Spring til indhold

Eksistentiel psykiatri

Tilføj links
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 7. nov. 2021, 22:03 af Kim Bach (diskussion | bidrag) Kim Bach (diskussion | bidrag) (definitionen af begrebet "Eksistentiel" kan ikke være en ekstern henvisning til en tidsskriftsartikel om Kierkegaard)

Eksistentiel psykiatri er ifølge American Psychological Association en retning inden for psykiatrien, der er baseret på eksistentiel filosofi[1]. Den er kendetegnet ved at tage udgangspunkt i en opfattelse af patienterne som hele mennesker, der ikke først og fremmest er syge men i en svær livssituation. Derfor lægges der vægt på patientens subjektive oplevelse af sin egen livssituation og livsverden[2]. Retningen er tæt beslægtet med eksistentiel terapi og eksistentiel psykologi.[3][4]

Grundlag

Den eksistentielle psykiatri har et klart humanistisk og humanvidenskabeligt grundlag[5][6][7]. Der lægges afstand til biomedicinen og lægges i stedet vægt på at betragte patienterne som hele mennesker og tage afsæt i deres subjektive oplevelser[8]. Det vil sige at man undgår at gøre patienterne til objekter for psykiatrien[9].

Den eksistentielle psykiatri har også et filosofisk grundlag[7][10]. Den eksistentielle psykiatri er især inspireret af filosofferne Søren Kierkegaard[11][12] og Martin Heidegger[13][14] samt Edmund Husserl[15] og Maurice Merleau-Ponty.

Historie

Den eksistentielle psykiatri blev dels grundlagt i 1930’erne af den schweiziske psykiater Ludwig Binswanger.[3] Binswanger var elev af Eugen Bleuler, Carl Gustav Jung og Sigmund Freud og blev en pioner i psykiatrien[16][17]. Han så den eksistentielle fænomenologi som en nøgle til at forstå sine patienters subjektive erfaringer. For Binswanger involverer psykisk sygdom ændringer i den levede erfaring af tid, rum, krop, fornuft og sociale relationer. Han blev senere efterfulgt af den schweiziske psykiater Medard Boss[18]. Begge fremstiller de et alternativ til den neuro- og biomedicinske tilgang til psykiatri.

En tredje pioner var den franske psykiater Eugene Minkowski der blandt andet arbejdede med skizofreni[19].

En fjerde pioner var den østrigske læge Viktor Frankl, der i 1920’erne grundlagde logoterapien.[20] Denne tilgang findes også i nutidens psykiatri og har fokus på mening[21].

I 1960’erne voksede den eksistentielle psykiatri frem i England gennem psykiateren Ronald D. Laing.[22] Han blev ikke mindst kendt for sin eksistentielle tilgang til skizofreni[23]. Laing lagde vægt på, at man må prøve at forstå patienten ved, at man sætter sig ind i dennes oplevelsesverden[3].

Blandt Laings mest kendte patienter var Mary Barnes, der med hjælp fra Laing og hans kolleger kom sig over skizofreni og endte som en succesfuld kunstner[24].

I 1960’erne var der et tidsskrift på området kaldet Journal of Existential Psychiatry[25]. Her blev også mange steder arbejdet med fx eksistentiel gruppeterapi i psykiatrien[26][27].

Fra 1970’erne præsenterede den fransk-belgiske specialist Alphonse de Waelhens flere eksistensfænomenologiske værker om psykose[28].

I det 21. århundrede

I det 21. århundrede hviler den eksistentielle psykiatri stadig på en eksistentielfænomenologisk psykopatologi[29]. Således fokuseres der især på oplevelsen af psykiske lidelser inden for patientens livsverden.

Et vigtigt nyere navn er den tyske psykiater Thomas Fuchs[30].[31] Han betoner især det kropslige aspekt i menneskets måde at være til i verden på. Her er hjernen kun et redskab for mennesket og ikke grundlaget for dets bevidsthed. Fuchs har blandt andet arbejdet sammen på området med en anden tysk psykiater, som er Jan Schlimme, der er tilknyttet universitetshospitalet i Hannover[32][33][4] Den hollandske forsker Sanneke de Haan har ligeledes argumenteret for vigtigheden af eksistentielle dimensioner i psykiatrien[34][35].

Andre navne er den engelske psykiater Digby Tantam samt filosoffen Emmy van Deurzen, der står for en meget eksistentiel tilgang, som ikke skelner kategorisk mellem livsproblemer og psykopatologi[36].

I Skandinavien

Den eksistentielle psykiatri havde sin største udbredelse i Danmark i 1960’erne og 1970’erne samt 1980’erne, ikke mindst gennem påvirkningen fra Ronald D. Laing[37]. Denne påvirkning var også medvirkende til oprettelsen af Galebevægelsen i 1979[38]. Den eksistentielle påvirkning findes stadig inden for dele af distrikts- og socialpsykiatrien. I de senere år har perspektivet desuden været formidlet af forskeren Sofie Boldsen[39], filosoffen Sune Frølund[40], psykologen Lars J. Sørensen[41] og filosoffen og terapeuten Anders Dræby Sørensen [42] [22][43] [8][3], der blandt andet har skrevet om det eksistentielle syn på psykiske lidelser[12].

Den eksistentielle tilgang har i Skandinavien haft den største udbredelse i Sverige[44]. Her findes den blandt andet inden for psykiatrisk specialsygepleje[45]. I Stockholm er der eksistentielle samtalegrupper inden for psykiatrien[46]. Perspektivet bliver blandt andet integreret af psykologen og forskeren Valerie DeMarinis[47].

I Norge er den eksistentielle tilgang blandt andet en del af grundlaget for Viken Senter i Troms, som er et psykiatrisk behandlingscenter[48]. Her findes en særlig eksistentiel afdeling.

Se også

Litteratur

Litteratur på engelsk

  • Benda, C. (1966): "What is Existential Psychiatry?": American Journal of Psychiatry, Volume 123, Issue 3
  • Berg, J.H van den, 1972. A Different Existence: Principles of Phenomenological Psychopathology. Pittsburgh: Duquesne University Press.
  • Binswanger, Ludwig (1975). “Being-In-The-World: Selected Papers of Ludwig Binswanger”. Souvenir Press.
  • Boss, M. (1979).” Existential Foundations of Medicine and Psychology”. Jason Aronson, New York, London. Bibliotek.dk
  • Burston, D. (1996) The Wing of Madness: The Life and Work of R. D. Laing. Cambridge, MA: Harvard University Press.
  • DeMarinis, Valerie (2008). The Impact of Postmodernization on Existential Health in Sweden: Psychology of Religion's Function in Existential Public Health Analysis. Archive for the Psychology of Religion 30 (1):57-74.
  • Frankl, Viktor E. (1962): “Psychiatry and Man's Quest for Meaning.” Journal of Religion and Health, vol. 1, no. 2, pp. 93–103.
  • Fuchs, Thomas mfl (2018): “The Embodied Self: Dimensions, Coherence and Disorders”. Schattauer
  • Haan, Sanneke de (2017): “The existential dimension in psychiatry: an enactive framework”. Mental Health, Religion & Culture, 20:6, 528-535
  • Halling, S. and Nill, J. D. (1995). A Brief History of Existential-Phenomenological Psychiatry and Psychotherapy. Journal of Phenomenological Psychology 26: 1-45
  • Itten, T. & Young, C. (Ed.) (2012) R. D. Laing - 50 Years since The Divieded Self. Ross-on-Wye, PCCS-Books
  • Laing, Ronald.D. (1960): "The Divided Self: An Existential Study in Sanity and Madness". Harmondsworth: Penguin.
  • Laing, Ronald D. (2016): “Sanity, Madness and the Family”. Routledge
  • Moore, L.J. i Goldner-Vukov, M. (2009). THE EXISTENTIAL WAY TO RECOVERY. Psychiatria Danubina, 21 (4), 453-462
  • Niv, M. (1996): “Reason in Madness: An Existential Approach to Psychiatric Disorders”. Ever Pub.
  • Raschid, S., Ed. (2005) “R.D. Laing: Contemporary Perspectives”. London: Free Association Books.
  • Ratcliffe, M. (2008). Feelings of Being: Phenomenology, Psychiatry and the Sense of Reality. Oxford: Oxford University Press.
  • Ratcliffe, M. & M. Broome (2012): Existential Phenomenology, Psychiatric Illness and the Death of Possibilities. Cambridge Companion to Existentialism
  • Sass, L. A. 2001. Self and World in Schizophrenia: Three Classic Approaches. Philosophy, Psychiatry & Psychology 8: 251-270.
  • Schlimme, Jann (2013): “An existential understanding of psychotherapy and psychiatric practice. Psychopathology; 46(5):355-62
  • Thompson, M. Guy (2016): “The Death of Desire: An Existential Study in Sanity and Madness”. Routledge
  • Ulland, Dagfinn & Valerie DeMarinis (2014) “Understanding and working with existential information in a Norwegian adolescent psychiatry context: a need and a challenge”. Mental Health, Religion & Culture,17:6, 582-593

Litteratur på tysk

  • Binswanger, Ludwig (1942): “Grundformen und Erkenntnis menschlichen Daseins”(Basic forms and realization of human existence), Zurich (3rd édition, Munich/Basel, 1962).
  • Binswanger, Ludwig (1954): Über Martin Heidegger und die Psychiatrie. Festschrift zur Feier des 350jährigen Bestehens des Heinrich-Suso-Gymnasium zu Konstanz (Martin Heidegger and psychiatry. Festschrift to celebrate the 350th anniversary of Heinrich Suso-Gymnasium in Konstanz).
  • Binswanger, Ludwig (1957): Schizophrenie, Pfullingen.
  • Binswanger, Ludwig (1957): Der Mensch in der Psychiatrie, Pfullingen.
  • Boss, M. (1975). “Grundriss der Medizin und der Psychologie. Ansätze zu einer phänomenolgischen Psychologie, Patologie, Terapie und zu einer Daseinsgemässen Präventivmedizin in der moderne Industrie-Gesellschaft”. Huber, Bern, Stuttgart.
  • Schlimme, Jann &, Burkhart Brückner (2017): Die abklingende Psychose. Verständigung finden, Genesung begleiten. Psychiatrie Verlag

Litteratur på fransk

  • Fedida, Pierre & Jacques Schotte (2007): “Psychiatrie et existence”. Editions Jérôme Millon
  • Kuhn, Roland: Existence et psychiatrie", Psychiatrie et existence (textes réunis par P. Fédida et J. Schotte), Jérôme Millon,Grenoble,1991,
  • Kuhn, Roland: Réédité dans Ecrits sur l'analyse existentielle, Paris, l'Harmattan, 2007
  • Taldinoci, S. (1989): “Le principe d'existence: Un devenir psychiatrique de la phénoménologie”. Springer

Litteratur på dansk

  • Boldsen, Sofie (2019). "Fremmedgørelse som eksistentiel grunderfaring i skizofreni: Sartres intersubjektivitet i dialog med den eksistentialfænomenologiske psykiatri" . I M. Rasmussen (red.), Mennesket og det andet: Bidrag til den eksistentielle fænomenologi (s. 142-163). Aalborg Universitetsforlag. Skriftserie om eksistentiel fænomenologi Nr. 8
  • Deurzen, Emmy van (2003): “Eksistentiel samtale og terapi”. Hans Reitzels Forlag
  • Frankl, Viktor (2015): “Psykologi og eksistens”. Gyldendal
  • Frølund, Sune (1996). Medard Boss' lægekunst. Sosiologi i Dag, 26(3), pp. 29-52.
  • Laing, Ronald D. (1972). Knuder. Rhodos
  • Laing, Ronald D. (1980). Livets kendsgerninger. Rhodos
  • Laing, Ronald D. (2001). Det spaltede selv. København: Hans Reitzels Forlag
  • Sørensen, Anders Dræby (2009): “Eksistentialisme i psykologi, psykoterapi og psykiatri”. I: At tænke eksistensen. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag
  • Sørensen, Anders Dræby (2014). “Søren Kierkegaards gennemslag i den eksistentielle og humanistiske psykologi, psykiatri og psykoterapi”. Slagmark, 68, 79-103
  • Sørensen, Anders Dræby (2015): “Søren Kierkegaard og den eksistentielfænomenologiske problematisering af psykopatologi”. I: Søren Kierkegaard som eksistentiel fænomenolog. Aalborg Universitetsforlag
  • Sørensen, Anders Dræby (2015): “Hvis det normale var en diagnose”. Baggrund Arkiveret 25. juli 2019 hos Wayback Machine
  • Sørensen, Lars J. (2005). Smertegrænsen - Traumer, tilknytning og psykisk sygdom. Dansk Psykologisk  Forlag.

Kilder

  1. ^ https://psycnet.apa.org/record/1966-12712-001
  2. ^ Slå upp existentiell psykiatri på Psykologiguiden i Natur & Kulturs Psykologilexikon
  3. ^ a b c d Sørensen, Anders Dræby (2009): “Eksistentialisme i psykologi, psykoterapi og psykiatri”. In. Amdisen, Holst & Nielsen (red). At tænke eksistensen. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag
  4. ^ a b "An Existential Understanding of Psychotherapy and Psychiatric Practice - Abstract - Psychopathology 2013, Vol. 46, No. 5 - Karger Publishers". Arkiveret fra originalen 1. februar 2020. Hentet 1. februar 2020.
  5. ^ The impact of phenomenological and existential philosophies on psychiatry and psychotherapy Humanistic psychology, 49-74, 1981
  6. ^ Phenomenological Psychiatry and Psychotherapy In: Journal of Phenomenological Psychology Authors: Steen Halling and Judy Dearborn Nill 01 Jan 1995 In: Volume 26: Issue 1, pp 1–45
  7. ^ a b Benda, C. E. (1960). The existential approach in psychiatry. Journal of Existential Psychiatry, 1,24–40.
  8. ^ a b Sørensen, Anders Dræby og Kurt Dauer Keller: ”Psykoterapi og eksistentiel fænomenologi” - Aalborg Universitetsforlag, 2015
  9. ^ Existential Psychiatry an Evaluation Rollo May Vol. 1, No. 1 (Oct., 1961), pp. 31-40
  10. ^ What Is Existential Psychiatry? CLEMENS E. BENDA Published Online:1 Apr 2006https://doi.org/10.1176/ajp.123.3.288 https://ajp.psychiatryonline.org/doi/abs/10.1176/ajp.123.3.288?journalCode=ajp
  11. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 24. august 2019. Hentet 1. februar 2020.
  12. ^ a b Sørensen, Anders Dræby (2015): “Søren Kierkegaard og den eksistentielfænomenologiske problematisering af psykopatologi”. In Pia Søtoft, Jacob Rendtorff: Søren Kierkegaard som eksistentiel fænomenolog. Aalborg Universitetsforlag
  13. ^ Ludwig Binswanger 1954: Über Martin Heidegger und die Psychiatrie. Festschrift zur Feier des 350jährigen Bestehens des Heinrich-Suso-Gymnasium zu Konstanz (Martin Heidegger and psychiatry. Festschrift to celebrate the 350th anniversary of Heinrich Suso-Gymnasium in Konstanz).
  14. ^ Især Martin Heidegger (2014): Væren og tid. Klim
  15. ^ Se fx Edmund Husserl (2019). “Fænomenologi”. Mindspace
  16. ^ https://www.cairn.info/revue-gestalt-2010-1-page-175.htm#
  17. ^ "Discours, parcours, et Freud: analyse existentielle, psychiatrie clinique et ... - Ludwig Binswanger - Google Bøger". Arkiveret fra originalen 13. februar 2020. Hentet 13. februar 2020.
  18. ^ Boss, M. (1979).” Existential Foundations of Medicine and Psychology”. Jason Aronson, New York, London. Bibliotek.dk
  19. ^ Havens, L. L. (1972). The development of existential psychiatry. Journal of Nervous and Mental Disease, 154(5), 309–331.
  20. ^ Viktor Frankl: Logotherapy and existential analysis—a revirs American Journal of Psychotherapy 20 (2), 252-260, 1966
  21. ^ Rewriting the Narrative With Logotherapy: Review of Man’s Search for Meaning | American Journal of Psychiatry Residents' Journal
  22. ^ a b "Hvis det normale var en diagnose — Baggrund". Arkiveret fra originalen 25. juli 2019. Hentet 1. februar 2020.
  23. ^ Laing, R.D. (1960): "The Divided Self: An Existential Study in Sanity and Madness". Harmondsworth: Penguin.
  24. ^ "Mary Barnes | Books | The Guardian". Arkiveret fra originalen 1. maj 2019. Hentet 25. april 2020.
  25. ^ "Journal of Existential Psychiatry - Google Bøger". Arkiveret fra originalen 1. februar 2020. Hentet 1. februar 2020.
  26. ^ Thomas Hora (1961): Existential psychiatry and group psychotherapy American Journal of Psychoanalysis 21 (1), 58-70
  27. ^ "Existential psychiatry and group psychotherapy | SpringerLink". Arkiveret fra originalen 1. februar 2020. Hentet 1. februar 2020.
  28. ^ De Waelhens, A & Eecke, W. V (2001). Phenomenology and Lacan on schizophrenia : after the decade of the brain. Leuven University Press.
  29. ^ "The Phenomenologico-Existential Approach to Psychopathology | SpringerLink". Arkiveret fra originalen 18. juni 2018. Hentet 1. februar 2020.
  30. ^ Fx Fuchs, T., Schlimme, J. (2009) Embodiment and psychopathology: a phenomenological perspective. Current Opinion in Psychiatry, 22: 570-575.
  31. ^ Fuchs, T. (2010). Phenomenology and psychopathology. In: S. Gallagher & D. Schmicking (eds.), Handbook of phenomenology and the cognitive sciences. pp. 547-573. Springer
  32. ^ Schlimme 2013
  33. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 6. august 2017. Hentet 25. april 2020.
  34. ^ Haan 2017
  35. ^ Citations: The existential dimension in psychiatry: an enactive framework
  36. ^ Emmy van Deurzen: Eksistentiel samtale og terapi. Hans Reitzels Forlag 2003
  37. ^ Anders Kelstrup (1983): Galskab, psykiatri, galebevægelse : en skitse af galskabens og psykiatriens historie. Forlaget Amalie
  38. ^ "Galebevægelsen | Der er ingen grænser for galskaben!". Arkiveret fra originalen 2. februar 2020. Hentet 2. februar 2020.
  39. ^ Boldsen, S. (2019). Fremmedgørelse som eksistentiel grunderfaring i skizofreni: Sartres intersubjektivitet i dialog med den eksistentialfænomenologiske psykiatri . I M. Rasmussen (red.), Mennesket og det andet: Bidrag til den eksistentielle fænomenologi (s. 142-163). Aalborg Universitetsforlag. Skriftserie om eksistentiel fænomenologi Nr. 8
  40. ^ Frølund 1996
  41. ^ Sørensen 2005
  42. ^ "Anders Dræby Sørensen: Psykiatri og Eksistens - Forum for Eksistentiel Psykologi og Terapi". Arkiveret fra originalen 1. februar 2020. Hentet 1. februar 2020.
  43. ^ "PDF visning af filen Filosofisk helbredelse. Perspektiver i eksistentiel psykologi og terapi". Arkiveret fra originalen 15. februar 2020. Hentet 15. februar 2020.
  44. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 2. februar 2020. Hentet 2. februar 2020.
  45. ^ "Arkiveret kopi" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 2. februar 2020. Hentet 2. februar 2020.
  46. ^ "Arkiveret kopi" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 2. februar 2020. Hentet 2. februar 2020.
  47. ^ "Samspelet mellan filosofi, teori och klinisk praktik i kulturellt medveten psykiatri | DeMarinis | Socialmedicinsk tidskrift". Arkiveret fra originalen 2. februar 2020. Hentet 2. februar 2020.
  48. ^ "viken - Forsiden". Arkiveret fra originalen 3. juni 2020. Hentet 2. februar 2020.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Eksistentiel_psykiatri&oldid=10901804"