Mikkel Aagaard
Mikkel Aagaard | |||
---|---|---|---|
Personlig information | |||
Fulde navn | Mikkel Holm Aagaard | ||
Født |
26. november 1979 (45 år) København, Danmark | ||
Højde | 189 cm. | ||
Klubinformation | |||
Positioner | Højre fløj | ||
Nuværende klub | Stoppet | ||
Portal:Håndbold |
Mikkel Holm Aagaard (født 26. november 1979 i København) er en tidligere dansk håndboldspiller der indstillede karrieren i april 2010. Han har spillet på Danmarks håndboldlandshold og var med på holdet der vandt EM i Norge 2008.
Mikkel Aagaard har spillet i en lang række klubber, siden han startede sin karriere i FIF. Han har blandt andet spillet i Virum, Team Helsinge, Bjerringbro FH, Viborg HK og Skjern Håndbold samt i Torrevieja, Bidasoa Irun og Portland San Antonio i Spanien. Han sluttede sin klubkarriere i MT Melsungen i den tyske bundesliga.
Han var med på de talentfulde årgange, der på danske ungdomslandshold i slutningen af 1990'erne dominerede de internationale mesterskaber, og Mikkel Aagaard har guldmedaljer fra Y-EM, U-EM og U-VM. Han fik A-landsholdsdebut i 2000. Han vandt bronze og guld ved EM i håndbold 2006 og 2008 og nåede 59 kampe inden han selv meldte fra pga. en skade, der gjorde han ikke kunne spille håndbold på professionelt plan længere.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Mikkel Aagaards profil hos Det Europæiske Håndboldforbund (engelsk)
Spire Denne biografi om en dansk håndboldspiller er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |