Rudolf Hess

Rudolf Hess (26. april 1894 - 17. august 1987) var en tysk nazist fra 1920-1945 og Hitlers stedfortræder fra 1933-1941.

Rudolf Hess blev f��dt i Alexandria i Ægypten og var søn af en velhavende købmand Fritz Hess og dennes hustru Clara Hess.

Familien flyttede til Tyskland, hvor Hess kom i skole. Faderen havde håbet på, at hans søn ville følge i hans fodspor og dermed blive en fornem forretningsmand, men den unge Hess var ikke interesseret i at blive forretningsmand, han drømte om at blive lige så berømt som Tycho Brahe, en der vidste alt om stjernerne og planeterne og blive astronom, som så mange andre fædre på dette tidspunkt modsage han sig denne idé; han mente, at man ikke kunne leve af at være astronom, så Hess valgte at gå ind i militæret.

Da 1. verdenskrig brød ud i august 1914, meldte Hess sig ind i det 7th Bavarian Field Artillery Regiment og blev sendt til vestfronten. To gange blev han såret i kamp, men blev udnævnt til løjtnant og modtog både jernkorset af 1. og 2. klasse.

I slutningen af sommeren 1918, da verdenskrigen rasede på sit sidste krigsår, meldte Hess sig ind i det tyske luftvåben, i håb om at blive en berømt lufthelt, ligesom Manfred von Richthofen ( 1892 - 1918 ), eller bedre kendt som den røde baron. Det var også denne tanke Göring havde. Men inden Hess havde nået at blive uddannet pilot og var kampklar, sluttede verdenskrigen den 11. november 1918.

Efter krigen var slut, bosatte Hess sig i München og læste historie og økonomi på universitet.

I marts 1919 meldte den nu 24-årige Hess sig ind i en gadebande, som bestod af tidligere krigsveteraner, denne karriere i banden holdt ikke længe, for i 1920 da han var til et politisk møde i en ølstue, mødte han Adolf Hitler, som gjorde så stort indtryk på ham, at han forlod gadebanden og meldte sig ind i Hitlers parti, som medlem nr. 16. Hess var meget aktiv, når der var slagsmål, men ellers var han kun et skridt bag Hitler. I november 1923 deltog Hess også i Hitlers kup, som slog fejl. Han blev ligesom Hitler anholdt og idømt 18 måneders fængsel. Mens Hess sad i Landsbergfængslet, blev han Hitlers privatsekretær. Han skulle skrive Hitlers bog, Mein Kampf, som blev den mest læste bog i Tyskland.

I 1933 da Hitler var blevet udnævnt til Tysklands rigskansler, og dermed fik magten i Tyskland, udnævnte Hitler Hess som sin stedfortræder i nazipartiet. Hess var nu nr. 2 i partiet, selvom Hitler ikke rigtigt havde brug for en stedfortræder på dette tidspunkt.

I 1935 begik Hess en fejl ved at ansætte Martin Bormann som sin sekretær. Bormann gik nemlig straks igang med at forminske Hess’ magt og blev mere magtfuld end Hess selv. Samme år blev Nürnberg-lovene sat i kraft af Hess, hvilket betød at jøderne var statsløse, de havde ingen rettigheder i det tyske rige. Hess havde kun et ønske, at tjene sin fører og blive en magtfuld og respekteret topnazist, men gennem 1930erne lykkedes det ikke for ham, takket været Bormanns modarbejde.

Da 2. verdenskrig brød ud i september 1939, udnævnte Hitler det tyske luftvåbens øverstbefalende rigsmarskal Hermann Göring, til sin stedfortræder, så Hess blev sat ned til nr. 3 i partiet. Da Frankrig var faldet i 1940, prøvede Hitler på alle måder at ovetale England til at overgiv sig, men englænderne stod fast, de ville kæmpe til det sidste mod Hitler, så her så Hess sin største mulighed for at blive mere anerkendt hos Hitler, han ville flyve til England og forhandle med englænderne om fred mellem England og Tyskland.

Den 10. maj 1941 fløj han så mod Skotland. Hans mål var hertugen af Hamiltons gods nær den skotske by Glasgow. Hess mente at med Hamiltons hjælp, kunne man få oprettet et møde med den engelsk konge og overtale Churchill til at slutte fred med Tyskland. Da Hess var landet, prøvede han at nå frem til Hamiltons gods, men snart blev han fanget af engelsk soldater. Hans mission var mislykket. Både Winston Churchill og hertugen af Hamilton var ikke interesseret i at slutte fred med nazisterne. Hjemme i Tyskland var Hitler rasende over denne pludselige rejsen til England, han udtalte, at Hess måtte være dum siden han kunne tage så meget fejl. Han blev frataget alle bestemmelser, og Bormann blev ny leder af Hess' afdeling.

Hess blev ført til Tower of London, hvor han sad fængslet indtil krigen sluttede i 1945.

Da krigen var slut og både hele Tyskland og store dele af Europa lå i ruiner, havde USA, England, Frankrig og Rusland aftalt, at man skulle afholde en international militærdomstol eller bedre kendt som Nürnberg-processen 1945-46, hvor 21 topnazister kom for retten og blev enten dømt til døden eller lange fængselsdomme. Hess blev også sat for domstolen og kendt skyldig i følgende anklagepunkter:

• Forbrydelser mod menneskeheden
• Deltagelse i sammensværgelse om at begå forbrydelser mod freden.

Han blev dømt til livstid i Spandau-fængslet (Berlin), hvor han sad helt frem til sin død i 1987. Andre dømte nazister blev også fænglset i Spandau, men som tiden gik blev flere af dem løsladt. Fra 1966 var Hess den sidste topnazist der sad i fængslet, og folk begyndte at snakke om, at han skulle løslades, da det kostede for mange penge, at have én fange siddende; desuden var han også blevet over 90 år. Men Sovjetunionen ville ikke lade den vigtige fange løslades. Hess mistede en del af sin mentale kapacitet og størstedelen af sin hukommelse. Han døde 93 år gammel, og havde i siddet i fængsel i 46 år; altså halvdelen af sit liv.