Spring til indhold

Frimureri

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 11. feb. 2007, 11:01 af Kemp (diskussion | bidrag) Kemp (diskussion | bidrag) (Enkelte rettelser)
Vinkel og passer er Frimurernes mest kendte symboler.

Frimureri er betegnelsen for frimurernes aktiviteter. Ordet "frimurer" er en oversættelse af det engelske freemason, der betyder fri murer. I middelalderen var frimureriet et lav for arkitekter og bygningshåndværkere. Frimurerne holdt deres møder i et lukket rum, en såkaldt loge. Kun medlemmer havde adgang til logen. I vore dage er frimureriet en orden eller et broderskab. I daglig tale er en frimurer en person, der er medlem af en frimurerloge.

Ifølge den engelske frimurerforsker Bernard E. Jones bør man sondre mellem frimureriets legender og historie.

Fra slutningen af det 15. århundrede begynder logerne i Skotland at antage mænd og andre, som ikke er murere.

Efterhånden som der antages flere og flere medlemmer, der ikke har baggrund i byggefaget, udvikles det spekulative frimureri. Det fører i året 1717 til dannelse af storlogen i London. 1723 skriver den skotske præst James Anderson frimurernes konstitution. Anderson er præget af deismens filosofi. Derfor skal en frimurer tro på et skabende princip; men hvad guddommen kaldes, er en privat sag.

I vore dage praktiseres frimureri af en række esoteriske broderskaber.

Frimureriet i Danmark

Frimureriet kommer til Danmark i 1743, og i årene herefter stiftes en række loger i København og i hertugdømmerne. I vore dage er der frimurerloger i hovedstaden og i de fleste større provinsbyer.

Der findes tre riter i Danmark, der er anerkendt af den Engelske Storloge, dog er Den Danske Frimurerorden den eneste Danske Storloge.

Andre storloger

Der findes en række frimurerloger i Danmark, der ikke er anerkendt af den Engelske Storloge. Disse loger er organiserede under selvstændige storloger. Flere af disse storloger er internationale. I frimurerloger, som står udenfor Den Danske Frimurerorden kræves ikke, at medlemmer har et kristent tilhørsforhold. I Danmark optager frimurerloger under Storlogen af Danmark mænd af enhver trosretning. Droit Humain er et eksempel på en blandet loge, der optager både mænd og kvinder. Loge Freja er en ren kvindelig frimurerloge, der arbejder efter et skotsk system.

Kritik af frimureriet

Frimurerne ser religion som en privat sag. Denne holdning, kombineret med frimurernes ritualer og måden frimurere organiserer sig på, har ind imellem ført til konfrontationer mellem frimurere og ledere i totalitære stater.

Religiøse grupper, som bekender sig meget bogstaveligt til deres religion, bryder sig ikke om frimurere. Indtil slutningen af det 20. århundrede var frimurere lyst i band af paven.

Der har igennem tiderne helt frem til i dag været rejst kritik af frimureriet, som har budt på alt, fra at frimurere har en skjult politisk agenda (er en form for skyggeregering), uforenelighed med kristendom, til at frimureriet i virkeligheden er en satanistisk religion. Christian 6. var fx stærkt kritisk overfor frimurererne, som han intet ville have med at gøre, stærkt kristen som han var.


Kendte danske frimurere (udvalg)

Kendte udenlandske frimurere (udvalg)

Litteratur/kilde

  • Niels G. Bartholdy m.fl. (red.): Acta Masonica Scandinavica (Årbog for de nordiske forskningsloger, udkommer årligt siden 2001)
  • Bernard E. Jones: Freemasons Guide and Compendium (Harrap 1950)
  • Kjeldsen, Jørgen (red.): I guld og himmelblåt. (Den Danske Frimurerorden, 1992)
  • Lindberg, Kirsten: I skyggen af Boaz og Jakin. ISBN 87-988830-1-1

Eksterne henvisninger

Frimurerloger og -ordener i Danmark

Loger anerkendt af den Engelske Storloge

Loger anerkendt udenfor den Engelske Storloge

Andre loger og -ordener med frimurerisk grundlag

Artikler mv.

Skabelon:Link FA Skabelon:Link FA