Motte-and-bailey
Motte-and-bailey er en engelsk betegnelse på en primitiv form for borg, som står på en bakke af jord og omgivet af en beskyttende palisade. Mange sådanne borge blev bygget i England, Irland og Frankrig i 1000- og 1100-tallet som en enkel og billig måde at skaffe sig effektiv beskyttelse på for at kunne slå mindre angreb tilbage. Normannerne benyttet sig af sådanne borge for holde på de landområder de okkuperede efter invasionen af England i 1066.
En borg af typen motte-and-bailey kunne enten være lille, bygget hurtigt for at give beskyttelse for en mindre garnison i fjendtlig terræn, eller en større borg med bredere og højere omkreds. De større borge blev gjort yderligere permanente ved at bygge om murene og borgtårnet i sten. Som navnet antyder bestod disse borge i to dele, motte, fransk for jordbunke, og bailey, engelsk for borggård.
Konstruktion
Man fandt en højde eller byggede en kunstig jordhøj ved hjælp af den jord som blev skovlet op ved at grave voldgrav i en cirkel. På toppen af bakken (fransk motte) blev der bygget et borgtårn (engelsk keep) af træ, og rundt toppen var det en palisade af træstolper. Den ydre overflade på jordhøjen kunne være dækket med ler, eller forstærket med træplanker. Nedenfor bakken og indenfor voldgraven blev der bygget yderligere en palisade. Indenfor den ydre palisade lå borggården (engelsk bailey). Borgtårnet tjente som udsigtspost, et sted at placere bueskytter, og fungere som tilflugtssted som sidste udvej ved angreb som brød gennem den første række med palisader.
Borggården var vanligvis brugt af tjenere, og håndværkere. En borg kunne have mere end en bailey, undertiden en indre og en ydre, som ved Warkworth Castle, hvor udvidelse af borgen førte til at en ny borggård blev dannet af ny mur. Alternativt kunne flerfoldige borggårde flankere jordhøjen. Borggården var ofte indelukket indenfor yderligere en palisade og omgivet af borgvold sådan at den gav et ekstra lag med beskyttelse. Den var forbundet til jordhøjen med en vindebro eller klapbro som gav indgang til borggården. Broen kunne blive hevet op eller lukket for at give bedre beskyttelse. Større borger havde borggårde som kunne ofte kun indeholdt en hall, stald til heste og køer, et kapel, og beboelse til adelens folk. Det var ofte små værksteder i borggården for lokale handelsfolk.
Det er to bevarede eksempler på borger med to motter, det ene er Lewes Castle og det andre er Lincoln Castle. De fleste af disse enkle borge havde en mur eller palisade af træ, noget som kunne blive bygget af de fleste, og ikke nødvendigvis af faglærte snedkere, og materialer fandtes stort set alle steder. Mange af disse mure blev senere erstattet permanent med murer af sten.
Lignende borge
I tidligere tider benyttede man sig af lignende borge. I bronzealderen og jernalderen byggede småsamfund fornborge på højdedrag i terrænet. Angelsaksere i England synes at have bygget fornborge med jævne mellemrum mellem bostederne som beskyttelse for flygtninge mod angreb, først fra walisere og piktere, siden mod norrøne vikingangreb.
Snorre fortæller i Magnus Barfod saga om flere tilfælde, hvor den norske hær byggede borge af træpæle i sirkel med voldgrav udenfor, blandt andet på Isle of Man, hvor Magnus Barfod fik fragtet træer fra Galloway i Skotland. Derimod er der ikke beskrivelser af de byggede en høj med et borgtårn.
Efter den normanniske erobring af England i 1066 skaffede de sig solide magtpositioner med talrige borge over hele England, hvor garnisoner med soldater og riddere kunne blive stationeret for at slå angreb og oprør fra lokalbefolkningen ned. I de første åre efter 1066 var hurtighed en kritisk faktor, og små borge af typen motte-and-bailey var en effektiv måde at skaffe sig kontrol. Da den normanniske undertrykkelse var blevet permanent i anden halvdel af 1000-tallet, startede processen med at bygge de primitive borge om til faste og stærke militære stillinger til de stenborger som ofte står i dag, som det f.eks. et tilfældet med Warwick Castle i Warwickshire.
Eksterne henvisninger
- Motte and Bailey Castles & Ringworks, billeder og tegninger af borger af typen motte-and-bailey
- Homes in Medieval Times, artikel om primitive borge (som motte-and-bailey) og andre fæstninger i middelalderen
- Castle Learning Center: Motte and Bailey Castles, tekst om motte-and-bailey, og et kort som viser spredningen på de britiske øer
- Motte and Bailey Castle, illustrativ tegning af borg af typen motte-and-bailey