Strøget (København)

For alternative betydninger, se Strøget. (Se også artikler, som begynder med Strøget)

Strøget er en berømt gågade i København, der fører fra Rådhuspladsen til Kongens Nytorv og har en længde af ca. 1,1 km.^[1] Strøget er fællesbetegnelsen for strækningen der omfatter flere gader.

Strøget består af følgende gader/torve:

• Frederiksberggade – den nyeste af strøgets gader anlagt efter bybranden i 1728
• Nytorv – fra 1606
• Gammeltorv – byens ældste torv
• Nygade – den korteste gade anlagt i 1685
• Vimmelskaftet – fra 1689
• Amagertorv – med Helligåndshuset fra 1470
• Østergade – som oprindelig sluttede ved den gamle Østerport

Strøget fik sit kælenavn i slutningen af 1800-tallet. Indtil da talte man om Ruten.^[1]

Strøget blev omdannet til en gågade den 17. november 1962, da biler begyndte at dominere Københavns indre by.^[2] Inspireret af en række nye gågader oprettet i Tyskland efter krigen,^[3] var gaden lukket for trafik i nogle dage før jul i løbet af 1950'erne. ^[4] Lukningen startede oprindeligt en midlertidig retssag, men ændringen blev gjort permanent i 1964, og gaden har været lukket for biltrafik siden. ^[5] Ideen var kontroversiel, idet nogle mennesker troede, at danskerne ikke havde sans for udendørs mentalitet ved oprettelse af sådan en gade. Mange lokale butiksindehavere troede ideen ville skræmme kunderne væk.^[5] Alfred Wassard, Københavns borgmester for byplanlægning fra 1962-78, og ændringens forfatter fik dødstrusler. ^[4]På åbningsdagen, var politifolk til stede for at beskytte ham mod fysiske overfald. Bilister dyttede deres med horn fra sidegader for at markere deres utilfredshed, selv om begivenheden var velbesøgt og præget af dans og musik. ^[4]Butikker på den østlige del af gaden var særligt imod ændringen, og de forsøgte at få projektet begrænset til dens vestlige del, som var domineret af kroer og biografer på dette tidspunkt.^[5]Men projektet viste sig hurtigt at være en succes^[6], og området pralede snart med flere kunder, cafeer, og et fornyet gadeliv.

Strøget blev udvidet over de efterfølgende år. En anden gade og et par torve mere blev tømt af biler i 1968, og yderligere lukninger fandt sted i 1973 og 1992.^[3]Amagertorv blev gendannet i 1993 og selve pladsen blev sammensat i et mønster af granit, designet af kunstneren Bjørn Nørgaard. ^[7] Arkitekt Jan Gehl har forsket om den nye gågades effekter siden 1962, og hans indflydelsesrige rapporter og undersøgelsesresultater om emnet dannede grundlaget for Københavns efterfølgende politiske skift til at promovere fodgængere og cykler. ^[8] Gehl og Københavns politik er senere blevet berømt i hele verden, og har opmuntret byer som Melbourne og New York til at indføre gågader på den samme stil. ^[9][10]

Omkring 80.000 mennesker bruger Strøget hver dag om sommeren, og omkring 48.000 gør det på en vinterdag.^[8] På den sidste søndag før jul kan så mange som 120.000 anvende Strøget.^[3] Jan Gehl mener at Strøget nu har opnået sin fulde kapacitet, med sin bredde på 10-12 meter giver den plads til omkring 145 personer / minut.

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Strøget (København)
• Københavnske gadenavnes historie af Bent Zinglersen. – ISBN 87-567-3200-7
• Københavns Stadsarkiv – erindringer.dk: Strøget 1962-2012

55°40′43.9″N 12°34′46.3″Ø / 55.678861°N 12.579528°Ø / 55.678861; 12.579528