H.C. Andersens træstillads: Forskelle mellem versioner
m HCA's familiekrønike flyttet til H.C. Andersens træstillads.: ordet "familiekrønike" ikke anvendelig |
m →Eksterne kilder og henvisninger: {{H.C. Andersen}} Tag: Flertydige links |
||
| (111 mellemliggende versioner af 25 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''H.C. Andersens træstillads''' er angiveligt en [[træ (materiale)|trækonstruktion]] brugt af [[skomager]]en, der senere udbyggede den til dels et værksted og dels en brude[[seng]], hvori [[H.C. Andersen]] beskriver at have ligget som spæd. På første side af alle sine tre levnedsbeskrivelser, har han berettet om det ''grevelige'' træstillads. |
|||
Ialt skrev HCA tre selvbiografier, og på de de første sider havde familiekrøniken en fremtrædende plads. Især en næsten identisk fortalt historie on et Træ-Stillads |
|||
Der er tilsyneladende tale om en bizar beretning, som fremtrædende forskere i Andersens liv og færden siden har forbigået og bedømt som ren digtning eller en slags [[anekdote]]. |
|||
| ⚫ | |||
== H.C. Andersens beskrivelse == |
|||
I selvbiografien ''[[Mit Livs Eventyr]]'' lyder historien: |
|||
| ⚫ | levede i [[Odense]] i én lille fattig Stue et nygift Par .Nylig var Manden blevet Frimester og havde selv tømret sammen sit Skomagerværksted og sin Brudeseng; til denne havde han brugt Træ-Stilladset, der kort forinden havde baaret Ligkisten af en nylig afdød Grev Trampe, som laae udstillet på Parade; de sorte Klædes Lister, der endnu sad på , var en Erindring herom, Istedetfor det grevelige Liig, omgivet af Flor og Candelabrer, lå her den anden April 1805 et levende, grædende Barn, det var mig, Hans Christian Andersen |
||
En fortælling bedømt af HCA-forskere, som [[H. Topsøe-Jensen]], [[H.G. Olrik]] og [[Elias Bredsdorff]] altid har bedømt som ren og skær digtning, og lige så utroværdig som digterens samstående beretning om sin ”velstående afdøde slægt”. |
|||
Også forfatteren [[Jens Andersen]] nævner i sin bog fra 2005: ”Andersen - En Biografi” fortællingen om træstilladset som: ”Kun en [[anekdote]]”. |
|||
Ovennævnte er af eftertidens forskere blevet draget i tvivl, og forfatteren [[Jens Jørgensen]] kunne derfor i sin bog ''[[H.C. Andersen – En sand Myte]]'' oplyse, at professor [[Helge Topsøe-Jensen|Topsøe-Jensen]] i dennes bog om H.C. Andersens ''Mit Livs Eventyr'' udtrykkeligt havde skrevet, at ''H.C. Andersen ikke kunne være født i denne seng'' og tillige bevidne, at ingen [[Greve (rang)|Grev]] Trampe var afgået ved døden noget sted på [[Fyn]] i årene [[1804]]-[[1807]]. Andersen måtte derfor ifølge Topsøe-Jensen have fået historien overleveret gennem en annonce, som en hattemager Dorch den [[17. september]] [[1807]] indrykkede i ''[[Odense Avis]]''. En annonce, som netop omhandlede et salg af frynser, ligklæde og en ligbåre m.m. |
|||
Men var beretningen om træstilladset kun ren digt, eller var det en skabelses-beretning? |
|||
Da H.C. Andersen som barn næppe har læst denne annonce, og intet sted i sine livserindringer, har nævnt, at være født i samme seng, er det mere troværdigt, at han som barn har erhvervet sig viden om træstilladset netop i "familiens skød", og at digteren i sine erindringer her har genfortalt historien som skomagerfamiliens [[krønike]]. |
|||
Allerede som 27-årig skrev H.C. Andersen sin første ”[[Levnedsbogen]]”, som af digteren ikke var tænkt udgivet, men blev opdaget af [[Prof. Brix]] i den "[[Abrahamske samling]]", for derefter at blive udgivet i 1926: |
|||
En krønike bærer almindeligvis et koncept af utraditionelle hændelser, og denne krønikes træf skyldes, at netop en Grev [[Adam Frederik Trampe (1750-1807)|Adam Frederik Trampe]], tidligere greve til [[Løgismose (sædegård)|Løgismose]] på Vestfyn, i [[juni]] måned 1807 skulle have begået [[selvmord]]. Imidlertid skulle dette rettelig være sket på [[Sjælland]], hvor der i [[Søllerød Kirke]]s [[kirkebog]] den [[27. juni]] 1807 er anført, at ''”hr. Greve Adam Trampe på [[Nærumgård|Nærumgaard]] skudt ned af uheldigt selvskud med [[Pistol]]''. [[Rudersdal Museer|Søllerød Museum]] mener, at en kritisabel og uheldig ejendomshandel, var den egentlige årsag til grevens endeligt. |
|||
Den 2den og næste bog ”Das Märchen meines Lebens ohne Dichtung“ udkom i 1847 og den tredje og sidste ”[[Mit Livs Eventyr]]” udkom i 1856. |
|||
Som følge af en på tidspunktet gældende [[Lov (jura)|lov]], der dengang forbød selvmordere en begravelse i [[indviet jord]], har [[menighed]], [[præst]] og [[degn]] i [[Vedbæk]], været i store vanskeligheder, vel også forårsaget af, at alle på stedet kunne påvise det [[eg]]etræ, greven havde hængt sig i. Så afdøde Grev Trampe er derfor uden tvivl af nævnte årsager skyndsomt fragtet til Fyn, hvor det grevelige lig standsmæssigt her blev lagt i jorden. |
|||
Og nævnte træstillads, annonceret til salg af hattemager [[Jens Henrichsen Dorch]], og som førhen havde båret den grevelige "Liigbåre", er derfor uden enhver tvivl, ganske identisk med samme træværk, som siden blev tømret til et skomagerværksted og en brudeseng m.m. |
|||
Men forfatteren [[Jens Jørgensen]] gjorde i sin bog ”H.C. Andersen – En sand Myte” fra 1987, hvor denne postulerede [[Elise Ahlefeldt]] og Kronprins Christian som værende HCA’s sande forældre, opmærksom på, at teksten fra den oprindelige levnedsbog i de to følgende udgaver, var ændret til: ”Hvor Liget paraderede rigt, lå året efter (den 2den april) fattig, men levende en nyfødt poet”. |
|||
Efter ligfærdens afslutning, har Dorch, selvsamme hattemager, som stod [[fadder]] ved H.C. Andersens [[dåb]], haft i kommission at sælge ligbåre m.m., som angivet i avisannoncen, og resterne, træstilladset, er siden overdraget til skomagerfamilien. Og mest sandsynligt synes det at være at netop [[Lensgreve]] [[Frederik Ahlefeldt-Laurvig]], som standsfælle og tidligere meddirektør ved [[Odense Teater]], ved jordfæstelsen har bistået som primus motor, og derefter muliggjort, at nævnte træværk blev anvendt som bohave ved skomagerfamiliens indflytning samme år 1807 til [[Klingenberg]]. |
|||
== Eksterne kilder og henvisninger == |
|||
Iflg. Jens Jørgensen måtte nævnte træstillads, hvis fortællingen skulle stå til troende, nødvendigvis have været til rådighed allerede i året [[1804]]. Men da hverken levnedsbogen eller de to efterfølgende livserindringer indeholdt oplysninger om tid eller sted for fødselen, har det almindeligvis været diverse forskeres opfattelse, at HCA’s beretning kun har tjent det formål, at sløre alt om digterens fødsel. Og ingen Grev Trampe var da heller ikke, indenfor nævnte tidsrum, 1804-1806, afgået ved døden i Odense. |
|||
| ⚫ | |||
* H. Topsøe-Jensen's noter og henvisninger i bogen ''H.C. Andersen'' ([[1996]]). ''Mit Livs Eventyr''. Gyldendal. {{ISBN|87-00-24708-1}}, side 380. |
|||
* Claus Mechlenborg. ''"Døden for egen hånd"'', Kristeligt Dagblad, [[15. marts]] [[2006]]. |
|||
{{H.C. Andersen}} |
|||
Forfatteren Topsøe-Jensen gav derfor i sin bog om HCA udtryk for, at HCA matte have fået sin viden gennem en annonce i en Avis i Odense, hvor Hattemager Dorch den 17. september [[1807]] udbød et salg af frynser, ligklæde, og en ligbåre. |
|||
[[Kategori:H.C. Andersen|Træstillads]] |
|||
Og en Grev [[Adam Frederik Trampe]], tidligere greve til [[Løgismose]] på [[Vestfyn]], og forhenværende kompagnon med Lensgreve Ahlefeldt-Laurvig i driften af [[Odense Teater]], havde da også selv samme år taget sit eget liv. Ganske vist på Sjælland. I kirkebogen i Søllerød Kirke er d. 27. juni 1807 anført, at ”hr. Greve Adam Trampe på [[Nærumgaard]] skudt ned af uheldigt selvskud med Pistol”. |
|||
Dog ville [[Søllerød Museum]] vide, at en kritisabel og uheldig ejendomshan-del, var den egentlige årsag til grevens [[selvmord]]. |
|||
I kirkebogen er der ikke anført yderligere om en jordfæstelse, og da det |
|||
netop fra året 1805 under pietismen var forbudt ”skyldige” selvmordere, at blive begravet fra kirke eller i indviet jord, synes muligheden for en alternativ løsning alene at have været, at familien skyndsomt fragtede den afdøde greve hjem til familien på Klingenberg i Odense, for her uden ståhej at bringe afdøde Grev Stampe i jorden. |
|||
Kilde; GOOGLE Begravelser og selvmord "Min tipoldemors begravwlse 1858" |
|||
Som 2-årig har HCA næppe være bekendt med nævnte avisannonce, men træstil-ladset har sikkert som familiekrønike været et oplagt emne i barndomshjemmet. |
|||
At stilladset, som oplyst af historien, skulle være købt og betalt, er nok en sandhed med modifikationer. Mere sandsynligt er det, at Hattemager Dorch, selvsamme hattemager som i 1805 stod fadder ved dåben af HCA, i forbindelse med prominente velgørere, velvilligt har bistået med at stille resterne af stilladset til familiens rådighed. |
|||
Vel har H.C. Andersen med omtanke forsøgt at pynte på familiekrøniken. Men når digteren i sin oprindelige ”Levnedsbog” fra [[1832]] flyttede ”træstilladset” et helt år frem, og sluttelig i sine livserindringer skriver: ''”… hvor Liget paraderede rigt, laa Året efter (den 2den April) fattig, men levende en nyfødt Poet”,'' synes hensynet til en god historie, at være bevidst supponeret af en total formørkelse af digterens første 2-3-årige leveår, den tidligste barndom. |
|||
Om tidspunktet for familiens indflytning i barndomshjemmet på adressen Klingenberg 646, nu [[Munkemøllestræde]] i Odense, har været digteren bekendt, må stå hen i det uvisse. Men historien om ”Træ-Stilladset”, fastholdt af HCA næsten som en skabelsesberetning, kunne tyde på, at skomagerfamilien, med den ”fattige men levende en nyfødt Poet”, først i året 1807 har været samlet på nævnte adresse. I den ”lille fattige stue”. Med tilhørende køkken. |
|||
== Henvisning == |
|||
* {{Cite book |
|||
| author = [[Jens Jørgensen]] |
|||
| ⚫ | |||
}} |
|||
Nuværende version fra 9. jan. 2025, 12:41
H.C. Andersens træstillads er angiveligt en trækonstruktion brugt af skomageren, der senere udbyggede den til dels et værksted og dels en brudeseng, hvori H.C. Andersen beskriver at have ligget som spæd. På første side af alle sine tre levnedsbeskrivelser, har han berettet om det grevelige træstillads.
Der er tilsyneladende tale om en bizar beretning, som fremtrædende forskere i Andersens liv og færden siden har forbigået og bedømt som ren digtning eller en slags anekdote.
H.C. Andersens beskrivelse
[redigér | rediger kildetekst]I selvbiografien Mit Livs Eventyr lyder historien:
| „ | 1805 levede i Odense i én lille fattig Stue et nygift Par, der holdt uendeligt meget af hinanden, en ung Skomager med sin Kone, han, næppe to og tyve År, et forunderligt begavet Menneske, en ægte poetisk Natur, hun, nogle År ældre, uvidende om Verden og Livet, men fuld af Hjerte. Nylig var Manden blevet "Frimester" og havde selv tømret sammen sit Skomagerværksted og sin Brudeseng; til denne havde han brugt Træ-Stilladset, der kort forinden havde baaret Ligkisten af en nylig afdød Grev Trampe, som laae udstillet på Parade; de sorte Klædes Lister, der endnu sad på Sengestedet, var en Erindring herom, Istedetfor det grevelige Liig, omgivet af Flor og Candelabrer, lå her den anden April 1805 et levende, grædende Barn, det var mig, Hans Christian Andersen. | “ |
Ovennævnte er af eftertidens forskere blevet draget i tvivl, og forfatteren Jens Jørgensen kunne derfor i sin bog H.C. Andersen – En sand Myte oplyse, at professor Topsøe-Jensen i dennes bog om H.C. Andersens Mit Livs Eventyr udtrykkeligt havde skrevet, at H.C. Andersen ikke kunne være født i denne seng og tillige bevidne, at ingen Grev Trampe var afgået ved døden noget sted på Fyn i årene 1804-1807. Andersen måtte derfor ifølge Topsøe-Jensen have fået historien overleveret gennem en annonce, som en hattemager Dorch den 17. september 1807 indrykkede i Odense Avis. En annonce, som netop omhandlede et salg af frynser, ligklæde og en ligbåre m.m.
Da H.C. Andersen som barn næppe har læst denne annonce, og intet sted i sine livserindringer, har nævnt, at være født i samme seng, er det mere troværdigt, at han som barn har erhvervet sig viden om træstilladset netop i "familiens skød", og at digteren i sine erindringer her har genfortalt historien som skomagerfamiliens krønike.
En krønike bærer almindeligvis et koncept af utraditionelle hændelser, og denne krønikes træf skyldes, at netop en Grev Adam Frederik Trampe, tidligere greve til Løgismose på Vestfyn, i juni måned 1807 skulle have begået selvmord. Imidlertid skulle dette rettelig være sket på Sjælland, hvor der i Søllerød Kirkes kirkebog den 27. juni 1807 er anført, at ”hr. Greve Adam Trampe på Nærumgaard skudt ned af uheldigt selvskud med Pistol. Søllerød Museum mener, at en kritisabel og uheldig ejendomshandel, var den egentlige årsag til grevens endeligt.
Som følge af en på tidspunktet gældende lov, der dengang forbød selvmordere en begravelse i indviet jord, har menighed, præst og degn i Vedbæk, været i store vanskeligheder, vel også forårsaget af, at alle på stedet kunne påvise det egetræ, greven havde hængt sig i. Så afdøde Grev Trampe er derfor uden tvivl af nævnte årsager skyndsomt fragtet til Fyn, hvor det grevelige lig standsmæssigt her blev lagt i jorden.
Og nævnte træstillads, annonceret til salg af hattemager Jens Henrichsen Dorch, og som førhen havde båret den grevelige "Liigbåre", er derfor uden enhver tvivl, ganske identisk med samme træværk, som siden blev tømret til et skomagerværksted og en brudeseng m.m.
Efter ligfærdens afslutning, har Dorch, selvsamme hattemager, som stod fadder ved H.C. Andersens dåb, haft i kommission at sælge ligbåre m.m., som angivet i avisannoncen, og resterne, træstilladset, er siden overdraget til skomagerfamilien. Og mest sandsynligt synes det at være at netop Lensgreve Frederik Ahlefeldt-Laurvig, som standsfælle og tidligere meddirektør ved Odense Teater, ved jordfæstelsen har bistået som primus motor, og derefter muliggjort, at nævnte træværk blev anvendt som bohave ved skomagerfamiliens indflytning samme år 1807 til Klingenberg.