Tine Bryld
Tine Bryld | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 18. december 1939 Frederiksberg |
Død | 21. april 2011 (71 år) |
Søskende | Birgit Begtrup, Lena Vedel-Petersen |
Ægtefæller | Arne Gaardmand (fra 1975), Claus Bryld (1961-1970) |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Ingrid Jespersens Gymnasieskole |
Beskæftigelse | Radiovært, forfatter, børnebogsforfatter, socialrådgiver |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Peter Sabroe-prisen (2007) |
Eksterne henvisninger | |
Tine Brylds hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Tine Bryld, født Begtrup (18. december 1939 på Frederiksberg – 21. april 2011)[1] var en dansk socialrådgiver, forfatter, brevkasseredaktør og radiovært.[2]
Tine Bryld var datter af dr. med. Erik Begtrup og Bodil Holm, og søster til Lena Vedel-Petersen. Efter endt uddannelse til socialrådgiver blev hun i 1965 ansat i Mødrehjælpen. Senere arbejdede hun som socialrådgiver på Christiania og fungerede tillige som rådgiver for Socialministeriet i Christiania-spørgsmålet samt medlem af Forsvarsministeriets særlige styringsråd for fristadens lovliggørelse. Hun er en af stifterne bag Børns Vilkår. Hun fik 3 børn.[3]
Hun var særlig kendt for radioprogrammet Tværs på P1; en brevkasse, hvor hun fra 1972 rådgav unge om alt fra kærlighedssorger over seksualitet til mobning og tilværelsen som skilsmissebarn. Tine Bryld trak sig tilbage fra programmet i efteråret 2008.
Derudover har hun gennem mange år haft en fast brevkasse i ugebladet Alt for Damerne, ligesom hun har skrevet en lang række bøger, hvoraf trilogien Liv og Alexander fra 1982-1984 nok er den mest kendte.
Tine Bryld var gift to gange; først 1961-1968 med historiker Claus Bryld, anden gang (fra 1975) med arkitekt Arne Gaardmand. Han døde i 2008. Med sin første mand fik hun to børn; Esben (f. 1965) og Lea (f. 1967), mens hun med Arne Gaardmand fik datteren Iben (f. 1977).
Politisk var Bryld en overgang medlem af Venstresocialisterne, som hun i 1975 var folketingskandidat for. Hun var gennem årtier aktiv på venstrefløjen, bl.a. var hun i 1986 mægler under besættelsen af Ryesgade 58.
Bryld døde efter længere tids sygdom som følge af en hjerneblødning og blev 28. april 2011 bisat fra Nordre Kapel på Vestre Kirkegård i København. I 2013 blev Tine Bryld Prisen, der har ophav i den private socialfaglige organisation Projekt Plan B, hvor Bryld var bestyrelsesmedlem de sidste seks år af sit liv, uddelt for første gang. I 2017 blev en plads overfor Radiohuset på Frederiksberg døbt Tine Brylds Plads.[4] I 2022 udgav PostNord et frimærke med hende som del af en serie med ti markante kvinder.[5]
Bibliografi
[redigér | rediger kildetekst]Tine Brylds aktiviteter som skribent spænder fra romaner og essays til faglitteratur inden for den sociale områder, hvori hun har årelang erfaring. Blandt hendes bøger kan nævnes:
- Pige Liv, 1982 – (roman)
- Befri dit liv, 1983 – (roman)
- Liv og Alexander, 1984 – (roman)
- En rift i huden, 1986 – (roman)
- Hvid som sne, 1988 – (roman)
- Talkshow, 1990 – (roman)
- De nederste i Herstedvester, 1992
- Gadeliv, 1994
- Smilende rygge – Ghana, 1994
- Nora, 1995
- Ikke en engel, 1997
- Liv og Alexander 1-3, 1997 – (roman)
- I den bedste mening, 1998 – (biografi)
- Hjemmestyrets børn – årgang '79, 2002
- Tværs, 2002
- Et par vamle gule underhylere – Når man kender voldtægtsmanden – Er det voldtægt? – Jeg skulle bare have sagt stop, 2004 – (essay)
- I lyst og vold, 2004
Desuden udgav Gitte Løkkegaard portrætbogen Tine Bryld – et lettere kaotisk ridt i 2009.[6]
Hædersbevisninger
[redigér | rediger kildetekst]Tine Bryld modtog en lang række priser og hædersbevisninger:[2]
- Grundlovsdag 2015 gennemførte DR en afstemning, hvor Tine Bryld blev kåret til århundredets mest betydningsfulde kvinde.[7]
- Hadsten Højskoleprisen, 2009 – uddeles af elevforeningen ved Hadsten Højskole
- Fun Fearless Award, 2008
- Peter Sabroe-prisen, 2007
- Dansk Forfatterforenings Faglitterære Pris, 2005
- Martin Andersen Nexø Legatet, 1998
- Kvindeprisen fra Den socialdemokratiske Klub i KAD, 1997
- Kafkatten, 1997
- Heinild-Prisen, 1997
- Christian Kryger-prisen,1989
- HK Jytte-Prisen, 1986
- Alt for Damernes Kvindepris, 1986 og 2006
- Gyldendals Boglegat for Børnebogsforfattere og -tegnere, 1986
- Publicistprisen, 1986
- BMF's Børnebogspris, 1984
- Rektor frk. Ingrid Jespersens Legat, 1984
- PH-prisen, 1980
- LO's kulturpris, 1979
Se også
[redigér | rediger kildetekst]- Tine på tværs - film fra 2009
Kildehenvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Tine Bryld er død". Ritzau. Politiken. 21. april 2011. Hentet 21. april 2011.
- ^ a b "Tine Bryld (f. 1939)". litteraturpriser.dk. Hentet 21. april 2011.
- ^ Ekstra Bladet – Tine Bryld bisat
- ^ Tine Brylds plads er ved Radiohuset af Noe Habermann. Magasinet KBH, 21. april 2017.
- ^ Først fik Tine Bryld en plads på Frederiksberg: Nu får hun en ny, stor anerkendelse af Julie Stougaard. Frederiksbergliv, 23. maj 2022.
- ^ Dorte Remar (19. oktober 2009). "Altings dobbelthed". Kristeligt Dagblad.
- ^ Her er Danmarks mest betydningsfulde kvinde af Kasper Madsbøll Christensen. dr.dk, 5. juni 2015.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Tine Bryld – officiel hjemmeside
- Tine Bryld på Internet Movie Database (engelsk)
- Tine Bryld i Dansk Kvindebiografisk Leksikon på Lex.dk, tidl. Kvinfo.dk'
- Tine Bryld – biografi fra Litteratursiden.dk Arkiveret 3. november 2007 hos Wayback Machine
- Tine Bryld på gravsted.dk
- Tine Bryld på Forfatterweb.dk
- Kvinfo.dk
- Gravsted.dk
- Født i 1939
- Døde i 2011
- Radioværter fra Danmark
- Personer fra Frederiksberg
- Ansatte i DR
- Faglitterære forfattere fra Danmark
- Børnebogsforfattere fra Danmark
- Personer i Kraks Blå Bog (afdøde)
- Tidligere folketingskandidater fra VS
- Socialrådgivere fra Danmark
- Dansksprogede forfattere fra Danmark
- Modtagere af Kryger-prisen
- Modtagere af BMF's børnebogspris
- Modtagere af Publicistprisen