Bruger:Beethoven9

Min samleverske og jeg har - siden vi i 2003 stoppede med at spille golf - haft en stribe cykel- og vandreprojekter: Djursland rundt, Hærvejen, Vesterhavs-, Skagerak- og Kattegatkysten samt mange mindre vandringer på øerne.

Vores nye projekt er at cykle eller vandre på samtlige nedlagte jernbanestrækninger i Danmark, hvor man stadig kan følge det oprindelige banetracé.

Vi tager billeder, hvor en strækning starter og slutter eller hvor den skifter kvalitet, f.eks. fra asfalt til grus. Vi fotograferer også stationer, broer m.v., som ligger undervejs på de bevarede tracéer. Fotografering af stationer har andre kastet sig over, bl.a i Nordjylland og på Fyn, men ikke mindst T.Rithmester, hvis glimrende stationsbilleder jeg ofte linker til.

Vi beskriver ikke seværdigheder undervejs, men linker naturligvis til de foldere, der er tilgængelige fra kommuner, regioner, Skov- og Naturstyrelsen m.v.

Vi beskæftiger os ikke så meget med banernes historie, som andre har udforsket grundigt, men vi fokuserer på NUTIDEN og banetracéernes sportslige og rekreative potentiale. Derfor bliver vedligeholdelse af informationerne en vigtig opgave.

Dette er naturligvis et stort projekt, som vil tage adskillige år, hvis vi skal gennemføre det alene. Derfor indbyder vi gerne andre til at deltage med information fra andre landsdele (vi bor selv i Aarhus).

Den centrale artikel i projektet er Vandring og cykling på nedlagte jernbaner i Danmark, som skal blive en komplet liste over de strækninger, hvor banetracéet er bevaret og tilgængeligt. Herfra linkes til de allerede eksisterende artikler om strækningerne efterhånden som de bliver rekognosceret. Disse artikler forsynes med omtale og billeder af det bevarede banetracé. I starten lagde jeg alle billeder i artiklerne, men det bliver for voldsomt, så jeg går over til kun at bringe udvalgte billeder i artiklerne og henvise til den komplette billedserie på Commons - tak til Dannebrog Spy for dette gode råd! Et eksempel på dette koncept er min redigering af Skjern-Videbæk banen.

En væsentlig opgave er at skabe sammenhæng i vores jernbanestof ved at sikre, at der så vidt muligt er fungerende links fra strækningsartiklerne til byerne på strækningen - eller til separate artikler om stationerne, hvor det er relevant. Og omvendt sikre, at der i byartiklerne er en kort omtale af jernbanehistorien med link til strækningsartiklerne. Det kan kræve formatering og omstrukturering af byartiklerne, og det er også naturligt at give dem et serviceeftersyn - kontrollere links osv. - når man er i gang.

Overalt er jeg pedantisk med at rette stave- og kommafejl. Det mener jeg er væsentligt for Wikipedias anseelse, især i den ældre generation.

Desuden er jeg minimalistisk. Vi vil gerne have fyldige artikler, men det skal gå ærligt til og ikke ved at vi gentager os selv og bruger unødigt ordrige formuleringer. Så jeg strammer teksten op, hvor jeg kan: fjerner gentagelser, finder kortere formuleringer, bruger anerkendte forkortelser og fjerner stub-skabeloner, der ikke længere er relevante.

1. december 2012 har jeg været på Wikipedia i 1 år. I den anledning gør jeg status på projektet. Jeg tror, det har fundet sin endelige form, som på et par punkter afviger fra det oprindelige projekt som skitseret ovenfor:

• Jeg beskæftiger mig mere med historien, især de enkelte standsningssteders historie. Til det formål tapper jeg relevante kilder, helst en monografi over banen, subsidiært grundige websites som EVP (Erik V. Pedersen) og Nordjyllands Jernbaner og kun i nødsfald de mere overfladiske jernbanen.dk og toptop.dk.
• Jeg ville oprindeligt ikke fotografere stationer, men nu gør jeg det konsekvent og forsyner strækningsartiklerne med et stationsgalleri. Det er rart at have frie billeder af stationerne, også til brug i byartiklerne, og det viser sig frugtbart i eftersøgningen af bevaret tracé, at man ved hvor stationerne ligger.

Hovedelementerne i min redigering af artiklerne om de nedlagte baner er altså historien med kilder og min egen fotodokumentation af det bevarede tracé og de bevarede stationer. Jeg vil i de kommende dage lave en række mindre ændringer, som finpudser og harmoniserer de artikler, som lever op til min nuværende "standard" og altså er "færdige", i hvert fald fra min hånd.

Det tredje element i projektet, links fra byartikler til strækningsartikler, halter noget bagud, fordi jeg synes, at artiklerne skal have et serviceeftersyn og være i orden, og det er temmelig tidkrævende, især i større byer.

Jeg gider ikke prale med antal redigeringer - det siger ikke noget, fordi jeg ofte laver meget store redigeringer i ét hug. Men jeg har på Wikimedia Commons i underkategorierne til Commons:Category:Former railway lines in Denmark oplagt 1392 billeder (pr. 1. december 2012), alle til fri brug og næsten alle med koordinater.

Jeg forventer, at der vil gå et par år endnu, inden jeg er igennem alle vores artikler om nedlagte jernbaner i Danmark.

1. december 2013 har jeg været på Wikipedia i 2 år, så jeg gør igen status på projektet. Ikke for ingenting har jeg i en stor del af mit arbejdsliv arbejdet med projektopfølgning, så jeg har lavet et lille værktøj til måling af færdiggørelsesgraden. Den er 49% (530 af 1082 aktiviteter afsluttet). Heraf konkluderer jeg, at projektet om 2 år vil være færdigt og gå over i en ren vedligeholdelsesfase. 4 år i alt er mere end jeg regnede med for et år siden, men ambitionsniveauet er også steget, specielt på byartiklerne, hvor det er ret tidkrævende at lave et totalt serviceeftersyn.

Jeg er begyndt at danne mig et totalt overblik over alle billeder fra den pågældende by. Mange billeder ligger så højt oppe i strukturen, så man ikke naturligt finder dem ved en søgning, eller de trænger på anden måde til en omkategorisering. Så kommer jeg ikke kun med mit eget stations- eller tracébillede eller begge dele, men jeg kan også vælge det bedste billede af kirken eller noget andet relevant. Og man kan jo lige så godt fylde infoboksen med de 3 billeder, der er plads til - de kan altid udskiftes, hvis der kommer mere spændende billeder.

1. december 2014 har jeg været på Wikipedia i 3 år. Færdiggørelsesgraden på mit projekt er nu 58%, så der må være 2 år tilbage. Det skrev jeg også for et år siden og for to år siden! Men jeg har mere at have det i nu, og "forsinkelsen" skyldes igen en hævning af ambitionsniveauet, så jeg i byartiklerne ikke alene laver serviceeftersyn på det indhold der er i forvejen, men udvider til afrundede artikler med hvad jeg kan finde om byens historie, faciliteter mv. Sporadisk er jeg også begyndt at tage billeder, der ikke er jernbanerelaterede, så jeg også på billedsiden kan give en afrundet præsentation af byen. Det kan også pege videre i retning af, at når det nuværende projekt er færdigt, kan jeg fortsætte med de byer, der ikke har ligget ved nedlagte jernbaner.

Jeg har delt projektet i to: baneartiklerne har en færdiggørelsesgrad på 72%, og her er faktisk to landsdele, jeg er helt "færdig" med: Vestjylland og Bornholm. Byartiklerne har en færdiggørelsesgrad på 44%.

Min søster døde 17. marts 2015, og mit store arbejde med hendes omfattende dødsbo har bevirket, at færdiggørelsesgraden pr. 1. december 2015 kun er steget til 84% på baneartiklerne og 48% på byartiklerne. Hendes hus er nu solgt og overdraget til køber, så jeg forventer, at det snart går fremad igen. Dog forventes baneprojektet først afsluttet om 1 år og byprojektet om 2 år.

Baneartiklerne er nu 92% færdige fra min hånd. Her i december 2016 foretager jeg gennemsyn og finpudsning, bl.a. med reviderede km-tal, vejnavne mv. Derefter vil der kun være 13 ufærdige artikler, og hele Nørrejylland (Nord-, Vest-, Øst- og Sydjylland) samt Bornholm vil være færdige.

Her er færdiggørelsesgraden kun steget fra 48% til 52%, men det hænger sammen med en mere retvisende målemetode, der kostede 8%. Den tager højde for det hævede ambitionsniveau, der er omtalt under "3 års jubilæum". De artikler, der tidligere var "færdige" fordi de fik jernbanehistorie samt billede af station og/eller banetracé, regnes nu kun for 50% færdige. Udbygning med faciliteter, seværdigheder og anden historie tæller nu med 25%. Og nu er det ikke kun sporadisk, men systematisk jeg tager billeder af byernes faciliteter mv., så der er noget at vælge mellem i artiklerne - billedsiden tæller også med 25%.

Baneprojektet er 98% færdigt, projekt "tidligere stationsbyer" 71%, så det skrider frem, dog lidt forsinket af at jeg også bruger tid på at læse korrektur på Trap Danmark 3. udgave – det føler jeg mig forpligtet til fordi jeg bruger den meget som kilde.

Projekt "nedlagte jernbaner" blev færdigt 1. juli 2018, så det stort set kun kræver vedligeholdelse hvis fx en stationsbygning bliver revet ned eller en banesti bliver opgraderet.

Projekt "tidligere stationsbyer" har en færdiggørelsesgrad på 83,5%, og ca. halvdelen af de 572 byer, der er omfattet af projektet, er helt færdigredigeret efter den standard, jeg efterhånden har opbygget. Én landsdel (Bornholm) er jeg helt færdig med. Projektet forventes afsluttet 31. december 2019.

Projekt tidligere stationsbyer har en færdiggørelsesgrad på 88% og forventes nu først afsluttet ultimo 2020.

Når fremdriften er forholdsvis beskeden, skyldes det at jeg i sommer har kørt et biprojekt med de 256 storkommuner, der blev dannet ved kommunalreformen i 1970. Disse kommunesammenlægninger bragte sindene i kog og er mange steder en vigtig del af byhistorien, så disse artikler understøtter byartiklerne ligesom artiklerne om nedlagte jernbaner. I kommune-artiklerne skelnes der klart mellem den kirkelige inddeling i sogne og den verdslige inddeling i sognekommuner, og der rettes lidt op på den skævhed, at vi har artikler om alle sogne, men kun meget få steder har haft stof til artikler om sognekommunerne. Nu har jeg trukket dem frem i lyset ved at dokumentere hvordan og hvornår de indgik i storkommunerne og med hvilket folketal.

Projekt storkommuner har en færdiggørelsesgrad på 92%. Tekstmæssigt er artiklerne færdige, men jeg er endnu ikke nået rundt i hele landet for at fotografere storkommunernes rådhuse, hvor de er bevaret og kan illustrere artiklerne.

En ret overskuelig liste over artikler, jeg selv har oprettet – bortset fra diskussionssider mv. samt REDIRECT's, som jeg har lavet en del af. Når det ikke er blevet til flere artikler, er det fordi jeg mener, at vi har artikler nok, nogle steder for mange som er dømt til at være stubbe i al fremtid, fx artikler om nedlagte jernbanestationer, der har været almindelige parcelhuse de sidste 50 år. Wikipedia har nået et punkt, hvor kvalitet er vigtigere end kvantitet. Det er tåbeligt at konkurrere med svenskere og hollændere om at have flest artikler, når vi har så mange nødlidende artikler, der trænger til et løft. Derfor har jeg koncentreret min indsats om at lave – ofte meget store – redigeringer af eksisterende artikler.

• Vandring og cykling på nedlagte jernbaner i Danmark – samleside for jernbaneprojektet
• Randers-Ryomgård-banen
• Odder-Hov-banen
• Billetsalgssted
• Lillering
• Kåg
• Nyborg-Ringe-Faaborg Banen
• Joachim Fagerlund
• Ove Funch-Espersen
• Holdeplads
• Ingeborg Børch
• Elektriske jernbaneprojekter i Østjylland
• Aarhus-Randers elektriske Jernbane
• Signalposten
• Grindsted Station
• Torben Jensen (politiker)
• Elias Ølsgaard
• Horsens Privatbaner
• Aalborg-Nørager Jernbane
• Aars-Arden-Øster Hurup Jernbane
• Sebbersund-Løgstør-Overlade Jernbane
• Sønder Vium Kirke
• Isbåd
• Carsten Seeger
• Maribo-Rødbyhavn Jernbane
• Korsør-Halsskov-banen
• Karlsø
• Martofte
• Nørre Snedes biografer

Projekt "tidligere stationsbyer" blev ikke afsluttet til slutningen af 2020. En redigering tager længere tid fordi ambitionsniveauet er vokset, hvilket også skaber større behov for at opgradere gamle artikler, som jeg for mange år siden har erklæret færdige. Det store spring kom da jeg begyndte at beskrive byernes faciliteter. Der sker nemt ændringer, som kræver hyppige serviceeftersyn på artiklerne. Derfor har jeg i min sandkasse lavet et overblik over de 531 byer, som projektet omfatter. Her kan jeg se hvilket år jeg sidst har redigeret artiklen og hvor det brænder mest på. Min ambition for det kommende år er at alle artikler er redigeret inden for de sidste 3 år. Når der ikke længere kommer nye artikler til, kan det måske sættes ned til 2 år eller 1 år, hvilket selvfølgelig er ønskeligt.

Som led i ovennævnte projekt afsluttede jeg 23. marts 2021 en stor redigering af Tommerup og Tommerup Stationsby, som jeg ikke havde redigeret før, så der var lang vej op til den standard jeg ønsker. Og det er aktive byer, så der var mange oplysninger, der skulle checkes og mange kilder, der skulle findes frem og gennemgås. Redigeringen tog en hel uge.

2 dage efter indlemmede Bruger:Rmir2 de to artikler i WikiProjekt Danmarks topografi, hvor han åbenbart har tiltaget sig kompetence til at uddele dummebøder. Han vurderede de to artikler til klasse "Start", som bl.a. indebærer at artiklen har "mange svage områder". Det ville jeg ikke finde mig i, så jeg rettede klassificeringen til "B", som jeg til nød kunne leve med, og begrundede det med at begge artikler var ajourført og standardiseret. Det var åbenbart ikke til diskussion, for Rmir2 rullede straks min ændring tilbage. Han kunne ikke undgå at vide, at jeg ville opfatte det som en krigserklæring, for vi har haft diskussionen tidligere hvor det var mine jernbaneartikler, der på stribe var puttet i klasse "Start". Dengang viste det sig, at vurderingen var baseret på artiklernes længde! Det var selvfølgelig tåbeligt at bruge kvantitet som kvalitet med de følger at artikler om små emner altid ville have en dårlig kvalitet og at skribenter som mig, der skriver stramt og minimalistisk, straffes for det mens vrøvlehoveder, der gentager sig selv og bruger unødigt mange ord, scorer massevis af bytes på kvalitetsskalaen.

Rmir2 har nu overtaget de to artikler og fyldt dem med overskrifter, der efter min mening er overflødige og gør artiklerne mindre overskuelige. Til artikler om små byer har jeg gode erfaringer med den fleksible overskrift "Faciliteter". Men på Rmir2's projekt mener man åbenbart at selv den mindste by helst skal køre efter samme disposition som den største købstad.

Jeg fatter ikke hvorfor man ikke kan lade mit projekt være i fred. Her er flere hundrede artikler om tidligere stationsbyer skrevet efter en de facto standard, som det har været min mening at alle 531 artikler skulle op på så hurtigt som muligt. Og så har projektet et vedligeholdelsesprogram, som andre wiki-projekter kunne lære af. Hvis mit projekt bliver indlemmet i Rmir2's, følger jeg ikke med, for der føler jeg mig ikke hjemme. Jeg bliver på Wikipedia, men jeg vil ikke føle noget ansvar og jeg vil kun i ny og næ gøre det jeg får lyst til.

Rmir2 blev bandlyst, og dermed forsvandt en hindring for at fortsætte med byprojektet. Men i mellemtiden var jeg begyndt på et projekt, der skal give vores sogneartikler et løft på 4 punkter:

• Herreder: I alle sogneartikler stod der, at sognet lå i et eller andet herred indtil kommunalreformen i 1970. Det er misvisende fordi herredets administrative betydning ophørte allerede med retsplejeloven af 1919. I 1970 var "herred" kun en nostalgisk geografisk kategori. Så jeg trækker ordet længere tilbage i teksten.
• Sognekommuner: Derimod blev sognekommunerne, som administrerede landsognene, afskaffet i 1970 og erstattet af storkommunerne, som jeg for et par år siden redigerede artikler om. Sognekommunerne var slet ikke nævnt i sogneartiklerne. Der er gjort enkelte forsøg på at skrive artikler om sognekommunerne, men det er der slet ikke kilder og stof til, så jeg synes det er en god løsning at nævne dem i artiklerne om de berørte sogne. Sognekommunerne udsprang af sognene og overtog deres verdslige administration. De var enten selvstændige pastorater eller hovedsogne med et eller to annekser, der ikke havde egen præst. Se fx i Sem Sogn hvordan jeg i den rigtige kronologi kortfattet beskriver et sogns administrative historie.
• Udskilninger: Filialkirker, kirkedistrikter og udskilte sogne skal også nævnes i det sogn, udskilningen sker fra.
• Kirkebilleder: Hvis der ikke er link til en kirkeartikel, lægger jeg et kirkebillede fra Commons i infoboksen og tager om nødvendigt selv et billede.

I december 2021 er knap halvdelen af landets ca. 2.200 sogne opgraderet til denne standard.

I løbet af 2022 blev jeg færdig med sogneartiklerne undtagen Københavns Amt, hvor herredsproblematikken ikke er så interessant. Nu er jeg i gang med vedligeholdelsesprogrammet for byartiklerne. I min sandkasse har jeg listet alle de 532 byer efter hvilket år jeg sidst har redigeret dem i, så jeg hele tiden kan arbejde med de mest trængende. Jeg starter selvfølgelig med de byer, jeg slet ikke har behandlet.