Se kilde til Sommer-OL 1952

← Sommer-OL 1952

Du har ikke rettigheder til at redigere denne side af følgende grund:

Din IP-adresse er inden for et interval blevet blokeret på alle Wikimedia Foundation-wikier.

Blokeringen blev foretaget af ‪EPIC‬. Begrundelsen er Open proxy/Webhost: See the help page if you are affected.

Start af blokering: 2. jul. 2024, 09:48
Udløb af blokering: 2. jul. 2025, 09:48

Din nuværende IP-adresse er 206.189.44.186. Det blokerede interval er 206.189.32.0/20.

Inkluder alle ovenstående detaljer i forespørgsler du gør. Hvis du mener, at du er blevet blokeret ved en fejl, kan du finde yderligere oplysninger og instruktioner i den globale politik Ingen åbne proxyer.

Du kan også diskutere blokeringen ved at lægge en anmodning om gennemgang på Meta-Wiki. ⧼wikimedia-globalblocking-blockedtext-mistake-e-mail-steward⧽

Du kan se og kopiere kildeteksten for denne side

{{Infoboks OL|1952|Sommer|
| billede            = Tower of the Helsinki Olympic Stadium.jpg
| størrelse          = 150
| billedtekst        = 
| motto              = 
| deltagende lande   = 69
| deltagende atleter = 4.955<br />(4.436 mænd, 519 kvinder)
| åbningsperson      = [[Finlands præsidenter|Præsident]] [[Juho Kusti Paasikivi]]
| atletløfte         = [[Heikki Savolainen]]
| dommerløfte        = 
| fakkelbærer        = [[Paavo Nurmi]] og<br />[[Hannes Kolehmainen]]
}}
'''Sommer-OL 1952''' ('''den XV olympiades lege''') blev afholdt [[19. juli]] – [[3. august]] [[1952]] i [[Helsinki]] med deltagelse af 69 lande.

Politik var ved at blive en fast del af OL arven. Helsingfors var den første ideologiske slagmark mellem kommunismen og kapitalismen. Russiske atleter vendte tilbage til OL for første gang siden 1912, men under sovjetiske flag. De østeuropæiske atleter ville ikke bo sammen med de kapitalistiske nationer, så de blev tilbudt studenterboliger.

[[Paavo Nurmi]] fik revanche for sin udelukkelse tilbage i 1932, da de finske værter valgte ham til at bære den olympiske flamme. Hans afløser i langdistancedisciplinerne, [[Emil Zátopek]], dominerede endnu en gang ved at vinde guld i 5.000 m, 10.000 m og maraton.

Gymnastikdiscipliner blev domineret af Sovjetunionen og Maria Gorokhovskayas høst af to guld og fem sølv er stadigt rekord for flest medaljer vundet af en kvinde.

Danskerne glædede sig da den polioramte dressurrytter [[Lis Hartel]] vandt sølv. Det var i øvrigt første gang at en mand og en kvinde stod på det samme olympiske podie. [[Paul Elvstrøm]] vandt sin anden guldmedalje, denne gang i den ny enkeltmandsjolle på det olympiske program – finnjollen. 

'''Danske deltagere'''
* 131 mænd
* 15 kvinder

'''Danske medaljer i Helsingfors 1952:'''
* Guld: 2 – kano, sejlsport
* Sølv: 1 – dressur
* Bronze: 3 – boksning, fægtning, rosport

== Legenes baggrundshistorie og forberedelser ==
=== Ansøgningsprocessen ===
Den finske succes ved [[Sommer-OL 1912|Sommerolympiaden i 1912]] i [[Stockholm]] inspirerede de finske idrætsledere så meget at det vækkede tankerne om egne olympiske lege: Eksempelvis fremlagde [[Erik von Frenckell]] den [[12. september]] [[1915]] på [[Töölön pallokenttä|Helsingfors Boldbane]] ved åbningen offentligt sin drøm om finske olympiske lege. Og det på et tidspunkt, hvor landet end ikke var selvstændigt endnu, men stadig underlagt det russiske zar som [[Storfyrstendømmet Finland]].

Med fortsat fremgang i 1920’erne voksede begejstringen for at afholde egne olympiske lege, og de finske idrætsledere begyndt at planlægge bygningen af et stadion i Helsingfors efter [[Sommer-OL 1920|Olympiaden i Antwerpen]] i 1920. De borgerlige idrætsorganisationer, [[Työväen Urheiluliitto|Arbejderbevægelsens Idrætsforbund]] og byen Helsingfors grundlagde i [[1927]] Stadion-Fonden for at få et stadion til Helsingfors. Samme år meddelte [[Ernst Edvard Krogius]], der var Finlands repræsentant i [[IOC|Den Internationale Olympiske Komité]], IOC om Finlands ønske om at blive værter for de olympiske lege.<ref name="helsinki13">Wickström, Mika: ''Helsinki 1952'', s. 13</ref>

I [[1930]] gik man i gang med at ansøge om legene i [[1936]], hvilket satte fart i det påbegyndte planlægningsarbejde med [[Olympiastadion (Helsinki)|Helsingfors Olympiastadion]]. Helsingfors tabte afstemningen om værtsskabet til [[Berlin]] med én enkelt stemme, men meldte sig imidlertid omgående som kandidat til legene i [[1940]].<ref name="helsinki13"/> Helsingfors tabte også afstemningen om værtsskabet til legene i 1940 til [[Tokyo]] med stemmerne 36–27.<ref>Kolkka, Sulo: ''The Official Report of the Organizing Committee for the Games of the XV Olympiad'', s. 13</ref> Da den [[2. kinesisk-japanske krig|japanske-kinesisk krig]] brød ud i sommeren [[1937]] meddelte Tokio det efterfølgende år at afstå fra at arrangere Olympiaden og blot fire dage senere tilbød [[IOC|Den Internationale Olympiske Komité]] værtskabet til Helsingfors, som accepterede at påtage sig opgaven, selv om der kun var kort tid til forberedelsen af legene.<ref name="haave">{{Kilde www| url = http://www.mrl.edu.hel.fi/eu/megaevents/haaveolympia.html| titel = Suomen haave olympiaisännyydestä ja sen toteuttaminen| forfatter = | udgivelsesdato = | udgiver = | besøgsdato = | archive-date = 25. marts 2008| archive-url = https://web.archive.org/web/20080325112118/http://www.mrl.edu.hel.fi/eu/megaevents/haaveolympia.html|url-status=dead}}</ref>
2. verdenskrig brød ud den [[1. september]] [[1939]] med krig i næsten hele Europa til følge. Olympiadens finske arrangørkomité fortsatte imidlertid forberedelserne af legene med en optimistisk tro på fremtiden. Krigen mod [[Sovjetunionen]], der indledtes den [[30. november]] standsede dog aktiviteterne. Arrangørkomiteen besluttede at opgive at arrangere legene den [[20. marts]] [[1940]] som følge af krigshandlingen mellem verdensdelene, og Finlands Olympiske Komité meddelte på sit møde den [[20. april]] 1940, at Finlands første olympiske legene officielt var aflyst.<ref name="haave"/>

Ved afslutningen af [[2. verdenskrig|den 2. verdenskrig]] fik [[London]] til opgave at arrangere [[Sommer-OL 1948|Olympiaden i 1948]], da byen oprindeligt var tildelt legene for 1944, som aflystes som følge af krigen. Helsingfors fortsatte sine forsøg på at få værtsskabet og meldte sig som ansøgerkandidat til de efterfølgende lege, dvs. legene i 1952. Helsingfors valgtes ved IOC’s kongres i Stockholm den [[21. juni]] [[1947]] til værtsby, mens [[Amsterdam]] og de 5 amerikanske storbyer [[Los Angeles]], [[Minneapolis]], [[Detroit]], [[Chicago]] og [[Philadelphia]] tabte konkurrencen.<ref>Wickström, Mika: ''Helsinki 1952'', s. 20</ref> Til Helsingfors’ fordel talte de temmelig færdige idrætsfaciliteter, som havde været færdige med legene i 1940 for øje. Den 8. september 1947 grundlages arrangørkomiteen for XV Olympiades Lege, som påtog sig opgaven at arrangere legene. Kommunaldirektør Erik von Frenckell blev formand for komiteen, idet han var IOC-medlem og en af de betydeligste kræfter bag Helsingfors’ olympiske projekt.

{| class="wikitable" border="1" cellpadding="3" style="border-collapse: collapse;"
|-
! colspan="7" | Afstemningsresultatet for Sommerolympiaden 1952
|-
| '''Kandidatby'''
| '''Land'''
| bgcolor="" |'''1. runde'''
| bgcolor="" |'''2. runde'''
|-
||[[Helsingfors]] || {{flagland|Finland}}
||'''14'''||'''15'''
|-
|| [[Los Angeles (Californien)|Los Angeles, Californien]] || {{flagland|United States|1912}}
||4||5
|-
|| [[Minneapolis-Saint Paul]], [[Minnesota]] || {{flagland|United States|1912}}
||4||5
|-
|| [[Amsterdam]] || {{flagland|NLD}}
||3||3
|-
|| [[Detroit, Michigan]] || {{flagland|United States|1912}}
||2||-
|-
|| [[Chicago]], [[Illinois]] || {{flagland|United States|1912}}
||1||-
|- 
|| [[Philadelphia]], [[Pennsylvania]] || {{flagland|United States|1912}}
||-||-
|}

=== Den politiske situation ===
Det politiske klima var spændt ved arrangeringen af de olympiske lege i Helsingfors. Der var flere svære spørgsmål på dagsordenen, da [[IOC|Den Internationale Olympiske Komité]] holdt sit møde i [[Wien]] i [[1951]]. [[Den kolde krig]] gav problemer. Desuden skulle situationen mellem [[Israel]] og [[araberne|den arabiske verden]], de to Tysklandes mulige fælles deltagelse samt [[Kina|Folkerepublikkens Kinas]] og [[Republikken Kina]]s (det daværende [[Formosa|Formosa-Kinas]]) situation behandles.<ref>Wickström, Mika: ''Helsinki 1952'', s. 59</ref>

Ved de olympiske i London fire år tidligere savnedes stadig to af de tabende magter fra [[2. verdenskrig]], Tyskland og Japan. Italien havde allerede dengang fået ret til at deltage. Israel var endnu ikke med i London, efter som det havde betydet de arabiske landes udeblivelse. Imidlertid blev alle de lande, der ikke havde været med i London, indbudt til at deltage i Helsingfors.<ref>Wickström, Mika: ''Helsinki 1952'', s. 61</ref>

Den kolde krig påvirkede både USA's og USSR's deltagelse i legene. USA's deltagelse i legene afgjordes først, da landet havde fået en vurdering fra sin ambassade i Finland om den politiske situation i Finland. Sovjetunionen anerkendtes som medlem af IOC i maj 1951 og samme i december accepterede landet invitationens til deltagelse i legene, idet landets idrætsfolk var i medaljeform.<ref>Raevuori, Antero: ''Viimeiset oikeat olympialaiset: Helsinki 1952'', s. 17</ref> Selv om den sovjetiske ledelse førhen havde ansat legene for et borgerligt arrangement, fattede landets ledelse dog, at det ville være af [[propaganda]]mæssig værdi at deltage i de olympiske lege i Helsingfors.<ref>{{Kilde www| url = http://www.pages.drexel.edu/~bm35/coldwarolympics.doc| titel = How the Cold War Affected the Olympic Movement| forfatter = Margol, Brennadoc| udgivelsesdato = | udgiver = Drexel University| besøgsdato = 22. maj 2008| sprog = en| archive-date =  7. januar 2010| archive-url = https://web.archive.org/web/20100107110403/http://www.pages.drexel.edu/~bm35/coldwarolympics.doc|url-status=dead}}</ref> Alene i det ene år blev der spenderet milliarder af rubler i Sovjetunionen på at træne idrætsdeltagerne<ref>{{Kilde www| url = http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,816644,00.html| titel = The Games Begin| forfatter = | udgivelsesdato = 28. juli 1952| udgiver = Time| besøgsdato = 22. maj 2008| sprog = en| archive-date = 25. november 2010| archive-url = https://web.archive.org/web/20101125202603/http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,816644,00.html| url-status = dead}}</ref>. Sovjetunionen planlagde, at skulle flyve sine idrætsfolk hver eneste dag mellem [[Sankt Petersborg|Leningrad]] og Helsingfors. En anden mulighed var, at de sovjetiske idrætsudøvere blev indkvarteret i den [[Den Røde Hær]]s garnisonsområde i [[Porkalaområdet]], (30 km sydvest for Helsingfors). Finland krævede imidlertid, at alle legenes deltagere blev indkvarteret i den olympiske by. Som kompromisløsning blev der oprettet en anden olympisk by til [[Østblokken]]s idrætsfolk i [[Esbo]] i [[Otaniemi|Otnäs]].<ref>Raevuori, Antero: ''Viimeiset oikeat olympialaiset: Helsinki 1952'', s. 94</ref>

Selv legene i 1952 blevet truet af aflysning som følge af verdenssituationen. [[Koreakrigen]] var brudt ud i [[1950]], og det gav grund til bekymring i komiteen, der stod for arrangementet. Efter von Frenckells forslag besluttede arrangørerne at tegne en forsikring hos [[Lloyd's of London]] i tilfælde af krig.<ref>Raevuori, Antero: ''Viimeiset oikeat olympialaiset: Helsinki 1952'', s. 20</ref>

== Den olympiske ild ==
Den olympiske ild blev transporteret over land fra [[Olympen (bjerg)|Olympen]] til [[Athen]], hvorfra den blev fløjet i en minearbejderlygte, der var skænket af [[Saarland]]s olympiske komité, af [[Scandinavian Airlines System|SAS]] til [[Aalborg]]. Beskyttelsesskjoldet omkring lampen var formgivet af kunstneren [[Sakari Tohka]].<ref name="Helsinki69">Wickström, Mika: ''Helsinki 1952'', s. 69</ref> Selve den olympiske fakkel var formgivet af kunstneren [[Aukusti Tuhka]].<ref>Wickström, Mika: ''Helsinki 1952'', s. 70</ref>

Fra Danmark fortsatte fakkelstafetten i løb, på cykel, til hest, i robåd og kajak til [[København]], hvorfra den fortsatte med færge til [[Malmø]] i [[Sverige]]. Fakkelstafetten fortsatte op gennem Sverige med 700 stafetløbere til [[Haparanda]], hvorfor den fortsatte over grænsen til [[Tornio|Torneå]]. [[Ville Pörhölä]] tog imod stafetten på grænsebroen mellem Finland og Sverige og eskorterede den til Torneå Idrætsstation.<ref name="Helsinki69"/> Fakelstafetten fra Grækenland blev i Torneå forenet med ''midnatsolens ild'', der var blevet tændt på fjeldet [[Pallastunturi]] den [[6. juli]] 1952. I virkeligheden blev flammen på Pallastunturi tændt ved hjælp af gas, da julinatten på det tidspunkt var så overskyet, at det ikke var muligt at udnytte solen til at tænde ilden med.<ref>Wickström, Mika: ''Helsinki 1952'', s. 73</ref> Fra Torneå fortsatte faklen ned gennem Finland til Helsingfors. Den blev på sin rejse transporteret af over 1.200 personer.<ref>Raevuori, Antero: ''Viimeiset oikeat olympialaiset: Helsinki 1952'', s. 41</ref>

Oprindeligt havde det været meningen at transportere ilden til Helsingfors via [[Sovjetunionen]], men det blev ikke arrangeret i tide, trods anstrengelser fra diplomatiet.<ref name="Helsinki69"/> Rejsen forløb fra den [[25. juni]] til den [[19. juli]] [[1952]] med i alt 7.870 kilometer (hvoraf de 3.125 km blev fløjet). Den egentlige olympiske flamme tændtes på [[Olympiastadion (Helsinki)|Helsingfors Olympiastadion]], og desuden brændte flamme også i [[Tavastehus]] i fast og i andre steder i flytbar form.

Den olympiske ilds rute:
* {{flagland|Grækenland|1828}}: [[Olympen (bjerg)|Olympen]] – [[Korinth]] – [[Athen]]<ref>Kolkka, Sulo: ''The Official Report of the Organizing Committee for the Games of the XV Olympiad'', s. 205</ref>
* {{flagland|Danmark}}: [[Aalborg]] – [[Århus]] – [[Vejle]] – [[Odense]] – [[Sorø]] – [[København]]<ref>Kolkka, Sulo: ''The Official Report of the Organizing Committee for the Games of the XV Olympiad'', s. 209</ref>
* {{flagland|Sverige}}: [[Malmø]] – [[Helsingborg]] – [[Laholm]] – [[Gøteborg]] – [[Jönköping]] – [[Norrköping]] – [[Örebro]] – [[Stockholm]] – [[Uppsala]] – [[Falun]] – [[Gävle]] – [[Hudiksvall]] – [[Sundsvall]] – [[Umeå]] – [[Skellefteå]] – [[Boden]] – [[Haparanda]]<ref>Kolkka, Sulo: ''The Official Report of the Organizing Committee for the Games of the XV Olympiad'', s. 211</ref>
* {{flagland|Finland}}: [[Pallastunturi]] – [[Rovaniemi]] – [[Torneå]] – [[Uleåborg]] – [[Karleby (Finland)|Karleby]] – [[Jyväskylä]] – [[Tammerfors]] – [[Helsingfors]]<ref>Kolkka, Sulo: ''The Official Report of the Organizing Committee for the Games of the XV Olympiad'', s. 215–217</ref>

== Åbningsceremonien ==
[[Fil:Olympiatuli 1952.jpg|thumb|Paavo Nurmi tænder den olympiske ild]]
Åbningsceremonien for de olympiske lege i Helsingfors arrangeredes den [[19. juli]]. Selv om vejret var regnvådt og køligt, og der ikke var tagdækning på Olympiastadion på andet end hovedtribunen var stadion fyldt og 70.435 tilskuere fulgte åbningen på stedet.<ref>Raevuori, Antero: ''Viimeiset oikeat olympialaiset: Helsinki 1952'', s. 44</ref> Der var rekorddeltagelse i åbningsmarchen med 5.469 personer fra 67 lande<ref>Wickström, Mika: ''Helsinki 1952'', s. 79</ref>. Efter indmarchen blev de opstillet landevist på midterbanen og arrangørkomiteens formand, Erik von Frenckell, fremsagde sin velkomsthilsen på finsk, svensk, fransk og engelsk. Præsident [[Juho Kusti Paasikivi]] holdt efter velkomsthilsnen en åbningstale, som var den korteste i olympisk historie. Efter talen fulgte hejsningen af det olympiske flag og den olympiske fanfare.<ref name="helsinki80">Wickström, Mika: ''Helsinki 1952'', s. 80</ref>

Den olympiske ild tændtes af løberheltene [[Paavo Nurmi]] (på stadion) og [[Hannes Kolehmainen]] (på stadiontårnet), noget der havde været hemmeligholdt indtil det allersidste<ref name=udstil2008>Udstillingen på Finlands Idrætsmuseum; 2008</ref>. Da det blev annonceret, at Paavo Nurmi ville ankomme til stadion, sprang idrætsfolkene til frem for at bedre kunne se legenden i levende live. Kun de sovjetiske og finske rækker forblev intakte<ref name="helsinki80"/>. Faklen blev bragt op ad trapperne i det 72 meter høje stadiontårn af fire fodboldspillere, hvorpå Hannes Kolehmainen tændte den olympiske flamme på toppen af tårnet.<ref name=udstil2008 />

Da en olympiske ild var tændt, skulle ærkebiskop [[Ilmari Salomies]] fremsige idrætsbønnen, men i stedet steg Barbara Pleyer, der blev kaldt ”legenes hvide engel”, op på talerstolen. Hun var hoppet fra ned fra tilskuerpladserne på banen og direkte over til talerstolen. Arrangørerne fik hende hurtigt fjernet, og hun nåede kun at få sagt ganske ord i mikrofonen. Det var Pleyers mening at deklarere et fredsbudskab. Den 44-årige [[Heikki Savolainen (idrætsmand)|Heikki Savolainen]], der selv deltog i den femte olympiade, sværgede den olympiske ed på idrætsudøvernes vegne.<ref>Raevuori, Antero: ''Viimeiset oikeat olympialaiset: Helsinki 1952'', s. 52</ref>

== Idrætsbegivenhederne ==
Der deltog 4.925 idrætsfolk fra 69 forskellige lande i legene, inkl. Sovjetunionen, der deltog for første gang nogensinde, og Tyskland, som deltog for første gang efter 2. verdenskrig. Der blev arrangeret i alt 149 konkurrencer i 17 forskellige idrætsgrene.

Legenes absolutte største helt blev [[Tjekkoslovakiet]]s langdistanceløber [[Emil Zátopek]], der vandt 3 guldmedaljer i hhv. 5.000 m, 10.000 m og maraton.

=== Atletik [[Fil:Athletics pictogram.svg|30px|Atletik ved sommer-OL 1952]] ===
{{Uddybende|Atletik ved sommer-OL 1952}}
I atletik konkurreredes der i 33 idrætsgrene, heraf 24 for mænd og 9 for damer. Den mest overlegne nation var USA, som vandt 31 medaljer, hvoraf 9 var guld. Sovjetunionen tog 17 medaljer, men opnåede kun to mesterskaber, og Tyskland med sine 8 medaljer forblev uden førstepladser. Medaljelistens nr. 2 var Tjekkoslovakiet, for hvem 4 af de 5 var guldmedaljer.<ref name="arponen155158">Arponen, Antti O.: ''Olympiakisat Ateenasta Atlantaan'', s. 155-158</ref>

Den 29-årige [[Emil Zátopek]] vandt på 5.000 og 10.000 meter samt maratonløbet, som han deltog i for første gang i sin karriere. På damesiden var australieren [[Marjorie Jackson]] på løbedistancerne 100 og 200 meter. Desuden blev der sat verdensrekorder i 7 idrætsgrene. Trespringeren [[Adhemar Ferreira da Silva]] slog den gamle verdensrekord fire gange, og i tikamp satte [[Bob Mathias]] ny verdensrekord og vandt med over 900 point foran den efterfølgende konkurrent.<ref name="arponen155158"/>

=== Basketball [[Fil:Basketball pictogram.svg|30px|Basketball ved sommer-OL 1952]] ===
{{Uddybende|Basketball ved sommer OL 1952}} 

Der var tilmeldt 23 hold til basketball, hvoraf 10 gik direkte til den egentlige konkurrenceturnering. De øvrige 13 nationer konkurrerede inden den officielle åbning af de olympiske konkurrencer om de sidste 6 pladser i den olympiske turnering i en udtagelsesturnering.<ref>Kolkka, Sulo: ''The Official Report of the Organizing Committee for the Games of the XV Olympiad'', s. 672</ref>

I basketball vandt [[USAs basketball-landshold|USA]], som besejrede [[Sovjetunionens basketball-landshold|Sovjetunionen]] i finalekampen med pointene 36–25. Finalekampen var relativt langsom i tempoet, idet Sovjetunionen forsøgte at følge med i det amerikanske tempo ved at køle spillet ned. USA havde allerede tidligere i turneringen vundet klart over Sovjetunionen med 86–58. Bronze blev vundet af [[Uruguays basketball-landshold|Uruguay]], der også afstedkom et holdslagsmål i turneringen, da de var utilfredse med dommerafgørelsen.<ref name=raevuri180>Raevuori, Antero: ''Viimeiset oikeat olympialaiset: Helsinki 1952'', s. 180</ref>

=== Boksning [[Fil:Boxing pictogram.svg|30px|Boksning ved sommer-OL 1952]] ===
{{Uddybende|Boksning under sommer-OL 1952}}
Den olympiske bokseturnering bød på en række ændringer i forhold til tidligere års olympiader. Antallet af [[vægtklasser i boksning|vægtklasser]] var udvidet fra de traditionelle 8 til 10, idet [[letweltervægt]] og [[letmellemvægt]] for første gang var taget med på programmet. Nyt var også, at taberne af semifinalen ikke længere skulle kæmpe om bronzemedaljen, der således blev tildelt hver af taberne. Boksning var den eneste sportsgren ved olympiaden, hvor dette princip fandt anvendelse. 

Bokseturneringens store profil var den kun 17-årige amerikaner, [[mellemvægt (sport)|mellemvægteren]] [[Floyd Patterson]], der imponerede med sin smidighed, slagkraft og enorme rækkevidde for en mellemvægter. Patterson vandt finalen, da han efter kun 42 sekunders boksning stoppede sin modstander [[Rumænien|rumæneren]] Tita, og derved blev vinder af den korteste boksefinale ved de moderne olympiske lege. 

I [[sværvægt]] vandt amerikaneren Ed Sanders, da svenskeren [[Ingemar Johansson]] blev diskvalificeret for passivitet. Johansson fik frataget sin sølvmedalje, der dog mere end 30 år senere blev tildelt Johansson. 

[[Sovjetunionen]] deltog for første gang i den olympiske bokseturnering, og høstede 2 sølv- og 4 bronzemedaljer. Bedste nation blev [[USA]] med 5 guldmedaljer. 

Fra Danmark deltog de danske mestre [[Kjeld Steen]] ([[fluevægt]], tabt i 1. runde), [[Niels Berthelsen]] ([[Letvægt (boksning)|letvægt]], stoppet i 1. runde), [[Hans V. Petersen]] ([[letweltervægt]], tabt 1. runde), [[Victor Jørgensen]] ([[weltervægt]], bronzemedalje) og [[Ebbe Kops]] ([[letmellemvægt]], tabt 1. kamp).

=== Brydning [[Fil:Wrestling pictogram.svg|30px|Brydning ved sommer-OL 1952]] ===
{{Uddybende|Brydning ved sommer OL 1952}}
I Helsingfors blev der konkurreret i 8 vægtklasser både i [[græsk-romersk brydning]] og i [[fribrydning]]. Alle slutkampe foregik i den store Messehal I, mens de indledende kampe i fribrydning afholdtes i den mindre Messehal II. Konkurrencerne i fribrydning afholdtes i dagene [[20. juli|20.]]–[[23. juli]] og de græsk-romerske brydninger i dagene [[24. juli|24.]]–[[27. juli]].<ref>Kolkka, Sulo: ''The Official Report of the Organizing Committee for the Games of the XV Olympiad'', s. 346</ref>

Den mest succesrige brydningsnation var Sovjetunionen, hvis idrætsudøvere vandt 6 guld og i alt 10 medaljer i grenen. Sverige beherskede fribrydningen og fik samlet næstflest medaljer.<ref>Arponen, Antti O.: ''Olympiakisat Ateenasta Atlantaan'', s. 159-160</ref> Den mest overlegne bryder var den græsk-romerske sværvægtsbryder, sovjetborgeren [[Johannes Kotkas]]. Det lykkedes ham at kaste alle sine modstanderne om på ryggen på under fem minutter.<ref>Arponen, Antti O.: ''Olympiakisat Ateenasta Atlantaan'', s. 160</ref> 

=== Cykling [[Fil:Cycling pictogram.svg|30px|Cykling ved sommer-OL 1952]] ===
{{Uddybende|Cykling ved sommer OL 1952}} 

Der blev uddelt medaljer i 6 grene inden for cykelsport, hvoraf 4 var i [[banecykling]] og 2 i [[landevejscykling]]. Der deltog 214 cykelløbere i konkurrencerne fra 36 lande. Konkurrencerne i banecykling kørtes i dagene [[29. juli|29.]]–[[31. juli]] og landevejscykling den [[2. august]].

I alt 7 lande høstede medaljer og guldmedaljerne gik til Italien, Australien og Belgien. Italien var det bedste nation med 5 medaljer. To guldmedaljer gik til australieren [[Russell Mockridge]], som vandt mesterskabet i 1.000 meter på tid og i par ved tandemkørsel, samt til belgieren [[André Noyelle]], som vandt landevejskørslen på 190 kilometer i den individuelle konkurrence og i holdkonkurrencen.<ref name="arponen164">Arponen, Antti O.: ''Olympiakisat Ateenasta Atlantaan'', s. 164</ref>

=== Fodbold [[Fil:Football pictogram.svg|30px|Fodbold ved sommer-OL 1952]] ===
{{Uddybende|Fodbold ved sommer-OL 1952}}
Fodboldturneringen begyndte allerede før den officielle åbning af legene, eftersom de enkelte kvalifikationskampe blev arrangeret i dagene [[15. juli|15.]]–[[16. juli]] i hhv. [[Kotka]], [[Lahti]]s, [[Tampere|Tammerfors]], [[Turku|Åbo]] og Helsingfors. Der var tilmeldt 27 lande, hvoraf imidlertid [[Saarlands fodboldlandshold|Saarland]] og [[Mexicos fodboldlandshold|Mexico]] udeblev inden legene var begyndt.<ref>Wickström, Mika: ''Helsinki 1952'', s. 130</ref>

[[Ungarns fodboldlandshold|Ungarn]] vandt guld, da de i finalekampen slog [[Jugoslaviens fodboldlandshold|Jugoslavien]] med 2–0. [[Sveriges fodboldlandshold|Sverige]] vandt bronze.<ref>Arponen, Antti O.: ''Olympiakisat Ateenasta Atlantaan'', s. 168</ref> Der var 58.533 betalende tilskuere til finalekampen på Olympiastadion, hvilket er den største tilskuerskare, som har overværet en fodboldkamp i Finland nogensinde.<ref>Raevuori, Antero: ''Viimeiset oikeat olympialaiset: Helsinki 1952'', s. 73</ref> 

=== Fægtning [[Fil:Fencing pictogram.svg|30px|Fægtning ved sommer-OL 1952]] ===
{{Uddybende|Fægtning ved sommer-OL 1952}}

Olympiadens [[fægtning|fægtekonkurrencer]] udkæmpedes i [[Espoo|Esbo]] i tennishallen i [[Westend (Espoo)|Westend]].<ref>Raevuori, Antero: ''Viimeiset oikeat olympialaiset: Helsinki 1952'', s. 126</ref> Herrerne konkurrerede i [[kårde]], [[sabel]] og [[fleuret]] både i individuel konkurrence og holdkonkurrence. Damerne havde kun fleuret på programmet i individuel konkurrence. Der deltog 250 mænd og 37 kvinder fra 32 lande.<ref>Kolkka, Sulo: ''The Official Report of the Organizing Committee for the Games of the XV Olympiad'', s.471</ref>

Italien, Ungarn og Frankrig var traditionelt det bedste fægtenationer og drog af med alle guldmedaljerne. I alt 6 lande tog medaljer, inkl. [[Danmark]], hvor [[Karen Lachmann]] tog bronze i fleuret. De italienske brødre Mangiarotti [[Edoardo Mangiarotti|Edoardo]] og [[Dario Mangiarotti|Dario]] tog dobbeltsejr i kårde. De ungarske fægtere tog en tredobbelt sejr i sabel.<ref>Arponen, Antti O.: ''Olympiakisat Ateenasta Atlantaan'', s. 166-167</ref>

=== Gymnastik [[Fil:Gymnastics (artistic) pictogram.svg|30px|Gymnastik ved sommer-OL 1952]] ===
{{Uddybende| Gymnastik ved sommer-OL 1952}}

De olympiske gymnastikkonkurrencer domineredes af Sovjetunionen, som deltog i Legene for første gang, og hvis gymnaster vandt 9 guldmedaljer og tog i alt 22 medaljeplaceringer. Nationer som Finland, Schweiz og Tyskland, der tidligere havde domineret olympisk gymnastik fik betydeligt svagere placeringer.<ref>Raevuori, Antero: ''Viimeiset oikeat olympialaiset: Helsinki 1952'', s. 87</ref> I alt blev der uddelt medaljer i 8 idrætsgrene for herrer og 7 for damer.<ref name="arponen162163">Arponen, Antti O.: ''Olympiakisat Ateenasta Atlantaan'', s. 162-163</ref>

Blandt herrerne tog [[Viktor Tšukarin]] og blandt damerne [[Marija Gorohovskaja]] flest individuelle medaljer. Tšukarin vandt 4 guld- og 2 sølvmedaljer. Gorohovskaja tog medaljer i alle grene for damer. Hendes medaljehøst på 7 medaljer (2 guld og 5 sølv) er olympisk rekord for kvinder individuelt.<ref name="arponen162163"/>

=== Hockey [[Fil:Field hockey pictogram.svg|30px|Hockey ved sommer-OL 1952]] ===
{{Uddybende|Hockey ved sommer-OL 1952}}

Hockey blev taget med på programmet som olympisk i Helsingfors på betingelse af, at der højest tilmeldte sig 12 hold til konkurrencerne. Slutteligt søgte 16 hold sig til legene, hvoraf det [[Fédération Internationale de Hockey sur Gazon|Internationale Hockeyforbund]] udvalgte 12 nationer, som fik en plads ved legene. Til sidste frameldte 4 lande sig, hvorved alle der havde ønsket at deltage kom med i den olympiske turnering.<ref name="report690">Kolkka, Sulo: ''The Official Report of the Organizing Committee for the Games of the XV Olympiad'', s. 690</ref>

Turneringen indledtes med to spillerunder allerede inden åbningen af legene <ref name="report690"/>. Finalekampen blev afspillet den [[24. juli]].<ref>Kolkka, Sulo: ''The Official Report of the Organizing Committee for the Games of the XV Olympiad'', s. 691</ref> Ved finalen i [[Helsingfors Velodrom]], hvor der blev spillet, mødtes [[Indiens hockeylandshold|Indien]] og [[Nederlandenes hockeylandshold|Nederlandene]]. Indien vandt mesterskabet med 6–1.<ref name=raevuri180 />

=== Kano og kajak [[Fil:Canoeing (flatwater) pictogram.svg|30px|Kano og kajak ved sommer-OL 1952]] ===
{{Uddybende| Kano og kajak ved sommer-OL 1952}}
Konkurrencerne i [[Kano og kajak]] afholdtes på havet ud for Helsingfors i [[Taivallahti|Edesviken]] i dagene [[27. juli|27.]]–[[28. juli]]. Der var i alt 159 deltagere fra 21 nationer i herrernes 8 og kvindernes ene konkurrencedistance.<ref>Kolkka, Sulo: ''The Official Report of the Organizing Committee for the Games of the XV Olympiad'', s. 624</ref>

Idrætsgrenen var værtsnationen, Finlands, medaljefest, idet 4 ud af 9 klasser blev vundet af Finland. Desuden tog finnerne én sølv og én bronze. Dobbeltguldmedaljevinderne var [[toerkajak]]ken på 1.000 og 10.000 meter med finnerne [[Kurt Wires]] og [[Yrjö Hietanen]]. Guldet i damernes eneste klasse 500 meter enerkajak tog [[Sylvi Saimo]], som var historiens første kvindelige finske guldmedaljevinder ved de olympiske sommerlege. Den næstbedste nation i kano og kajak var Sverige, som vandt 1 guld- og 3 sølvmedaljer.<ref>Arponen, Antti O.: ''Olympiakisat Ateenasta Atlantaan'', s. 165</ref> Danmarks toerkano på 1.000 meter med [[Bent Rasch]] og [[Finn Haunstoft]] vandt guld med tiden 4.38.3.

=== Moderne femkamp [[Fil:Modern pentathlon pictogram (pre-2025).svg|30px|Moderne femkamp ved sommer-OL 1952]] ===
{{Uddybende|Moderne femkamp ved sommer-OL 1952}}

De olympiske konkurrencer i [[moderne femkamp]] var henlagt til landskabet omkring [[Ahvenisto]] i [[Hämeenlinna|Tavastehus]]. Der var tilmeldt 51 deltagere fra 19 lande til denne idrætsgren. I konkurrencerne var desuden holdkonkurrence med for første gang i den olympiske historie.<ref>Kolkka, Sulo: ''The Official Report of the Organizing Committee for the Games of the XV Olympiad'', s. 505</ref>

Sverige, Ungarn og Finland delte medaljerne. Sveriges [[Lars Hall]] vandt den individuelle konkurrence og Ungarn var bedste nation i holdkonkurrencen. Alle idrætsgrenens hidtidige olympiske vindere har været [[officer]]er. Hall var derimod [[tømrer]] af profession.<ref name="arponen167">Arponen, Antti O.: ''Olympiakisat Ateenasta Atlantaan'', s. 167</ref>

=== Roning [[Fil:Rowing pictogram.svg|30px|Roning ved sommer-OL 1952]] ===
{{Uddybende|Roning ved sommer-OL 1952}}

[[Roning|Roerne]] konkurrerede i 7 discipliner i dagene [[20. juli|20.]]–[[23. juli]].<ref name="report606">Kolkka, Sulo: ''The Official Report of the Organizing Committee for the Games of the XV Olympiad'', s. 606</ref> Konkurrencerne afholdtes i bugten ud for bydelen [[Meilahti|Mejlans]], idet Edesviken, hvor konkurrencerne i kano og kajak afholdtes, lå alt for åbent for havgus til at være anvendeligt til formålet.<ref name="report54">Kolkka, Sulo: ''The Official Report of the Organizing Committee for the Games of the XV Olympiad'', s. 54</ref> Der var I alt 409 deltagere fra 33 lande.<ref name="report606"/>

Fjorten nationers roere nåede til medaljerækken, og kun amerikanerne tog 2 guldmedaljer.<ref name="arponen164"/> Den yngste olympiske vinder var at finde ved rokonkurrencerne. Det var i toeren med styrmand , hvor den franske vinderbesætnings styrmand var den 14-årige [[Bernard Malivoire]].<ref>Kolkka, Sulo: ''The Official Report of the Organizing Committee for the Games of the XV Olympiad'', s. 607</ref> Den danske toer med styrmand vandt bronze med besætningen [[Svend Petersen]], [[Poul Svendsen]] og styrmanden [[Jørgen Frantzen]] med tiden 8.34,9. 

=== Sejlsport [[Fil:Sailing pictogram.svg|30px|Sejlsport ved sommer-OL 1952]] ===
{{Uddybende|Sejlsport ved sommer-OL 1952}}

Der blev afviklet konkurrencer i vandene ved Helsingfors i 5 forskellige klasser i dagene [[20. juli|20.]]–[[28. juli]]. Det større både sejlede ud for [[Harmaja|Gråhara]] klippeskær og fyr, og [[finnjolle]]rne sejlede i farvandet ved [[Liuskasaari|Skifferholmen]]. Der deltog 93 bådsbesætninger fra 29 lande.<ref>Kolkka, Sulo: ''The Official Report of the Organizing Committee for the Games of the XV Olympiad'', s. 638</ref>

USA, Norge og Sverige to 3 medaljer. USA var eneste nation, som tog 2 guldmedaljer i sejlsport. I enkeltmandsjollen, [[finnjolle]], som var en videreudvikling af Firefly-klassen, var det danskeren [[Paul Elvstrøm]], som overlegent vandt mesterskabet.<ref name="arponen160161">Arponen, Antti O.: ''Olympiakisat Ateenasta Atlantaan'', s. 165-166</ref> Guldmedaljen var Elvstrøms anden i hans sejlerkarriere. Han blev senere hen den første idrætsmand, der vandt samme disciplin 4 gange i træk.<ref>{{Kilde www | url = http://www.olympic.org/uk/athletes/profiles/bio_uk.asp?par_i_id=37250| titel = Paul Elvstrom| forfatter = olympic.org|udgivelsesdato = | udgiver = IOC| besøgsdato = 21. toukokuuta 2008| sprog = en}}</ref> 

=== Skydning [[Fil:Shooting pictogram.svg|30px|Skydning ved sommer-OL 1952]] ===
{{Uddybende|Skydning ved sommer-OL 1952}}

Der blev konkurreret i syv discipliner i skydning, som foregik på [[Malms Skjutbana]] under relative svære vindforhold. Til trods for det blev der skudt fine resultater i Helsingfors, idet de fire bedste i løbende hjort satte verdensrekorder, lige som der blev sat verdensrekord i liggende riffelskydning.<ref>Wickström, Mika: ''Helsinki 1952'', s. 118</ref>

Ti nationer tog medaljer i skydning. Som eneste land opnåede Norge 2 guldmedaljer, mens Sovjetunionen vandt flest medaljer. Som eneste skytte vandt den sovjetiske [[Boris Andrejev]] 2 medaljer.<ref>Arponen, Antti O.: ''Olympiakisat Ateenasta Atlantaan'', s. 166</ref> I 50 m riffel tre stillinger fejrede man allerede finsk sejr, da den finske Rundradio nåede at spille æresfanfaren ''[[Björneborgarnas marsch]]'' til ære for [[Vilho Ylönen]]. Efter en times lang kontrolberegning, udråbtes imidlertid nordmanden [[Erling Asbjørn Kongshaug]] som vinder af konkurrencen.<ref>Raevuori, Antero: ''Viimeiset oikeat olympialaiset: Helsinki 1952'', s. 160-162</ref>

=== Svømning [[Fil:Swimming pictogram.svg|30px|Svømning under sommer-OL 1952]] ===
{{Uddybende|Svømning under sommer-OL 1952}}

På [[Helsingfors Simstadion]] konkurrerede herrerne i 6 og damerne i 5 discipliner. De hårde konkurrencer fandt sted i dagene [[25. juli]]–[[2. august]]. Siden [[Svømning ved sommer-OL 1948|legene i London]] var der klart sket fremskridt, idet den gamle olympiske rekord blev slået i hver eneste disciplin.<ref>Kolkka, Sulo: ''The Official Report of the Organizing Committee for the Games of the XV Olympiad'', s. 558</ref>

Amerikanerne dominerede herrernes distancer og ungarerne damernes. Begge nationer fik tilsammen 4 guldmedaljer.<ref name="arponen158159"/> [[Ford Konno]] var den mest succesrige svømmer med 2 guld- og 1 sølvmedalje. Hos damerne vandt [[Katalin Szöke]] 2 guldmedaljer og [[Éva Novák]] foruden guldmedalje i holdkonkurrence 2 sølvmedaljer. Den eneste verdensrekord ved legene svømmede Ungarns kvinder ind i 4 ×100 meter for hold med fri stilart. For sidste gang var det tilladt ved de olympiske lege i Helsingfors i [[brystsvømning]]en at deltage med [[Butterfly (svømning)|butterflystilen]]. Hos herrerne var der ikke en eneste svømmer, der svømmede i brystsvømningsstil, som klarede sig til finalen. Hos damerne klarede Novák en sølvmedalje.<ref name="arponen158159"/> 

=== Udspring [[Fil:Diving pictogram.svg|30px|Udspring ved sommer-OL 1952]] ===
{{Uddybende| Udspring ved sommer-OL 1952}}

I udspring blev der kæmpet i 4 discipliner hos herrerne og damerne. USA var dominerende i idrætsgrenen, idet 9 af de i alt 12 medaljer gik til amerikanerne. Udover USA var det kun Frankrig, Mexico og Tyskland, der opnåede medaljer i udspring. [[Patricia McCormick]] vandt olympisk guld hos damerne på såvel 3 meter vippen som 10 meter tårnspring.<ref name="arponen158159">Arponen, Antti O.: ''Olympiakisat Ateenasta Atlantaan'', s. 158-159</ref> 

=== Vandpolo [[Fil:Water polo pictogram.svg|30px|Vandpolo ved sommer-OL 1952]] ===
{{Uddybende| Vandpolo ved sommer-OL 1952}}

Der deltog 21 land i vandpoloturneringen. Det var meningen at spille den indledende serie i et bassin i åbent hav, men som følge af det kølige vand, bestemte [[FINA|Det Internationale Svømmeforbund]], at alle kampe skulle spilles på Svømmestadion. Derfor blev det nødvendigt at spille nogle af de indledende kampe allerede ved sekstiden om morgenen.<ref name="Helsinki121">Wickström, Mika: ''Helsinki 1952'', s. 121</ref>

Vandpolomesterskabet afgjordes i finaledivisionen, hvor 4 hold mødte hinanden en gang. [[Ungarns vandpololandshold|Ungarn]] og [[Jugoslaviens vandpololandshold|Jugoslavien]] sluttede med lige point ved at vinde to andre kampe og spille uafgjort 2–2 mod hinanden. Ungarn vandt guldet ved hjælp af en bedre målforskel.<ref name="Helsinki121"/>

=== Vægtløftning [[Fil:Weightlifting pictogram.svg|30px|Vægtløftning ved sommer-OL 1952]] ===
{{Uddybende| Vægtløftning ved sommer-OL 1952}}

Der var 7 vægtklasser på det olympiske program med 141 deltagere. Oprindeligt skulle der kun have været 6 serier, men let sværvægt blev føjet til, hvorfor vægtgrænsen for sværvægtsserien blev hævet fra 82,5 kg til 90 kg. Tilføjelsen af den nye vægtklasse skete så sent, at konkurrenceprogrammet ikke kunne ændres. Vægtløftningen foregik som planlagt i Messehallen i dagene [[25. juli|25.]]–[[27. juli]] <ref>Kolkka, Sulo: ''The Official Report of the Organizing Committee for the Games of the XV Olympiad'', s.382</ref>.

Samtlige 7 guldmedaljer blev delt mellem deltagerne fra USA og USSR. De sovjetiske idrætsfolk vandt i alt 7 medaljer, og amerikanerne tog 4 mesterskaber, mens de sovjetiske vægtløftere kun tog 3 mesterskaber hjem. I vægtløftning blev der sat i alt 5 verdensrekorder<ref name="arponen160161b">Arponen, Antti O.: ''Olympiakisat Ateenasta Atlantaan'', s. 160-161</ref>. I sværvægtsserien var [[John Davis (vægtløfter)|John Davis]] den altoverlegne. Han havde ikke tabt én eneste konkurrence siden 1938 og fortsatte også sin sejrsgang i Helsingfors<ref name="arponen161">Arponen, Antti O.: ''Olympiakisat Ateenasta Atlantaan'', s. 161</ref>.

=== Opvisningsgrene [[Fil:Handball pictogram.svg|30px|Håndbold som opvisningsgren ved sommer-OL 1952]] – [[Fil:Baseball pictogram.svg|30px|Boboll som opvisningsgren ved sommer-OL 1952]] ===
Ifølge de olympiske regler havde arrangørerne af legene lov til at vælge to opvisningsgrene, hvoraf den ene kunne være udenlandsk og den anden indenlandsk. I forbindelse med legene i Helsingfors blev der arrangeret en [[håndbold]]skamp og en [[boboll]]skamp. I legenes håndboldskamp mødtes Danmark og Sverige på Olympiastadion. På grund af kraftige regnskyl i denne udendørskamp forblev niveauet ret beskedent. Sverige vandt med 19–11.<ref>Wickström, Mika: ''Helsinki 1952'', s. 122</ref> 

Boballskampen blev også spillet på Olympiastadion. I kampen mødtes hold fra [[Suomen Pesäpalloliitto|Suomen Pesäpalloliitto (Finlands Bobollsforbund)]] og [[Työväen Urheiluliitto|Työväen Urheiluliitto (Finlands Arbejdersportsforbund)]]. Pesäpalloliitto vand med 8–4. I pauserne ved begge opvisningskampe blev publikum underholdt af de finske mandlige og kvindelige idrætsgymnasters opvisninger.<ref>Wickström, Mika: ''Helsinki 1952'', s. 125</ref>

== Medaljetabel ==
{{Uddybende|Medaljefordeling ved sommer-OL 1952}}
;Top 10:
{| {{Medaljefordelingstabel|class=wikitable sortable}}
{{:Medaljefordeling ved sommer-OL 1952}}
|}

== Deltagerlandene ==
[[Fil:1952 Summer Olympic games countries.png|thumb|210px|Legenes deltagerlande med grønt og blåt. Grøn farve angiver lande, der har været med tidligere, mens blå angiver førstegangsdeltagere.]]
I alt 70 nationer tog imod indbydelsen til deltagelse i legene, men [[Haiti]] deltog kun i den kunstudstilling, der blev afholdt i forbindelse med legene. Der blev i alt inkl. reserver tilmeldt 5.859 idrætsudøvere, hvoraf 4.925 sås som deltagere i konkurrencerne <ref name="report243">Kolkka, Sulo: ''The Official Report of the Organizing Committee for the Games of the XV Olympiad'', s. 243</ref>. De største [[Deltagerlande i Den XV Olympiades Lege|deltagerlande]] var førstegangsdeltageren Sovjetunionen samt USA, Finland, Storbritannien, Frankrig, Italien, Tyskland og Sverige – alle med idrætshold på over 200 personer. Legenes mindste deltagerlande var [[Republikken Kina]] og [[Guyana|Britisk Guyana]] hver med et hold på én mand.<ref>Kolkka, Sulo: ''The Official Report of the Organizing Committee for the Games of the XV Olympiad'', s. 244-245</ref> Tyskland var også fritaget fra ”krigsboykotten” og deltog med et hold idrætsfolk fra [[Forbundsrepublikken Tyskland]] for første gang siden [[Sommer-OL 1936|Legene i Berlin]]. Og som følge af Tysklands deling deltog Saarland med et selvstændigt hold idrætsfolk for første og eneste gang i historien.

Tolv nationer var førstegangsdeltagere i 1952: Bahama, Guldkysten (nu [[Ghana]]), Guatemala, Hong Kong, Indonesien, Israel, De Nederlandske Antiller, Nigeria, Sovjetunionen (USSR), Thailand og Vietnam.

{|
|valign=top|
* {{flagland|Argentina}}
* {{flagland|Australien}}
* {{flagland|Bahamas|koloni}}
* {{flagland|Belgien}}
* {{flagland|Bermuda|1910}}
* {{flagland|Brasilien|1889}}
* {{flagland|Bulgarien|1946}}
* {{flagland|Myanmar|1948}}
* {{flagland|Canada|1921}}
* {{flagland|Ceylon|1951}}
* {{flagland|Chile}}
* {{flagland|Cuba}}
* {{flagland|Danmark}}
* {{flagland|Egypten|1922}}
* {{flagland|Filippinerne|1936}}
* {{flagland|Finland}}
* {{flagland|Frankrig}}
* {{flagland|Guatemala}}
* {{flagland|Holland}}
* {{flagland|Hong Kong|1876}}
* {{flagland|Indien}}
* {{flagland|Indonesien}}
* {{flagland|Iran|1933}}
|width=20|
|valign=top|
* {{flagland|Irland}}
* {{flagland|Island}}
* {{flagland|Israel}}
* {{flagland|Italien}}
* {{flagland|Jamaica|1906}}
* {{flagland|Japan|1870}}
* {{flagland|Jugoslavien|SFR}}
* {{flagland|Grækenland|gammel}}
* {{flagland|Guldkysten}}
* {{flagland|Folkerepublikken Kina}}
* {{flagland|Libanon}}
* {{flagland|Liechtenstein|1937}}
* {{flagland|Luxembourg}}
* {{flagland|Mexico|1934}}
* {{flagland|Monaco}}
* {{flagland|Nederlandske Antiller|1959}}
* {{flagland|New Zealand}}
* {{flagland|Nigeria|koloni}}
* {{flagland|Norge}}
* {{flagland|Pakistan}}
* {{flagland|Panama}}
* {{flagland|Polen|1928}}
|width=20|
|valign=top|
* {{flagland|Portugal}}
* {{flagland|Puerto Rico|1952}}
* {{flagland|Rumænien|1952}}
* {{flagland|Saar}}
* {{flagland|Schweiz}}
* {{flagland|Singapore|koloni}}
* {{flagland|Sovjetunionen|1923}}
* {{flagland|Spanien|1945}}
* {{flagland|Storbritannien}}
* {{flagland|Sverige}}
* {{flagland|Sydafrika|1928}}
* {{flagland|Sydkorea|1949}}
* {{flagland|Thailand}}
* {{flagland|Tjekkoslovakiet}}
* {{flagland|Trinidad og Tobago|koloni}}
* {{flagland|Tyrkiet}}
* {{flagland|Tyskland}}
* {{flagland|Ungarn|1949}}
* {{flagland|Uruguay}}
* {{flagland|USA|1912}}
* {{flagland|Venezuela|1930}}
* {{flagland|Vietnam|1890}}
* {{flagland|Østrig}}
|width=20|
|valign=top|
* {{flagland|Haiti|1859}}
|}

== Konkurrencestederne ==
Størstedelen af konkurrencestederne findes i [[hovedstadsregion]]en. Det var kun moderne femkamp, der blev arrangeret i [[Tavastehus]] og en del af fodboldkampene i [[Tampere|Tammerfors]], [[Lahti]]s, [[Kotka]] og [[Turku|Åbo]].

Hovedarenaen var [[Olympiastadion (Helsinki)|Olympiastadion]], hvor åbnings- og afslutningsceremonierne afholdtes, ligesom atletikkonkurrencerne, semifinalerne og finalerne i fodbold samt [[ridebane]]konkurrencen ''Prix des Nations''.<ref>Kolkka, Sulo: ''The Official Report of the Organizing Committee for the Games of the XV Olympiad'', s. 44</ref>. Stadion var bygget til brug for de olympiske lege i 1940 og åbnedes allerede i 1938, men havde været udsat for bombninger under 2. verdenskrig,<ref name="helsinki24">Wickström, Mika: ''Helsinki 1952'', s. 24</ref> bl.a. faldt der 16 brandbomber den 26.-27.02.1944.<ref name=udstil2008 /> Derfor var det nødvendigt at udføre både udvidelses- og istandsættelsesarbejder. Betonbyggeriet på tilskuertribunen blev udvidet, og der blev bygget en midlertidig tilskuertribune i den sydlige og nordlige bue samt på østsiden, hvorved det olympiske stadions tilskuerkapacitet steg til ca. 70.000.<ref>Raevuori, Antero: ''Viimeiset oikeat olympialaiset: Helsinki 1952'', s. 22</ref>

[[Fil:Helsinki Velodromi ECMC 2006 -2.jpg|thumb|210px|Den olympiske start blev kørt på Helsingfors Velodrom. Billedet er fra starten af nogle konkurrencer i 2006.]]
Svømmekonkurrencerne afholdtes på [[Helsingfors simstadion|Helsingfors Svømmestation]], som er beliggende kun nogle få hundrede meter øst for Olympiastadion, og hvor der er 3 bassiner: konkurrence-, dykke- og børnebassin <ref>Kolkka, Sulo: ''The Official Report of the Organizing Committee for the Games of the XV Olympiad'', s. 47</ref>. På svømmestadion kunne der være ca. 9.500 tilskuere, da der var bygget en østlig tilskuerplads af træ og derudover var ståpladser til i alt ca. 6.000 mennesker <ref>Kolkka, Sulo: ''The Official Report of the Organizing Committee for the Games of the XV Olympiad'', s. 48</ref>. I nærheden af stadion lå Messehallen (den nuværende [[Töölön kisahalli|Tölö Sportshall]]), hvor der i to adskilte haller arrangeredes mange indendørs discipliner. I den store hal afholdtes konkurrencerne i gymnastik for herrer, brydning og boksning. I den mindre hal afholdtes gymnastik for kvinder, indledningskampene i fribrydning, vægtløftning og finalen i basketball.<ref>Kolkka, Sulo: ''The Official Report of the Organizing Committee for the Games of the XV Olympiad'', s. 51</ref> Kun 2 km nord for Olympiastadion ligger [[Helsingfors Velodrom]], hvor banecyklingen afholdtes, og i hvis midte hockeykampene blev spillet på plænen <ref>Kolkka, Sulo: ''The Official Report of the Organizing Committee for the Games of the XV Olympiad'', s. 50</ref>. Kampene i den indledende serie i basketball spilledes i [[Tennispalatset]] og fægtning foregik i Esbo, i [[Westend (Espoo)|Westend]] tenniscenter<ref name="report57">Kolkka, Sulo: ''The Official Report of the Organizing Committee for the Games of the XV Olympiad'', s. 57</ref>.

Bortset fra lerdueskydning foregik skydekonkurrencerne på [[Malmin ampumarata|Malms skjutbana]] 11 km fra Helsingfors centrum. Konkurrencerne i lerdueskydning foregik på Finlands Jägarförbunds bane i [[Huopalahti|Hoplax]].<ref name="report57"/> I [[Ruskeasuo|Brunakär]] afholdtes skoleridningerne, i [[Tali]] ridebanespringning og i [[Laakso (Helsinki)|Dal]] militarykonkurrencerne<ref name="report58">Kolkka, Sulo: ''The Official Report of the Organizing Committee for the Games of the XV Olympiad'', s. 58</ref>.

Ved [[Taivallahti|Edesviken]] i Tölö én km fra Olympiastadion blev der bygget et stadion til brug for ronings- og kano- og kajakkonkurrencerne. Stedet blev dog ikke godkendt som konkurrencested for roningskonkurrencerne, da det lå for åbent for vind fra havet.<ref>Kolkka, Sulo: ''The Official Report of the Organizing Committee for the Games of the XV Olympiad'', s. 52</ref> Der blev imidlertid roet i bugten ud [[Meilahti|Mejlands]], ca. 3 km fra Olympiastadion. Stedet lå betydeligt mere i læ af vind end Edesviken <ref name="report54" />. På [[Gråhara]] fyr og klippeskær et par km ud for kysten ved Helsingfors centrum lå start- og målområdet for de større sejlbådsklasser. [[Finnjolle]]konkurrencernes start- og målsted lå ved [[Skifferholmen]] længere ind mod kysten.<ref name="report58"/>

[[Maratonløbet]]s rute gik fra Olympiastadion til [[Käpylä|Kottby]] og derfra ad [[Tuusulanväylä|Tusbyvägen]] til [[Mätäkivenmäki]] og tilbage. På vendepunktet i vejkanten på Gamla Tusbyväg er der senere rejst et monument. 

I Tavastehus ved [[Ahvenisto]] byggedes der et sv��mmestadion til brug for den moderne femkamp. Også de øvrige fire grene i femkampen afholdtes i landskabet ved Ahvenisto.<ref>Wickström, Mika: ''Helsinki 1952'', s. 25</ref>

== Påvirkningerne og arven efter legene ==
De olympiske lege havde indflydelse på finnerne, Helsingfors som by og udlændinges billede af finnerne. Olympiaden kan endog anses som en symbolsk afslutning på efterkrigsårene i Finland. Genopbygningen af landet afsluttedes i praksis netop i 1952, selv om mange endnu i begyndelsen af årtiet boede i midlertidige boliger. De sidste [[krigsskadeerstatning]]er blev betalt i september 1952, og [[rationeringspolitik]]ken afskaffedes på samme tid.<ref name="YLE">{{Kilde www | url = http://www.yle.fi/teema/sininenlaulu/artikkeli.php?id=261| titel = Helsingin olympialaiset 1952| forfatter = Korhonen, Anna|udgivelsesdato = | udgiver = YLE Teema| besøgsdato = 12. juni 2008}}</ref>

Bybilledet i Helsingfors fik helt klart ny opfriskning som følge af Olympiaden. Udviklingen af Helsingfors var allerede begyndt i slutningen af 1930’erne, og på det tidspunkt byggedes bl.a. [[Riksdagshuset]], [[Glaspalatset]] og [[Hovedposthuset (Helsingfors)|Hovedposthuset]]. Olympiadedrømmene motiverede mange bygningsentreprenører.<ref>Wickström, Mika: ''Helsinki 1952'', s. 17</ref> Helsingfors forlystelses- og natteliv var beskedent i forhold til tidligere olympiske værtsbyer. Der blev etableret mange midlertidige restauranter og underholdningssteder.<ref name="YLE"/> Byen havde et tivoli i flere årtier, men det var igen det olympiske værtsskab, der satte et sidste skub i planerne. Da værtsskabet var sikret begyndte Helsingfors kommune, at søge efter et sted i bydelen [[Alppila|Alphyddan]] til en forlystelsespark. I december 1949 lejede man et grundstykke, hvor man den [[27. maj]] 1950 åbnede Helsingfors’ forlystelsespark [[Linnanmäki|Borgbacken]].<ref>Wickström, Mika: ''Helsinki 1952'', s. 43-44</ref> Under legene åbnedes f.eks. også den kommunale færgeforbindelse til [[Suomenlinna|Sveaborg]] <ref>Wickström, Mika: ''Helsinki 1952'', s. 44</ref>. Olympiaden påvirkede desuden Helsingfors’ infrastruktur, da der til byen bl.a. blev bygget en ny lufthavn i [[Vanda flygstation|Vanda]], en [[Olympiaterminal|Olympiakaj]], nyasfalterede veje og byens første lyskurver.

Olympiadens indvirkning på finnerne er svær at definere. Det gjorde sikkert godt for finnernes selvtillid, at de i fællesskab lykkedes med en sådan kæmpebegivenhed og samtidig en ny berøringen med fremmede i et mellemfolkelig arrangement.<ref name="vaikutus">{{Kilde www| url = http://www.mrl.edu.hel.fi/eu/megaevents/vaikutuksia.html| titel = Vaikutukset Suomeen, suomalaisiin ja Helsingin kehitykseen kaupunkina| forfatter = | udgivelsesdato = | udgiver = | besøgsdato = | archive-date = 25. marts 2008| archive-url = https://web.archive.org/web/20080325112210/http://www.mrl.edu.hel.fi/eu/megaevents/vaikutuksia.html|url-status=dead}}</ref> For mange finner var legene den første gang, de havde at gøre med udlændige med anden hudfarve.<ref>Raevuori, Antero: ''Viimeiset oikeat olympialaiset: Helsinki 1952'', s. 136</ref> Samtidigt var de olympiske lege noget, der samlede stridende finner. Eksempelvis blev de kraftige stridigheder mellem [[Suomen Työväen Urheiluliitto|Finlands Arbejderidrætsforbund]] og [[Suomen Liikunta ja Urheilu|Finlands Landsdækkende Sportsforbund]] lagt på is under de olympiske lege, selv om de fortsatte længe efter legenes afslutning. Som følge af internationaliseringen af landet, kom der også nye varer til Finland. Den kendteste af dem af var [[Coca-Cola]].<ref name="vaikutus"/> Desuden importeredes der for første gang [[tyggegummi]] til landet, og [[Alko]], det statslige vinmonopol, lancerede nye drikkevarer, heriblandt [[Gin Long Drink]]<ref>Wickström, Mika: ''Helsinki 1952'', s. 47</ref>.

Finlands forhold til [[Storbritannien]] blev klart varmere takket være Olympiaden. En af grundene hertil var i specielt, at [[Prins Philip, hertug af Edinburgh|Prins Philip]], som besøgte legene, fik en varm modtagelse i Finland. Efter 2. verdenskrig havde Storbritannien forholdt sig brysk til Finland, men de olympiske lege viste, at Finland hørte med til den vestlige verden.<ref>Raevuori, Antero: ''Viimeiset oikeat olympialaiset: Helsinki 1952'', s. 190-191</ref>

=== "Det sidste rigtige olympiske lege " ===
I Finland kaldes de olympiske lege i Helsingfors sommetider for de sidste rigtige olympiske lege <ref>{{Kilde www | url = http://www.mtv3.fi/suomi/1952.shtml| titel = Mitä silloin tapahtui?| forfatter = |udgivelsesdato = | udgiver = MTV3| besøgsdato = 1. juli 2008}}</ref><ref>{{Kilde www | url = http://www.urheilumuseo.org/kisat1952/index52.htm| titel = Helsingin olympiakisat 1952| forfatter = |udgivelsesdato = | udgiver = Urheilumuseo | besøgsdato = 1. juni 2008 }}</ref>, når man forsøger at understrege legenes karakter som legene med den sidste rigtige olympiske ånd, der var sportslig og ikke-kommerciel.<ref name="SLU">{{Kilde www| url = http://www.slu.fi/lum/20_02/slu-yhteiso/_viimeiset_oikeat_olympialaiset/| titel = ”Viimeiset oikeat olympialaiset” on suomalaisten oma keksintö| forfatter = Saarnivaara, PeteLiikunnan ja Urheilun Maailma (20/02)| udgivelsesdato = | udgiver = SLU| besøgsdato = 12. juni 2008| archive-date = 12. marts 2012| archive-url = https://web.archive.org/web/20120312205116/http://www.slu.fi/lum/20_02/slu-yhteiso/_viimeiset_oikeat_olympialaiset/|url-status=dead}}</ref> For eksempel er legene blevet betegnet med denne udtalelse i [[Antero Raevuori]]s bog om legene. Sætningen er imidlertid opfundet i Finland, og der er ikke noget, man bruger andre steder i verden. Den udvikledes i 1970’erne og 1980’erne, da [[doping]] begyndte at forekomme alt oftere inden for sportsverdenen, hændelserne under [[Sommer-OL 1972|legene i 1972]] med [[München-massakren|blodbadet]] og [[Sommer-OL 1976|legene i 1976]], [[Sommer-OL 1980|1980]] samt [[Sommer-OL 1984|1984]], hvor olympiaderne i vidt omfang blev boykottet.<ref name="SLU"/>

De olympiske lege i Helsingfors var på en vis måde en tilbagevenden til tidligere tiders mindre konkurrencer som følge af ressourcerne, eftersom Finland er det mindste land, hvor de olympiske sommerlege er afholdt. I [[Sommer-OL 1956|Melbourne i 1956]] var der godt nok færre idrætsdeltagere end i Helsingfors og i praksis begyndte legene først at vokse sig klart større i 1970’erme. På den anden side var de olympiske lege i Helsingfors stadigvæk relativt ukommercielle, men de efterfølgende lege har heller ikke været større eksempelvis markedføringsmæssigt. Desuden støttede [[Kodak]] legene allerede i [[Sommer-OL 1896|Athen i 1896]], mens Polens presse kritiserede de olympiske lege i Helsingfors for at være "de modbydelige næringsdrivendes konkurrencer".<ref name="SLU"/>

Helsingfors besøgtes under legene af ca. 120.000 udenlandske turister<ref>Udstillingen på Helsingfors Bymuseeum; 2008</ref>.

== Referencer ==
{{Reflist|2}}

== Se også ==
* ''[[Med danske gymnaster til Olympiade]]'', dokumentaroptagelse af nogle af de danske deltagere
{{Commonskat|1952 Summer Olympics}}

{{-}}
{{Navboks OL}}
{{autoritetsdata}}

[[Kategori:Sport i 1952]]
[[Kategori:Finlands historie]]
[[Kategori:Sommer-OL 1952| ]]

Skabeloner der er brugt på denne side:

Medaljefordeling ved sommer-OL 1952 (redigér)
Skabelon:- (vis kildekode) (beskyttet)
Skabelon:Artikel eller andet (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Autoritetsdata (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Commonskat (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:FlagIOC2team (redigér)
Skabelon:FlagIOCteam (redigér)
Skabelon:Flagikon (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Flagikon/core (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Flagland (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Flagland/core (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Hlist/styles.css (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Infoboks (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Infoboks OL (redigér)
Skabelon:Infoboks OL/Afslutningsceremoni (redigér)
Skabelon:Infoboks OL/Discipliner (redigér)
Skabelon:Infoboks OL/Stadion (redigér)
Skabelon:Infoboks OL/Værtsby (redigér)
Skabelon:Infoboks OL/Åbningsceremoni (redigér)
Skabelon:Kilde www (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Argentina (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Australien (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data Bahamas (redigér)
Skabelon:Lande data Belgien (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data Bermuda (redigér)
Skabelon:Lande data Brasilien (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data Bulgarien (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Canada (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data Ceylon (redigér)
Skabelon:Lande data Chile (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Cuba (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Danmark (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data Egypten (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Filippinerne (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Finland (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data Folkerepublikken Kina (redigér)
Skabelon:Lande data Frankrig (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data Grækenland (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Guatemala (redigér)
Skabelon:Lande data Guldkysten (redigér)
Skabelon:Lande data Haiti (redigér)
Skabelon:Lande data Holland (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data Hong Kong (redigér)
Skabelon:Lande data Hongkong (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Indien (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Indonesien (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Iran (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Irland (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Island (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Israel (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Italien (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data Jamaica (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Japan (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data Jugoslavien (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Kina (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Libanon (redigér)
Skabelon:Lande data Liechtenstein (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Luxembourg (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Mexico (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Monaco (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Myanmar (redigér)
Skabelon:Lande data NLD (redigér)
Skabelon:Lande data Nederlandske Antiller (redigér)
Skabelon:Lande data New Zealand (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Nigeria (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Norge (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data Pakistan (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Panama (redigér)
Skabelon:Lande data Polen (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data Portugal (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Puerto Rico (redigér)
Skabelon:Lande data Rumænien (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data Saar (redigér)
Skabelon:Lande data Schweiz (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data Singapore (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Sovjetunionen (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Spanien (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data Storbritannien (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data Sverige (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data Sydafrika (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Sydkorea (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Thailand (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Tjekkoslovakiet (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Trinidad og Tobago (redigér)
Skabelon:Lande data Tyrkiet (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Tyskland (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data USA (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data Ungarn (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data United States (redigér)
Skabelon:Lande data Uruguay (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Venezuela (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Vietnam (redigér)
Skabelon:Lande data Østrig (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Medaljefordelingstabel (redigér)
Skabelon:Multiparametre (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Navboks (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Navboks OL (redigér)
Skabelon:Px (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Reflist (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Reflist/styles.css (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Romertal (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Uddybende (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Modul:Arguments (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Autoritetsdata (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Citation/CS1 (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Citation/CS1/COinS (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Citation/CS1/Configuration (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Citation/CS1/Date validation (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Citation/CS1/Identifiers (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Citation/CS1/Utilities (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Citation/CS1/Whitelist (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Citation/CS1/styles.css (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Country alias (vis kildekode) (semibeskyttet)
Modul:Country alias/data (vis kildekode) (semibeskyttet)
Modul:Infoboks (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Infoboks/styles.css (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Navbar (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Navbar/configuration (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Navbar/styles.css (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Navboks (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Navboks/configuration (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Navboks/styles.css (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:No globals (vis kildekode) (beskyttet)
Modul:StringReplace (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Tjek for ukendte parametre (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)

Returnér til Sommer-OL 1952.

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Sommer-OL_1952"