Ombudsmand
En ombudsmand var i middelalderen en kongelig embedsmand, der forvaltede et givet område. [1][2] [3]
I moderne tid er en ombudsmand på dansk en betegnelse for en uafhængig myndighed, der uvildigt kan undersøge offentlige myndigheders administration af lovgivningen. I Danmark blev i forbindelse med grundlovsrevisionen i 1953 fastlagt, Danmark skulle have en ombudsmandsinstitution, der “skal have indseende i statens civile og militære forvaltning”.[4] Oprettelsen skete efter forbillede fra Sveriges tilsvarende institution, justitieombudsmanden.
Oprindelse og ordbrug
Ombudsman er den svenske form af ordet, der er gået ind i engelsk administration uden oversættelse[5], og også bruges på nogen andre sprog. På nordiske språg bruges dog de tilsværende ejne ord, der har felles oprind (dansk ombudsmand, islendsk umboðsmaður og eldre norsk omudsmann; nå foretrages dog det kjønsneutrale ombud på norsk). På mange sprog bruges i stedet helt egne betegnelser, som spansk defensor del pueblo ("folkets forsvarer").
På dansk blev ordet tidligere brugt om en kongelig embedsmand, der repræsenterede kongemagten på herredsniveau (i Jyske Lov fra 1241: umbozman), og bruges óg i dag for Kongeriget Danmarks repræsentanter på Færøene og Grønland (se nedan).
Institutioner
Der er ombudsmandsinstitutioner i mange lande:
Danmark

Folketinget
I Danmark er Folketingets Ombudsmand en kontrolinstans i forhold til den offentlige forvaltning, som er valgt af Folketinget. Ombudsmandsinstitutionen oprettedes i 1954 efter svensk forbillede.
Forbrug
Forbrugerombudsmanden oprettedes i Danmark i 1975 og fører bl.a. tilsyn med, at Markedsføringsloven overholdes.
Grønland
Den danske regerings øverste repræsentant på Grønland bærer titlen Rigsombudsmand.
Siden 1994[6] utser Grønlands parlament en ombudsmand, Landstingets ombudsmand eller Inatsisartut ombudsmandiat, der har lignende kompetence som Folketingets ombudsmand i Danmark.
Færøerne
Den danske regerings øverste repræsentant på Færøerne bærer siden 1948 titlen rigsombudsmand (tidl. amtmand).
Se også
Eksterne henvisninger og kilder
Noter
- ^ Ordbog over det danske sprog (1953), bind 2, s. 82
- ^ ORDBOG OVER DET DANSKE SPROG - Ombuds-mand
- ^ Fællesnordisk oldnordisk umboð, kendes fra middelalderen som betegnelse for embedsmand, der på kongens vegne forvaltede et givet område.
- ^ Grundlovens § 55
- ^ https://cluenorge.wordpress.com/2016/02/05/hvordan-det-norske-ordet-ombudsmann-kom-inn-i-engelsk-administrasjonssprak/
- ^ https://www.ombudsmand.gl/om
Henvisninger
- Folketingets Ombudmand
- Hjælp til opbygningen af ombudsmandsinstitutioner – specielt med henblik på Albanien Arkiveret 6. januar 2006 hos Wayback Machine
- Forbrugerombudsmandens hjemmeside - Guide til markedsføringsloven.
Spire Denne juraartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |