Spring til indhold

Anita Bay Bundegaard: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Indhold slettet Indhold tilføjet
Udvidet betragteligt - fjernet stub.
Linje 19: Linje 19:


[[Kategori:Danske ministre fra Det Radikale Venstre|Bundegaard, Anita Bay]]
[[Kategori:Danske ministre fra Det Radikale Venstre|Bundegaard, Anita Bay]]
[[Kategori:Folketingsmedlemmer fra Det Radikale Venstre|Bundegaard, Anita Bay]]

Versionen fra 9. jul. 2006, 18:36

Anita Bay Bundegaard (født 31. oktober 1963) er en tidligere dansk politiker (Radikale Venstre) og minister.

Biografi

Anita Bay Bundegaard er født i Tejn og blev student fra Rønne Statsskole i 1983. Herefter studerede hun engelsk og spansk på Københavns Universitet og Handelshøjskolen i København (aldrig afsluttet).

Hun har arbejdet journalistisk som programmedarbejder i DR-Rønne 1994-96, som redaktør af Højskolebladet 1996-98 og som debatredaktør ved Politiken 1998-2000.

Allerede som helt ung meldte hun sig ind i Det Radikale Venstre, og hun var blandt andet studentermedhjælper for Bernhard Baunsgaard og Marianne Jelved.blev hun opstillet for Radikale Venstre i 1994 i Ballerupkredsen og i 1998 i Bornholms Amtskreds. Desuden var hun kandidat ved valget til Europa-Parlamentet i 1994. Hun blev dog ikke valgt, og derfor var hun politisk helt ukendt, da hun ved regeringsomdannelsen 21. december 2000 blev minister for udviklingsbistand i Regeringen Poul Nyrup Rasmussen IV. Denne post holdt hun til regeringen gik af 27. november 2001.

Anita Bay Bundegaard vakte stor opsigt i en periode, hvor der var skarp debat om indvandringens omfang, ved at foreslå, at Danmark skulle modtage mange flere af de fattigste flygtninge. Og hendes ministertid blev også præget af, at hun havde forskønnet sit CV ved at angive, at hun var færdig uddannet som cand.ling.merc. Omvendt fik hun u-landsjournalisternes hædersbevisning, Nairobi-prisen, i 2001 for sin indsats på posten.

Efter ministertiden blev Bundegaard rådgiver for UNHCR, FN's flygtninge-højkommisariat i Geneve. Fra 1. marts 2006 er hun vendt tilbage til Politiken, hvor hun er blevet en del af lederkollegiet (den gruppe redaktører, der skriver avisens ledere).

Privat er Anita Bay Bundegaard gift med journalist og forfatter Christian Bundegaard. I tidens løb har hun ud over ovennævnte også oversat et par bøger, blandt andet (sammen med sin mand) Den røde notesbog og andre sande historier af Paul Auster.

Kilder