Systofteskatten
Systofteskatten er et enormt depotfund bestående af 30258 mønter fra middelalderen, som er nedlagt omkring år 1330 i Systofte på Falster.[1][2]
Den blev fundet i 1871 i en have og var den største samling af borgerkrigsmønter i landet. Mange af mønterne var så slidte og ødelagte, at 2511 ikke kunne bestemmes. Der fandtes i alt 692 mønter fordelt på 20 typer mønter slået på Sjælland under Erik Menved. Langt størstedelen af mønterne stammer fra Christoffer 2.s regeringstid; 23.566 mønter fordelt på 10 typer var slået på Sjælland, 1024 mønter fordelt på syv typer slået på Lolland og 2463 mønter fordelt på 10 typer slået i Nordjylland. Af de 49 typer mønter, som blev identificeret, var de tre ukendte.[3]
Mønterne havde været lagt ned i to lærredsposer. Ud over mønterne fandt man også to bidsler og en håndfuld glasperler. Tre var hele og fire var halve.[3]
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Danefæ: Skatte fra den danske muld. Nationalmuseet Gyldendal. S. 245. ISBN 978-87-02-10123-2. Hentet 29/1-2020
- ^ Hvad jorden gemmer - Middelalderens møntskatte og deres historie. danskmoent.dk. Hentet 29/1-2020
- ^ a b Systofteskatten danskmoent.dk. Hentet 29/1-2020
- Litteratur
- Danmarks middelalderlige skattefund, København 1992, del 2 nr. 167, side 108
- Grinder-Hansen, Keld: Kongemagtens krise. Det danske møntvæsen 1241-ca.1340, København 2000 ISBN 9788772896267 s. 160-161, 173, 194
- Hauberg, Peter Chr.: Danmarks Myntvæsen og Mynter i Tidsrummet 1241-1377 (1884), spec. fundlistens nummer 45.