Se kilde til Antarktis

Du har ikke rettigheder til at redigere denne side af følgende grund:

Din IP-adresse er inden for et interval blevet blokeret på alle Wikimedia Foundation-wikier.

Blokeringen blev foretaget af ‪EPIC‬. Begrundelsen er Open proxy/Webhost: See the help page if you are affected.

Start af blokering: 2. jul. 2024, 09:48
Udløb af blokering: 2. jul. 2025, 09:48

Din nuværende IP-adresse er 206.189.44.186. Det blokerede interval er 206.189.32.0/20.

Inkluder alle ovenstående detaljer i forespørgsler du gør. Hvis du mener, at du er blevet blokeret ved en fejl, kan du finde yderligere oplysninger og instruktioner i den globale politik Ingen åbne proxyer.

Du kan også diskutere blokeringen ved at lægge en anmodning om gennemgang på Meta-Wiki. ⧼wikimedia-globalblocking-blockedtext-mistake-e-mail-steward⧽

Du kan se og kopiere kildeteksten for denne side

{{visgeolinks}}
[[Fil:Antarctica (orthographic projection).svg|thumb|Antarktis beliggenhed.]]
[[Fil:Antarctica.jpg|thumb|Antarktis med sydpolen.]]

'''Antarktis''' er et [[kontinent]] hvis midte ligger tæt på den [[geografi]]ske [[sydpolen|sydpol]]. Ligesom [[Arktis]] har Antarktis lave [[temperatur]]er året rundt, især i vinterperioden omkring juni måned, hvor der er mørkt døgnet rundt. Om sommeren omkring december måned er der lyst døgnet rundt.

Antarktis blev opdaget i slutningen af [[januar]] [[1820]]. Der er diskussion om, hvem der var først: englænderen [[Edward Bransfield]], russeren [[Fabian von Bellingshausen]] eller amerikaneren [[Nathaniel Palmer]]. Nordmanden [[Roald Amundsen]] nåede [[Sydpolen]] den 14. december 1911 efter et kapløb med en britisk [[sydpolsekspeditioner#Terra Nova-ekspeditionen|ekspedition]] ledet af [[Robert Falcon Scott|Robert F. Scott]].

<gallery>
File: 061212-nordkapp.jpg
File:GletscherMM.jpg
File:Fryxellsee Opt.jpg
File:Mount Erebus Aerial 2.jpg
File:Aurore australe - Aurora australis.jpg
</gallery>

== Etymologi ==
Antarktis kommer fra {{lang-el|Ant-Arktikos}} som betyder 'modsat bjørnen'. De gamle grækere kunne se stjernebilledet [[Lille Bjørn]] med [[Nordstjernen]] mod nord og kaldte det område der måtte være mod nord for ''Arktikos'' ([[Arktis]]). Græskkyndige har i nyere tid defineret navnene som betegnelser for [[Nordpolen|Nord-]] og [[Sydpolen]].

== Historie ==
Troen på eksistensen af et ''[[Terra Australis]]'' - et enormt kontinent langt syd på kloden som "balancerer" de nordlige lande i [[Europa]], samt Asien og [[Nordafrika]] - har eksisteret siden [[Ptolemaios]]' tid (1. århundrede e.Kr.), som fremlagde idéen om at bevare [[symmetri]]en for alle kendte [[landområde]]r i verden. Fremstillinger af et stort sydlig landområde var almindelig på kort som [[Piri Reis-kortet]] fra [[Det Osmanniske Rige]] i begyndelsen af det 16. århundrede. Endnu henimod slutningen af det 17. århundrede, efter at opdagere fandt ud af at Sydamerika og [[Australien]] ikke var en del af myten om "Antarktis", troede geografer, at kontinentet var meget større end dets faktiske størrelse.

Det er generelt accepteret, at den [[Rusland|russiske]] ekspedition i [[1820]] ledet af [[Michail Lazarev]] og [[Fabian Gottlieb von Bellingshausen]] var den første, som bekræftede kontinentets eksistens. Imidlertid forblev kontinentet for det meste forsømt gennem resten af det 19. århundrede på grund af stedets ugæstmilde miljø, isolation og mangel på ressourcer.

Norske [[Ingrid Christensen]] satte som den første kvinde fod på det antarktiske hovedland i 1937. Danske [[Caroline Mikkelsen]] satte som den første kvinde fod på Antarktisk jord i 1935. Det var dog sandsynligvis på en ø ud for kysten og Christensen regnes derfor oftest som værende den første kvinde på Antarktis.<ref>{{Cite web|url=http://www.ats.aq/devPH/apa/ep_protected_detail.aspx?type=1&id=146&lang=e|title=HSM-72|website=ats.aq|publisher=Area Protection and Management|access-date=2016-07-10|archive-url=https://web.archive.org/web/20190207015257/http://www.ats.aq/devPH/apa/ep_protected_detail.aspx?type=1&id=146&lang=e|archive-date=7. februar 2019|url-status=dead}}</ref><ref name="atcm">{{cite web|url=http://www.ats.aq/documents/ATCM35/WW/atcm35_ww003_e.pdf|title=List of Historic Sites and Monuments approved by the ATCM (2012)|year=2012|publisher=Antarctic Treaty Secretariat|access-date=2014-01-05}}</ref><ref>[http://journals.cambridge.org/action/displayAbstract?fromPage=online&aid=5426736 Klarius Mikkelsen's 1935 landing in the Vestfold Hills, East Antarctica: some fiction and some facts], in the ''[[Polar Record]]'', Volume 34 / Issue 191 / October 1998, pp. 293–304, from [[Cambridge University Press]]</ref><ref>{{Cite journal|last1=Norman|first1=F.I.|last2=Gibson|first2=J.A.E.|last3=Jones|first3=R.T.|last4=Burgess|first4=J.S.|date=2002-10-01|title=Klarius Mikkelsen's landing site: some further notes on the 1935 Norwegian visit to the Vestfold Hills, East Antarctica|url=http://journals.cambridge.org/article_S0032247400018015|journal=Polar Record|volume=38|issue=207|pages=323–328|doi=10.1017/S0032247400018015|s2cid=129578857 |issn=1475-3057}}</ref>

[[Antarktistraktaten|Antarktis-traktaten]] blev underskrevet i [[1959]] af tolv lande; nu er der 45 lande, som har tiltrådt traktaten. Denne traktat forbyder militære aktiviteter og minedrift efter mineraler og støtter videnskabelig forskning, samt beskytter kontinentets [[økologisk zone|økologiske zone]]. Igangværende eksperimenter bliver udført af over 4.000 forskere af forskellige nationaliteter og inden for forskellige forskningsområder.<ref name="cia">{{kilde www|url=https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/ay.html#People|titel=Antarctica - The World Factbook|udgiver=United States Central Intelligence Agency|dato=2007-03-08|access-date=2007-03-14|language=engelsk|archive-date=25. december 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20181225213458/https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/ay.html#People|url-status=dead}}</ref>

== Geografi ==
[[Fil:Antarctica 6400px from Blue Marble.jpg|thumb|right|Totalbillede af Antarktis, sammensat af flere satellitbilleder.]]
[[Fil:Maritime-Antarctica.jpg|thumb|right|Kyst ved Antarktis.]]
[[Fil:Europe antarctica size.png|thumb|Sammenligning af størrelse mellem Europa og Antarktis.]]
Asymmetrisk centreret omkring [[sydpolen]] og hovedsageligt syd for [[Polarkreds|sydpolarcirklen]] er Antarktis det sydligste [[kontinent]] i verden. Den [[84. sydlige breddekreds]] og breddekredsene [[85. sydlige breddekreds|85]], [[86. sydlige breddekreds|86]], [[87. sydlige breddekreds|87]], [[88. sydlige bresddekreds|88]], [[89. sydlige breddekreds|89]] ligger alle på Antarktis. Det er helt omgivet af [[Sydpolarhavet]], der dog hænger sammen med det sydlige [[Atlanterhavet|Atlanterhav]], [[Stillehavet|Stillehav]] og [[indiske Ocean]]. Kontinentet dækker mere end 14 millioner&nbsp;km², hvilket gør det til det 5. største kontinent i verden. Kystlinjen strækker sig over 17.968 kilometer og er næsten helt isdækket, denne tabel viser fordelingen i procent:
{| class="wikitable"
|+ '''Kystlandskaber omkring Antarktis (Drewry, 1983)'''
|-
! Type !! Udbredelse
|-
| [[Isshelf|Isbræmme]] (flydende isfront)
|align=right| 44%
|-
| Isvægge (ligger på fast grund)
|align=right|       38%
|-
| Isstrømme/[[gletsjer]] (isfront eller isvæg)
|align=right| 13%
|-
| Klippe
|align=right| 5%
|-
! Total
|align=right| 100%
|}

Det Antarktiske kontinent er delt af de [[Transantarktiske bjerge]] nær de landområder, der deler [[Rosshavet]] og [[Weddellhavet]]. Området vest for Weddell og øst for Ross kaldes '''Vestantarktis''' (incl. [[Antarktiske halvø]]), mens den resterende del kaldes '''Østantarktis''', da de næsten korresponderer med den [[Østlige Halvkugle|Østlige]] og [[Vestlige Halvkugle]] i forhold til meridianen ved [[Greenwich]].

Omkring 98% af kontinentet er dækket af [[indlandsis]], og den gennemsnitlige tykkelse af denne [[iskappe]] er mere end 1,6 kilometer; hvilket udgør 90% af den samlede mængde af is på Jorden og 70 % af ferskvandet. Hvis alt dette smeltede og løb i ud i havet, ville havoverfladen stige med mindst 60 meter.<ref name="howstuffworks">{{cite web|url=http://science.howstuffworks.com/question473.htm|title=How Stuff Works: polar ice caps|publisher=howstuffworks.com|access-date=2006-02-12}}</ref> I størstedelen af de indre regioner af kontinentet er nedbørsmængden relativt lav, helt ned til 20&nbsp;mm om året. Sådanne områder kaldes polarørken<ref>"Det indre af Antarktis er en polarørken". ''Illustreret Videnskab'' (3/2012): side 79.</ref>.

Dannelsen af [[Antarktis’ iskappe]] startede mellem [[Eocæn]] og [[Oligocæn]], da [[Jordens atmosfære|atmosfærens]] CO2 indhold faldt drastisk, hvilket bl.a. forårsagede at temperaturen faldt.<ref>[http://www.sciencedaily.com/releases/2011/12/111201174225.htm Purdue University (2011, December 1). Drop in carbon dioxide levels led to polar ice sheet, study finds. ScienceDaily] Citat: "...For 100 million years prior to the cooling, which occurred at the end of the [[Eocæn|Eocene]] epoch, Earth was warm and wet...Then, over a span of about 100,000 years, temperatures fell dramatically, many species of animals became extinct, ice covered Antarctica and sea levels fell as the [[Oligocæn|Oligocene]] epoch began...What drove the rise and fall in carbon dioxide levels during the Eocene and Oligocene is not known..."</ref> I den sidste mellemistid for omkring 120.000 år siden smeltede en del af Antarktis’ iskappe, og den globale [[Havniveaustigning|vandstand]] steg 10m over det nuværende niveau.<ref>[https://www.sciencealert.com/scientists-looked-at-sea-levels-125-000-years-ago-and-it-s-a-terrifying-look-at-the-future Scientists Study Sea Levels 125,000 Years Ago And It's a Terrifying Look at Our Future. ScienceAlert 2019]</ref>

[[Fil:Mt erebus.jpg|thumb|[[Mount Erebus]], en aktiv vulkan på [[Ross Island]].]]
[[Vinson Massif]] er det højeste punkt i Antarktis på 4.892 meter og befinder sig i Ellsworth-bjergkæden. Selvom kontinentet er hjemsted for flere [[vulkan]]er, er det [[Mount Erebus]], der med sikkerhed er aktiv, og med sin placering på [[Ross Island]], er den sydligste aktive vulkan på Jorden. Andre slumrende vulkaner kan dog potentielt også være aktive, i 1970 var der et udbrud på [[Deception Island]], mens mindre udbrud og lavastrømme er blevet observeret i de senere år.<ref>{{cite web|url=http://www.antarctica.ac.uk/About_Antarctica/Rock/Volcanoes.html|title=Volcanoes|publisher=British Antarctic Survey|access-date=2006-02-13|archive-date=28. juni 2007|archive-url=https://web.archive.org/web/20070628224200/http://www.antarctica.ac.uk/About_Antarctica/Rock/Volcanoes.html|url-status=dead}}</ref> I 2004 blev en undersøisk vulkan opdaget udfor den Antarktiske halvø, senere undersøgelser tyder på at den kan være aktiv.<ref>{{cite web|url=http://www.nsf.gov/news/news_summ.jsp?cntn_id=100385|title=Scientists Discover Undersea Volcano Off Antarctica|publisher=United States National Science Foundation|access-date=2006-02-13}}</ref>

Under Denmangletsjeren har man fundet en dyb kløft, der rækker ned til 3500 m under havets overflade.<ref>[https://www.iflscience.com/whats-under-antarcticas-ice-a-long-lost-land-of-extreme-geography-74938 What's Under Antarctica's Ice? A Long-Lost Land Of Extreme Geography. IFLScience 2024]</ref>

=== Subglaciale søer ===
{{Uddybende|Subglacial sø}}
Der kendes omkring 400 [[subglacial sø|subglaciale søer]] med flydende vand, som ofte ligger flere tusind meter under isens overflade. Fx blev den største kendte sø, [[Vostoksøen]], opdaget i 1996 under den russiske Vostok Station. Det formodes, at søen blev forseglet af ismasserne for omkring 500.000 år siden. En boring gennem isen ned til en position ca. 400 m over søens overflade viste tegn på, at søen med stor sandsynlighed husede liv i form af mikroorganismer. Hvis det viste sig, at den totalt forseglede sø, uden kontakt til atmosfæren, indeholdt levende organismer, kunne det styrke teorierne om muligheden for liv på [[Jupiter (planet)|Jupiters]] måne [[Europa (måne)|Europa]], da dens frosne overflade har flere lighedspunkter med isoverfladen over Vostok.<ref>{{cite web|url=http://www.nsf.gov/od/lpa/news/02/fslakevostok.htm|title=Lake Vostok|publisher=United States National Science Foundation|access-date=2006-02-13|archive-date=18. april 2006|archive-url=https://web.archive.org/web/20060418012606/http://www.nsf.gov/od/lpa/news/02/fslakevostok.htm|url-status=dead}}</ref><ref>{{cite web|url=http://astrobiology.arc.nasa.gov/stories/europa_vostok_0899.html|title=Lake Vostok may teach us about Europa|publisher=NASA|access-date=2006-02-04|archive-date=22. august 2006|archive-url=https://web.archive.org/web/20060822235408/http://astrobiology.arc.nasa.gov/stories/europa_vostok_0899.html|url-status=dead}}</ref> Den 17. februar [[2008]] påbegyndte [[NASA]] en mission til Lake Untersee, en anden forseglet sø, som skulle søge efter en formodet forekomst af mikroorganismer i det stærkt [[basisk|alkaliske]] vand. Hvis denne mission lykkedes, kunne det også øge sandsynligheden for liv i kolde og [[metan]]-rige miljøer på andre planeter.<ref>{{cite web|url=http://science.nasa.gov/headlines/y2008/07feb_cloroxlake.htm|title=Extremophile Hunt Begins|publisher=NASA|access-date=2008-02-08|archive-date=23. marts 2010|archive-url=https://web.archive.org/web/20100323002712/http://science.nasa.gov/headlines/y2008/07feb_cloroxlake.htm|url-status=dead}}</ref>

=== Antarktiske øer ===
I havet omkring kontinentet befinder der sig desuden en række øer. [[Klima]]et på dem påvirkes stærkt af kulden fra fastlandet og de meget kolde havstrømme rundt om hele kontinentet; de præges derfor af en fugtig vestenvind og en sparsom plantevækst. Alt land, herunder også øer, der befinder sig syd for 60°S, omfattes af [[Antarktistraktaten]], og der anerkendes ikke noget lands overhøjhed over dem. De største øer syd for sydpolarcirklen er:
{| class="wikitable sortable"
! Rang !! Island !! Areal<br />(km²) !! Højeste punkt<br />(m) || [[Geografiske koordinat system|Koordinater]]
|-
| 1|| [[Alexander Island]] ||align="right"| 49.070 || align="right"|2976 || {{coord|70|46|S|71|15|W|type:island_region:AQ|display=inline|name=Alexander Island}}
|-
| 2|| [[Berkner Island]] ||align="right"| 43.873 ||align="right"| 975 || {{coord|79|20|S|48|07|W|type:island_region:AQ|display=inline|name=Berkner Island}} 
|-
|3|| [[Thurston Island]] ||align="right"| 15.700 ||align="right"| . || {{coord|72|10|S|99|00|W|type:island_region:AQ|display=inline|name=Thurston Island}}
|-
|4|| [[Carney Island]] ||align="right"| 8.500 ||align="right"| . || {{coord|73|56|S|121|00|W|type:island_region:AQ|display=inline|name=Carney Island}}
|-
|5|| [[Roosevelt Island (Sydlige ocean)|Roosevelt Island]] ||align="right"| 7.910 ||align="right"| 550 || {{coord|79|17|S|162|00|W|type:island_region:AQ|display=inline|name=Roosevelt Island}}
|-
| 6|| [[Siple Island]] ||align="right"| 6.390  ||align="right"| 3110 || {{coord|73|44|S|125|12|W|type:island_region:AQ|display=inline|name=Siple Island}}
|-
| 7|| [[Adelaide Island]] ||align="right"| 4.463  ||align="right"| 2317 || {{coord|67|12|S|68|30|W|type:island_region:AQ|display=inline|name=Adelaide Island}}
|-
| 8|| [[Spaatz Island]] ||align="right"| 4.100 ||align="right"| . || {{coord|73|00|S|75|00|W|type:island_region:AQ|display=inline|name=Spaatz Island}}
|-
| 9|| [[Bear Island (Antarktis)|Bear Island]] || align="right"|3.500 ||align="right"| . || {{coord|68|18|S|67|06|W|type:island_region:AQ|display=inline|name=Bear Island}}
|-
| 10|| [[Guest Island]]<sup>1)</sup> ||align="right"| 2.950 ||align="right"| . || {{coord|76|11|S|67|04|W|type:island_region:AQ|display=inline|name=Guest Island}}
|-
| 11|| [[James Ross Island]] || align="right"|2.598,4 ||align="right"| 1628 || {{coord|64|12|S|57|45|W|type:island_region:AQ|display=inline|name=James Ross Island}}
|-
| 12|| [[Ross Island]] ||align="right"| 2.460  ||align="right"| 3794 || {{coord|77|30|S|167|45|E|type:island_region:AQ|display=inline|name=Ross Island}}
|-
| 13|| Anvers Island || align="right"|2.432  ||align="right"| 2821 || {{coord|64|36|S|63|30|W|type:island_region:AQ|display=inline|name=Anvers Island}}
|-
| &nbsp;|| Joinville Island || align="right"|1.607,4  ||align="right"| 765 || {{coord|63|21|S|55|40|W|type:island_region:AQ|display=inline|name=Joinville Island}}
|-
| &nbsp;|| Charcot Island || align="right"|1.500<sup>2)</sup>  ||align="right"| . || {{coord|69|45|S|75|15|W|type:island_region:AQ|display=inline|name=Charcot Island}}
|-
| &nbsp;|| King George Island ([[Sydshetlandsøerne]])|| align="right"|1.383,8 ||align="right"| 655 || {{coord|62|03|S|58|21|W|type:island_region:AQ|display=inline|name=King George Island}}
|-
| &nbsp;|| Mill Island || align="right"|1.258,1 ||align="right"| 326 || {{coord|65|30|S|100|40|E|type:island_region:AQ|display=inline|name=Mill Island}}
|-
| &nbsp;|| Sherman Island || align="right"|1.158,6 ||align="right"| 186 || {{coord|72|40|S|99|45|W|type:island_region:AQ|display=inline|name=Sherman Island}}
|-
| &nbsp;|| Smyley Island || align="right"|1.000<sup>2)</sup>  ||align="right"| . || {{coord|72|43|S|78|33|W|type:island_region:AQ|display=inline|name=Smyley Island}}
|-
| &nbsp;|| Brabant Island || align="right"|976,8  ||align="right"| 2522|| {{coord|64|15|S|62|20|W|type:island_region:AQ|display=inline|name=Brabant Island}}
|-
| &nbsp;|| Livingston Island (Sydshetlandsøerne)|| align="right"|973,5  ||align="right"| 1700|| {{coord|62|36|S|60|30|W|type:island_region:AQ|display=inline|name=Livingston Island}}
|-
| &nbsp;|| Grant Island || align="right"|767,8  ||align="right"|580 || {{coord|74|28|S|131|35|W|type:island_region:AQ|display=inline|name=Grant Island}}
|-
| &nbsp;|| Latady Island || align="right"|700<sup>2)</sup>  ||align="right"| .|| {{coord|70|45|S|74|35|W|type:island_region:AQ|display=inline|name=Latady Island}}
|-
| &nbsp;|| Drygalski Island || align="right"|693,7  ||align="right"|510 || {{coord|65|45|S|92|30|E|type:island_region:AQ|display=inline|name=Drygalski Island}}
|-
| &nbsp;|| Renaud Island || align="right"|618,3  ||align="right"|. || {{coord|65|40|S|66|00|W|type:island_region:AQ|display=inline|name=Renaud Island}}
|-
| &nbsp;|| Masson Island || align="right"|585,4  ||align="right"|471 || {{coord|66|08|S|96|35|E|type:island_region:AQ|display=inline|name=Masson Island}}
|-
| &nbsp;|| [[Elephant Island]] (Sydshetlandsøerne) || align="right"|557,9  ||align="right"|852 || {{coord|61|01|S|54|54|W|type:island_region:AQ|display=inline|name=Elephant Island}}
|-
| &nbsp;|| Rothschild Island || align="right"|500<sup>2)</sup>  ||align="right"| .|| {{coord|70|45|S|74|35|W|type:island_region:AQ|display=inline|name=Rothschild Island}}
|-
| &nbsp;|| Hearst Island || align="right"|500<sup>2)</sup> ||align="right"| 365|| {{coord|69|25|S|62|10|W|type:island_region:AQ|display=inline|name=Hearst Island}}
|-
| &nbsp;|| D'Urville Island || align="right"|455,3  ||align="right"| 210|| {{coord|63|06|S|56|15|W|type:island_region:AQ|display=inline|name=D'Urville Island}}
|-
| &nbsp;|| Coronation Island || align="right"| 450  ||align="right"| 1278|| {{coord|60|26|S|45|43|W|type:island_region:AQ|display=inline|name=Coronation Island}}
|-
| &nbsp;|| Sturge Island || align="right"|437,4 ||align="right"| 945|| {{coord|67|26|S|164|47|E|type:island_region:AQ|display=inline|name=Sturge Island}}
|-  
| colspan=9 bgcolor="#ffffff" | <sup>1)</sup> reelt en [[halvø]], derefter også kaldt ''Guest Peninsula''
|-  
| colspan=9 bgcolor="#ffffff" | <sup>2)</sup> estimat på grundlag af kort
|}

== Klima ==
[[Fil:Antarctic_surface_temperature.png|300px|thumb|Gennemsnitstemperaturen på Antarktis om vinteren (v) og sommeren (h).]]
[[Fil:Austral-Ice.jpg|thumb|left|Sydlig is.]]
[[Fil:Tangra-Great-Needle.jpg|thumb|Tangrabjerg.]]

Antarktika er det koldeste kontinent på jorden og er også koldere end [[Arktis]]. Den laveste temperatur på Jorden blev målt ved hjælp af satellit i august 2010 på Antarktis til -94,7 °[[Celcius|C]].<ref>[http://www.theguardian.com/world/2013/dec/10/coldest-temperature-recorded-earth-antarctica-guinness-book Coldest temperature ever recorded on Earth in Antarctica: -94.7C (-135.8F). The Guardian]</ref> Indlandstemperaturen når under −80&nbsp;°C om vinteren og mellem 5 og 15&nbsp;°C ved kysten om sommeren. På næsten hele det antarktiske kontinent har den varmeste måned en gennemsnitstemperatur under frysepunktet. Selv om sommeren er temperaturen ofte lavere end −30&nbsp;°C i indlandet, hvor gennemsnitstemperaturen om vinteren er mellem −50 og −60&nbsp;°C.

Det enorme [[Antarktiske plateau|polarplateau]] er en snedækket ørken; den gennemsnitlige årlige nedbørsmængde på Sydpolen er mindre end 100 mm. [[Antarktishalvøen]] er det vådeste område med ca. 1 m årsnedbør. Ved kysten blæser det ofte [[katabatisk vind|katabatiske vinde]] af stormstyrke, men i indlandet er vinden normalt mere moderat.

== Dyre- og planteliv ==
[[Fil:Penguin in Antarctica jumping out of the water.jpg|thumb|En [[kejserpingvin]] på vej op af vandet ved Antarktis.]]
Af større dyr er der:
* [[Pingvin]]er
* [[Sæl]]er
* Der er mange dyr i [[hav]]et omkring Antarktis.

;Smådyr
* Dybhavsrejer
* [[Krill]] – krill er mange [[hval]]ers primære føde

;Planter
* [[Alge]]r – for eksempel på undersiden af [[havis]]en – mange smådyr (eksempelvis [[lyskrebs]]) græsser alger herfra
* [[Tang (alge)|Tang]]
* ''Deschampsia antarctica'' (en græsart i slægten [[Bunke]])
* ''Colobanthus quitensis'' (en art i [[Nellike-familien]])
De to sidste planter findes på [[Sydorkneyøerne]], [[Sydshetlandsøerne]] og langs den vestlige, [[antarktiske halvø]]. Den nylige opvarmning af Antarktis har betydet, at større områder er afsmeltede i tilstrækkeligt lang tid til, at frøene kan spire. Derfor breder begge arter sig sydpå.

== Liv under isen ==

Isoleret 800 m under isens overflade i Lake Whillans er fundet et [[mikrobiom]] på næsten 4.000 arter af mikroorganismer.<ref>[http://www.livescience.com/47461-lake-whillans-species-antarctica-life.html?cmpid=514627_20140824_30157216 Cold, Dark and Alive! Life Discovered in Buried Antarctic Lake. Livescience, august 2014]</ref>

== Politik ==
[[Fil:Logistic-Support.jpg|thumb|left|Skibet ''Vanguardia'', fra [[Uruguay]]s flåde bringer forsyninger frem.]]
Antarktis har ingen regering og tilhører ikke nogen stat; flere stater gør ikke desto mindre krav på dele af kontinentet, hvoraf nogle indbyrdes har anerkendt deres respektive territorialkrav.<ref name="mutualrecog">{{Citation | last = Rogan-Finnemore | first = Michelle | year = 2005 | contribution = What Bioprospecting Means for Antarctica and the Southern Ocean | editor-last = Von Tigerstrom | editor-first = Barbara | title = International Law Issues in the South Pacific | publisher = Ashgate Publishing | pages = 204 | isbn = 0754644197}} "Australia, New Zealand, France, Norway and the United Kingdom reciprocally recognize the validity of each other's claims."</ref> Ingen andre lande i verden anerkender disse krav. Området mellem 90° W og 150° W er den eneste del af Antarktis som ingen stat gør krav på, tilmed som det eneste stykke landjord på Jorden.<ref name="cia"/>

Siden 1959 har alle territorialkrav i Antarktis været suspenderet og kontinentet har internationalt været betragtet som politisk neutralt. Denne status blev sikret ved indgåelsen af [[Antarktistraktaten]]. Aftalen blev oprindeligt underskrevet af tolv lande, heriblandt [[Sovjetunionen]] ([[Rusland]]), [[Storbritannien]], [[Argentina]] og [[USA]], og den definerede Antarktis som et videnskabeligt reservat, hvor militære aktiviteter ikke er tilladt.
 
=== Antarktiske territorier ===
{| class="wikitable sortable"
!Dato
!Land
!Navn
!Udstrækning
|-
| 1908
| {{flag|Storbritannien}}
| [[Britisk Antarktis]]
| <!-- {{coor d Antarctic|20|W}} to {{coor d Antarctic|80|W}} -->
|-
| 1923
| {{flag|New Zealand}}
| [[Ross Dependency]]
| <!-- {{coor d Antarctic|150|W}} to {{coor d Antarctic|160|E}} -->
|-
| 1924
| {{flag|Frankrig}}
| [[Adélie Land]]
| <!-- {{coord|0|0|S|142|2|E|display=inline}} til {{coor dm|136|11|E}} -->
|-
| 1929
| {{flag|Norge}}
| [[Peter I's ø]]
| {{coord|68|50|S|90|35|W|display=inline}}
|-
| 1933
| {{flag|Australien}}
| [[Australian Antarctic Territory]]
| <!-- {{coor d Antarctic|160|E}} to {{coor dm Antarctic|142|2|E}} and</br> {{coor dm Antarctic|136|11|E}} to {{coor dm Antarctic|44|38|E}} -->
|-
| 1939
| {{flag|Norge}}
| [[Dronning Maud Land]]
| <!-- {{coor dm Antarctic|44|38|E}} to {{coor d Antarctic|20|W}} -->
|-
| 1940
| {{flag|Chile}}
| [[Antártica Chilena]]
| <!-- {{coor d Antarctic|53|W}} to {{coor d Antarctic|90|W}} -->
|-
| 1943
| {{flag|Argentina}}
| [[Argentinsk Antarktis]]
| <!-- {{coor d Antarctic|25|W}} to {{coor d Antarctic|74|W}} -->
|-
| 
| 
| Ingenmandsland
| <!-- {{coor d Antarctic|90|W}} to {{coor d Antarctic|150|W}}</br>(På nær [[Peter I’s ø]]) -->
|}

De argentinske, britiske og chilenske krav er overlappende. Australien har det største krav af alle. USA og Rusland forbeholder sig ret til senere at fremføre deres egne krav.
 
[[Tyskland]] gjorde tidligere, mellem 1939 og 1945, krav på det område, de selv døbte [[Neuschwabenland]]. Det omfattede et område <!-- (fra {{coor d Antarctic|20|E}} til {{coor d Antarctic|10|W}}) -->, der overlappede Norges krav. Det blev imidlertid frafaldet efter [[Nazi-Tyskland]]s kapitulation i 1945.

== Galleri ==
<gallery>
Fil:Antarctica 1912 edit.jpg|Kort over Antarktis, ca. 1:40,000,000, 1912.
Image:Booth and Mount Scott.jpg|Naturbillede fra Antarktis.
Image:Ohridski-Livingston.jpg|Naturvidenskabelig station.
Image:Austral-Ice.jpg|Bræen på den Antarktiske Halvø.
Image:Hannah-Point.jpg|Turistbane.
Image:Ice tube.jpg|En [[Dykning|dykker]] fra en videnskabelig ekspedition svømmer gennem Antarktis' [[Havis|is]] via en istunnel.
</gallery>

== Se også ==

* [[Arktis]], [[breddekreds]], [[længdekreds]], [[nordpolen]], [[polarkreds]], [[sydpolen]]
* [[Issø]], [[Subglacial sø]] = [[Isdækket sø]]
* [[Larsen (iskappe)]]
* [[Sydpolsekspeditioner]]
* [[SY Aurora]]
* [[Thwaites Gletsjer]]
* [[Vostoksøen]]

== Noter ==
{{Reflist|2}}

== Eksterne henvisninger ==
{{Commons|Antarctica|Antarktis}}
* [http://www.aad.gov.au/asset/webcams/ Australian Antarctic Division – Station Webcams and weather] f.eks. [http://www.aad.gov.au/asset/webcams/davis/ davis], [http://www.aad.gov.au/asset/webcams/mawson/ mawson]
* [http://www.ecoscope.com/iceberg/index.htm Iceberg images from Antarctica] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20090302051003/http://www.ecoscope.com/iceberg/index.htm |date= 2. marts 2009 }} (billeder af isbjerge)
* [http://www.ge.ucl.ac.uk/%7Eawayne/polar/geography.html Planetary Visions: The Geography of the Poles] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20030625101617/http://www.ge.ucl.ac.uk/~awayne/polar/geography.html |date=25. juni 2003 }} Se 2D og 3D videofilm.

{{Antarktis}}
{{Geografiske koordinater}}

{{autoritetsdata}}

[[Kategori:Antarktis| ]]
[[Kategori:Mesozoikum]]

Skabeloner der er brugt på denne side:

Skabelon:Antarktis (redigér)
Skabelon:Artikel eller andet (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Autoritetsdata (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Billedmærke (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Billedmærke lille (redigér)
Skabelon:Billedmærke slut (redigér)
Skabelon:Billedmærke start (redigér)
Skabelon:Citation (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Cite journal (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Cite web (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Commons (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Coord (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Flag (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Flag/core (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Geografiske koordinater (redigér)
Skabelon:Hlist/styles.css (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Image label (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Image label begin (redigér)
Skabelon:Image label end (redigér)
Skabelon:Image label small (redigér)
Skabelon:Kilde (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Kilde www (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Argentina (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Australien (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data Chile (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Frankrig (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data New Zealand (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Norge (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data Storbritannien (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lang (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lang-el (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:LangWithName (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Multiparametre (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Navboks (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Reflist (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Reflist/styles.css (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Uddybende (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Visgeolinks (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Webarchive (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Arguments (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Autoritetsdata (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Citation/CS1 (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Citation/CS1/COinS (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Citation/CS1/Configuration (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Citation/CS1/Date validation (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Citation/CS1/Identifiers (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Citation/CS1/Utilities (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Citation/CS1/Whitelist (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Citation/CS1/styles.css (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Coordinates (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Coordinates/styles.css (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Math (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Navbar (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Navbar/configuration (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Navbar/styles.css (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Navboks (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Navboks/configuration (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Navboks/styles.css (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Tjek for ukendte parametre (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Webarchive (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)

Returnér til Antarktis.

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Antarktis"