Se kilde til Central line

Du har ikke rettigheder til at redigere denne side af følgende grund:
Din IP-adresse er inden for et interval blevet blokeret på alle Wikimedia Foundation-wikier.
Blokeringen blev foretaget af ‪EPIC‬. Begrundelsen er Open proxy/Webhost: See the help page if you are affected.
Start af blokering: 2. jul. 2024, 09:48
Udløb af blokering: 2. jul. 2025, 09:48
Din nuværende IP-adresse er 206.189.44.186. Det blokerede interval er 206.189.32.0/20.
Inkluder alle ovenstående detaljer i forespørgsler du gør. Hvis du mener, at du er blevet blokeret ved en fejl, kan du finde yderligere oplysninger og instruktioner i den globale politik Ingen åbne proxyer.
Du kan også diskutere blokeringen ved at lægge en anmodning om gennemgang på Meta-Wiki. ⧼wikimedia-globalblocking-blockedtext-mistake-e-mail-steward⧽
Du kan se og kopiere kildeteksten for denne side
{{Infoboks jernbanestrækning
| navn        = Central line
| logo        = Central line roundel.svg
| logo_bredde = 100px
| billede     = London Underground 1992 Stock at Theydon Bois by tompagenet.jpg
| billed_bredde = 250px
| billedtekst = Et Central line [[London Underground 1992-materiel|litra 1992]] forlader [[Theydon Bois Station|Theydon Bois]]
| type        = Delvis under jorden
| system      = [[London Underground]]
| kortfarve   = Rød
| stationer   = 49
| passagertal2 = 260,916&nbsp;million (2011/12)<ref>{{cite web|url=http://www.tfl.gov.uk/assets/downloads/Performance_Data_Store_P2_2012-13_Issued(1).xlsm |title=LU Performance Data Almanac |publisher=[[Transport for London]] |edition=2011/12 |access-date=1. august 2012 |url-status=dead |archive-url=https://web.archive.org/web/20120803065342/http://www.tfl.gov.uk/assets/downloads/Performance_Data_Store_P2_2012-13_Issued(1).xlsm |archive-date=3. august 2012 }}</ref>
| åben        = 1900
| depot       = [[West Ruislip Station|West Ruislip]]<br />[[Hainault Station|Hainault]]<br />[[White City Station|White City]]<ref name="Tfl Key Facts"/>
| materiel    = [[London Underground 1992-materiel|1992-tubemateriel]]
8 vogne per togsæt
| linjelængde = 74 km
| sporvidde   = 1435 mm
| website     = [http://www.tfl.gov.uk/ tfl.gov.uk]
| kort_navn   = [[Transport for London]]s jernbaner
| kort        = {{LUL baner}}
| kort_state  = collapsed
}}
'''Central line''' er en [[London Underground]]-bane, der løber gennem det centrale London, fra [[Ealing]] og [[Ruislip]] i vest til [[Epping (Essex)|Epping]], Essex i nordøst. Banen er farvet rød på netværkskortet og betjener 49 stationer på 74 km. Den er den længste Underground-bane.<ref name="Line Facts"/> Den er også den ene af kun to baner i Underground-netværket, der krydser Greater Londons grænse. Den anden er [[Metropolitan line]]. Som en af Londons dybtliggende ''tube''-jernbaner er togene mindre end dem på de britiske fjernbaner.

Banen åbnede som [[Central London Railway]] i 1900, som den tredje dybtliggende ''tube''-bane, der blev muliggjort af elektriske tog, og krydser det centrale London i en øst-vestgående akse. Den blev senere forlænget til den vestlige forstad Ealing. Efter 2. verdenskrig blev banen forlænget betragteligt til de nyligt anlagte forstæder ved overtagelse af damptrukne ruter i de ydre forstæder til Londons grænser og videre mod øst. Disse realiserede planer var blevet forsinket af krigen, hvor anlægget stoppede og de ubenyttede tunneller blev benyttet som beskyttelsesrum og fabrikker. Væksten i forstæderne viste sig dog at blive mindre end forventet, og af de planlagte forlængelser blev en (til [[Denham]]) forkortet pga. sin beliggenhed i det grønne bælte rundt om London, og en anden (til [[Ongar]]) blev i sidste ende lukket i 1994 pga. lave passagertal. Central line har siden en større renovering i 1990'erne hovedsageligt været drevet automatisk med [[automatic train operation]], selvom alle tog stadig har lokomotivfører. Mange af banens stationer er af historisk interesse, lige fra Central London Railway-bygningerne i Vestlondon fra århundredeskiftet til modernistiske efterkrigsdesigns på West Ruislip- og Hainault-grenene, så vel som victorianske [[Eastern Counties Railway|ECR]]- og [[Great Eastern Railway|GER]]-bygninger øst for Stratford, fra da banen til Epping var en afgrening gennem åbent land.

Målt på passagertal er Central line den travleste bane i London Underground. I 2011/12 blev over 260 millioner passagerrejser foretaget på Central line. Banen har i øjeblikket den højeste frekvens i London Underground med 34 tog i timen i drift i en halv time i vestgående retning i morgenmyldretiden, og mellem 27 og 30 tog i timen gennem resten af myldretiderne.<ref>{{cite web|title=Central Line Timetable|url=https://tfl.gov.uk/cdn/static/cms/documents/wtt-67-central-15-september-2013.pdf|publisher=TfL|access-date=7. juli 2015|archive-date=15. april 2014|archive-url=https://web.archive.org/web/20140415231448/http://tfl.gov.uk/cdn/static/cms/documents/wtt-67-central-15-september-2013.pdf|url-status=dead}}</ref> Dette gør banen til både den travleste og mest frekvente jernbane i Storbritannien. Det er den eneste tube-bane, der løber øst-vest gennem Londons centrale kerne, går under shoppingcentrummet i [[Oxford Street]] og det finansielle centrum i [[City of London|City]]. [[Elizabeth line]], der forventes at begynde drift i 2018 og have fuld drift i 2019, vil skabe skiftemuligheder til Central line på Stratford, Liverpool Street, Tottenham Court Road, Bond Street og Ealing Broadway, hvilket vil reducere områdets overbelægning.<ref>{{cite web |title=Tube Map |url=http://www.crossrail.co.uk/route/maps/tube-map |publisher=TfL |access-date=7. juli 2015 |archive-date=10. februar 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20170210145406/http://www.crossrail.co.uk/route/maps/tube-map |url-status=dead }}</ref>

== Historie ==
=== Central London Railway ===
[[Fil:Oxford Circus tube station - Central Line Entrance.jpg|thumb|[[Harry Bell Measures]] designede overfladebygningerne for CLR, som denne på [[Oxford Circus Station|Oxford Circus]].]]
[[Central London Railway]] (CLR) fik i 1891 tilladelse til en ''tube''-line mellem [[Shepherd's Bush Station|Shepherd's Bush]] og en station ved [[Cornhill]], og det følgende år blev en forlængelse til [[Liverpool Street Station|Liverpool Street]] godkendt, med en station ved [[Bank-Monument Station|Bank]] i stedet for ved Cornhill.{{sfn|Day|Reed|2010|p=52}} Frem for at løbe under bygninger er banen anlagt følgende gaderne ovenover, da køb af servitutret under de private ejendomme ville være dyre,{{efn|For at tilskynde anlæg af ''tube''-jernbaner var servitutretten for anlæg under gaderne gratis.}} og som konsekvens heraf løber det ene spor over det andet nogle steder, og perronerne er på forskellige niveauer på [[St. Paul's Station|St Paul's]], [[Chancery Lane Station|Chancery Lane]] og [[Notting Hill Gate Station]]er.{{sfn|Green|1987|p=21}} Tunnellerne blev boret med en nominel diameter på 3,56 m, forøget i kurver og reduceret til 3,51 m nær stationerne.{{sfn|Day|Reed|2010|p=53}} Som udgangspunkt stiger tunnellerne ved ankomst til en station for at lette nedbremsning, og falder ved afgang for at lette acceleration.{{sfn|Green|1987|p=21}}

Central London Railway var den første underjordiske jernbane, til at have stationsperronerne oplyst med elektricitet.{{sfn|Horne|1987|p=16}} Alle perronerne blev oplyst af automatiske, elektriske Crompton-[[lysbuelampe]]r, og andre stationsområder af [[glødelampe]]r. Både [[City and South London Railway]] og [[Waterloo and City Railway]] blev oplyst af gaslamper, hovedsageligt da disse baners elværker blev projekteret uden yderligere kapacitet til at forsyne elektrisk belysning. Med hvidtglaceret flisebelægning var alle underjordiske Central London Railway-perroner meget klart belyst. Brugen af elektrisk belysning blev yderligere gjort mulig, da Central London også var den første ''tube''-bane til at bruge [[vekselstrøm]]sforsyning{{efn|Strøm blev genereret ved 5000 Volt ved {{frac|33|1|3}} Hertz fra seks 850 kW-generatorer ved Wood Lane.}} og [[transformator]]e på [[Transformatorstation|fordelingsstationer]] kunne nemt skaffe belejlige spændinger til at drive belysningen. Tidligere ''tube''-baner genererede [[jævnstrøm]] med den nødvendige spænding for at køre togene (500 Volt).

Banen mellem Shepherd's Bush og Bank blev officielt åbnet den 30. juni 1900, mens togdriften begyndte den 30. juli.{{sfn|Day|Reed|2010|pp=56–57}} Med en flad takst på 2d (to gamle pence) blev banen kendt som "The Twopenny Tube".{{sfn|Day|Reed|2010|pp=56–57}} Oprindeligt blev banen drevet med vogne trukket af [[ellokomotiv]]er, men lokomotivernes betydelige uaffjedrede vægt{{efn|CLR-lokomotiverne var designet, således at motorankrene blev bygget direkte på akslerne. Intensionen var at reducere støj fra gearkasserne, der ellers ville være nødvendig.}} forårsagede store vibrationer i bygningerne over banen, og jernbaneselskabet ombyggede lokomotiverne til at have gearet træk. Dette muliggjorde brugen af motorer til højere hastighed og lettere motorer, hvilket reducerede lokomotivets samlede vægt lige så vel som den uaffjedrede vægt. Jernbaneselskabet forsøgte også en alternativ tilgang: det konverterede fire vogne til at have motorer og styringsapparat. To af disse eksperimentalmotorvogne blev benyttet i et 6-vognstog, med styringsapparatet drevet af systemet, der blev benyttet på Waterloo and City Railway.{{efn|Selvom Board of Trade forbød at dette system blev benyttet på nogen som helst fremtidig passagerjernbane, blev det benyttet i dette tilfælde, da togene var eksperimentale og ikke havde betalende passagerer.}} De modificerede lokomotiver var en betydelig forbedring, men motorvogne med endnu lavere vægt var stadig endnu bedre. CLR bestilte 64 nye motorvogne, der var designet til at bruge [[Frank J. Sprague|Spragues]] nyligt udviklede traction controlsystem. CLR eksklusivt benyttede de følgende [[Elektrisk togsæt|elektriske togsæt]] fra 1903.{{sfn|Green|1987|p=22}}

I juli 1907 blev taksten øget til 3d for ture længere end syv eller otte stationer. Banen blev forlænget med vest med et loop til at betjene en enkelt perron på [[Wood Lane Station (Central line)|Wood Lane]] i forbindelse med [[Franco-British Exhibition]]. En reduceret takst på 1d for ture på tre eller flere stationer blev introduceret i 1909, og periodekort var mulige fra 1911. Forlængelsen til Liverpool Street åbnede det følgende år, hvilket gav adgang til [[Great Eastern Railway|Great Eastern]]-stationen og den tilstødende [[Broad Street Station]] via rulletrapper. Central London Railway blev absorberet ind i [[Underground Group]] den 1. januar 1913.{{sfn|Day|Reed|2010|pp=58–59}}

I 1911 fik [[Great Western Railway]] tilladelse til en bane fra [[Ealing Broadway Station|Ealing Broadway]] til en station nær CLR's [[Shepherd's Bush Station]], med forbindelse til [[West London Railway]]. En aftale forbandt banen til Central London Railway og gav CLR lov til at køre tog til Ealing Broadway. Anlægget af forlængelsen fra CLR til Ealing Broadway begyndte i 1912,{{sfn|Croome|Jackson|1993|p=119}} men åbningen blev forsinket af [[1. verdenskrig]]. CLR købte nyt rullende materiel til forlængelsen, hvilket ankom i 1915 og blev opmagasineret før det blev udlånt til [[Bakerloo line]]. Det rullende materiel returnerede, da forlængelsen åbnede i 1920.{{sfn|Bruce|1988|pp=31–33}}

I 1912 blev planer om en jernbane fra [[Shepherd's Bush Station|Shepherd's Bush]] til [[Turnham Green Station|Turnham Green]] og [[Gunnersbury Station|Gunnersbury]] fremlagt,<ref name=gazette_1>{{London Gazette|issue=28666|date=26. november 1912|startpage=9018|endpage=9021}}</ref> hvilket ville tillade Central London Railway at køre tog på [[London and South Western Railway]] (L&SWR)-spor til [[Richmond Station|Richmond]]. Ruten blev godkendt i 1913,<ref>
{{London Gazette|issue=28747|date=19. august 1913|startpage=5929|endpage=5931|access-date=30. marts 2010
}}</ref> men arbejdet var ikke begyndt ved krigens udbrud det følgende år.{{sfn|Badsey-Ellis|2005|pp=273–274}} I 1919 var en alternativ rute fremlagt, der havde en tunnelleret forbindelse til de ubenyttede L&SWR-spor syd for deres [[Shepherd's Bush Station (1869-1916)|Shepherd's Bush Station]] og derfra via [[Hammersmith (Grove Road) Station]].<ref name=gazette_2>{{London Gazette|issue=31656|startpage=14473|date=25. november 1919}}</ref> Tilladelsen blev tildelt i 1920,<ref>{{London Gazette|issue=32009|date=6. august 1920|startpage=8171|endpage=8172|access-date=6. april 2010}}</ref>{{sfn|Badsey-Ellis|2005|pp=273–274}} men forbindelsen blev aldrig anlagt, og L&SWR-sporene blev benyttet af [[Piccadilly line]], da den blev forlænget mod vest fra [[Hammersmith Station (Piccadilly og District lines)|Hammersmith]] i 1932.{{sfn|Green|1987|p=42}}

=== London Transport og 2. verdenskrig ===
Den 1. juli 1933 blev Central London Railway og andre transportselskaber i Londonområdet sammenlagt for at danne [[London Passenger Transport Board]], almindeligt kendt som [[London Transport]].{{sfn|Day|Reed|2010|p=110}} Jernbanen var kaldet "Central London Line" og blev "Central line" i 1937.{{sfn|Day|Reed|2010|p=212}} ''[[New Works Programme]]'' fra 1935-40 indebar en større udvidelse af banen. I vest skulle nye tracks anlægges parallelt med [[Great Western Railway]]s [[Acton to Northolt Line|New North Main Line]] helt til [[Denham Station|Denham]]. I øst ville nye tunneller løbe til kort efter [[Stratford Station]], hvor banen ville blive forlænget via [[London & North Eastern Railway]]s forstadsafgrening til [[Epping Station|Epping]] og [[Ongar Station|Ongar]] i Essex, ligesom en ny underjordisk bane mellem [[Leytonstone Station|Leytonstone]] og [[Newbury Park Station|Newbury Park]], hovedsageligt under [[A12 (vej)|Eastern Avenue]], for således at betjene de nye forstæder i Nordilford og [[Fairlop Loop|Hainault-loopet]].{{sfn|Day|Reed|2010|p=116}} Perroner på stationer i det centrale London skulle forlængelse for at gøre plads til 8-vognstog.{{sfn|Day|Reed|2010|p=116}}

Anlægget begyndte, tunnellerne gennem det centrale London blev udvidet og forlagt og stationerne forlænget, mens det viste sig at være umuligt at modificere [[Wood Lane Station]] til at modtage 8-vognstog, og en ny station ved [[White City Station|White City]] blev godkendt i 1938.{{sfn|Day|Reed|2010|p=124}} Banen blev konverteret til London Undergrounds firskinne-elsystem i 1940.{{sfn|Day|Reed|2010|p=134}} Den ydre positivskinne er 40 mm højere end på andre baner, for selv efter ombygningsarbejderne var tunnellerne lidt mindre.{{kilde mangler|dato=september 2016}} Det meste af tunnellerne for forlængelsen til det østlige London var blevet bygget i 1940, men arbejdet gik langsommere pga. 2. verdenskrigs udbrud og sidenhen suspenderet i juni.{{sfn|Day|Reed|2010|p=134}} De ubenyttede tunneller mellem Leytonstone og Newbury Park blev udstyret af [[Plessey]] som en flykomponentfabrik, der åbnede i marts 1942 og havde 2000 ansatte.{{sfn|Day|Reed|2010|p=142}} Andre steder benyttede personer underjordiske stationer som beskyttelsesrum under luftangreb. Den uåbnede [[Bethnal Green Station]] havde plads til 10.000 personer. I marts 1943 døde 173 personer der, da en kvinde, der gik ind i beskyttelsesrummet, faldt ved foden af trappen og de følgende faldt ovenpå hende.{{sfn|Day|Reed|2010|p=142}}

[[Fil:Loughton station centre platform north.JPG|thumb|left|Loughton Station blev ombygget i 1930'erne, med et midterspor tilgængelig fra to perroner. Den åbnede i 1940, men blev ikke betjent af Central line-tog før 1948.{{sfn|Leboff|1994|pp=88–89}} I dag er stationen en fredet bygning.<ref>{{cite web |title=The National Heritage List for England (No.1141221 )|publisher=English Heritage |url= http://list.english-heritage.org.uk/resultsingle.aspx?uid=1141221 |access-date=maj 2012}}</ref>]]
Anlægget genstartede efter krigen, og den vestlige forlængelse åbnede helt til Greenford i 1947{{sfn|Croome|Jackson|1993|p=288}} og West Ruislip i 1948.{{sfn|Croome|Jackson|1993|p=294}} Tilladelsen til at forlænge banen til Denham blev aldrig benyttet som følge af etableringen af det [[Metropolitan Green Belt|grønne bælte]] rundt om London efter krigen, der begrænsede udvikling af landet i det område.{{sfn|Croome|Jackson|1993|p=294}} Den østlige forlængelse åbnede helt til Stratford i december 1946, hvor togene fortsatte uden passagerer for at vende i udgravningen syd for Leyton.{{sfn|Croome|Jackson|1993|p=286}} I 1947 åbnede banen til Leytonstone, og sidenhen Woodford og Newbury Park.{{sfn|Croome|Jackson|1993|p=287, 291}} Stationerne fra Newbury Park til Woodford via Hainault og fra Woodford til Loughton blev betjent af ''tube''-tog fra 1948.{{sfn|Croome|Jackson|1993|p=294}} Syd for Newbury Park lukkede den vestvendte udfletning med fjernbanen samme år for at give plads til udvidelsen af Ilford vogndepot.{{sfn|Croome|Jackson|1993|p=291}} Forlængelsen blev overdraget til London Underground-ledelse i 1949, da betjening af Epping med Central line-tog begyndte. Enkeltsporsbanen til Ongar blev dampbetjent af et styrevognstog kørt af British Rail (BR) indtil 1957, hvor banen blev elektrificeret.{{sfn|Croome|Jackson|1993|pp=295–297}} BR-tog havde adgang til banen via en forbindelsen fra Temple Mills East til Leyton.{{sfn|Croome|Jackson|1993|p=296}}

Central line-stationerne øst for Stratford bevarede for en tid deres godsforbindelser, der udgik fra [[Temple Mills]], mens stationerne på Hainault-loopet blev betjent via Woodford.{{sfn|Croome|Jackson|1993|p=296}} BR-banen syd for Newbury Park lukkede i 1956{{sfn|Croome|Jackson|1993|p=291}} og godsbetjeningen af stationerne på Hainault-loopet ophørte i 1965, mens den ophørte på resten af banens stationer i 1966. Tidlige morgenpassagertog fra Stratford (Liverpool Street på søndage) kørte til Epping eller Loughton indtil 1970.{{sfn|Croome|Jackson|1993|p=347}} Den enkeltsporede strækning fra Epping til Ongar blev elektrificeret i 1957{{sfn|Day|Reed|2010|p=149}} og derefter kørt som en shuttle-service med korte tube-tog. Med kun 100 passagerer per dag og underskud, lukkede strækningen dog i 1994, og benyttes nu kun af veteranbanen [[Epping Ongar Railway]].{{sfn|Day|Reed|2010|p=200}}

Central line var lukket mellem januar og marts 2003, efter at 32 passagerer blev såret, da et tog afsporede ved Chancery Lane pga. en motor faldt ned på sporet. Banen blev ikke fuldt genåbnet før juni.{{sfn|Day|Reed|2010|pp=214–215}}<ref>{{cite web |url= http://www.railwaysarchive.co.uk/documents/HSE_ChanceryLane2003_Final.pdf |title=Derailment at Chancery Lane, 25 January 2003 |date=marts 2006 |publisher=Health and Safety Executive}}</ref> I 2003 blev Central lines infrastruktur delvist privatiseret i et [[offentligt-privat partnerskab]], forvaltet af [[Metronet]]-konsortiet. Metronet blev sat under administration i 2007, og [[Transport for London]] overtog deres ansvarsområder.<ref>{{cite web |url= http://www.tfl.gov.uk/assets/downloads/london-underground-ppp-performance-report-2009-2010.pdf |title=PPP Performance Report |year=2010 |publisher=Transport for London |access-date=7. marts 2012 |pages=7–8}}</ref>

== Rute ==
=== Kort ===
{{wide image|Central line & London map.svg|900px|{{center|Central lines gennem [[London boroughs|Londons bydele]] og amtet [[Essex]]}}|center}}

=== Jernbanen ===
{{Central Line}}
Central line er 74 km lang og betjener 49 stationer.<ref name="Line Facts">{{cite web |url= http://www.tfl.gov.uk/corporate/modesoftransport/londonunderground/keyfacts/13164.aspx |title=Central line facts |publisher=Transport for London |access-date=1. december 2012}}</ref><ref name="Key Facts">{{cite web |title= Key facts |publisher= Transport for London |url= http://www.tfl.gov.uk/corporate/modesoftransport/londonunderground/1608.aspx |access-date=1. december 2012}}</ref> Banen er overvejende dobbelsporet og udvidet til tre spor på korte strækninger syd for Leytonstone og vest for White City. Intet spor deles med nogen anden bane, selvom nogle strækninger ligger parallelt med andre ruter. Den samlede sporlængde er 147,1 km, hvoraf 52,8 km er i tunnel.<ref name="Line Facts"/><ref name="map">{{cite web |url= http://carto.metro.free.fr/cartes/metro-london/ |title=Detailed London Transport Map |access-date=1. december 2012 |work=carto.metro.free.fr}}</ref> Sporet er elektrificeret med et firskinne-jævnstrømssystem, bestående af en central strømskinne med en strømtilførelse på −210 V og en skinne udenfor køreskinnerne på +420 V, hvilket giver en potentiel spændingsforskel på 630 V.<ref name="Martin2012">{{cite book |author= Martin, Andrew |title=Underground, Overground: A Passenger's History of the Tube |url= http://books.google.com/books?id=vh3n5WD_YqsC&pg=PT137 |access-date=7. december 2012 |date=26. april 2012 |publisher=Profile Books |location =London |isbn=978-1-84765-807-4 |pages=137–138}}</ref>

Enkeltsporsbanen nord for Epping, der lukkede i 1994, udgør nu [[veteranbane]]n [[Epping Ongar Railway]]. Per maj 2013 kører shuttletog i weekender mellem North Weald og Ongar og mellem North Weald og Coopersale.<ref>{{cite web |url=http://eorailway.co.uk/your-visit/timetables-and-fares/ |title=Timetable |publisher=Epping Ongar Railway |date=29. maj 2013 |access-date=29. maj 2013 |archive-date=22. oktober 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20171022040053/http://eorailway.co.uk/your-visit/timetables-and-fares/ |url-status=dead }}</ref> De standser ikke på [[Blake Hall Station|Blake Hall]], da stationens perroner blev fjernet efter stationens lukning i 1981, og de resterende bygninger er nu privat beboelse.

Strækningen mellem [[Leyton Station|Leyton]] og umiddelbart syd for [[Loughton Station|Loughton]] er den ældste jernbanelinjeføring i brug i det nuværende London Underground-system, efter at være åbnet 22. august 1856 af [[Eastern Counties Railway]] (ECR). Strækningen Loughton til [[Epping Station|Epping]] åbnede 24. april 1865 af ECR's efterfølger, [[Great Eastern Railway]] (GER), sammen med strækningen til Ongar. Hainault-loopet var oprindeligt størstedelen af [[Fairlop Loop|Fairlop-loopet]]. der blev åbnet af GER den 1. maj 1903.{{sfn|Brown|2012}}

Banen har tre udfletninger:
* Woodford Junction er en flad krydsningsstation
* nord for Leytonstone falder afgreningen til Newbury Park til ''tube''-tunneller under den ældre rute til Woodford
* vest for North Acton er der endnu en niveaufri udfletning, der adskiller banerne til Ealing Broadway og West Ruislip.<ref name=map/>

Banen har den korteste rulletrappe i London Underground-systemet, på [[Stratford Station|Stratford]] (tidligere på Chancery Lane), ved en stigning på 4,1 m,<ref>{{cite web|title=Key facts |url=http://www.tfl.gov.uk/corporate/modesoftransport/londonunderground/1608.aspx|work=Transport for London|publisher=Transport for London|access-date=22. november 2013}}</ref> og Stratford og Greenford er de eneste stationer, hvor rulletrapper fører passagerne op til togene. På [[Greenford Station|Greenford]] var systemets sidste rulletrappe med trætrin indtil den var udskiftet i marts 2014. De var fritaget fra brandregulativerne, da de var udenfor tunnelsystemet.<ref>{{cite web|url=http://www.ianvisits.co.uk/blog/2008/08/16/the-last-wooden-escalator|access-date=29. juni 2013|date=16. august 2008|title=The last wooden escalator}}</ref><ref>{{cite web|url=http://www.london24.com/news/transport/tube_s_only_wooden_escalator_to_carry_last_passengers_1_3419976|access-date=29. november 2014|date=11. marts 2014|title=Tube’s only wooden escalator to carry last passengers|archive-date=29. oktober 2014|archive-url=https://web.archive.org/web/20141029143253/http://www.london24.com/news/transport/tube_s_only_wooden_escalator_to_carry_last_passengers_1_3419976|url-status=dead}}</ref>

Banen har systemets højeste ''tube''-perroner, på [[Redbridge Station|Redbridge]], blot 7,9 m under vejen, og den skarpeste kurve, Caxton-kurven, mellem Shepherd's Bush og White City.<ref name="Line Facts"/>

{{-}}

== Stationer ==
=== Åbne stationer ===
{| class="wikitable sortable"
! Station !! Billede !! Åbnet/{{sfn|Rose|2007}}Driftsstart !! Gren !! Bemærkninger
|-
|[[West Ruislip Station|West Ruislip]] || [[Fil:West Ruislip stn building.JPG|100px|West Ruislip]] || 21. november 1948 || Ruislip-grenen || Forbindelse til National Rail-tog. Åbnet som Ruislip & Ickenham i 1906 af Great Western and Great Central Joint Committee (GW&GCJC), omdøbt West Ruislip (for Ickenham) i 1947; suffikset blev senere droppet.{{sfn|Leboff|1994|p=152}}
|-
|[[Ruislip Gardens Station|Ruislip Gardens]] || [[Fil:Ruislip Gardens stn entrance.JPG|100px|Ruislip Gardens]] || 21. november 1948 || Ruislip-grenen || Åbnet i 1934 af GW&GCJC, fjerntog ophørt 1958.{{sfn|Leboff|1994|p=117}}
|-
|[[South Ruislip Station|South Ruislip]] || [[Fil:South Ruislip stn building.JPG|100px|South Ruislip]] || 21. november 1948 || Ruislip-grenen || Forbindelse til National Rail-tog. Åbnet som Northolt Junction af GW&GCJC i 1908, omdøbt South Ruislip & Northolt Junction i 1932 og omdøbt i 1947.{{sfn|Leboff|1994|p=126}}
|-
|[[Northolt Station|Northolt]] || [[Fil:Northolt station building.JPG|100px|Northolt]] || 21. november 1948 || Ruislip-grenen || Erstattede en nærliggende GWR-station, der åbnede i 1907.{{sfn|Leboff|1994|p=126}}
|-
|[[Greenford Station|Greenford]] || [[Fil:Greenford station entrance.JPG|100px|Greenford]] || 30. juni 1947 || Ruislip-grenen || Forbindelse til National Rail-tog til [[West Ealing Station|West Ealing]], Ealing Broadway og Paddington. GWR-station åbnede i 1904.{{sfn|Leboff|1994|p=64}} Stationen var den eneste til at bevare en rulletrappe i træ, som blev fjernet i 2014.
|-
|[[Perivale Station|Perivale]] || [[Fil:Perivale station building.JPG|100px|Perivale]] || 30. juni 1947 || Ruislip-grenen || Åbnet af GWR som "Perivale Halt" i 1904, lukket 1915–20; Suffikset fjernet i 1922.{{sfn|Leboff|1994|p=108}}
|-
|[[Hanger Lane Station|Hanger Lane]] || [[Fil:Hanger Lane stn building.JPG|100px|Hanger Lane]] || 30. june 1947 || Ruislip-grenen ||
|- style="border-top:4px solid #ccc"
|[[Ealing Broadway Station|Ealing Broadway]] || [[Fil:EalingBroadway1.jpg|100px|Ealing Broadway]] || 3. august 1920 || Ealing-grenen || Skift for [[District line]] og fjerntog. Åbnet af [[District Railway]] i 1879, forbindelse til fjerntogsstation åbnet i 1965-66.{{sfn|Leboff|1994|p=42}}
|-
|[[West Acton Station|West Acton]] || [[Fil:West Acton stn building.JPG|100px|West Acton]] || 5. november 1923 || Ealing-grenen ||
|- style="border-top:4px solid #ccc"
|[[North Acton Station|North Acton]] || [[Fil:North Acton stn entrance.JPG|100px|North Acton]] || 5. november 1923 || Hovedstrækning || colspan=2| GWR-station åbnet i 1904, flyttet til den nuværende placering i 1913 og lukket i 1947.{{sfn|Leboff|1994|p=97}}
|-
|[[East Acton Station|East Acton]] || [[Fil:East Acton Tube Station.jpg|100px|East Acton]] || 3. august 1920 || Hovedstrækning || colspan=2| Højrekørsel ender umiddelbart sydøst for stationen.
|-
|[[White City Station|White City]] || [[Fil:White City stn entrance2.JPG|100px|White City]] || 23. november 1947 || Hovedstrækning || colspan=2| Togene kører i højre side gennem denne station
|-
|[[Shepherd's Bush Station (Central line)|Shepherd's Bush]] || [[Fil:Shepherd's Bush tube stn eastern entrance.JPG|100px|Shepherd's Bush]] || 30. juli 1900 || Hovedstrækning || colspan=2| Renoveret i 2008. Vest for stationen begynder højrekørsel.
|-
|[[Holland Park Station|Holland Park]] || [[Fil:Holland Park stn building.JPG|100px|Holland Park]] || 30. juli 1900 || Hovedstrækning || colspan=2|
|-
|[[Notting Hill Gate Station|Notting Hill Gate]] || [[Fil:NottingHillGate.jpg|100px|Notting Hill Gate]] || 30. juli 1900 || Hovedstrækning || colspan=2|Skift for [[Circle line|Circle]] og [[District line]]s
|-
|[[Queensway Station|Queensway]] || [[Fil:Queensway tube station.jpg|100px|Queensway]] || 30. juli 1900 || Hovedstrækning || colspan=2| Åbnet som Queens Road; omdøbt 1. september 1946
|-
|[[Lancaster Gate Station|Lancaster Gate]] || [[Fil:Lancaster Gate stn entrance.JPG|100px|Lancaster Gate]] || 30. juli 1900 || Hovedstrækning || colspan=2|
|-
|[[Marble Arch Station|Marble Arch]] || [[Fil:Marble Arch Underground Station.jpg|100px|Marble Arch]] || 30. juli 1900 || Hovedstrækning || colspan=2|
|-
|[[Bond Street Station|Bond Street]] || [[Fil:Bond Street stn entrance Oxford St.JPG|100px|Bond Street]] || 24. september 1900 || Hovedstrækning || colspan=2| Skift for [[Jubilee line]]
|-
|[[Oxford Circus Station|Oxford Circus]] || [[Fil:Oxford Circus tube station - Central Line Entrance.jpg|100px|Oxford Circus]] || 30. juli 1900 || Hovedstrækning || colspan=2|Skift for [[Bakerloo line|Bakerloo]] og [[Victoria line]]s
|-
|[[Tottenham Court Road Station|Tottenham Court Road]] || [[Fil:Tottenham Court Road stn main entrance under refurb Oct 09.JPG|100px|Tottenham Court Road]] ||30. juli 1900 || Hovedstrækning || colspan=2| Skift for [[Northern line]]. Åbnet som Oxford Street; omdøbt 9. marts 1908
|-
|[[Holborn Station|Holborn]] || [[Fil:Holborn Tube Station - April 2006.jpg|100px|Holborn]] || 25. september 1933 || Hovedstrækning || colspan=2| Oprindeligt åbnet som [[Piccadilly line|Piccadilly]]-station den 15. december 1906. Central line-perroner åbnede senere og stationen blev omdøbt Holborn (Kingsway); suffikset blev senere droppet.
|-
|[[Chancery Lane Station|Chancery Lane]] || [[Fil:Chancery Lane stn northeast entrance.JPG|100px|Chancery Lane]] || 30. juli 1900 || Hovedstrækning || colspan=2| Omdøbt til Chancery Lane (Grays Inn) d. 25. juni 1934; suffikset blev senere droppet
|-
|[[St. Paul's Station|St. Paul's]] || [[Fil:St Paul's stn entrance2.JPG|100px|St. Paul's]] || 30. juli 1900 || Hovedstrækning || colspan=2| Åbnet som Post Office; omdøbt d 1. februar 1937
|-
|[[Bank-Monument Station|Bank]] || [[Fil:Bankwbankofengland.jpg|100px|Bank]] || 30. juli 1900 || Hovedstrækning || colspan=2|Skift for [[Circle line|Circle]], [[District line|District]], [[Northern line|Northern]] og [[Waterloo & City line]]s og [[Docklands Light Railway|DLR]]
|-
|[[Liverpool Street Station|Liverpool Street]] || [[Fil:Liverpool Street Underground concourse entr.JPG|100px|Liverpool Street]] || 28. juli 1912 || Hovedstrækning || colspan=2|Skift for [[Circle line|Circle]], [[Hammersmith & City line|Hammersmith & City]] og [[Metropolitan line|Metropolitan]] lines.
|-
|[[Bethnal Green Station|Bethnal Green]] || [[Fil:Bethnal Green stn southwest entrance.JPG|100px|Bethnal Green]] || 4. december 1946 || Hovedstrækning || colspan=2|
|-
|[[Mile End Station|Mile End]] || [[Fil:Mile End stn entrance.JPG|100px|Mile End]] || 4. december 1946 || Hovedstrækning || colspan=2|Skift for District og Hammersmith & City lines. Åbnet i 1902 for District Railway-tog.{{sfn|Leboff|1994|p=92}}
|-
|[[Stratford Station|Stratford]] || [[Fil:Stratford Station London UK.jpg|100px|Stratford]] || 4. december 1946 || Hovedstrækning || colspan=2|Skift for [[Jubilee line]], [[London Overground]], [[Docklands Light Railway|DLR]] og National Rail-tog. Åbnet af [[Eastern Counties Railway]] (ECR) i 1839.{{sfn|Leboff|1994|p=160}}
|-
|[[Leyton Station|Leyton]] || [[Fil:Leyton stn building.JPG|100px|Leyton]] || 5. maj 1947 || Hovedstrækning || colspan=2|Åbnet som Low Leyton af ECR i 1856, omdøbt i 1868.{{sfn|Leboff|1994|p=86}}
|-
|[[Leytonstone Station|Leytonstone]] || [[Fil:Leytonstone east entrance.JPG|100px|Leytonstone]] || 5. maj 1947 || Hovedstrækning || colspan=2|Åbnet af ECR i 1856.{{sfn|Leboff|1994|p=87}}
|- style="border-top:4px solid #ccc"
|[[Wanstead Station|Wanstead]] || [[Fil:Wanstead station building northwest.JPG|100px|Wanstead]] || 14. december 1947 || Hainault-loop || Under krigen benyttet som beskyttelsesrum og tunnellerne som ammunitionsfabrik for Plessey Electronics.
|-
|[[Redbridge Station|Redbridge]] || [[Fil:Redbridge station entrance east.JPG|100px|Redbridge]] || 14. december 1947 || Hainault-loop || Under krigen blev de fuldendte tunneller ved Redbridge benyttet af Plessey som flykomponentfabrik.
|-
|[[Gants Hill Station|Gants Hill]] || [[Fil:Gants Hill stn southwest entrance.JPG|100px|Gants Hill]] || 14. december 1947 || Hainault-loop || Under krigen benyttet som beskyttelsesrum og tunnellerne som ammunitionsfabrik for Plessey Electronics.
|-
|[[Newbury Park Station|Newbury Park]] || [[Fil:Newbury Park Tube station.jpg|100px|Newbury Park]] || 14. december 1947 || Hainault-loop || Åbnet i 1903 på GER's [[Fairlop Loop]].{{sfn|Leboff|1994|p=96}}
|-
|[[Barkingside Station|Barkingside]] || [[Fil:Barkingside station building.JPG|100px|Barkingside]] || 31. maj 1948 || Hainault-loop || Åbnet i 1903 på GER's Fairlop Loop, lukket 1916–19.{{sfn|Leboff|1994|p=18}}
|-
|[[Fairlop Station|Fairlop]] || [[Fil:Fairlop station building.JPG|100px|Fairlop]] || 31. maj 1948 || Hainault-loop || Åbnet i 1903 på GER's Fairlop Loop.{{sfn|Leboff|1994|p=54}}
|-
|[[Hainault Station|Hainault]] || [[Fil:Hainault stn building.JPG|100px|Hainault]] || 31. may 1948  || Hainault-loop || Åbnet i 1903 på GER's Fairlop Loop, lukket 1908–30.{{sfn|Leboff|1994|p=65}}
|-
|[[Grange Hill Station|Grange Hill]] || [[Fil:Grange Hill stn entr.JPG|100px|Grange Hill]] || 21. november 1948 || Hainault-loop || Åbnet i 1903 på GER's Fairlop Loop.{{sfn|Leboff|1994|p=63}}
|-
|[[Chigwell Station|Chigwell]] || [[Fil:Chigwell stn building.JPG|100px|Chigwell]] || 21. november 1948 || Hainault-loop || Åbnet i 1903 på GER's Fairlop Loop.{{sfn|Leboff|1994|p=54}}
|-
|[[Roding Valley Station|Roding Valley]] || [[Fil:Roding Valley stn building.JPG|100px|Roding Valley]] || 21. november 1948 || Hainault-loop || Togene fortsætter til Woodford. Åbnet i 1936 af LNER på Fairlop Loop.{{sfn|Leboff|1994|p=115}}
|- style="border-top:4px solid #ccc"
|[[Snaresbrook Station|Snaresbrook]] || [[Fil:Snaresbrook station building.JPG|100px|Snaresbrook]] || 14. december 1947 || Epping-grenen || colspan=2| Åbnet som Snaresbrook & Wanstead af ECR i 1856, omdøbt Snaresbrook for Wanstead i 1929, omdøbt ved overdragelsen til Central line.{{sfn|Leboff|1994|p=86}}
|-
|[[South Woodford Station|South Woodford]] || [[Fil:South Woodford entrance east.JPG|100px|South Woodford]] || 14. december 1947 || Epping-grenen || colspan="2" | Åbnet af ECR i 1856 som George Lane, og omdøbt South Woodford (George Lane) i 1937, nuværende navn fra 1950. "(George Lane)" fremgår stadig på nogle af perronens [[London Underground#Rondel|rondeller]].{{sfn|Leboff|1994|p=127}}
|-
|[[Woodford Station|Woodford]] || [[Fil:Woodford Station.jpg|100px|Woodford]] || 14. december 1947 || Epping-grenen/Hainault-loop || colspan=2| Åbnet af ECR i 1856.{{sfn|Leboff|1994|p=87}}
|- style="border-top:4px solid #ccc"
|[[Buckhurst Hill Station|Buckhurst Hill]] || [[Fil:Buckhurst Hill stn building.JPG|100px|Buckhurst Hill]] || 21. november 1948 || Epping-grenen || colspan=2| Åbnet enkeltsporet af ECR i 1856, flyttet en andelse ved banens udvidelse i 1881-82.{{sfn|Leboff|1994|p=27}}
|-
|[[Loughton Station|Loughton]] || [[Fil:Loughton station building.JPG|100px|Loughton]] || 21. november 1948 || Epping-grenen || colspan=2| Åbnet af ECR i 1856, flyttet da banen var forlænget til Ongar i 1865, og igen i 1940.{{sfn|Leboff|1994|p=87}}
|-
|[[Debden Station|Debden]] || [[Fil:Debden Tube Station.jpg|100px|Debden]] || 25. september 1949 || Epping-grenen || colspan=2| Åbnet af GER i 1865 som Chigwell Road, omdøbt Chigwell Lane senere samme år. Lukket 1916–19, navn ændret ved overdragelsen til Central line.{{sfn|Leboff|1994|p=41}}
|-
|[[Theydon Bois Station|Theydon Bois]] || [[Fil:Theydon Bois stn building.JPG|100px|Theydon Bois]] || 25. september 1949 || Epping-grenen || colspan=2| Åbnet af GER i 1865 som Theydon, omdøbt senere samme år.{{sfn|Leboff|1994|p=134}}
|-
|[[Epping Station|Epping]] || [[Fil:Epping tube station.JPG|100px|Theydon Bois]] || 25. september 1949 || Epping-grenen || colspan=2| Åbnet af GER i 1865.{{sfn|Leboff|1994|p=53}}
|}

=== Tidligere stationer ===
* [[Denham Station|Denham]]; aldrig tilsluttet. Denham-forlængelsen blev annulleret pga. beliggenhed i et afsides område inden i Metropolitan Green Belt.
* [[Harefield Road Station|Harefield Road]]; aldrig åbnet. Denham-forlængelsen blev annulleret pga. beliggenhed i et afsides område inden i Metropolitan Green Belt.
* [[Wood Lane Station (Central line)|Wood Lane]]; lukket 22. november 1947{{sfn|Rose|2007}}
* [[British Museum Station|British Museum]]; lukket 24. september 1933{{sfn|Rose|2007}}
* [[North Weald Station|North Weald]]; betjent af Central line første gang 25. september 1949,{{sfn|Rose|2007}} ved overtage af Great Eastern Railway (GER)'s betjening. Den lukkede 30. september 1994.{{sfn|Rose|2007}}
* [[Blake Hall Station|Blake Hall]]; betjent af Central line første gang 25. september 1949. Stationen lukkede 31. oktober 1981.{{sfn|Rose|2007}}
* [[Ongar Station|Ongar]]; betjent af Central line første gang 25. september 1949,{{sfn|Rose|2007}} ved overtage af GER's betjening. Den lukkede 30. september 1994.{{sfn|Rose|2007}}

== Rullende materiel ==
=== Tidligere rullende materiel ===
[[Fil:Central London Railway 1903 stock motor car.png|thumb|Bank Station i 1903 med de oprindelige elektriske togsæt]]
Da jernbanen åbnede i 1900 blev den betjent af personvogne trukket af elektriske lokomotiver, med passagerer stigende ombord gennem gitterdøre i hver ende. Lokomotiverne havde en stor uaffjedret vægt, der forårsagede vibrationer, som kunne mærkes i bygningerne over ruten. Efter en efterforskning af Board of Trade blev personvognene i 1903 tilpasset som bivogne i de nydannede [[Elektrisk togsæt|elektriske togsæt]] med nye motorvogne.{{sfn|Bruce|1988|pp=25–29}} [[London Underground 1900/1903-materiel|Central London Railway-togene]] kørte normalt med seks vogne, fire bivogne og to motorvogne, selvom nogle bivogne senere blev udstyret med styreudstyr, så togene kunne udgøres af 3 vogne.{{sfn|Bruce|1988|p=30}} Arbejdet med en forlængelse til [[Ealing Broadway Station|Ealing Broadway]] begyndte i 1912, og nye mere kraftfulde motorvogne blev bestilt. Disse ankom i 1915, men forlængelsens færdiggørelse blev forsinket pga. udbruddet af 1. verdenskrig, og vognene hensat. I 1917 blev de udlånt til [[Bakerloo line]], hvor de kørte på den nyligt åbnede forlængelse til [[Watford Junction Station|Watford Junction]]. De returnerede i 1920-21 og udgjorde sammen med bivognene fra de oprindelige vogne Ealing-materiellet.{{sfn|Bruce|1988|pp=31–33}} I 1925–28 blev togene ombygget, hvor gitterdørene blev erstattet af luftdrevne døre, hvorved antallet af togfører kunne reduceres til to.{{sfn|Croome|Jackson|1993|pp=201–202}} Efter ombygning af Central London Railway-tunnellerne blev togene erstattet af [[London Underground Standard-materiel|Standard-materiel]] overført fra andre baner, og de sidste af de oprindelige tog blev taget ud af drift i 1939.{{sfn|Croome|Jackson|1993|pp=247–248}}
[[Fil:Epping Station auto-train geograph-2988854-by-Ben-Brooksbank.jpg|thumb|left|Standard-materiel bag et dampdrevet styrevognstog på Epping i 1957]]
Standard-materiellet kørte som 6-vognstog indtil 1947, hvor 8-vognstog blev mulige efter [[Wood Lane Station|Wood Lane]] blev erstattet af en ny station ved [[White City Station|White City]]. Flere vogne blev overført fra andre baner, da de var erstattet af [[London Underground 1938-materiel|1938-materiel]].{{sfn|Bruce|1988|pp=71–72}} I begyndelsen af 1960'erne var der en plan om at udstyre Piccadilly line med nye tog og overføre dennes nyere Standard-materiel til Central line for at erstatte de ældre vogne der, hvoraf nogle havde været opbevaret udendørs under [[2. verdenskrig]] og var blevet mere og mere upålideligt.{{sfn|Croome|Jackson|1993|pp=313, 318}} Efter de første leverancer af [[London Underground 1959-materiel|1959-materiel]] blev sat i drift på Piccadilly line, blev det dog besluttet at overføre dette materiel til Central line sammen med ekstra ikke-trækkende motorvogne til forlængelse af togene fra 7 vogne til 8 vogne. [[London Underground 1962-materiel|1962-materiel]] blev bestilt for at frigive [[London Underground 1959-materiel|1959-materiellet]] til Piccadilly line. Det sidste Standard-materiel kørte på Central line i 1963,{{sfn|Croome|Jackson|1993|p=328}} og i maj 1964 var al 1959-materiel frigivet til Piccadilly line.{{sfn|Bruce|1988|p=92}}

Den enkeltsporede strækning fra Epping til Ongar blev ikke elektrificeret før 1957, hvortil at ruten blev opereret med styrevognstog, personvogne koblet på et damplokomotiv, der kunne køres fra begge ender, hyret fra British Railways, og et eksperimentelt AEC-letvægts[[dieseltogsæt]] med 3 vogne, der opererede dele af shuttleforbindelsen mandage-fredage i juni 1952.{{sfn|Day|Reed|2010|p=149}} Efter elektrificeringen var to-vognssæt af [[London Underground 1935-materiel|1935-materiel]] benyttet,{{sfn|Bruce|1988|p=76}} og senere erstattet af 4-vognssæt af 1962-materiel, specielt modificeret til at klare den begrænsede spænding.{{kilde mangler|dato=september 2016}} Strækningen lukkede i 1994, og er nu veteranbanen [[Epping Ongar Railway]].

En shuttle kørte på strækningen fra [[Hainault Station|Hainault]] til [[Woodford Station|Woodford]] efter et af [[London Underground 1960-materiel|1960-materiellet]] var blevet modificeret til at teste [[automatic train operation]]-systemet, der skulle benyttes på [[Victoria line]]. Da hvert 1967-materiel var leveret, kørte det i tests i tre uger på shuttleforbindelsen.{{sfn|Croome|Jackson|1993|p=338}}

=== Nuværende tog ===
Da signalsystemet på Central line skulle udskiftet i slutningen af 1980'erne, blev det besluttet at fremskynde udskiftningen af 1962-materiellet, der ellers skulle udskiftes omtrent samtidig med 1959-materiellet. Signalsystemet blev erstattet med en opdateret udgave af [[Automatic Train Operation]] (ATO)-system benyttet på Victoria line, banens traktionsforsyning boostet og nye tog byyget.{{sfn|Croome|Jackson|1993|p=470}} Prototypetog blev bygget med to dobbelt- og to enkeltdøre monteret på ydersiden af hver af togets vogne og med elektronisk traktionsudstyr, der gav regenerativ og reostatisk bremsning.{{sfn|Croome|Jackson|1993|pp=471–473}}

I overensstemmelse med denne plan blev de første 8-vognstog af [[London Underground 1992-materiel|1992-materiellet]] indsat i drift i 1993,{{sfn|Day|Reed|2010|p=198}}<ref name="RSI">{{cite web|title=Rolling Stock Information Sheets |url= http://www.tfl.gov.uk/assets/downloads/foi/Rolling_stock_Data_Sheet_2nd_Edition.pdf|access-date=26. november 2012 |publisher= London Underground}}</ref> og imens de nødvendige signalarbejder for ATO blev udført, blev enmandsbetjening indfaset mellem 1994 og 1995.{{sfn|Day|Reed|2010|p=200}} [[Automatic Train Protection]] blev implementeret 1995–97 og ATO 1999–2001, med et centraliseret kontrolcenter i Vestlondon.<ref name="Line Facts" />

=== Depoter ===
Der er tre depoter: West Ruislip ({{Coord|51|33|51|N|0|25|37|W|region:GB_type:railwaystation|name=West Ruislip Depot}}), Hainault ({{Coord|51|36|29|N|0|5|37|E|region:GB_type:railwaystation|name=Hainault Depot}}) og White City ({{Coord|51|30|25|N|0|13|21|W|region:GB_type:railwaystation|name=White City Depot}}).<ref name="Tfl Key Facts">{{cite web |url= http://www.tfl.gov.uk/corporate/modesoftransport/londonunderground/1608.aspx |title=London Underground Key Facts |publisher=Transport for London |date=n.d. |access-date=21. maj 2008}}</ref> Depoterne ved Ruislip og Hainault var fuldendt i 1939. Under 2. verdenskrig blev antiluftskyts lavet på Ruislip-depotet og [[U.S. Army Transportation Corps]] monterede rullende materiel ved Hainault mellem 1943 og 1945.{{sfn|Croome|Jackson|1993|pp=294–295}}
{{-}}

== Betjeninger ==
Udenfor myldretiden betjener Central line som følger:
* 9 tog pr. time mellem West Ruislip og Epping
* 3 tog pr. time mellem Northolt og Loughton
* 9 tog pr. time mellem Ealing Broadway og Newbury Park
** 6 tog pr. time der fortsætter videre fra Newbury Park til Hainault
* 3 tog pr. time mellem White City og Hainault (via Newbury Park)
* 3 tog pr. time mellem Hainault og Woodford

i alt 24 tog i timen mellem White City og Leytonstone.

Fra 19. august 2016 er der nattogsbetjening mellem Ealing Broadway og Hainault fredage og lørdage aftener.

I september 2013 blev frekvensen i morgenspidstimen øget til 34 tog i timen, hvilket gør banen til den mest intensive togbetjening i Storbritannien.<ref>{{cite web |url= http://www.tfl.gov.uk/corporate/projectsandschemes/18075.aspx |publisher= Transport for London |title= Tube improvement plan: Central line |date=n.d. |access-date=8. januar 2014}}</ref> Tidligere havde [[Victoria line]] denne rekord med 33 tog i timen.

== Fremtidige og annullerede planer ==
Nær West Ruislip-depotet krydser Central line over Uxbridge-grenen (delt af Metropolitan og Piccadilly lines), og et enkelt spor, der forbinder de to ruter blev etableret i 1973. [[Hillingdon]] Bydelsråd har lobbyet TfL til at omlægge nogle eller alle Central line-tog langs denne til [[Uxbridge Station|Uxbridge]], da [[West Ruislip Station]] er beliggende i en stille forstad og [[Uxbridge (London)|Uxbridge]] er et mere tætbefolket regionalt centrum. TfL har fastslået at forbindelsen vil være umulig indtil Metropolitan lines signalsystem bliver opgraderet i 2017.<ref>{{cite news |url= http://www.uxbridgegazette.co.uk/west-london-news/local-uxbridge-news/2011/06/17/extending-central-line-to-uxbridge-will-cut-traffic-113046-28897325/ |author=Coombs, Dan |work=Uxbridge Gazette |title= 'Extending Central Line to Uxbridge will cut traffic' |date=17. juni 2011 |archive-url= https://web.archive.org/web/20110809004014/http://www.uxbridgegazette.co.uk/west-london-news/local-uxbridge-news/2011/06/17/extending-central-line-to-uxbridge-will-cut-traffic-113046-28897325/ |archive-date=9. august 2011}}</ref>

Central line var den første Underground-bane, der blev gennemrenoveret i begyndelsen af 1990'erne, inklusive indsættelse af nyt rullende materiel.<ref>{{cite web |url= http://www.tfl.gov.uk/corporate/projectsandschemes/18075.aspx |publisher=Transport for London |title=Tube upgrade plan: Central line |date=n.d. |access-date=11. april 2012}}</ref> En ny generation af tog for de dybtliggende ''tube''-baner er planlagt for midten af 2020'erne, begyndende med Piccadilly line og efterfulgt af Central line.<ref>{{cite web |publisher= Transport for London |date= december 2013 |url= http://www.tfl.gov.uk/assets/downloads/corporate/tfl-business-plan-december-2013.pdf |title= Business Plan 2013 |page=35}}</ref>

I planerne for den foreslåede [[Crossrail 2]]-bane, gående fra Sydvest- til Nordøstlondon og med forventet åbning i 2030, indgik i en årrække overtagelse af Epping-grenen mellem Leytonstone og Epping fra Central line.<ref>{{cite web |archive-url= https://web.archive.org/web/20070630153647/http://www.crossrail.co.uk/80256B090053AF4C/Files/chelsea-hackneyline/$FILE/chl+safeguarding+plans+introduction.pdf |url= http://www.crossrail.co.uk/80256B090053AF4C/Files/chelsea-hackneyline/$FILE/chl+safeguarding+plans+introduction.pdf |archive-date=30. juni 2007 |title= Chelsea-Hackney Line Safeguarding Directions |date=5. marts 2007 |publisher=Cross London Rail Links}}</ref> Per 2013 indebærer banens foretrukne rutealternativer ikke længere dette forslag.<ref name="londonfirstreport">{{cite web |url=http://londonfirst.co.uk/wp-content/uploads/2013/02/LF_CROSSRAIL2_REPORT_AW_Single_Pages.pdf |title=Crossrail 2: Supporting London's Growth |date=februar 2013 |publisher=London First |access-date=18. februar 2013 |archive-date=19. oktober 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20161019234108/http://londonfirst.co.uk/wp-content/uploads/2013/02/LF_CROSSRAIL2_REPORT_AW_Single_Pages.pdf |url-status=dead }}</ref>

Central line løber direkte under [[Shoreditch High Street Station]] og en skiftestation har været et lokalt ønske siden åbningen i 2010. The station would lie between Liverpool Street and Bethnal Green, one of the longest gaps between stations in central London. Stationen ville ligge mellem Liverpool Street og Bethnal Green, som er en af de længste mellemrum mellem stationer i det centrale London. Selvom der ville være mange fordele ved denne skiftestation, blev det udelukket på grund af omkostninger, de forstyrrelser der vil forårsages på Central line under anlægget og fordi perronerne vil være for tæt på sidespor på Liverpool Street.<ref>{{cite web|last1=Hawkins|first1=John|title=Meeting Reports: The East London Line Extension|url=http://lurs.org.uk/documents/pdf09/sept/meeting_reports.pdf|website=London Underground Railway Society}}</ref>

Udviklerne af businessparken ''First Central'' i [[Park Royal]], Vestlondon planlagde en ny station mellem [[North Acton Station|North Acton]] og [[Hanger Lane Station|Hanger Lane]]. Denne ville betjene businessparken og medføre skiftemulighed til [[Park Royal Station]] på [[Piccadilly line]] i gåafstand.<ref>{{Cite web |url=http://www.firstcentral.co.uk/ |title=First Central Business Park |access-date=20. december 2009 |archive-date=29. september 2007 |archive-url=https://web.archive.org/web/20070929083311/http://www.firstcentral.co.uk/ |url-status=dead }}</ref> Dette er ikke aktivt blevet søgt opnået. London Underground har sagt, at transportfordelene for en Park Royal Station på Central line ikke er tilstrækkeligt høje til at retfærdiggøre anlægsomkostningerne.<ref>{{cite web|url=http://www.brent.gov.uk/tps.nsf/Files/LBBA-674/$FILE/London%20Regional%20Diageo%20Cov%20Let.pdf|date=20. oktober 2009|title=Proposed Park Royal Central Line station|access-date=21. maj 2012}}</ref>

== Referencer ==

=== Noter ===
{{notelist}}
{{Reflist|30em}}

=== Bøger ===
* {{cite book|last=Brown|first=Joe |title=London Railway Atlas |edition=3rd|date=1. oktober 2012|publisher=Ian Allan Publishing|isbn=978-0-7110-3728-1}}
* {{Cite book |last=Badsey-Ellis |first=Antony |title=London's Lost Tube Schemes |publisher=Capital Transport |isbn=1-85414-293-3 |year=2005}}
* {{cite book |first=J Graeme|last=Bruce |title=The London Underground Tube Stock |url=https://archive.org/details/londonundergroun0000bruc|publisher=Ian Allan
 |location=Shepperton |year=1988 |isbn=0-7110-1707-7 }}
* {{cite book|last1=Croome|first1=D.|last2=Jackson|first2=A|title=Rails Through The Clay — A History Of London's Tube Railways|edition=2nd|year=1993|publisher=Capital Transport|isbn=1-85414-151-1}}
* {{cite book|last1=Day|first1=John R|last2=Reed|first2=John |title=The Story of London's Underground|edition=11th|year=2010| orig-year=1963 |publisher=Capital Transport|isbn=978-1-85414-341-9}}
* {{cite book |last=Green|first=Oliver |year=1987 |title=The London Underground&nbsp;— An illustrated history |url=https://archive.org/details/londonundergroun0000gree|publisher=[[Ian Allan Publishing|Ian Allan]] |isbn=0-7110-1720-4 }}
* {{cite book |last=Horne |first=Mike A.C. |year=1987 |title=The Central Line: A Short History |location=North Finchley |publisher=Douglas Rose |isbn=1-870354-01-X |oclc=59844512 |ol=12070417M  }}
* {{cite book|last=Leboff|first=David |title=London Underground Stations|year=1994|publisher=Ian Allan|isbn=978-0-7110-2226-3}}
* {{cite book|last=Rose|first=Douglas|title=The London Underground: A Diagrammatic History|edition=8th|date=december 2007|orig-year=1980|publisher=Capital Transport|isbn=978-1-85414-315-0}}

== Eksterne henvisninger ==
* [http://www.tfl.gov.uk/tfl/corporate/modesoftransport/tube/linefacts/?line=central Central line] – London Underground side med banefacts og kort historie
* [http://www.davros.org/rail/culg/central.html Clive's Underground Line Guide]
* [http://homepage.ntlworld.com/clivebillson/tube/tube.html#1914small En historie om Londons Tube Maps – Tube map fra 1914 viser forslået forlængelse til Gunnersbury] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070815041850/http://homepage.ntlworld.com/clivebillson/tube/tube.html#1914small |date=15. august 2007 }}
* [http://www.eorailway.co.uk Epping Ongar Railway] – Firmaet, der pt. ejer Epping and Ongar-grenen og kører tog herpå.

[[Kategori:London Underground-linjer]]
[[Kategori:Transport i London]]
[[Kategori:Etableret i 1900]]
Skabeloner der er brugt på denne side:
Skabelon:- (vis kildekode) (beskyttet)
Skabelon:Artikel eller andet (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:BS-2 (redigér)
Skabelon:BS-map (redigér)
Skabelon:BS-map/map (redigér)
Skabelon:BS-overlap (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:BS1-2 (redigér)
Skabelon:BS10-2 (redigér)
Skabelon:BS2-2 (redigér)
Skabelon:BS3-2 (redigér)
Skabelon:BS4-2 (redigér)
Skabelon:BS5-2 (redigér)
Skabelon:BS6-2 (redigér)
Skabelon:BS7-2 (redigér)
Skabelon:BS8-2 (redigér)
Skabelon:BS9-2 (redigér)
Skabelon:BSpx (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:BSrow-2 (redigér)
Skabelon:BSsplit (redigér)
Skabelon:BSto (redigér)
Skabelon:Bredt billede (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Center (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Central Line (redigér)
Skabelon:Cite book (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Cite news (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Cite web (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Coord (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:DLR farve (redigér)
Skabelon:Efn (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Fix (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Frac (redigér)
Skabelon:Hlist/styles.css (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Infoboks (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Infoboks jernbanestrækning (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Kilde mangler (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Kilde nyheder (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Klik (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:LUL baner (redigér)
Skabelon:LUL color (redigér)
Skabelon:LUL farve (redigér)
Skabelon:LondonGazette (redigér)
Skabelon:London Gazette (redigér)
Skabelon:Navbar (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Notelist (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Rail-interchange (redigér)
Skabelon:Reflist (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Reflist/styles.css (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Rint (redigér)
Skabelon:Sfn (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Station (redigér)
Skabelon:Stn (redigér)
Skabelon:Superimpose2/base (redigér)
Skabelon:Superimpose5 (redigér)
Skabelon:Webarchive (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Wide image (redigér)
Modul:Arguments (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Citation/CS1 (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Citation/CS1/COinS (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Citation/CS1/Configuration (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Citation/CS1/Date validation (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Citation/CS1/Identifiers (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Citation/CS1/Utilities (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Citation/CS1/Whitelist (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Citation/CS1/styles.css (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Color contrast (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Modul:Color contrast/colors (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Modul:Coordinates (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Coordinates/styles.css (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Footnotes (vis kildekode) (semibeskyttet)
Modul:Infoboks (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Infoboks/styles.css (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:InfoboxImage (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Math (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Navbar (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Navbar/configuration (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Navbar/styles.css (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Routemap (redigér)
Modul:Tjek for ukendte parametre (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Webarchive (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Returnér til Central line.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Central_line"