Spring til indhold

Fredrik Pacius

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 30. apr. 2023, 23:44 af Steenth (diskussion | bidrag) Steenth (diskussion | bidrag) (Litteratur: fix ISBN)
(forskel) ← Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Fredrik Pacius
Personlig information
Født19. marts 1809 Rediger på Wikidata
Hamborg, Tyskland Rediger på Wikidata
Død8. januar 1891 (81 år) Rediger på Wikidata
Helsinki, Finland Rediger på Wikidata
GravstedHietaniemi kirkegård Rediger på Wikidata
BarnMaria Collan Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedGelehrtenschule des Johanneums Rediger på Wikidata
Elev afLouis Spohr, Moritz Hauptmann Rediger på Wikidata
BeskæftigelseDirigent, musikpædagog, universitetsunderviser, komponist Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverHelsinki Universitet Rediger på Wikidata
EleverJohan Lindberg Rediger på Wikidata
Kendte værkerSuomi-Sång[1], Maamme, Mu isamaa, mu õnn ja rõõm, Kung Karls jakt[2] Rediger på Wikidata
GenreOpera Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserKommandør af Isabella den katolskes orden (1882),
3. klasse af Sankt Stanislaus-ordenen (1856),
Ridder af Vasaordenen (1857) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Fredrik Pacius eller Friedrich Pacius, født 19. marts 1809 i Hamburg, Tyskland, død 8. januar 1891 i Helsingfors, var en tysk-finsk komponist.

Pacius var elev hos Louis Spohr og Moritz Hauptmann. Han ansattes som violinist i Kungliga hovkapellet 1828, blev "musiklärare" (det vil sige musikdirektør) ved Universitetet i Helsingfors 1834 og udnævntes til professor 1860. Han blev æresdoktor 1877.

Fredrik Pacius levede størstedelen af sit liv i Finland. Han kaldes undertiden for "den finske musiks fader". Han var lærer i musik ved Helsingfors universitet fra 1834. Han komponerede i 1848 et musikstykke til Johan Ludvig Runebergs digt Vårt land, som indleder Fänrik Ståls sägner. På Florafesten den 13. maj 1848 uropførtes denne komposition på Gumtäkts äng i Helsingfors. Sangen fremførtes af Akademiska Sångföreningen til akkompagnement af Gardets Musikkår under Pacius' ledelse. Dette digt og musikstykke er i dag Finlands nationalsang. Musikken anvendes tillige i den estiske nationalsang, Mu isamaa, mu õnn ja rõõm, dog med en anden tekst.

Kompositioner

[redigér | rediger kildetekst]

Orkesterstykker

[redigér | rediger kildetekst]
  • Symphonie d-Moll (1850)
  • Ouvertüre Es-Dur (1826)
  • Violinkonzert fis-Moll (1845)
  • Kung Karls Jakt (finsk: Kaarle-kuninkaan metsästys; 1852)
  • Prinsessen af Cypern, musikalisches Märchen (1860)
  • Die Loreley (1862-87)
  • Strygekvartet Es-Dur (1826)

Andre værker

[redigér | rediger kildetekst]

Kantater, en- og flerstemmige sange.

Finsk frimærke fra 1948

Pacius blev hædret med en tegning på en finsk frimærke.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]


  1. ^ Navnet er anført på svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ Navnet er anført på svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.