Se kilde til District line

Du har ikke rettigheder til at redigere denne side af følgende grund:
Din IP-adresse er inden for et interval blevet blokeret på alle Wikimedia Foundation-wikier.
Blokeringen blev foretaget af ‪EPIC‬. Begrundelsen er Open proxy/Webhost: See the help page if you are affected.
Start af blokering: 2. jul. 2024, 09:48
Udløb af blokering: 2. jul. 2025, 09:48
Din nuværende IP-adresse er 206.189.44.186. Det blokerede interval er 206.189.32.0/20.
Inkluder alle ovenstående detaljer i forespørgsler du gør. Hvis du mener, at du er blevet blokeret ved en fejl, kan du finde yderligere oplysninger og instruktioner i den globale politik Ingen åbne proxyer.
Du kan også diskutere blokeringen ved at lægge en anmodning om gennemgang på Meta-Wiki. ⧼wikimedia-globalblocking-blockedtext-mistake-e-mail-steward⧽
Du kan se og kopiere kildeteksten for denne side
{{Infoboks jernbanestrækning
| navn        = District line
| logo        = District line roundel.svg
| logo_bredde = 100px
| billede     = Au Morandarte Flickr IMG 6808 (14599273032).jpg
| billedbredde = 
| type        = Delvis under jorden
| system      = [[London Underground]]
| kortfarve   = Grøn
| stationer   = 60
| passagertal2 = 208 millioner (2011-12)<ref name="Almanac">{{cite web|url=http://www.tfl.gov.uk/corporate/modesoftransport/londonunderground/1592.aspx|title=Performance: LU Performance Data Almanac|publisher=[[Transport for London]]|year=2011-2012|access-date=17. januar 2013|archive-date=14. februar 2013|archive-url=https://web.archive.org/web/20130214030201/http://www.tfl.gov.uk/corporate/modesoftransport/londonunderground/1592.aspx|url-status=live}}</ref>
| åben        = 1868
| depot       = Upminster, Ealing Common (D-materiel)<br />Hammersmith (S-materiel)
| materiel    = [[London Underground D78-materiel|D78]] (6 vogne)<br/>[[London Underground S-materiel|S7]] (7 vogne)
| linjelængde = 64 km
| sporvidde   = 1435 mm
| website     = [http://www.tfl.gov.uk/ tfl.gov.uk]
| kort_navn   = [[Transport for London]]s jernbaner
| kort        = {{LUL baner}}
| kort_state  = collapsed
}}
'''District line''' er en [[London Underground]]-bane, der krydser [[Greater London|Storlondon]] fra øst til vest. Fra [[Upminster]], den østlige endestation, forløber banen gennem det centrale London til [[Earl's Court]], før den deler sig i tre vestlige afgreninger, til [[Ealing|Ealing Broadway]], [[Wimbledon (London)|Wimbledon]] og [[Richmond (London)|Richmond]]. Der er en kort gren, der går fra Earl's Court til [[Kensington (Olympia) Station|Kensington (Olympia)]]. En gren forløber også fra Earl's Court mod nord til [[Edgware Road]] via [[Paddington]]. Banen er farvet grøn på netværkskortet, og den betjener 60 stationer på 64 km, og med broer over Themsen på Wimbledon- og Richmond-grenene, er det den eneste London Underground-bane, der krydser floden på denne måde.<ref>{{cite book |title= Underground Official Handbook |author=Bayman, Bob |year=2000 |publisher=Capital Transport |page=43}}</ref> Sporet og stationer mellem [[Barking Station|Barking]] og [[Aldgate East Station|Aldgate East]] deles med [[Hammersmith & City line]], og mellem [[Tower Hill Station|Tower Hill]] og [[Gloucester Road Station|Gloucester Road]], samt Edgware Road-grenen deles med [[Circle line]]. Nogle af stationerne deles med [[Piccadilly line]]. Modsat Londons dybtliggende tube-baner er jernbanetunnellerne beliggende lige under overfladen og er af en størrelse svarende til de britiske fjernbaner.

District line er den travleste af ''sub-surface''-banerne så vel som den femte travleste bane samlet set i London Underground med over 208 millioner passagerer i 2011-12.

Den oprindelige [[District Railway|Metropolitan District Railway]] (som den hed) åbnede i december 1868 fra [[South Kensington]] til [[Westminster]], som en del af en plan om en underjordisk "indre cirkel", til at forbinde Londons fjerntogsterminaler. Oprindeligt blev trævogne trukket af damplokomotiver. Elektrificering blev finansieret af amerikaneren [[Charles Yerkes]], og elektrisk drift begyndte i 1905. I 1933 blev jernbanen indlemmet i [[London Passenger Transport Board]]. I første halvdel af 1930'erne overtog Piccadilly line [[Uxbridge (London)|Uxbridge]]- og [[Hounslow]]-grenene, dog med et District line-tog i myldretiden på Hounslow-grenen indtil 1964. Kensington (Olympia) har været betjent af District line siden 1946, og en kort afgrening til [[South Acton Station|South Acton]] lukkede i 1959. Togene medbragte togførere indtil enmandsbetjening blev introduceret i 1985.

Signalsystemet bliver opgraderet og det nuværende D-materiel udskiftes med nyt 7-vogns [[London Underground S-materiel|S-materiel]] ved udgangen af 2016.

== Historie ==
=== District Railway ===
Metropolitan District Railway (almindeligt kendt som District Railway) dannet for at anlægge og drive en del af en underjordisk "indre cirkel", som skulle forbinde Londons jernbaneterminaler. Den første bane åbnede i december 1868 fra South Kensington til Westminster, med driften opereret af [[Metropolitan Railway]] ved brug af trævogne trukket af [[damplokomotiv]]er. I 1871, da District Railway begyndte selv at køre sine tog, var jernbanen blevet forlænget til West Brompton og en endestation ved [[Mansion House Station|Mansion House]].{{sfn|Green|1987|pp=8–10}} En kurve fra [[Earl's Court Station|Earl's Court]] til [[West London Railway]] blev benyttet af [[London & North Western Railway]] (L&NWR) for en rute til [[Broad Street Station|Broad Street]] og [[Great Western Railway]] for en rute til Moorgate via Paddington.{{sfn|Horne|2006|p=15}} Banen blev forlænget til Hammersmith fra Earl's Court, og driften forlænget til Richmond via [[London and South Western Railway]] (L&SWR)'s spor og afgreninger tilsluttede Ealing Broadway, Hounslow og Wimbledon. Som en del af projektet, der fuldendte [[Circle line]] i oktober 1884, begyndte District Railway at betjene [[Whitechapel Station|Whitechapel]].{{sfn|Green|1987|p=12}} Tog begyndte at køre til Upminster i 1902, efter en forbindelse til [[London, Tilbury & Southend Railway]] (LT&SR) var blevet anlagt.{{sfn|Green|1987|p=28}}

[[Fil:Experimental Train.jpg|thumb|Det fællesejede eksperimentalpassagertog, der kørte i seks måneder i 1900]]
I begyndelsen af det 20. århundrede fik District Railway forøget konkurrence fra de nye elektriske underjordiske ''tube''-baner og sporvogne, og brugen af damplokomotiver under jorden medførte upopulære røgfyldte stationer og vogne.{{sfn|Green|1987|p=28}} Amerikaneren [[Charles Yerkes]], der senere dannede [[Underground Electric Railways of London]], finansierede den nødvendige elektrificering af jernbanen, og de første elektriske tog kørte fra Ealing til South Harrow i 1903.{{sfn|Green|1987|pp=24–27}} Elektriske togsæt blev introduceret på andre ruter i 1905, og East Ham blev den østlige endestation. Elektriske lokomotiver blev benyttet på L&NWR-afgange fra Mansion House til Earl's Court, og i senere år for skifte på Barking til et damplokomotiv på LT&SR-ruten fra Southend til Ealing Broadway.{{sfn|Green|1987|p=28}}

Hounslow og Uxbridge blev betjent af 2- eller 3-vognsshuttletog fra Mill Hill Park (nu Acton Town). Nogle tog betjente også South Acton og det centrale London i myldretiden.{{sfn|Horne|2006|p=44}} Driften blev igen forlænget til Barking i 1908 og til Upminster i 1932.{{sfn|Horne|2006|pp=45, 61}} I 1932 blev [[Piccadilly line]]-tog forlænget fra Hammersmith til South Harrow ved overtagelse af District line-driften fra Acton Town til South Harrow, selvom District line fortsatte med at køre en shuttle fra South Harrow til Uxbridge.{{sfn|Horne|2006|p=58}} I 1933 kørte Piccadilly line-tog videre til Hounslow West, mens District line fortsat kørte tog med en shuttle fra South Acton til Hounslow udenfor myldretiden.{{sfn|Horne|2006|p=60}}

=== London Transport ===
Den 1. juli 1933 blev District Railway sammenlagt med andre Underground-jernbaner, sporvejsselskaber og busoperatører for at danne [[London Passenger Transport Board]], og fra 23. oktober 1933 kørte Piccadilly line-tog gennem til Uxbridge og District line-shuttlen ophørte.{{sfn|Horne|2006|p=65}} De fleste bivogne på District line var af [[London Underground B-materiel|B-materiel]] fra 1904-05 med trækarrosseri, men motorvogne var under 15 år gamle. ''[[New Works Programme]]'' fra 1935-40 omfattede dannelse af [[London Underground Q-materiel|Q-materiel]] af disse motorvogne, opgraderet med elektro-pneumatiske bremser og luftdrevne døre, og bivognene erstattet med nye.{{sfn|Bruce|1983|p=36, 83, 96}} District line-betjeningen udenfor myldretiden på Hounslow-grenen ophørte 29. april 1935, og South Acton blev betjent af en shuttle til Acton Town.{{sfn|Horne|2006|p=60}}

[[Fil:R Stock painted and unpainted at South Kensington.jpg|thumb|left|Et tog af R-materiel sammensat af en blanding af umalet aluminium og (hvide) malede stålvogne.]]
[[London, Midland and Scottish Railway]] (LMS) havde overtaget L&NWR's drift fra Earl's Court, og ved [[2. verdenskrig]] havde denne blevet forkortet til en elektrisk shuttle mellem Earl's Court og Willesden Junction.{{sfn|Horne|2006|p=60}} Efter bombeangreb på West London Line i 1940 blev LMS- og Metropolitan line-tog via [[West London Line]] suspenderet. Dette efterlod [[Olympia London|messecentret Olympia]] uden en jernbaneforbindelse, så efter krigen blev Kensington Addison Road Station omdøbt til [[Kensington (Olympia) Station|Kensington (Olympia)]] og betjent af en District line-shuttle fra Earl's Court.{{sfn|Horne|2006|p=73}} [[London Underground R-materiel|R-materiel]], sammensat af nye vogne og bivogne fra Q-materiel, der var blevet bygget i 1938, erstattede togene, der stadig havde manuelle [[skydedør]]e.{{sfn|Horne|2006|pp=74–75}} De nye tog blev bygget mellem 1949 og 1959,{{sfn|Horne|2006|p=75}} og efter 1952 blev tog bygget af aluminium for at spare vægt. Et tog forblev umalet som et eksperiment og betragtet som en succes, så mellem 1963 og 68 forblev tog umalet eller malet hvide eller grå for at matche.{{sfn|Bruce|1983|pp=100–101}} Overdragelsen af [[London Underground O- og P-materiel|CO/CP-materiel]] fra Metropolitan line i begyndelsen af 1960'erne muliggjorde skrotning af nogle af Q-togene.{{sfn|Bruce|1983|p=97}} De langsomme spor på den tidligere LT&SR-bane til Upminster blev delt med damplokomotiver, der trak gods, og passagertog indtil 1961, hvor District line eksklusivt overtog driften på de jævnstrømselektrificerede baner.{{sfn|Horne|2006|pp=80–82}}

South Acton-shuttlen ophørte 28. februar 1959, hvilket var fulgt af District lines hurtige myldretidstog til Hounslow den 9. oktober 1964.{{sfn|Horne|2006|p=88}} I 1970'erne blev Hounslow-grenen til Heathrow-grenen, da den blev forlænget for at betjene [[Heathrow Airport]], først den 19. juli 1975 til [[Hatton Cross Station|Hatton Cross]] og derefter den 16. december 1977, da [[Heathrow Terminals 1, 2, 3 Station|Heathrow Central]] åbnede.{{sfn|Rose|2007}} Alle District line-tog kunne ikke køre gennem Aldgate East, da denne station også betjente Hammersmith & City-tog, så nogle tog endte på et endeperron på Mansion House, hvilket gjorde banen mod øst til Tower Hill overbelagt. Tower Hill Station var også trang, så stationen blev ombygget med tre perroner på en ny beliggenhed. Denne åbnede i 1967, og et år senere vendte tog på den nye station.{{sfn|Horne|2006|pp=88–89}}

Driften blev foretaget med 6 vogne uden for myldretiden og 8 vogne i myldretiden indtil 1971, hvor togene blev omdannet til faste 7-vognstog, og enkelte 6-vognstog til Edgware Road-grenen.{{sfn|Bruce|1983|pp=103, 118}} CO/CP- og R-materiel blev i slutningen af 1970'erne erstattet af nye tog med umalet aluminiumskarrosseri.<ref name="RSI"/> Et kortere tog var nødvendig på Edgware Road-grenen pga. perronernes længde, så flere tog af [[London Underground C69- og C77-materiel|C-materiel]], der allerede blev benyttet på Circle og Hammersmith and City lines, blev bygget.{{sfn|Bruce|1983|p=117}} Resten af District line kunne benytte længere tog, og nyt [[London Underground D78-materiel|D-materiel]] blev introduceret mellem 1979 og 1983.<ref name="RSI"/> Enmandsbetjening af togene blev foreslået i 1972, , med pga. konflict med fagforbundene blev det ikke iværksat på District line før 1985.<ref>{{cite book|last1=Croome|first1=Desmond F.|last2=Jackson|first2=Alan Arthur|title=Rails Through the Clay: A History of London's Tube Railways|year=1993|publisher=Capital Transport|page=468|isbn=978-1-85414-151-4}}</ref> I 2003 blev District lines infrastruktur delvist privatiseret i et [[offentligt-privat partnerskab]], ledet af [[Metronet]]-konsortiet. Metronet blev sat under administration i 2007, og det regionale instans [[Transport for London]] overtog ansvarsområderne.<ref>{{cite web|url=http://www.tfl.gov.uk/assets/downloads/london-underground-ppp-performance-report-2009-2010.pdf|title=PPP Performance Report|date=oktober 2009|publisher=Transport for London|access-date=7. marts 2012|pages=7–8|archive-date=26. april 2012|archive-url=https://web.archive.org/web/20120426034334/http://www.tfl.gov.uk/assets/downloads/london-underground-ppp-performance-report-2009-2010.pdf|url-status=live}}</ref>

== Rute ==
=== Kort ===
{{wide image|District Line & London map.svg|1200px|District lines rute gennem [[London boroughs]]. Flere detaljer af ruterne mellem Tower Hill, Earl's Court og Edgware Road er vist på [[Circle line#Kort|Circle line: Kort]].|center}}

=== Jernbanen ===
{{District Line simpel}}
District line er 64 km lang og betjener 60 stationer.<ref name="Line Facts">{{cite web |url=http://www.tfl.gov.uk/corporate/modesoftransport/londonunderground/keyfacts/13166.aspx |title=District line facts |publisher=Transport for London |access-date=1. december 2012 |archive-date=28. februar 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20140228144051/http://www.tfl.gov.uk/corporate/modesoftransport/londonunderground/keyfacts/13166.aspx |url-status=live }}</ref><ref name="Key Facts">{{cite web |title= Key facts |publisher= Transport for London |url= http://www.tfl.gov.uk/corporate/modesoftransport/londonunderground/1608.aspx |access-date= 1. december 2012 |archive-date= 29. maj 2007 |archive-url= https://web.archive.org/web/20070529041317/http://www.tfl.gov.uk/corporate/modesoftransport/londonunderground/1608.aspx |url-status=live }}</ref> Store dele af banen er elektrificeret med et firskinne-jævnstrømssystem, bestående af en central strømskinne med en strømtilførelse på −210 V og en skinne udenfor køreskinnerne på +420 V, hvilket giver en potentiel spændingsforskel på 630 V,<ref name="Martin2012">{{cite book|author=Martin, Andrew|title=Underground, Overground: A Passenger's History of the Tube|url=http://books.google.com/books?id=vh3n5WD_YqsC&pg=PT137|access-date=7. december 2012|date=26. april 2012|publisher=Profile Books|isbn=978-1-84765-807-4|pages=137–138|archive-date= 2. januar 2014|archive-url=https://web.archive.org/web/20140102092445/http://books.google.com/books?id=vh3n5WD_YqsC&pg=PT137|url-status=live}}</ref> bortset fra to strækninger, hvor der kører fjerntog. På strækningerne fra East Putney til Wimbledon og Gunnersbury til Richmond er midterskinnen forbundet til køreskinnerne.<ref>{{cite book |last= Glover |first=John |title=London's Underground |url= https://archive.org/details/londonsundergrou1000glov |year=2003 |publisher=Ian Allan |isbn=978-0-7110-2935-4 |page=[https://archive.org/details/londonsundergrou1000glov/page/158 158]}}</ref> Vest for Earl's Court er der fire grene. På [[Ealing Broadway Station]] har District line perroner nord for [[Central line]] og [[Great Western Main Line]] fra Paddington. Efter cirka 1,1 km møder banen Piccadilly lines Uxbridge-gren i Hanger Lane-udfletningen, og sporene deles gennem [[Ealing Common Station]] og indtil [[Acton Town Station]], hvor Piccadilly lines Heathrow-gren tilsluttes. Fra Acton Town til Barons Court har banen fire spor, benyttet i par, hvor District line benytter det ydre par, og Piccadilly line-togene, der ikke stopper undervejs, benytter det indre par.<ref name="map">{{cite web|url=http://carto.metro.free.fr/cartes/metro-london/|title=Detailed London Transport Map|access-date=1. december 2012|work=carto.metro.free.fr|archive-date=13. november 2012|archive-url=https://web.archive.org/web/20121113040444/http://carto.metro.free.fr/cartes/metro-london/|url-status=live}}</ref> På [[Richmond Station]] ligger [[London Overground]] og District lines perroner nord for de gennemgående perroner på [[Waterloo to Reading line]]. De to spor, der krydser Themsen på [[Kew Railway Bridge]], deles med London Overground-tog indtil Gunnersbury-udfletningen, hvorefter District line-sporene tilslutter de firsporede District og Piccadilly lines umiddelbart før [[Turnham Green Station]].<ref name="map"/>

På hovedstrækningen er der skiftemulighed på tværs af perronerne på Acton Town, Hammersmith og Barons Court Stationer, hvorefter Piccadilly line-sporene går i tunnel, og District line bliver dobbeltsporet gennem West Kensington Station. Den korte Kensington (Olympia)-gren tilslutter i en flad udfletning og Wimbledon-grenen i en niveaufri udfletning før banen entrerer Earl's Court Station.<ref name="map"/> På [[Wimbledon Station]] er Distrct line vest for [[South Western Main Line]]-perronerne. Den dobbeltsporede bane har en udfletning med [[Hounslow Loop Line]] ved [[East Putney Station]], før den passerer over Themsen på [[Fulham Railway Bridge]]. Der er en endeperron på [[Putney Bridge Station]], mens banen før denne fortsætter ved at passere under West London Railway og kommer op på siden heraf ved [[West Brompton Station]] før udfletningen fra hovedstrækningen og Earl's Court Station, der har fire perroner.<ref name="map"/>

[[Fil:Earl's Court District Line platforms.jpg|thumb|left|Overblik over District line-perronerne på Earl's Court]]

Øst for Earl's Court grener banen til Edgware Road fra hovedstrækningen i en niveaufri udfletning. Denne følger Circle line efter [[High Street Kensington Station]], hvor District line også har to vendeperroner. Efter [[Paddington Station]] slutter denne gren sig til [[Hammersmith & City line]] i Praed Street-udfletningen, før den ender på [[Edgware Road Station|Edgware Road]], der har fire perroner.<ref name="map"/> Hovedstrækningen slutter sig til Circle line ved Gloucester Road og banen og stationer, der er i ''cut-and-cover''-tunneller, møder Themsen ved [[Westminster Station]], hvorefter jernbanen er i [[Victoria Embankment]] på flodens nordlige bred. Ved [[Mansion House Station|Mansion House]] og [[Tower Hill Station]]er er der endeperroner.<ref name="map"/>

Efter Tower Hill drejer Circle line fra, og District line slutter sig til Hammersmith & City line umiddelbart før [[Aldgate East Station]]. Banen passerer over London Overground ved Whitechapel Station, før den fortsætter på den 3 km lange [[Whitechapel & Bow Railway]] til Bow Road, hvor banen kommer på terræn, og Bromley-by-Bow, hvor banen løber langs [[London, Tilbury and Southend Railway]] fra [[Fenchurch Street Station]]. Der er skiftemulighed til denne bane på den næste station, West Ham, så vel som til [[Jubilee line]] og [[Docklands Light Railway]]. Der er en endeperron på den næste station, Plaistow, og Hammersmith & City line ender på Barking station.<ref name="map"/> District line følger London, Tilbury and Southend Railway i yderligere otte stationer, før den ender på [[Upminster Station]].<ref name="map"/>

== Betjeningsmønster ==
Per december 2012 er betjeningsmønsteret uden for myldretiden som følger:
* 6 tog pr. time Ealing Broadway – Tower Hill<ref>{{cite web |url= http://journeyplanner.tfl.gov.uk/user/XSLT_SEL_STT_REQUEST?sessionID=0&language=en&mode=line&linePreSel=tfl:25:*&linePreSel=tfl:63:* |title= Ealing Broadway to Upminster District line timetable |publisher =Transport for London|access-date=9. december 2012}} In the Tube timetable - Tube station box select "Ealing Broadway" and press ''Get Timetable''. Select District line Upminster timetable and then view timetable.</ref>
* 6 tog pr. time Richmond – Upminster<ref>{{cite web |url= http://journeyplanner.tfl.gov.uk/user/XSLT_SEL_STT_REQUEST?sessionID=0&language=en&mode=line&linePreSel=tfl:25:*&linePreSel=tfl:63:* |title= Richmond to Upminster District line timetable |publisher=Transport for London|access-date=9. december 2012}} In the Tube timetable - Tube station box select "Richmond" and press ''Get Timetable''. Select District line Upminster timetable and then view timetable.</ref>
* 6 tog pr. time Wimbledon – Tower Hill, hvoraf 3 fortsætter til Barking<ref name="Wim">{{cite web |url= http://journeyplanner.tfl.gov.uk/user/XSLT_SEL_STT_REQUEST?sessionID=0&language=en&mode=line&linePreSel=tfl:25:*&linePreSel=tfl:63:* |title= Wimbledon to Tower Hill District line timetable |publisher=Transport for London|access-date=9. december 2012}} In the Tube timetable - Tube station box select "Wimbledon" and press ''Get Timetable''. Select District line Tower Hill timetable and then view timetable.</ref>
* 6 tog pr. time Wimbledon – Edgware Road<ref name="Wim"/>
* 3 tog pr. time Kensington (Olympia) – High Street Kensington i weekenden.<ref>{{cite web |url= http://journeyplanner.tfl.gov.uk/user/XSLT_SEL_STT_REQUEST?sessionID=0&language=en&mode=line&linePreSel=tfl:25:*&linePreSel=tfl:63:* |title= Kensington (Olympia) to High Street Kensington District line timetable |publisher=Transport for London|access-date=9. december 2012}} In the Tube timetable - Tube station box select "Kensington (Olympia)" and press ''Get Timetable''. Select District line High Street Kensington timetable and then view timetable.</ref> På hverdage med messe kører 2 tog pr. time.{{kilde mangler|dato=september 2016}}

I alt kører der 18 tog pr. time mellem Earl's Court og Tower Hill. 208 millioner passagerrejser blev foretaget i 2011-12.<ref name="Almanac"/>

Der er yderligere tog i myldretiden. Den centrale strækning fra Earl's Court til Aldgate East er i zone 1, og i vest er Ealing Broadway og Wimbledon beliggende i zone 3 og Richmond i zone 4. I øst kører banen til Upminster i zone 6.<ref>{{cite web |url= http://www.tfl.gov.uk/assets/downloads/standard-tube-map.pdf |title= Standard Tube Map |publisher= Transport for London |access-date= 8. december 2012 |archive-date=  9. februar 2014 |archive-url= https://web.archive.org/web/20140209070159/http://www.tfl.gov.uk/assets/downloads/standard-tube-map.pdf |url-status=live }}</ref>
{{Clear}}

== Rullende materiel ==
=== C- og D-materiel ===
[[Fil:D78 Stock at Upton Park 2.jpg|thumb|left|Renoveret D78-materiel]]
Da CO/CP- og [[London Underground R-materiel|R-materiel]] på District line skulle udskiftet i slutningen af 1970'erne, var et kortere tog nødvendig på Edgware Road-grenen pga. perronlængder. I stedet for at designe et nyt tog, blev bestilt flere tog af C-materiel, der blev benyttet på Circle og Hammersmith and City lines.{{sfn|Bruce|1983|p=118}} Litreret C77, kan det, på trods af nogle tekniske forskelle med de tidligere C69-tog af en anden alder, kobles sammen hermed{{sfn|Bruce|1983|p=117}} og siden renoveringen i 1990-94, er der ingen visuelle forskelle.<ref name="RSI">{{cite web |title=Rolling Stock Information Sheets |url=http://www.tfl.gov.uk/assets/downloads/foi/Rolling_stock_Data_Sheet_2nd_Edition.pdf |access-date=26. november 2012 |publisher=London Underground |archive-date= 4. oktober 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131004231025/http://www.tfl.gov.uk/assets/downloads/foi/Rolling_stock_Data_Sheet_2nd_Edition.pdf |url-status=live }}</ref><ref name="TfL-Cs"/> 6-vognstogene blev udgjort af tre tovognsenheder, en 16 m lang motorvogn og en 15 m lang bivogn, begge med fire sæt døre på hver side og 32 sæder.{{sfn|Bruce|1983|pp=144–115}} Togene blev fra ny udstyret med et passagerinformationssystem og rheostatiske bremser i motorvognene.{{sfn|Bruce|1983|p=116}}<ref name="RSI"/> Togene var umalede indtil renoveringen, hvor de blev malet røde, hvide og blå.<ref name="RSI"/>

Resten af District line kan håndtere længere tog, og det 110 m lange D78-materiel består af seks 18 m lange vogne, der er omtrentligt samme længde som syv 16 m lange vogne. Tog udgøres af to 3-vognsenheder, hvoraf nogle har to motorvogne, mens de fleste har en førerkabine og en ikke-styrende motorvogn.{{sfn|Bruce|1983|p=118}} Motorvognene er udstyret med rheostatisk bremsning.{{sfn|Bruce|1983|p=120}} Et seksvognstog har 272 sæder og har fore enkeltdøre på hver side.{{sfn|Bruce|1983|p=119}} Leveringen var fuldendt i 1983{{sfn|Bruce|1983|p=122}} og togsættene blev renoveret mellem 2004 og 2008, hvor de blev malet i London Underground-farver.<ref name="TfL-Ds">{{cite web |url=http://www.tfl.gov.uk/corporate/modesoftransport/londonunderground/rollingstock/1618.aspx |title=Rolling Stock: D Stock |access-date=29. november 2012 |publisher=Transport for London |archive-date= 6. april 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20130406233516/http://www.tfl.gov.uk/corporate/modesoftransport/londonunderground/rollingstock/1618.aspx |url-status=live }}</ref>

=== S-materiel ===
[[Fil:LondonUnderground-S7-DistrictLine-Olympia.JPG|thumb|District line S7-materiel på [[Kensington (Olympia) Station]].]]
Siden 2014 udskiftes C- og D-materiellet på District line med 7-vogns S-materiel.<ref name="TfL-upgrade"/> Ligesom 8-vognsvarianterne, der nu benyttes på Metropolitan line, er disse tog en del af Bombardiers [[Bombardier Movia|Movia]]-familie og har aircondition, da tunnellerne under overfladen, modsat dem på de dybereliggende ''tube''-baner, god kan udlede den varme luft.<ref name=Bombardier>{{cite web |title=Metro&nbsp;— London, United Kingdom |publisher=Bombardier |url=http://www.bombardier.com/en/transportation/products-services/rail-vehicles/metros/london--united-kingdom?docID=0901260d8000d19e |access-date=27. januar 2011 |archive-date=13. december 2010 |archive-url=https://web.archive.org/web/20101213103259/http://bombardier.com/en/transportation/products-services/rail-vehicles/metros/london--united-kingdom?docID=0901260d8000d19e |url-status=live }}</ref> Disse tog har regenerative bremser, hvilket sender omkring 20 procent af energien tilbage til netværket.<ref>{{cite web |url=http://www.tfl.gov.uk/assets/downloads/transforming-the-tube-brochure.pdf |title=Transforming the Tube |date=juli 2008 |publisher=Transport for London |access-date=28. maj 2009 |archive-date= 5. juni 2011 |archive-url=https://web.archive.org/web/20110605002808/http://www.tfl.gov.uk/assets/downloads/transforming-the-tube-brochure.pdf |url-status=live }}</ref> De har en tophastighed på 100 km/t.<ref name=Bombardier />Et 7-vogns S-materiel har en kapacitet på 865 passagerer, sammenlignet med de 739, der var plads til i 6-vogns C-materiellet, og 827, der var plads til i 6-vogns D-materiellet.<ref name="TfL-Cs">{{cite web |url= http://www.tfl.gov.uk/corporate/modesoftransport/londonunderground/rollingstock/1616.aspx |title= Rolling Stock: C Stock |access-date= 25. november 2012 |publisher= Transport for London |archive-date=  5. november 2012 |archive-url= https://web.archive.org/web/20121105134748/http://www.tfl.gov.uk/corporate/modesoftransport/londonunderground/rollingstock/1616.aspx |url-status=live }}</ref><ref name="TfL-Ds"/><ref name="TfL-SStock"/> Med en længde på 117 m, er S-materiellet 24 m længere end det 93 m lange C-materiel, så stationsperronerne skulle forlænges.<ref name="MR201012p46ff">{{cite news |title='S' stock making its mark |work=Modern Railways |location =London |page=46 |date=december 2010}}</ref> Det er planlagt at forøge traktionsspændingen fra de nuværende nominelle 630 V til 750 V for at give bedre ydeevne og gøre det muligt for togene at returnere mere energi til netværket gennem de regenerative bremser.<ref name="TfL-SStock">{{cite web |url=http://www.tfl.gov.uk/corporate/modesoftransport/londonunderground/rollingstock/21815.aspx |title=Rolling Stock: S stock |publisher=Transport for London |access-date=10. januar 2012 <!--|note=The table erroneously says "Length per car", instead of "Length per train"--> |archive-date=29. december 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131229052317/http://www.tfl.gov.uk/corporate/modesoftransport/londonunderground/rollingstock/21815.aspx |url-status=live }}</ref>

De første S7-tog begyndte passagerdrift mellem Olympia og West Ham på District line den 2. september 2013. Ifølge planen skal alle tog være udskiftet ved udgangen af 2016.<ref>{{cite journal | title=District pips Circle to the post | journal=Modern Railways | volume=  70 |issue= 781 |page=12 | date=oktober 2013}}</ref> Siden 6. februar 2014 har S7-tog været i almindelig drift mellem Wimbledon og Edgware Road. Fra 13. juni 2014 begyndte S-materiel at køre til Ealing Broadway, og den 17. juni begyndte de at køre til Richmond. Den 16. januar 2015 begyndte S-materiel drift til Upminster.

=== Depoter ===
D-materiellet vedligeholdes på Ealing Common Depot{{efn|Ealing Common Depots beliggenhed: {{Coord|51|30|24|N|000|17|07|W|region:GB_type:railwaystation|name=61 - Ealing Common Depot}}}} og Upminster Depot,{{efn|Upminster Depots beliggenhed: {{Coord|51|33|38|N|000|15|52|E|region:GB_type:railwaystation|name=62 - Upminster Depot}}}} og S7-materiellet vedligeholdes på Hammersmith Depot.{{efn|Hammersmith Depots beliggenhed: {{Coord|51|29|52|N|000|13|31|W|region:GB_type:railwaystation|name=63 - Hammersmith Depot}}}}<ref name="Line Facts"/> Ealing Common Depot blev anlagt af District Railway, da den blev elektrificeret i begyndelsen af 1900'erne,{{sfn|Horne|2006|p=42}} og Hammersmith-depotet blev oprindeligt anlagt af Great Western Railway, og blev drevet af Metropolitan Railway, da den fælles Hammersmith & City Railway blev elektrificeret på omtrent samme tidspunkt.{{sfn|Jackson|1986|p=185}} Upminster-depotet blev anlagt 1956–58, da District line-sporene blev adskilt.{{sfn|Horne|2006|p=81}}

== Opgraderingsprogram ==
Sammen med indsættelsen af 7-vogns-S-materiel, bliver ''sub-surface''-sporene, strømforsyningen og signalsystemerne opgraderet i et program, der har til formål at øge myldretidskapaciteten på District lines med 24 procent ved udgangen af 2018.<ref name="TfL-upgrade">{{cite web |url=http://www.tfl.gov.uk/assets/downloads/corporate/our-upgrade-plan-london-underground-february-2011.pdf |title=Our Upgrade Plan |publisher=London Underground |date=februar 2011 |access-date=7. december 2012 |archive-date=17. august 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20120817225410/http://www.tfl.gov.uk/assets/downloads/corporate/our-upgrade-plan-london-underground-february-2011.pdf |url-status=live }}</ref><ref name="MR">{{cite news |work=Modern Railways |date=januar 2013 |pages=38–41 |title=Sub-surface renewal |last=Abbott |first=James}}</ref><ref>{{cite web |url= http://www.tfl.gov.uk/corporate/projectsandschemes/18089.aspx |title= District line Upgrade Plan |publisher= Transport for London |access-date= 8. december 2012 |archive-date=  4. december 2012 |archive-url= https://web.archive.org/web/20121204055901/http://www.tfl.gov.uk/corporate/projectsandschemes/18089.aspx |url-status=live }}</ref> Et enkelt kontrolrum for ''sub-surface''-netværket etableres i Hammersmith, og et [[Automatic Train Control]] (ATC)-system vil erstatte signaludstyr tilbage fra 1940'erne.<ref name="MR"/><ref name="MR2">{{cite news |work=Modern Railways |date=januar 2013 |pages=42–43 |title=Cityflo 650 to control the SSR|last=Stewart|first=Rob}}</ref>

== Stationer ==
=== Åbne stationer ===
''Sorteret fra vest mod øst''

{|class="wikitable sortable"
|-
! Station !! Billede !! Åbnet{{sfn|Rose|2007}} !! Gren !! Yderligere information !! Beliggenhed
|-
|[[Richmond Station|Richmond]] {{handicapikon}} || [[Fil:Richmond station entrance.JPG|100px]] || 1. oktober 1877 || Richmond-grenen || Forbindelse til National Rail-tog. Åbnet af [[London and South Western Railway|L&SWR]] som Richmond New 1. januar 1869 og sammenlagt med fjerntogsstation i 1937.{{sfn|Butt|1995|p=197}}||{{Coord|51|27|47|N|000|18|00|W|region:GB_type:railwayStation|name=01 - Richmond station}}
|-
|[[Kew Gardens Station|Kew Gardens]] {{handicapikon}} || [[Fil:Kew Gardens stn building.JPG|100px]] || 1. oktober 1877 || Richmond-grenen || L&SWR-station åbnet 1. januar 1869{{sfn|Butt|1995|p=131}} ||{{Coord|51|28|38|N|000|17|07|W|region:GB_type:railwayStation|name=02 - Kew Gardens station}}
|-
|[[Gunnersbury Station|Gunnersbury]] || [[Fil:Gunnersbury station western entrance.JPG|100px]] || 1. oktober 1877 || Richmond-grenen || Forbindelse til [[London Overground]]-tog. Åbnet af L&SWR som Brentford Road 1. januar 1869, omdøbt 1871.{{sfn|Butt|1995|pp=43, 111}}||{{Coord|51|29|30|N|000|16|30|W|region:GB_type:railwayStation|name=03 - Gunnersbury station}}
|-  style="border-top:4px solid #ccc"
|[[Ealing Broadway Station|Ealing Broadway]]  || [[Fil:EalingBroadway1.jpg|100px]] || 1. juli 1879  || Ealing Broadway-grenen || Forbindelse til National Rail-tog og [[Central line]]||{{Coord|51|30|53|N|000|18|06|W|region:GB_type:railwayStation|name=04 - Ealing Broadway station}}
|-
|[[Ealing Common Station|Ealing Common]] || [[Fil:Ealing Common stn building.JPG|100px]] || 1. juli 1879 ||Ealing Broadway-grenen  ||Forbindelse til [[Piccadilly line]]. Mellem 1886 og 1910 kendt som Ealing Common and West Acton{{sfn|Rose|2007}}||{{Coord|51|30|37|N|000|17|17|W|region:GB_type:railwayStation|name=05 - Ealing Common Station}}
|-
|[[Acton Town Station|Acton Town]]{{handicapikon}} || [[Fil:ActonTown1.jpg|100px]] || 1. juli 1879 || Ealing Broadway-grenen ||Åbnet som Mill Hill Park, omdøbt 1. marts 1910. Forbindelse til Piccadilly line||{{Coord|51|30|10|N|000|16|48|W|region:GB_type:railwayStation|name=06 - Acton Town Station}}
|-
|[[Chiswick Park Station|Chiswick Park]] || [[Fil:Chiswick Park station.jpg|100px]] || 1. juli 1879 ||Ealing Broadway-grenen  ||Åbnet som Acton Green, omdøbt Chiswick Park and Acton Green i 1889, omdøbt 1910||{{Coord|51|29|41|N|000|16|04|W|region:GB_type:railwayStation|name=07 - Chiswick Park Station}}
|- style="border-top:4px solid #ccc"
|[[Turnham Green Station|Turnham Green]] || [[Fil:Turnham Green stn building.JPG|100px]] || 1. juni 1877 || Hovedstrækning || L&SWR-station åbnet 1. januar 1869||{{Coord|51|29|43|N|000|15|18|W|region:GB_type:railwayStation|name=08 - Turnham Green Station}}
|-
|[[Stamford Brook Station|Stamford Brook]] || [[Fil:StamfordBrook.jpg|100px]] || 1. februar 1912 || Hovedstrækning || ||{{Coord|51|29|42|N|000|14|45|W|region:GB_type:railwayStation|name=09 - Stamford Brook Station}}
|-
|[[Ravenscourt Park Station|Ravenscourt Park]] || [[Fil:Ravenscourt Park Tube Station 2008.jpg|100px]] || 1. juni 1877 ||Hovedstrækning ||Åbnet som Shaftesbury Road af L&SWR 1. april 1873, omdøbt 1. marts 1888||{{Coord|51|29|39|N|000|14|09|W|region:GB_type:railwayStation|name=10 - Ravenscourt Park Station}}
|-
| [[Hammersmith Station (Piccadilly og District lines)|Hammersmith]] {{handicapikon}} || [[Fil:Hammersmith entrance District and Piccadilly lines.jpg|100px]] || 15. december 1906 || Hovedstrækning|| Forbindelse til Piccadilly line, [[Hammersmith & City line|Hammersmith & City]] og [[Circle line]]s||{{Coord|51|29|39|N|000|13|30|W|region:GB_type:railwayStation|name=11 - Hammersmith Station}}
|-
| [[Barons Court Station|Barons Court]] || [[Fil:Barons-court-tube.jpg|100px]] || 15. december 1906 ||Hovedstrækning ||Forbindelse til Piccadilly line||{{Coord|51|29|26|N|000|12|49|W|region:GB_type:railwayStation|name=12 - Barons Court Station}}
|-
|[[West Kensington Station|West Kensington]] || [[Fil:WestKensington.jpg|100px]] || 9. september 1874 || Hovedstrækning|| Åbnet som North End (Fulham),<ref>Forgotten Stations of Greater London by J.E.Connor and B.Halford</ref> omdøbt 1877||{{Coord|51|29|27|N|000|12|23|W|region:GB_type:railwayStation|name=13 - West Kensington Station}}
|- style="border-top:4px solid #ccc"
|[[Wimbledon Station|Wimbledon]]  {{handicapikon}} || [[Fil:Wimbledon station main building.JPG|100px]] ||3. juni 1889 || Wimbledon-grenen || Forbindelse til National Rail-tog og [[Tramlink]]. L&SWR-station åbnet 21 May 1838. ||{{Coord|51|25|24|N|000|12|15|W|region:GB_type:railwayStation|name=14 - Wimbledon station}}
|-
|[[Wimbledon Park Station|Wimbledon Park]] || [[Fil:Wimbledon Park Underground Station.jpg|100px]] || 3. juni 1889 ||Wimbledon-grenen || ||{{Coord|51|26|02|N|000|12|00|W|region:GB_type:railwayStation|name=15 - Wimbledon Park Station}}
|-
|[[Southfields Station|Southfields]] {{handicapikon}} || [[Fil:Southfields station building.JPG|100px]] || 3. juni 1889 ||Wimbledon-grenen || ||{{Coord|51|26|42|N|000|12|25|W|region:GB_type:railwayStation|name=16 - Southfields Station}}
|-
|[[East Putney Station|East Putney]] || [[Fil:EastPutney1.jpg|100px]] || 3. juni 1889 ||Wimbledon-grenen || ||{{Coord|51|27|31|N|000|12|41|W|region:GB_type:railwayStation|name=17 - East Putney Station}}
|-
|[[Putney Bridge Station|Putney Bridge]] || [[Fil:Putney Bridge stn building.JPG|100px]] || 1. marts 1880 || Wimbledon-grenen || Åbnet som Putney Bridge & Fulham, omdøbt 1. januar 1902 som Putney Bridge & Hurlingham, nuværende navn fra 1932 ||{{Coord|51|28|06|N|000|12|32|W|region:GB_type:railwayStation|name=18 - Putney Bridge Station}}
|-
|[[Parsons Green Station|Parsons Green]] || [[Fil:Parsons Green stn southeast entrance.JPG|100px]] || 1. marts 1880 ||Wimbledon-grenen || ||{{Coord|51|28|31|N|000|12|04|W|region:GB_type:railwayStation|name=19 - Parsons Green Station}}
|-
|[[Fulham Broadway Station|Fulham Broadway]] {{handicapikon}} || [[Fil:FulhamBroadway1.jpg|100px]] || 1. marts 1880 ||Wimbledon-grenen || Åbnet som Walham Green, omdøbt 2 March 1952 ||{{Coord|51|28|50|N|000|11|41|W|region:GB_type:railwayStation|name=20 - Fulham Broadway Station}}
|-
|[[West Brompton Station|West Brompton]] {{handicapikon}} || [[Fil:WestBrompton1.jpg|100px]] || 12. april 1869 ||Wimbledon-grenen || Forbindelse til National Rail- og London Overground-tog.|| {{Coord|51|29|12|N|000|11|45|W|region:GB_type:railwayStation|name=21 - West Brompton station}}
|- style="border-top:4px solid #ccc"
|[[Kensington (Olympia) Station|Kensington (Olympia)]] {{handicapikon}}  || [[Fil:Kensington Olympia stn building.JPG|100px]] || 20. december 1946|| Olympia-grenen || Forbindelse til National Rail- og London Overground-tog. L&SWR åbnede en Kensington Station på West London Railway kortvarigt i 1844. Denne station åbnede den 2. juni 1862 og blev omdøbt Kensington Addison Road i 1868{{sfn|Butt|1995|p=130}} og betjent af L&NWR, GWR, Metropolitan og andre jernbaner indtil driften ophørte i 1940. Genåbnet som en afgrening af District line i 1946.{{sfn|Horne|2006|pp=15, 73}}||{{Coord|51|29|55|N|000|12|39|W|region:GB_type:railwayStation|name=22 - Kensington (Olympia) station}}
|- style="border-top:4px solid #ccc"
| [[Earl's Court Station|Earl's Court]] {{handicapikon}} || [[Fil:EarlsCourtEntrance2.jpg|100px]] || 15. secember 1906 || Hovedstrækning || Forbindelse til Piccadilly line og alle andre District line-tog||{{Coord|51|29|29|N|000|11|41|W|region:GB_type:railwayStation|name=28 - Earl's Court Station}}
|- style="border-top:4px solid #ccc"
|[[High Street Kensington Station|High Street Kensington]] || [[Fil:High Street Kensington station October 2013.jpg|100px]] || 1. oktober 1868||Edgware-grenen  || Åbnet som Kensington (High Street) og navnet gradvist ændret i 1880.{{sfn|Rose|2007}} Forbindelse til Circle line.||{{Coord|51|30|03|N|000|11|33|W|region:GB_type:railwayStation|name=33 - High Street Kensington Station}}
|-
|[[Notting Hill Gate Station|Notting Hill Gate]] || [[Fil:Notting Hill Gate Tube Station.jpg|100px]]||1. oktober 1868 ||Edgware-grenen  || Forbindelse til [[Central line]].||{{Coord|51|30|32|N|000|11|49|W|region:GB_type:railwayStation|name=34 - Notting Hill Gate Station}}
|-
|[[Bayswater Station|Bayswater]] || [[Fil:Bayswater Station Exterior.jpg|100px]] ||1. oktober 1868||Edgware-grenen  || Åbnet som Bayswater, omdøbt Bayswater (Queen's Road) & Westbourne Grove i 1923, Bayswater (Queen's Road) i 1933 og Bayswater (Queensway) i 1946,  hvorefter suffikset trinvist blev droppet.{{sfn|Rose|2007}} ||{{Coord|51|30|43|N|000|11|17|W|region:GB_type:railwayStation|name=35 - Bayswater Station}}
|-
|[[Paddington Station|Paddington]] || [[Fil:Paddington subsurface station building.jpg|100px]] || 1. oktober 1868||Edgware-grenen  ||Åbnet som Paddington (Praed Street), omdøbt i 1948.{{sfn|Rose|2007}} Forbindelse til [[Bakerloo line]] og Paddington fjerntogsstation.||
{{Coord|51|30|56|N|000|10|32|W|region:GB_type:railwayStation|name=36 - Paddington station (District line platforms)}}
|-
|[[Edgware Road Station|Edgware Road]] || [[Fil:EdgwareRdHammersmith.jpg|100px]] || 1. oktober 1863 || Edgware-grenen ||Forbindelse til Circle og Hammersmith & City lines ||{{Coord|51|31|12|N|000|10|04|W|region:GB_type:railwayStation|name=27 - Edgware Road Station}}
|- style="border-top:4px solid #ccc"
|[[Gloucester Road Station|Gloucester Road]] || [[Fil:GloucesterRoadTube.jpg|100px]] || 1. oktober 1868 ||Hovedstrækning  ||Åbnet som Brompton (Gloucester Road), omdøbt i 1907.{{sfn|Rose|2007}} Forbindelse til Piccadilly og [[Circle line]]s ||{{Coord|51|29|41|N|000|10|59|W|region:GB_type:railwayStation|name=32 - Gloucester Road Station}}
|-
|[[South Kensington Station|South Kensington]] || [[Fil:South Kensington station.jpg|100px]] || 24. december 1868 ||Hovedstrækning  ||Forbindelse til [[Piccadilly line]]||{{Coord|51|29|39|N|000|10|26|W|region:GB_type:railwayStation|name=31 - South Kensington Station}}
|-
|[[Sloane Square Station|Sloane Square]] || [[Fil:Sloane Square stn entrance.JPG|100px]] || 24. december 1868 ||Hovedstrækning || ||{{Coord|51|29|33|N|000|09|24|W|region:GB_type:railwayStation|name=30 - Sloane Square Station}}
|-
|[[Victoria Station|Victoria]] || [[Fil:London Victoria station -14Oct2008.jpg|100px]] || 24. december 1868 ||Hovedstrækning  ||Forbindelse til [[Victoria line]] og National Rail-tog.||{{Coord|51|29|48|N|000|08|41|W|region:GB_type:railwayStation|name=29 - London Victoria station}}
|-
|[[St. James's Park Station|St James's Park]] || [[Fil:St James's Park stn entrance Palmer Street.JPG|100px]] || 24. december 1868 ||Hovedstrækning  || ||{{Coord|51|29|58|N|000|08|04|W|region:GB_type:railwayStation|name=28 - St. James's Park Station}}
|-
|[[Westminster Station|Westminster]] {{handicapikon}} || [[Fil:Westminster station entrance Portcullis House.JPG|100px]] || 24. december 1868 ||Hovedstrækning  ||Åbnet som Westminster Bridge, omdøbt i 1907.{{sfn|Rose|2007}} Forbindelse til [[Jubilee line]]||{{Coord|51|30|04|N|000|07|30|W|region:GB_type:railwayStation|name=27 - Westminster Station}}
|-
|[[Embankment Station|Embankment]] || [[Fil:Embankment station.jpg|100px]] || 30. maj 1870 ||Hovedstrækning  ||Åbnet som Charing Cross, omdøbt Charing Cross Embankment i 1974 og til de nuværende navn fra 1976.{{sfn|Rose|2007}} Forbindelse til [[Bakerloo line|Bakerloo]] og [[Northern line]]s og Charing Cross fjerntogsstation||{{Coord|51|30|25|N|000|07|19|W|region:GB_type:railwayStation|name=26 - Embankment Station}}
|-
|[[Temple Station|Temple]] || [[Fil:Templetube.jpg|100px]] || 30. maj 1870 ||Hovedstrækning  ||Åbnet som The Temple.{{sfn|Rose|2007}} ||{{Coord|51|30|40|N|000|06|52|W|region:GB_type:railwayStation|name=25 - Temple Station}}
|-
|[[Blackfriars Station|Blackfriars]] {{handicapikon}} || [[Fil:Blackfriars tube stn and Thameslink northern entrance close up 2012.JPG|100px]] || 30. maj 1870 ||Hovedstrækning  ||Forbindelse til National Rail-tog.||{{Coord|51|30|42|N|000|06|11|W|region:GB_type:railwayStation|name=24 - Blackfriars station}}
|-
|[[Mansion House Station|Mansion House]] || [[Fil:Mansionhouse300.jpg|100px]] || 3. juli 1871 || Hovedstrækning || ||{{Coord|51|30|44|N|000|05|39|W|region:GB_type:railwayStation|name=23 - Mansion House Station}}
|-
|[[Cannon Street Station#London Underground|Cannon Street]] {{handicapikon}} || [[Fil:CannonStreet.jpg|100px]] || 6. oktober 1884 ||Hovedstrækning  || Forbindelse til National Rail-tog.||{{Coord|51|30|37|N|000|05|27|W|region:GB_type:railwayStation|name=22 - Cannon Street station}}
|-
|[[Bank-Monument Station|Monument]] || [[Fil:Monument station east entrance.JPG|100px]] || 6. oktober 1884 ||Hovedstrækning  ||Åbnet som Eastcheap, omdøbt The Monument i 1884.{{sfn|Rose|2007}} Rulletrappeforbindelse til Bank Station giver forbindelse til [[Central line|Central]], [[Northern line|Northern]], [[Waterloo & City line|Waterloo & City]] og [[Docklands Light Railway|DLR]].||{{Coord|51|30|47|N|000|05|17|W|region:GB_type:railwayStation|name=21 - Bank–Monument station}}
|-
|[[Tower Hill Station|Tower Hill]] || [[Fil:Tower hill entrance.jpg|100px]] || 25. september 1882 || Hovedstrækning ||Metropolitan Railway åbnede "Tower of London", som lukkede i 1884, da District Railway havde åbnet den nærliggende "[[Mark Lane Station|Mark Lane]]". Denne station blev omdøbt "Tower Hill" i 1946 og flyttet til beliggenheden af "Tower of London" Station i 1967.{{sfn|Rose|2007}}{{sfn|Jackson|1986|p=110}} Forbindelse til Circle line.||{{Coord|51|30|36|N|000|04|34|W|region:GB_type:railwayStation|name=20 - Tower Hill Station}}
|-
|[[Aldgate East Station|Aldgate East]] || [[Fil:Aldgate East stn southwest entrance.JPG|100px]] || 6. oktober 1884 ||Hovedstrækning  ||Forbindelse til Hammersmith & City line. Flyttet til nuværende beliggenhed i 1938.{{sfn|Rose|2007}} ||{{Coord|51|30|55|N|000|04|20|W|region:GB_type:railwayStation|name=19 - Aldgate East Station}}
|-
|[[Whitechapel Station|Whitechapel]] || [[Fil:Whitechapel tube station entrance.jpg|100px]] || 6. oktober 1884 ||Hovedstrækning  ||Forbindelse til [[London Overground]]-tog. Åbnet som Whitechapel (Mile End), omdøbt i 1901.  ||{{Coord|51|31|08|N|000|03|40|W|region:GB_type:railwayStation|name=20 - Whitechapel station}}
|-
|[[Stepney Green Station|Stepney Green]] || [[Fil:Stepney Green stn building.JPG|100px]] || 23. juni 1902 ||Hovedstrækning  || ||{{Coord|51|31|19|N|000|02|47|W|region:GB_type:railwayStation|name=21 - Stepney Green Station}}
|-
|[[Mile End Station|Mile End]] || [[Fil:Mile End stn entrance.JPG|100px]] || 2. juni 1902 ||Hovedstrækning  ||Skifte på tværs af perron til [[Central line]]. ||{{Coord|51|31|30|N|000|01|59|W|region:GB_type:railwayStation|name=22 - Mile End Station}}
|-
|[[Bow Road Station|Bow Road]] || [[Fil:Bow Road stn building.JPG|100px]] || 11. juni 1902 || Hovedstrækning || ||{{Coord|51|31|38|N|000|01|29|W|region:GB_type:railwayStation|name=23 - Bow Road Station}}
|-
|[[Bromley-by-Bow Station|Bromley-by-Bow]] || [[Fil:Bromley-by-Bow stn entrance.JPG|100px]] || 2. juni 1902 ||Hovedstrækning  ||Åbnet som LT&SR-station i 1894. Først betjent som Bromley, LT&SR-station lukkede i 1940 og omdøbt i 1967.{{sfn|Rose|2007}}{{sfn|Butt|1995|p=45}}||{{Coord|51|31|26|N|000|00|41|W|region:GB_type:railwayStation|name=24 - Bromley-by-Bow Station}}
|-
|[[West Ham Station|West Ham]] {{handicapikon}}  || [[Fil:West Ham stn entrance.JPG|100px]] || 2. juni 1902 || Hovedstrækning  ||Forbindelse til [[Jubilee line]], [[Docklands Light Railway]] og National Rail-tog. Kaldet West Ham (Manor Road) fra 1924–69, Metropolitan-drift begyndte i 1941 og LT&SR-station lukkede 1994.{{sfn|Rose|2007}}{{sfn|Butt|1995|p=245}}||{{Coord|51|31|41|N|000|00|14|E|region:GB_type:railwayStation|name=25 - West Ham station}}
|-
|[[Plaistow Station|Plaistow]] || [[Fil:Plaistow station building.JPG|100px]] || 2. juni 1902 || Hovedstrækning  ||LT&SR-station åbnet i 1858.{{sfn|Butt|1995|p=186}} ||{{Coord|51|31|53|N|000|01|02|E|region:GB_type:railwayStation|name=26 - Plaistow Station}}
|-
|[[Upton Park Station|Upton Park]] || [[Fil:Upton Park tube station 1.jpg|100px]] || 2. juni 1902 || Hovedstrækning  ||LT&SR-station åbnet i 1877.{{sfn|Butt|1995|p=238}} ||{{Coord|51|32|06|N|000|02|04|E|region:GB_type:railwayStation|name=27 - Upton Park Station}}
|-
|[[East Ham Station|East Ham]] {{handicapikon}} || [[Fil:East ham tube station london.jpg|100px]] ||2. juni 1902|| Hovedstrækning  ||LT&SR-station åbnet i 1858.{{sfn|Butt|1995|p=88}} ||{{Coord|51|32|20|N|000|03|06|E|region:GB_type:railwayStation|name=28 - East Ham Station}}
|-
|[[Barking Station|Barking]] {{handicapikon}} || [[Fil:Barking station building2.JPG|100px]] || 2. juni 1902 || Hovedstrækning ||Forbindelse til National Rail og London Overground. LT&SR-station åbnet i 1854.{{sfn|Butt|1995|p=27}} District Railway-drift indstillet 1905–08.{{sfn|Rose|2007}}||{{Coord|51|32|21|N|000|04|54|E|region:GB_type:railwayStation|name=29 - Barking station}}
|-
|[[Upney Station|Upney]] {{handicapikon}} || [[Fil:Upney station building.JPG|100px]] || 12. september 1932 ||Hovedstrækning|| ||{{Coord|51|32|19|N|000|06|05|E|region:GB_type:railwayStation|name=53 - Upney Station}}
|-
|[[Becontree Station|Becontree]] || [[Fil:Becontree station building.JPG|100px]] || 12. september 1932 ||Hovedstrækning ||  ||{{Coord|51|32|25|N|000|07|37|E|region:GB_type:railwayStation|name=54 - Becontree Station}}
|-
|[[Dagenham Heathway Station|Dagenham Heathway]] {{handicapikon}} || [[Fil:Dagenham Heathway stn building.JPG|100px]] || 12. september 1932 ||Hovedstrækning || Åbnet som Heathway, omdøbt 1949||{{Coord|51|32|30|N|000|08|49|E|region:GB_type:railwayStation|name=55 - Dagenham Heathway Station}}
|-
|[[Dagenham East Station|Dagenham East]] || [[Fil:Dagenham East stn building.JPG|100px]] || 2. juni 1902 || Hovedstrækning ||Åbnet som Dagenham i 1885,{{sfn|Butt|1995|p=75}} District line-drift indstillet 1905 til 1932 og station omdøbt 1949{{sfn|Rose|2007}}||{{Coord|51|32|40|N|000|09|56|E|region:GB_type:railwayStation|name=56 - Dagenham East Station}}
|-
|[[Elm Park Station|Elm Park]] {{handicapikon}}|| [[Fil:Elm Park stn building.JPG|100px]] || 13. maj 1935 ||Hovedstrækning || ||{{Coord|51|32|59|N|000|11|52|E|region:GB_type:railwayStation|name=57 - Elm Park Station}}
|-
|[[Hornchurch Station|Hornchurch]] || [[Fil:Hornchurch tube station 1.jpg|100px]] || 2. juni 1902 ||Hovedstrækning || LT&SR-station åbnet 1885,{{sfn|Butt|1995|p=123}} District line-drift indstillet 1905 til 1932.||{{Coord|51|33|11|N|000|13|08|E|region:GB_type:railwayStation|name=58 - Hornchurch Station}}
|-
|[[Upminster Bridge Station|Upminster Bridge]] || [[Fil:Upminster Bridge tube station 1.jpg|100px]] ||17. december 1934 ||Hovedstrækning ||  ||{{Coord|51|33|29|N|000|14|03|E|region:GB_type:railwayStation|name=59 - Upminster Bridge Station}}
|-
|[[Upminster Station|Upminster]] {{handicapikon}}|| [[Fil:Upminster railway station 046.jpg|100px]] || 2. juni 1902 ||Hovedstrækning || LT&SR-station åbnet 1885,{{sfn|Butt|1995|p=237}} District line-drift indstillet 1905 til 1932. Forbindelse til National Rail- og London Overground-tog.||{{Coord|51|33|32|N|000|15|04|E|region:GB_type:railwayStation|name=60 - Upminster station}}
|}

=== Lukkede og fiktive stationer ===
[[Hounslow Town Station|Hounslow Town]], nu på Piccadilly line, var en endestation fra 1. maj 1883 til 1. maj 1909, hvor den blev erstattet af station en, der i øjeblikket kaldes [[Hounslow East Station|Hounslow East]].{{sfn|Rose|2007}}{{sfn|Horne|2006|pp=21, 42, 47}} Mellem Whitechapel og Aldgate East lå [[St Mary's Station]] fra 3. marts 1884 til 30. april 1938, der lukkede da Aldgate East Station flyttede.{{sfn|Rose|2007}}{{sfn|Horne|2006|pp=25, 68}}

[[Walford East Station|Walford East]] er en fiktiv District line-station i BBC tv-[[sæbeopera]] ''[[EastEnders]]'',<ref>{{cite web | url=http://underground-history.co.uk/walford.php | title=Underground Eastenders | work=underground-history.co.uk | date=27. april 2005 | access-date=15. februar 2013 | archive-date= 1. maj 2015 | archive-url=https://web.archive.org/web/20150501102125/http://underground-history.co.uk/walford.php |url-status=live }}</ref> og siden februar 2010 har episoderne haft [[Computer-generated imagery]] (CGI) af District line-tog, der kører ind på stationen.<ref>{{cite web|url=http://www.bbc.co.uk/blogs/eastenders/2010/02/get-your-anoraks-on-trains-are.shtml|title=Get your anoraks on&nbsp;... trains are coming!|publisher=[[BBC Online]]|date=3. februar 2010|access-date=15. februar 2013|archive-date= 9. februar 2011|archive-url=https://web.archive.org/web/20110209181408/http://www.bbc.co.uk/blogs/eastenders/2010/02/get-your-anoraks-on-trains-are.shtml|url-status=live}}</ref>

I ''[[Sherlock (tv-serie)|Sherlock]]''-episoden "Den tomme ligvogn", var en fiktiv uåbnet endestation kaldet Sumatra Road (beliggende nedenunder [[Houses of Parliament]], som en ubenyttet afgrening fra Westminster Station) skabt til episodens historie om et terrorplot. Stationen blev faktisk filmet på [[Aldwych Station|Aldwych]] med tidligere Northern line [[London Underground 1972-materiel|1972-materiel]], der forårsagede kontinuitetsfejl, da dybtliggende tog og tunneller blev benyttet, mens District line er under overfladen.<ref>{{cite web | url=http://www.buzzfeed.com/jimwaterson/the-london-underground-lines-in-sherlock-are-all-wrong | title=The London Underground Lines In "Sherlock" Are All Wrong | work=Buzzfeed | access-date=3. januar 2014 | author=Waterson, Jim | archive-date= 3. januar 2014 | archive-url=https://web.archive.org/web/20140103001427/http://www.buzzfeed.com/jimwaterson/the-london-underground-lines-in-sherlock-are-all-wrong |url-status=live }}</ref>

== Noter og referencer ==
=== Noter ===
{{Notelist}}

=== Referencer ===
{{Reflist|30em}}

=== Bibliografi ===
* {{cite book|last=Bruce|first=J Graeme|year=1983|title=Steam to Silver. A history of London Transport Surface Rolling Stock|url=https://archive.org/details/steamtosilverhis0000bruc|publisher=Capital Transport|isbn=0-904711-45-5}}
* {{cite book | last=Butt|first=R. V. J.|year = 1995|edition= 1st| title= The Directory of Railway Stations: details every public and private passenger station, halt, platform and stopping place, past and present| publisher  = Patrick Stephens Ltd| isbn = 1-85260-508-1}}
* {{cite book|last=Green|first=Oliver|year=1987|title=The London Underground: An illustrated history|url=https://archive.org/details/londonundergroun0000gree|publisher=[[Ian Allan Publishing|Ian Allan]]|isbn=0-7110-1720-4}}
* {{cite book|last=Horne|first=Mike|title=The District Line|year=2006|publisher=Capital Transport|isbn=1-85414-292-5}}
* {{cite book|title=London's Metropolitan Railway|url=https://archive.org/details/londonsmetropoli0000jack|last=Jackson|first=Alan|year=1986|publisher=David & Charles|isbn=0-7153-8839-8}}
* {{cite book|last=Rose|first=Douglas|title=The London Underground: A Diagrammatic History|edition=8th|date=december 2007|orig-year=1980|publisher=Capital Transport|isbn=978-1-85414-315-0}}

== Yderligere litteratur ==
* {{cite book|title=London Railway Map|year=2001|publisher=Quail Maps|isbn=978-1-898319-54-2}}
* {{cite book |last=Yonge |first=John |editor-last=Jacobs |editor-first=Gerald |title=5: Southern & TfL |url=https://archive.org/details/southerntflbk50000john |edition=3rd |series=Railway Track Diagrams |date=november 2008 |orig-year=1994 |publisher=Trackmaps |location=Bradford on Avon |isbn=978-0-9549866-4-3}}

== Eksterne henvisninger ==
{{commonskat|District Line}}
* {{kilde www|url=http://www.tfl.gov.uk/tfl/corporate/modesoftransport/tube/linefacts/?line=district|titel=District line facts|udgiver=Transport for London|besøgsdato=2008-07-11|archive-date=30. september 2007|archive-url=https://web.archive.org/web/20070930193725/http://www.tfl.gov.uk/tfl/corporate/modesoftransport/tube/linefacts/?line=district|url-status=live}}
* {{kilde www|url=http://www.trainweb.org/districtdave/index.html|titel=District Dave's London Underground Site|besøgsdato=2008-07-11|archive-date= 8. maj 2006|archive-url=https://web.archive.org/web/20060508223058/http://www.trainweb.org/districtdave/index.html|url-status=live}}
* {{kilde www|url=http://www.davros.org/rail/culg/district.html|titel=District Line|dato=2008-04-15|udgiver=Clive's UndergrounD Line Guides|besøgsdato=2008-07-11|archive-date=24. september 2008|archive-url=https://web.archive.org/web/20080924095354/http://www.davros.org/rail/culg/district.html|url-status=live}}
{{autoritetsdata}}

[[Kategori:London Underground-linjer]]
[[Kategori:Transport i London]]
[[Kategori:Etableret i 1868]]
Skabeloner der er brugt på denne side:
Skabelon:- (vis kildekode) (beskyttet)
Skabelon:Artikel eller andet (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Autoritetsdata (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:BS-map (redigér)
Skabelon:BS-map/map (redigér)
Skabelon:BS-overlap (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:BS2-2 (redigér)
Skabelon:BS3-2 (redigér)
Skabelon:BS4-2 (redigér)
Skabelon:BS5-2 (redigér)
Skabelon:BS6-2 (redigér)
Skabelon:BS7-2 (redigér)
Skabelon:BSpx (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:BSrow-2 (redigér)
Skabelon:BSsplit (redigér)
Skabelon:Bredt billede (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Center (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Cite book (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Cite journal (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Cite news (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Cite web (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Clear (vis kildekode) (beskyttet)
Skabelon:Commonskat (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Coord (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:DLR farve (redigér)
Skabelon:District Line simpel (redigér)
Skabelon:Efn (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Enlarge (redigér)
Skabelon:Fix (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Handicapikon (redigér)
Skabelon:Hlist/styles.css (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Infoboks (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Infoboks jernbanestrækning (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Kilde mangler (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Kilde nyheder (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Kilde www (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Klik (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:LUL baner (redigér)
Skabelon:LUL color (redigér)
Skabelon:LUL farve (redigér)
Skabelon:Navbar (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Notelist (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Rail-interchange (redigér)
Skabelon:Reflist (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Reflist/styles.css (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Rint (redigér)
Skabelon:Sfn (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Small (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Station (redigér)
Skabelon:Stn (redigér)
Skabelon:Superimpose2/base (redigér)
Skabelon:Superimpose5 (redigér)
Skabelon:Wide image (redigér)
Modul:Arguments (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Autoritetsdata (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Citation/CS1 (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Citation/CS1/COinS (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Citation/CS1/Configuration (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Citation/CS1/Date validation (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Citation/CS1/Identifiers (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Citation/CS1/Utilities (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Citation/CS1/Whitelist (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Citation/CS1/styles.css (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Color contrast (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Modul:Color contrast/colors (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Modul:Coordinates (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Coordinates/styles.css (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Footnotes (vis kildekode) (semibeskyttet)
Modul:Infoboks (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Infoboks/styles.css (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:InfoboxImage (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Math (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Navbar (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Navbar/configuration (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Navbar/styles.css (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Navboks (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Navboks/configuration (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Navboks/styles.css (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Routemap (redigér)
Modul:StringReplace (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Tjek for ukendte parametre (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Returnér til District line.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/District_line"