Spring til indhold

Carl Peter Frederik Drejer

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Frederik Drejer)
Carl Peter Frederik Drejer

Carl Peter Frederik Drejer (3. marts 1808 i Eveldrup Præstegård ved Hobro11. juli 1871Frederiksberg) var en dansk proprietær og politiker, bror til Ove og Salomon Drejer.

Han var søn af præst Niels Drejer (1768-1844) og Thomasine Nicoline f. Reutze (1775-1847), var 1823-27 skriver på Lysgård og Hids Herreders kontor og tog 1828 dansk juridisk eksamen. Han var derefter 1829-33 fuldmægtig hos byfogeden i Skive og 1834-42 godsforvalter på Lundbygård og Oremandsgård. Her gjorde han bekendtskab med sin nedennævnte hustru og fik med hende midler til at købe Glostrupgård i nærheden af Nakskov, som han ejede 1842-70. 24. september 1850 valgtes Drejer til landstingsmand for 5. kreds og beholdt sit sæde indtil Grundlovens ændring 18. oktober 1866; han indtog en ret anselig stilling på tinge som nationalliberal (stemte i april 1853 imod Arvefølgeloven), dog hældende til venstre side, og valgtes 1856 af Landstinget til medlem af Rigsrådet (indtil juli 1863). 1854-56 havde Drejer sæde i Maribo Amtsråd og 1864-66 i Rigsrådets Folketing. 6. oktober 1862 blev han Ridder af Dannebrog. Død 11. juli 1871.

Han havde 1842 ægtet Theodora Collett (16. november 1809 i Eger – 24. marts 1887 på Frederiksberg), datter af den norske højesteretsassessor Peter Collett.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til et mere nutidigt sprog og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen. Dette angives som fx:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=https://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.