Charles Baudelaire
Charles Baudelaire | |
---|---|
Personlig information | |
Født | Charles-Pierre Baudelaire 9. april 1821 ancien 11e arrondissement de Paris, Frankrig |
Død | 31. august 1867 (46 år) Paris, Frankrig |
Dødsårsag | Syfilis |
Gravsted | Cimetière du Montparnasse |
Bopæl | rue d'Amsterdam (1864) |
Far | Joseph-François Baudelaire |
Mor | Caroline Archimbaut-Dufays Baudelaire Aupick |
Ægtefælle | Blev aldrig gift |
Partner | Jeanne Duval |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | lycée Louis-le-Grand, lycée Saint-Louis |
Beskæftigelse | Essayist, journalist, oversætter, forfatter, kunstkritiker, litteraturkritiker, digter, kritiker |
Fagområde | Poesi |
Kendte værker | Réflexions sur quelques-uns de mes contemporains, Les Fleurs du mal, Les Paradis artificiels, Le Spleen de Paris, The Albatross[1] med flere |
Genre | Elegi, Dekadentbevægelsen |
Bevægelse | Symbolisme |
Påvirket af | Edgar Allan Poe, Théophile Gautier, Emanuel Swedenborg, Joseph de Maistre, Thomas de Quincey med flere |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Concours général |
Signatur | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Charles-Pierre Baudelaire (født 9. april 1821, død 31. august 1867) var en fransk digter, oversætter og kunstkritiker. Født i Paris som eneste søn af François Baudelaire og Caroline Defayis. Baudelaire er den franske digter, der har haft størst indflydelse på fransk poesi fra slutningen af det 19. århundrede til i dag – ja, måske endda vesterlandsk lyrik som sådan. Dette skyldes digtsamlingen Les Fleurs du mal (1857), der ligesom Gustave Flauberts roman Madame Bovary blev beskyldt for usædelighed. Baudelaire blev anklaget for blasfemi og usædelighed af Ernest Pinard. Han blev frifundet for blasfemi, men dømt for usædelighed.
Baudelaire er den digter, der tegner modernitet; begrebet er hans. Hos ham er det et træk hos kunstneren, at han kan beskrive forfaldet og derigennem se en form for skønhed. Alle forfattere i den modernistiske retning har måttet forholde sig til Baudelaire.
Hovedværker
[redigér | rediger kildetekst]- Salon de 1845 (1845)
- Salon de 1846 (1846)
- La Fanfarlo (1847)
- Du vin et du haschisch (1851)
- Fusées (1851)
- Edgar Allan Poe, sa vie et ses œuvres (1852)
- Exposition universelle (1855)
- Les Fleurs du mal (1857/1861)
- Le Poème du haschich (1858)
- Salon de 1859 (1859)
- Les Paradis artificiels (1860)
- Réflexions sur quelques-uns de mes contemporains (1861)
- Richard Wagner et Tannhäuser à Paris (1861)
- Spleen de Paris (1862)
- Le Peintre de la vie moderne (1863)
- L'œuvre et la vie d'Eugène Delacroix (1863)
- Mon cœur mis à nu (1864)
Oversættelser til dansk
[redigér | rediger kildetekst]- Parisisk Spleen: Smaa Digte i Prosa. V. Pio, 1918.
- Syndens Blomster. Oversat af Sigurd Swane. Nyt Nordisk Forlag, 1921.
- Helvedsblomsterne. Oversat af Peter Poulsen. Nansensgade Antikvariat, 1997. ISBN 978-87-88211-40-5.
- Det moderne livs maler. Oversat af Vibeke Theisen. Klim, 2001. ISBN 87-7724-997-6.
- Det kunstige paradis. Oversat af Luna Tirée de la Brume. Det Poetiske Bureaus Forlag, 2013. ISBN 978-87-92280-56-5.
- Baudelaire i udvalg. Oversat af Luna Tirée de la Brume. Det Poetiske Bureaus Forlag, 2014. ISBN 978-87-92280-76-3.
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Jens Eichler Lorenzen: Vær smuk og vær trist! Melankoli og skønhed i Charles Baudelaires værk. Syddansk Universitetsforlag, 2013. ISBN 978-87-7674-666-7.
- Vagn Lyhne: Savnets Vellyst – Charles Baudelaire i det 19. århundrede. Klim, 1990. ISBN 87-7724-140-1.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Charles Baudelaire Arkiveret 27. maj 2011 hos Wayback Machine på Litteratursiden.dk
- Liv og værk Arkiveret 29. december 2005 hos Wayback Machine på Kirjasto.sci.fi (engelsk)
- Charles Baudelaire på Poets.org (engelsk)
- Charles Baudelaire på Notable Names Database (engelsk)
- Charles Baudelaire på Forfatterweb.dk
Spire Denne biografi om en franskmand er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |