Spring til indhold

Lav (symbiotisk organisme)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Lav.
Eksempler på lavers udseende.

Lav eller lavsvamp er svampe (Mest fra sæksvampe, skivelav-ordenen ca. 97-98% – og Basidiomycota ca. 2-3%; en:Basidiolichen), der har en symbiose med grønalger (andre gange cyanobakterier eller brunalger).

Lav er normalt det første som bosætter sig på steder, der mangler jord. Nogle ekstreme steder, er lav den eneste vegetationsform på f.eks. højtliggende bjergsider og ved høje breddegrader (f.eks. lapland og antarktis). Nogle lever i skrappe ørkenomgivelser, andre på frosne landområder (antarktis...). Nylig ESA forskning viser, at (nogle) lavtyper kan klare længere ophold i rummet. [1] [2] Nogle lavtyper har nogle aspekter af blade og andre dækker hårde overflader og andre igen lever på planters grene eller bark. Nogle lavtyper er geléagtige.

Mange lavtyper favoriserer et fugtigt miljø, så lang tid af døgnet som muligt med lys, for at gro. Dette er grunden til at de hyppigt findes på nordsider af træstammer og bygninger.

Levevis

På grund af symbiosen med alger eller cyanobakterier er lav fotosyntetiserende og reducerer derfor CO2 til sukker til begge organismers fordel. Begge symbianter får vand og næringsrige mineraler fra regn, tåge og støv. Svampesymbianten beskytter algen ved at holde på vandet og fungere som et større fangområde end algerne selv. Nogle lavsvampe henter næring fra grundlaget.

Lav har ingen rødder og behøver ikke en fast vandtilførsel som planter gør og dette gør lav i stand til at gro steder, hvor langt de fleste planter ikke kan gro. Det er f.eks. på nøgne klipper, gold jord eller sand og på mange menneskefremstillede strukturer som f.eks. vægge, tage og monumenter. Mange lavtyper gror som epifytter; dvs. på andre planter, på f.eks. grene og stammer, men lav er ikke en snylter.

Når lav tørrer ud, brækker de i små stykker som senere kan gro videre når de får fugt igen.

Kilder/referencer

  1. ^ 8 November 2005, ESA: Lichen survives in space Citat: "...two different species (Rhizocarpon geographicum and Xanthoria elegans) were exposed for a total 14.6 days before being returned to Earth...indicate that lichens have the capacity to resist full exposure to the harsh space conditions, especially high levels of UV radiation. Analysis post flight showed a full rate of survival and an unchanged ability for photosynthesis..."
  2. ^ Nov 09, 2005, Space Daily: Lichen Survives In Space Citat: "...suggests that lichens might survive at the surface of Mars..."

Se også

Wikimedia Commons har medier relateret til:

Skabelon:Link GA Skabelon:Link FA Skabelon:Link FA