Spring til indhold

BMX

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 18. okt. 2006, 17:07 af Henrikem (diskussion | bidrag) Henrikem (diskussion | bidrag) (interwiki; formatering)
BMX-løb

BMX er en cykelsportsgren, og BMX er en forkortelse af det engelske ord Bicycle Motorcross. Sporten foregår oftest på en 20" hjulstørrelses cykel. Der er flere måder at dyrke sporten på, og efter hvilken forgrening man vælger, har man forskellige typer stel. Dog er der mange kørere, der kombinerer de forskellige stiltyper, og dyrker en eller flere af dem samtidig. BMX sporten stammer fra Californien i USA fra omkring 1960, hvor teenagerne efterlignede deres motocross-helte med deres cykler.

Racing

BMX er en intens sprintsport, hvor det går ud på at komme først gennem en kort bane, der indeholder forskellige forhindringer i form af hop og sving. Et heat (en gennemkørsel) tager typisk mellem 30 og 45 sekunder.

Man starter 8 kørere ad gangen, som alle sendes af sted fra en startrampe (gate). Løbet køres over tre heat, som alle tæller med i den endelige placering. De fire hurtigste kørere går videre til en knald eller fald finale.

Der køres om titler lige fra landsdelsmester til dansk-, nordisk-, europæisk- og verdensmestertitler. Den 30. juni 2003 besluttede den Internationale Olympiske Komite (IOC), at BMX racing bliver en fast del af det olympiske program fra 2008.

Freestyle

Freestyle er modsat racing en mere fri overkategori, og her er ofte mere variation, stil og tricks inkluderet.

Vert

Dette er en forgrening, hvor man anvender en U-rampe (en rampe formet som et U), og disse ramper er ofte 2.5-3 meter høje. Begge sider af rampen er vertikale (Deraf navnet "Vert"), og det gælder så om for køreren at få nok fart på til at "køre ud over kanten", enten ved at pumpe vha. buen, køre ned af den og hjule eller køre fra et sted, hvor det er muligt at få fart på. Når køreren så er i luften udfører man som oftest tricks.

Street

Street-riding, eller gadekørsel er en anden forgrening, som indebærer, at man kører rundt i en by, og finder ting og sager at køre på og lave tricks ud fra. Dette giver også nogle interessante vinkler, da man selv finder på ting og ikke kører efter en arkitekts designplaner. Denne forgrening kræver en god del kreativitet før den rigtig bliver sjov.

Park

Park er BMX-kørsel i en skatepark. Skateparker kan være både udendørs og indendørs, samt være lavet af både træ, metal og cement. I en skatepark er der opstillet ramper, og andre ting som gør det muligt at lave tricks og spinne.

Flatland

Flatland skiller sig meget ud fra de andre forgreninger af BMX. Kørere i de andre forgreninger vil ofte tage del i flere stilarter, men flatland-kørere vil ofte kun køre flatland. Disse kørere er meget optaget af det og kan bruge flere timer om dagen på at perfektionere deres stil. Flatland bliver udøvet på fladt underlag (modsat de andre BMX-stilarter), og det går ud på at balancere og spinne med en variation af uforudsete positioner.

Organisering

I Danmark er BMX racing organiseret i Dansk Motor Union (DMU), mens sporten på internationalt plan er organiseret i International Cycling Union (ICU). I december 2005 var der 25 danske klubber fordelt over hele landet. De 25 klubber er: