far". H.C. Andersen Centret.
  6. ^ Jens Jørgensen (1987). H.C. Andersen — en sand myte. ISBN 8777390172.
  7. ^ H.C. Andersen, Jens Jørgensen (2001). H.C. Andersen: Erindringer (Levnedsbogen). Hovedland. ISBN 87-7739-211-6.
  8. ^ Rolf Dorset (2004). Paradisbarnet — en bog om H.C. Andersens herkomst. Forlaget Tiderne Skifter.
  9. ^ Vello Helk. "H. C. Andersen og Christian 8. – endnu en gang". Udkast til anmeldelse i Personalhistorisk Tidsskrift 2005.
  10. ^ Niels Oxenvad (1989). "H. C. Andersen - en sand myte". Anderseniana: 75-78.
  11. ^ Eigil Nyborg (1962). Den indre linie i H.C. Andersens eventyr. Gyldendal.

Eksterne

Søsterprojekter med yderligere information:

Værk

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=H.C._Andersen&oldid=2014343"