Se kilde til FN's delingsplan for Palæstina

Du har ikke rettigheder til at redigere denne side af følgende grund:

Din IP-adresse er inden for et interval blevet blokeret på alle Wikimedia Foundation-wikier.

Blokeringen blev foretaget af ‪EPIC‬. Begrundelsen er Open proxy/Webhost: See the help page if you are affected.

Start af blokering: 2. jul. 2024, 09:48
Udløb af blokering: 2. jul. 2025, 09:48

Din nuværende IP-adresse er 206.189.44.186. Det blokerede interval er 206.189.32.0/20.

Inkluder alle ovenstående detaljer i forespørgsler du gør. Hvis du mener, at du er blevet blokeret ved en fejl, kan du finde yderligere oplysninger og instruktioner i den globale politik Ingen åbne proxyer.

Du kan også diskutere blokeringen ved at lægge en anmodning om gennemgang på Meta-Wiki. ⧼wikimedia-globalblocking-blockedtext-mistake-e-mail-steward⧽

Du kan se og kopiere kildeteksten for denne side

{{Infoboks FN-resolution
|nummer     = 181 (II)
|organ      = GA
|dato       = 29. november
|år         = 1947
|møde       = 128
|kode       = A/RES/181(II)
|dokument   = http://domino.un.org/unispal.nsf/0/7f0af2bd897689b785256c330061d253
|for        = 33
|undladelse = 10
|imod       = 13
|resultat   = Vedtaget
|emne       = Forslag fra FN, som anbefalede en opdeling af [[Mandatområdet i Palæstina]], når det [[Storbritannien|britiske]] mandat ophørte.<ref>{{kilde www |url=http://domino.un.org/unispal.nsf/0/7f0af2bd897689b785256c330061d253 |titel=A/RES/181(II) of 29 November 1947 |udgiver=[[Forenede Nationer]] |år=1947 |besøgsdato=8. december 2012 |sprog=engelsk |archive-date=24. maj 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20120524094913/http://domino.un.org/unispal.nsf/0/7f0af2bd897689b785256c330061d253 |url-status=ok }}</ref>
|billede    = UN Partition Plan For Palestine 1947-da.png
|billede_størrelse  = 260px
|tekst      = FN's delingsplan for Palæstina 1947.
|stemme_map = UNGA_181_Map.png
|stemme_map_tekst = <small><table align="center">
<tr><td>{{Legend|#74C365}}</td><td>For</td>
<td>{{Legend|#ab4e52}}</td><td>Imod</td>
<td>{{Legend|#FADA5E}}</td><td>Undlod</td>
<td>{{Legend|#89CFF0}}</td><td>Fravær</td>
<td>{{legend|#C0C0C0}}</td><td>Ikke-FN</td></tr>
</table></small>
|stemme_map_størrelse = 260px
}}
Den [[29. november]] [[1947]] stemte [[De Forenede Nationer]]s ''Generalforsamling'' med 33 stemmer for, 13 imod og 10 som undlod at stemme, for en delingsplan, der skulle træde i kraft ved afslutningen på det [[Mandatområdet i Palæstina|britiske mandat]] i Palæstina. Planen blev senere kaldt '''FN's delingsplan for Palæstina''' eller '''FN's hovedforsamlings resolution 181'''. Planen anbefalede at dele det eksisterende [[Mandatområdet i Palæstina]] i to uafhængige stater, henholdsvis en jødisk og en arabisk stat.<ref>De Forenede Nationers Generalforsamling (d. 29 November 1947): [https://unispal.un.org/DPA/DPR/unispal.nsf/0/7F0AF2BD897689B785256C330061D253 Resolution 181 (II)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20171010090147/https://unispal.un.org/DPA/DPR/unispal.nsf/0/7F0AF2BD897689B785256C330061D253 |date=10. oktober 2017 }} . ''Hentet 1. december 2020''.</ref>

Foruden at anbefale dannelsen af to uafhængige stater anbefalede resolutionen ligeledes, at [[Jerusalem]] skulle være et "[[corpus separatum]]" under international overvågning. Forslag til de konkrete [[grænse]]r for de to forslåede stater blev endvidere udpenslet i delingsplanen. Resolutionen fremlagde endvidere en plan for gradvis udtrækning af britiske soldater fra mandatområdet, ligesom det konkret blev foreslået, at [[Storbritannien]] senest skulle trække sig ud af Palæstina [[1. august]] [[1948]]. De nye stater ville opstå to måneder efter tilbagetrækningen, dog senest [[1. oktober]] [[1948]].

Resolutionen blev accepteret af [[Jewish Agency|the Jewish Agency for Israel]] på trods af, at de opfattede den som værende begrænsende. De arabiske ledere afviste resolutionen og indikerede, at de ikke var villige til acceptere nogen form for territorial opdeling og argumenterede for, at den krænkede principperne for national selvbestemmelse i [[De Forenede Nationers Pagt|FN-pagten]].

Umiddelbart efter vedtagelsen af resolutionen udbrød der [[borgerkrig]] mellem jøderne og araberne i Palæstina, hvilket i sidste ende resulterede i [[den arabisk-israelske krig 1948]]. Således blev FN's delingsplan for Palæstina aldrig implementeret. Endvidere skal det påpeges, at resolutioner, som er blevet vedtaget i [[FN's generalforsamling|FN's Generalforsamling]], ikke er bindende eller skal opfattes som afgørende beslutninger, men derimod blot skal anses som anbefalinger.

== Baggrund ==
I [[november]] [[1917]], mens [[General Allenby]] forberedte sig på at erobre Palæstina, udstedte det britiske udenrigsministerium [[Balfour-deklarationen]]: et brev fra udenrigsminister [[Arthur James Balfour|Lord Balfour]] til [[Lord Rothschild]], lederen af den britiske zionistbevægelse. Deklarationen lød:
 
<blockquote>''His Majesty's Government view with favour the establishment in Palestine of a national home for the Jewish people, and will use their best endeavours to facilitate the achievement of this object, it being clearly understood that nothing shall be done which may prejudice the civil and religious rights of existing non-Jewish communities in Palestine, or the rights and political status enjoyed by Jews in any other country.''</blockquote>

Denne deklaration var et kompromis, baseret på et udkast til et telegram, som [[Arthur James Balfour|Lord Balfour]] havde bedt [[Chaim Weizmann|Weizmann]] om at sende tidligere. Det rummede ingen formelle forpligtelser. Det reflekterede den britiske zionistbevægelses, ledet af [[Chaim Weizmann|Dr Chaim Weizmann]], bestræbelser – gammel følt britisk ønske om oprejsning for jøderne, og britiske strategiske og imperiale overvejelser på den ene side.

På den anden side reflekterede det de bekymringer, som britiske anti-zionister og ansatte i udenrigsministeriet havde angående at gøre den arabiske verden fjendtlig stemt. <ref>{{Cite web |url=http://www.mideastweb.org/mebalfour.htm |title=Middle East Documents Balfour Declaration<!-- Bot generated title --> |access-date=17. maj 2008 |archive-date=16. maj 2008 |archive-url=https://web.archive.org/web/20080516075638/http://mideastweb.org/mebalfour.htm |url-status=ok }}</ref><ref>{{Cite web |url=http://www.mideastweb.org/britzion.htm |title=British Support for Jewish Restoration<!-- Bot generated title --> |access-date=17. maj 2008 |archive-date=11. oktober 2003 |archive-url=https://web.archive.org/web/20031011031629/http://www.mideastweb.org/britzion.htm |url-status=ok }}</ref> Disse modsatrettede kræfter skulle blive genspejlet i den omskiftelige britiske politik, som til sidst fik Storbritannien til at opgive mandatet, hvilket til sidst førte til delingen af Palæstina.

Efter den [[1. verdenskrig]] og [[Det Osmanniske Rige]]s kollaps, mødtes det sejrende ''Allied Supreme Council'' til [[San Remo-konferencen]] i [[april]] [[1920]] for at bekræfte uddelingen af de Osmanniske lande, til at høre under det foreslåede mandatsystem. Palæstina blev placeret under det britiske mandat. [[Folkeforbundet]]s [[Mandatområdet i Palæstina|britiske mandat for Palæstina]] gjorde et nationalt hjem for jøder til en del af International Lov, ved at inkorporere ordlyden fra Balfour-deklarationen. Mandatet blev støttet af [[USA]], som en del af præsident [[Woodrow Wilson]]'s støtte for national selvbestemmelse.

Jødisk immigration til Palæstina var i den første tid efter verdenskrigen sparsom, dels på grund af svære omstændigheder i Palæstina og mangel på tilstrækkelig opbakning til zionisme til at stå imod pionerlivets trængsler, dels på grund af manglende midler til udvikling.<ref>{{Cite web |url=http://www.zionism-israel.com/zionism_history.htm |title=History of Zionism & Modern Israel<!-- Bot generated title --> |access-date=17. maj 2008 |archive-date=27. november 2020 |archive-url=https://web.archive.org/web/20201127013154/https://zionism-israel.com/zionism_history.htm |url-status=ok }}</ref> Men i 1930'erne med dets stigende anti-semitisme og fremkomsten af [[Adolf Hitler]] i [[Tyskland]], bragte den [[Aliyah|femte Aliyah]] jøder i betydeligt antal til Palæstina.<ref>{{Cite web |url=http://www.zionism-israel.com/dic/Fifth_Aliya.htm |title=Fifth Aliya – definition – Zionism and Israel -Encyclopedia / Dictionary/Lexicon of Zionism/Israel/Middle East/Judaism<!-- Bot generated title --> |access-date=17. maj 2008 |archive-date=16. maj 2008 |archive-url=https://web.archive.org/web/20080516235910/http://www.zionism-israel.com/dic/Fifth_Aliya.htm |url-status=ok }}</ref>

Den [[24. juli]] [[1922]], i [[London]], blev betingelserne som knyttede sig til det britiske mandat i Palæstina godkendt af Folkeforbundet. Men den britiske regering besluttede på sit eget initiativ at fjerne [[Transjordanien]], som udgjorde 78 % af Palæstina-mandatets areal, fra mandatets jurisdiktion, og forme en separat arabisk enhed vest for [[Jordan (flod)|Jordan]]-floden, [[CisJordanien]]. Dette kan betragtes som den første deling af Palæstina. Som følge heraf godkendte Folkeforbundet den [[16. september]] [[1922]] et memorandum fra Lord Balfour, som bekræftede fjernelsen af Transjordanien fra de klausuler under mandatet, som vedrørte skabelsen af et jødisk nationalt hjem og fra mandatets ansvar for at hjælpe med jødisk immigration og beboelsesområder.<ref>Sicker, 1999, p. 164.</ref>

[[Fil:Peel map pd.png|250px|right|thumb|Den britiske ''Peel kommissions'' forslag til, hvordan konflikten kunne løses]]

Den arabiske revolte 1936-9 blev udløst af stigende jødisk immigration, og stigende arabisk nationalfølelse. Den britiske [[Peel-kommissionen]] foreslog et Palæstina delt mellem en lille jødisk stat (omkring 15 %), en meget større arabisk stat og en international zone.Efter at dette forslag blev afvist af den arabiske side, skiftede briterne standpunkt og søgte at begrænse jødisk indvandring til Palæstina. Dette blev betragtet som en modsigelse af betingelserne for mandatet, og en anti-humanitær katastrofe, set i lyset af den stigende forfølgelse i Europa. I førkrigsårene førte det til organiseringen af illegal immigration. Mens den lille Lehi gruppe angreb briterne, håbede ''Jewish Agency'', som repræsenterede mainstream af det zionistiske lederskab, stadig på at kunne overtale briterne til at genskabe jødiske indvandrings-rettigheder og samarbejdede med briterne i krigen mod fascismen. Da briterne insisterede på at forhindre immigration af overlevende fra Holocaust efter [[2.verdenskrig]], begyndte det jødiske samfund at gøre oprør og at føre [[guerilla]]krig. Denne krigsførelse sammen med amerikansk pres for at gøre en ende på anti-immigration politikken var afgørende faktorer, som tvang briterne til at opgive mandatet og overlade problemet til de [[Forenede Nationer]].

De [[Forenede Nationer]], afløseren for [[Folkeforbundet]], forsøgte at løse konflikten mellem arabere og jøder i Palæstina.
Den [[15. maj]] [[1947]] nedsatte FN en komite, [[UNSCOP]], sammensat af repræsentanter for 11 stater. For at gøre komiteen mere neutral, var ingen af stormagterne repræsenteret. Efter at have brugt 3 måneder med høringer og undersøgelser af situationen i Palæstina, udgav UNSCOP den [[31. august]] officielt en rapport. En majoritet af de 11 nationer, ([[Canada]], [[Tjekkoslovakiet]], [[Guatemala]], [[Holland]], [[Peru]], [[Sverige]], [[Uruguay]]) anbefalede dannelsen af uafhængige arabiske og jødiske stater, med Jerusalem som [[Corpus separatum|international administration]].

En minoritet ([[Indien]], [[Iran]], [[Jugoslavien]]) støttede dannelsen af en enkelt føderal stat, som rummede både en jødisk og en arabisk delstat. [[Australien]] afstod fra at stemme. På den måde blev der stemt for en jødisk stat, selvom den ville være mindre, end den som var blevet lovet i Folkeforbundets resolution. Også for første gang, ville der blive skabt en arabisk stat i Palæstina.<ref>[http://fr.jpost.com/servlet/Satellite?cid=1195546731730&pagename=JPost/JPArticle/ShowFull Caroline Glick: "Is November 29 a day to celebrate?" (''Jerusalem Post'' 26. november 2007)]{{Dødt link|date=marts 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref>

== Ejerskab ==
[[Fil:Map of 1947 Jewish settlements in Palestine.png|250px|right|thumb|Den jødiske befolkning boede koncentreret i visse områder i 1947. Grænserne blev trukket for at tilgodese dem, og placerede de fleste af dem i den jødiske stat. (Kortet viser jødisk ejet land, ikke størrelsen på deres ejendom eller antallet af bosættelser. Det viser ikke at kun jøder levede her eller at alt andet land var ejet eller kun beboet af arabere.)]]
Palæstinas areal var omkring 26.320&nbsp;km², af hvilket omkring en tredjedel var opdyrkelig. Til sammenligning tjener, at dagens Israel (i 2006) har et areal på 20.770&nbsp;km². ([[Israel#Geografi|Israels Geografi]]). Jord som var i jødisk besiddelse var steget fra 456&nbsp;km² i 1920 (altså 1,73 % af Palæstinas areal) til 1.393&nbsp;km² i 1945 (5,29 % af Palæstinas areal)<ref name = "Khalaf">Khalaf, 1991, pp. 26–27.</ref> og 1.850&nbsp;km² i 1947 (7 % af Palæstinas areal) (Avneri p.&nbsp;224).<ref name = "CIA Factbook — Israel">{{cite web
| url = https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/is.html
| date = 10. august 2006
| publisher = [[United States Central Intelligence Agency]]
| title = Israel
| work = [[The World Factbook]]
| access-date = 17. maj 2008
| archive-date = 25. december 2018
| archive-url = https://web.archive.org/web/20181225080845/https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/is.html%20
| url-status = ok
}}</ref> Der er ingen tal tilgængelige for arabisk ejerskab, grundet besværligheder i forbindelse med overførelsen af den upålidelige Osmanniske jord-registratur til et moderne registreringssystem.

Hver stat skulle bestå af 3 hoved-sektioner, forbundet af ekstra-territorielle veje ; den arabiske stat skulle også have en enklave ved [[Jaffa, Israel|Jaffa]]. Med omkring 32% af befolkningen, skulle jøderne have 56% af territoriet, et område som dengang rummede 499,000 jøder og 438,000 palæstinensere, skønt dette omfattede den svært beboelige Negev ørken i syd. Palæstinenserne skulle have 42% af landet, som dengang havde en befolkning på 818,000 Palestinians og 10,000 jøder. I erkendelse af [[Jerusalem]]-området (inkl.[[Bethlehem]]) religiøse betydning, skulle dette være Corpus Separatum, administreret af UN.<ref>Pappe, 2006, p. 35</ref>

== Generalforsamlingens afstemning ==
FN bestod dengang af 57 lande. De 33 lande (58%) som stemte for delingen var:
{{col-begin|width=60%}}
|-
|
* {{flagland|Australien}}
* {{flagland|Belgien}}
* {{flagland|Bolivia}}
* {{flagland|Brasilien}}
* {{flagland|Canada|1921}}
* {{flagland|Costa Rica}}
* {{flagland|Tjekkoslovakiet}}
* {{flagland|Danmark}}
* {{flagland|Dominikanske Republik}}
* {{flagland|Ecuador}}
* {{flagland|Filippinerne|1919}}
* {{flagland|Frankrig}}
* {{flagland|Guatemala}}
* {{flagland|Haiti|1964}}
* {{flagland|Holland}}
* {{flagland|Hviderussiske SSR|1940}}
* {{flagland|Island}}
* {{flagland|Liberia}}
* {{flagland|Luxembourg}}
* {{flagland|New Zealand}}
* {{flagland|Nicaragua}}
* {{flagland|Norge}}
* {{flagland|Panama}}
* {{flagland|Paraguay|1842}}
* {{flagland|Peru|1825}}
* {{flagland|Polen}}
* {{flagland|Sovjetunionen|1923}}
* {{flagland|Sverige}}
* {{flagland|Sydafrika|1928}}
* {{flagland|Ukrainske SSR|1927}}
* {{flagland|Uruguay}}
* {{flagland|USA|1912}}
* {{flagland|Venezuela|1930}}
|
De 13 lande (23%) som stemte imod var:
* {{flagland|Afghanistan|1931}}
* {{flagland|Cuba}}
* {{flagland|Grækenland|gammel}}
* {{flagland|Indien}}
* {{flagland|Irak|1924}}
* {{flagland|Iran|1933}}
* {{flagland|Libanon}}
* {{flagland|Pakistan}}
* {{flagland|Saudi-Arabien|1938n}}
* {{flagland|Syrien|1932}}
* {{flagland|Tyrkiet}}
* {{flagland|Yemen|1927}}
* {{flagland|Egypten|1922}}

De 10 lande (17%) som undlod at stemme var:
* {{flagland|Argentina}}
* {{flagland|Chile}}
* {{flagland|Colombia}}
* {{flagland|El Salvador}}
* {{flagland|Etiopien|1897}}
* {{flagland|Honduras}}
* {{flagland|Jugoslavien}}
* {{flagland|Republikken Kina}}
* {{flagland|Mexico|1934}}
* {{flagland|Storbritannien}}

Et land (2%) var fraværende :
* {{flagland|Thailand}}
|}

== Noter ==
 {{reflist}}

== Eksterne henvisninger ==
* [http://www.ajcarchives.org/AJC_DATA/Files/1948_1949_6_USCivicPolitical.pdf Louis Shub: "Palestine in the United Nations and the United States" (''American Jewish Year Book 1948-1949''; s. 236-267)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20101119165926/http://ajcarchives.org/AJC_DATA/Files/1948_1949_6_USCivicPolitical.pdf |date=19. november 2010 }}


{{Jødernes historie|state=collapsed}}
{{Commonskat|United Nations Partition Plan for Palestine}}
{{autoritetsdata}}

[[Kategori:Israels historie]]
[[Kategori:Palæstinas historie]]

Skabeloner der er brugt på denne side:

Skabelon:Artikel eller andet (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Autoritetsdata (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Both (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Cite web (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Col-begin (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Color (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Commonskat (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Dødt link (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Dødt link/core (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Farvet link (redigér)
Skabelon:Flagland (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Flagland/core (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Hlist/styles.css (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Infoboks (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Infoboks FN-resolution (redigér)
Skabelon:Infobox (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Jødernes historie (redigér)
Skabelon:Kilde www (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Afghanistan (redigér)
Skabelon:Lande data Argentina (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Australien (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data Belgien (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data Bolivia (redigér)
Skabelon:Lande data Brasilien (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data Canada (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data Chile (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Colombia (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Costa Rica (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Cuba (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Danmark (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data Dominikanske Republik (redigér)
Skabelon:Lande data Ecuador (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Egypten (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data El Salvador (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Etiopien (redigér)
Skabelon:Lande data Filippinerne (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Frankrig (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data Grækenland (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Guatemala (redigér)
Skabelon:Lande data Haiti (redigér)
Skabelon:Lande data Holland (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data Honduras (redigér)
Skabelon:Lande data Hviderussiske SSR (redigér)
Skabelon:Lande data Indien (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Irak (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Iran (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Island (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Jugoslavien (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Libanon (redigér)
Skabelon:Lande data Liberia (redigér)
Skabelon:Lande data Luxembourg (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Mexico (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data New Zealand (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Nicaragua (redigér)
Skabelon:Lande data Norge (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data Pakistan (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Panama (redigér)
Skabelon:Lande data Paraguay (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Peru (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Polen (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data Republikken Kina (redigér)
Skabelon:Lande data Saudi-Arabien (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Sovjetunionen (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Storbritannien (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data Sverige (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data Sydafrika (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Syrien (redigér)
Skabelon:Lande data Thailand (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Tjekkoslovakiet (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Tyrkiet (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data USA (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data Ukrainske SSR (redigér)
Skabelon:Lande data Uruguay (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Venezuela (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Yemen (redigér)
Skabelon:Legend (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Main other (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Navboks (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Navboks Jødernes historie (redigér)
Skabelon:Plainlist/styles.css (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Reflist (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Reflist/styles.css (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Succession links (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Unbulleted list (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Webarchive (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Arguments (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Autoritetsdata (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Citation/CS1 (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Citation/CS1/COinS (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Citation/CS1/Configuration (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Citation/CS1/Date validation (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Citation/CS1/Identifiers (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Citation/CS1/Utilities (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Citation/CS1/Whitelist (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Citation/CS1/styles.css (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Infoboks (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Infoboks/styles.css (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:InfoboxImage (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:List (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Modul:Navbar (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Navbar/configuration (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Navbar/styles.css (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Navboks (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Navboks/configuration (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Navboks/styles.css (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:No globals (vis kildekode) (beskyttet)
Modul:StringReplace (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:TableTools (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Tjek for ukendte parametre (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Webarchive (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)

Returnér til FN's delingsplan for Palæstina.

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/FN%27s_delingsplan_for_Palæstina"