Se kilde til Næstved

Du har ikke rettigheder til at redigere denne side af følgende grund:
Din IP-adresse er inden for et interval blevet blokeret på alle Wikimedia Foundation-wikier.
Blokeringen blev foretaget af ‪EPIC‬. Begrundelsen er Open proxy/Webhost: See the help page if you are affected.
Start af blokering: 2. jul. 2024, 09:48
Udløb af blokering: 2. jul. 2025, 09:48
Din nuværende IP-adresse er 206.189.44.186. Det blokerede interval er 206.189.32.0/20.
Inkluder alle ovenstående detaljer i forespørgsler du gør. Hvis du mener, at du er blevet blokeret ved en fejl, kan du finde yderligere oplysninger og instruktioner i den globale politik Ingen åbne proxyer.
Du kan også diskutere blokeringen ved at lægge en anmodning om gennemgang på Meta-Wiki. ⧼wikimedia-globalblocking-blockedtext-mistake-e-mail-steward⧽
Du kan se og kopiere kildeteksten for denne side
{{Infoboks by
| navn = Næstved
| indfødtnavn = 
| mindrebillede1type = Købstadsvåben
| mindrebillede1 = Coat of arms of Næstved.svg
| mindrebillede2type = Herredsvåben
| mindrebillede2 = Tybjerg Herreds våben 1580.png
| billede = Skt. Peders Kirke - Næstved.jpg
| billedtekst = Skt. Peders Kirke i Næstved
| land = Danmark
| motto = "''Sydsjællands hovedby''"
| ledertype = Borgmester
| leder = {{WD borgmester/dk| q = Q506716 }}
| år = [[1135]]
| postnr = 4700 Næstved
| adminenhedtype1 = Region
| adminenhed1 = [[Region Sjælland]]
| adminenhedtype2 = Kommune
| adminenhed2 = [[Næstved Kommune]]
| indbygtype1 = Næstved by
| indbyg1 = {{Metadata Indbyggertal DK ref ff|370-10113}}
| indbyg1år = {{Metadata Indbyggertal DK||DATO}}
| indbygtype2 = Kommunen
| indbyg2 = {{Metadata Indbyggertal DK ref ff|370-00370}}
| indbyg2år = {{Metadata Indbyggertal DK||DATO}}
| indbyg2areal = 681,00
| tidszone = +1 CET
| højde = 
| webside = www.naestved.dk
| landkort = Sjælland
| label = Næstved
| position = left
| korttekst = ''Næstveds beliggenhed''
| coordinates      = {{coord|55|13|46|N|11|45|24|E|type:city_region:DK|display=ti}}
| maskot = "Næssi"
| marksize = 7
| width = 190
}}
'''Næstved''' er en gammel dansk [[købstad]], der ligger på [[Sydsjælland]] nær [[Suså]]ens udløb. Med sine {{vis indbyggere DK|370-10113
}} er det [[Danmarks største byer|landets 15. største by]] og [[Sjælland]]s femtestørste by.{{efn|København, Roskilde, Helsingør og Hørsholm er større byer.<ref name="2011-opgørelse">{{Kilde bog | efternavn=Danmarks Statistik | fornavn= | wikilink=Danmarks Statistik | titel=Nyt fra Danmarks Statistik Nr. 171. Stadig færre bor i landdistrikter (udgivet 12. april 2011) | url=http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2011/NR171.pdf}}</ref><ref name="BY1">[https://statistikbanken.dk/statbank5a/SelectVarVal/Define.asp?MainTable=BY1 Statistikbanken - BY1-tabellen. Folketal 1. januar 2017 efter byer og tid.]</ref>}} Næstved er hovedby i [[Næstved Kommune]] som har {{Metadata Indbyggertal DK ref ff|370-00370}} indbyggere og tilhører [[Region Sjælland]]. Næstved har 63.194 indbyggere inkl. satellitbyerne [[Fensmark]], [[Fuglebjerg (by)|Fuglebjerg]], [[Gelsted (Næstved Kommune)|Gelsted]], [[Glumsø]], [[Herlufmagle]], [[Holme-Olstrup]], [[Mogenstrup (Næstved Kommune)|Mogenstrup]] og [[Rønnebæk]].

Byens navn er dannet af leddene ''næs'' (fremskudt landspids) og ''tved'' (rydning). Næstved er blandt landets ældste byer, og den blev grundlagt i 1135 og fik [[købstad]]sprivilegier allerede i 1140. I [[middelalderen]] var det en stor by og blandt de vigtigste på Sjælland. I 1600-tallet stoppede byens fremgang for atter at forbedres i slutningen af 1700-tallet, hvor statskasernen, [[Grønnegades Kaserne]], blev grundlagt. Under [[industrialiseringen]] voksede befolkningstallet støt. En [[jernbane]] og en kanal muliggjorde en egentlig [[havn]] med udløb i [[Karrebæk Fjord]]. I første halvdel af 1900-tallet voksede byen.

Som den næststørste by i regionen er Næstved i dag en betydelig handels- og industriby med et stort opland. Den er også uddannelsesby med forskellige ungdomsuddannelser og uddannelsestilbud for børn og voksne. Tidligere var byen kendt for sine [[Gardehusarkasernen i Næstved|gardehusarer]], som nu er flyttet til [[Slagelse]]. Næstved er en [[stationsby]] og et jernbaneknudepunkt mellem [[Nykøbing Falster]] og [[København]] og har adskillige togforbindelser til andre sjællandske byer. Ligeledes tager mange busruter i nærområdet udgangspunkt i Næstved.

Næstved er rig på især [[middelalderlig arkitektur]] og har flere museer og årlige kulturarrangementer, heriblandt [[Grøn (musikarrangement)|Grøn Koncert]]. Der er også et stort teater og musikmiljø. Flere større turistattraktioner ligger i umiddelbart nærhed af byen: [[forlystelsespark]]en [[BonBon-Land]] og [[Gavnø Slot]]. Byen har mange sportsklubber og dækker bredt inden for forskellige idrætsgrene, ligesom der idrætsfaciliteter som [[Næstved Arena]] og [[Næstved Stadion]].

== Etymologi ==
Næstved er sammensat af de to ord ''næs'' og ''tved''. ''Tved'', der betyder rydning eller lysning, altså et sted, hvor træerne er fjernet, og som stammer fra [[jernalder]]en.<ref name="1500år">[http://www.naestved-museumsforening.dk/historie/naestved_historie.asp Næstved i 1.500 år!] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180218210835/http://www.naestved-museumsforening.dk/historie/naestved_historie.asp |date=18. februar 2018 }}. Næstved Museumsforening. Hentet 13/11-2019</ref> ''Næs'' hentyder til [[Næs (halvø)|næs]], altså en [[halvø]]. Betydningen af Næstved er således formentlig "rydningen bag næsset", idet der ligger flere næs foran indsejlingen til byen.<ref name="historiekøb">[https://www.tveast.dk/historien-om-en-kobstad-naestved HISTORIEN OM EN KØBSTAD - NÆSTVED]. [[TV Øst]]. Hentet 18/2-2018</ref> Byen ligger ved tre næs, [[Appenæs]], [[Ydernæs]] og [[Grimstrup Næs]].

== Historie ==
=== Oldtiden ===
De ældste [[arkæologi]]ske spor i Næstved findes omkring [[Susåen]]. Allerede i [[jernalderen]] har der boet mennesker, hvor byen ligger i dag.<ref name="historiekøb"/><ref name="histatlasby">[https://historiskatlas.dk/N%C3%A6stved_By_(14820) Næstved By]. [[Historisk Atlas]]. Hentet 18/2-2018</ref> Der er gjort arkæologiske fund tilbage fra 400- og 500-tallet.<ref name="1500år"/>

Der er fundet tre grave fra [[romersk jernalder|yngre romersk jernalder]] (ca. 200-400 e.Kr.) og en grav fra [[vikingetiden]] i området ved Næstved Markjorde øst for bymidten i 1901-02.<ref name="lokalplan016">[https://dokument.plandata.dk/20_1364424_PROPOSAL_1307455419981.pdf Lokalplan 016]. [[Næstved Kommune]]. Hentet 27/5-2019</ref>

=== Middelalderen ===
Forskellige munkeordener som [[franciskaner]]e (omkring 1240<ref name="1500år"/>), [[dominikaner]]e (1266<ref name="1500år"/>) og [[benediktiner]]e begyndte at bygge klostre i området, hvorved byen blev et religiøst centrum i [[middelalderen]]. Næstveds grundlæggelse angives til år [[1135]],<ref name=autogeneret4>[https://www.naestved.dk/Kommunen/Lokaldemokrati/LokalomraaderiNaestved/Naestvedcentrum.aspx Næstved Centrum] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180219090317/https://www.naestved.dk/Kommunen/Lokaldemokrati/LokalomraaderiNaestved/Naestvedcentrum.aspx |date=19. februar 2018 }}. [[Næstved Kommune]]. Hentet 18/2-2018</ref> da [[Peder Bodilsen]] donerede en stor mængde penge samt jordegods til Benediktinerordenen så de kunne skabe [[Skovkloster]],<ref>{{harvnb|Kristensen|2016|p=113}}</ref> der senere blev til [[Herlufsholm]].<ref name="Herlufsholm">[https://www.naestved.dk/Kommunen/KommuneLokalplaner/100kulturmiljoer/Andet/81_HerlufsholmSkole.aspx 81. Herlufsholm Skole, tidligere Skovkloster] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180210062134/https://www.naestved.dk/Kommunen/KommuneLokalplaner/100kulturmiljoer/Andet/81_HerlufsholmSkole.aspx |date=10. februar 2018 }}. [[Næstved Kommune]]. Hentet 9/2-2018</ref> På dette tidspunkt har der dog allerede eksisteret en form for by.<ref name="1500år"/><ref name="historiekøb"/><ref>{{harvnb|Kristensen|2016|p=112}}</ref> Allerede i 1140 fik byen status som [[købstad]].<ref name="byhistorie">[http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/koebstaeder/by.aspx?koebstadID=37 Byhistorie]. dendigitalebyport.byhistorie.dk. Hentet 18/2-2018</ref> Dette år forlyder det også, at mændene i Næstved skyldte kongen [[leding]], altså militærtjeneste.<ref>{{harvnb|Kristensen|2016|p=143}}</ref> Omkring år 1200 skrev [[Saxo Grammaticus]], at [[Susåen]] tidligere havde været farbar for skibe, men at den på dette tidspunkt var så tilgroet og overfyldt, at den er blevet så smal, at det kun var de færrest fartøjer, der kunne sejle på den.<ref name="kristensen2016-192">{{harvnb|Kristensen|2016|p=192}}</ref>

[[Fil:Skt. Mortens Kirke - Næstved.jpg|thumb|left|[[Sankt Mortens Kirke (Næstved)|Skt. Mortens Kirke]] i Næstved stammer fra omkring år 1200.]]

Pga. sine rige jorder og sin strategiske beliggenhed i forhold til [[Hansestæderne]] var middelalderens Næstved en meget vigtig by på Sjælland,<ref name="byhistorie"/> og i [[1200-tallet]] byggedes [[Sankt Mortens Kirke (Næstved)|Skt. Mortens Kirke]] ved [[Riddergade]].<ref>[https://www.sctmortenskirke.dk/om-kirken/ Om kirken] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180218210606/https://www.sctmortenskirke.dk/om-kirken/ |date=18. februar 2018 }}. [[Sankt Mortens Kirke (Næstved)|Skt. Mortens Kirke]]. Hentet 18/2-2018</ref><ref>[http://www.korttilkirken.dk/kirkerS/smortensnae.htm Sankt Mortens Kirke]. ''KortTilKirken''. Hentet 18/2-2018</ref> Byen var på dette tidspunkt den næststørste på Sjælland efter [[Roskilde]].<ref name="histatlasby"/><ref>{{harvnb|Kristensen|2016|p=122}}</ref> En endnu ældre kirke blev i [[1250]] erstattet af [[Sankt Peders Kirke (Næstved)|Skt. Peders Kirke]],<ref>[https://www.sct.pederskirke.dk/om-kirken/kirkens-historie/ Sct. Peders kirke]. [[Sankt Peders Kirke (Næstved)|Skt. Peders Kirke]]. Hentet 18/2-2018</ref><ref>[http://www.nordenskirker.dk/Tidligere/Naestvedpeder_kirke/Naestvedpeder_kirke.htm Næstved Sankt Peder kirke] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160402135454/http://nordenskirker.dk/Tidligere/Naestvedpeder_kirke/Naestvedpeder_kirke.htm |date= 2. april 2016 }}. Nordens Kirker. Hentet 18/2-2018</ref> og pladsen omkring denne [[Romansk stil|romanske]] tegl- og kridtstenskirke fik navnet "[[Skt. Peders Kirkeplads]]".<ref>{{harvnb|Kristensen|2016|p=194}}</ref>{{efn|Kirken regnes den dag i dag for Næstveds [[vartegn]].}} I [[1259]] var der kirkestrid i landet, og der blev [[Slaget ved Næstved|udkæmpet et slag]] i nærheden af byen med [[Jaromar 2. af Rügen|fyrst Jarimar af Rügens]] store hær mod den almindelige befolkning anført af [[Margrethe Sprænghest]]. Op mod et par tusind af kongens mænd blev dræbt og smidt i en [[massegrav]].<ref>{{harvnb|Varberg|2017|p=309}}</ref>
I 1270'erne og 1280'erne berettes det, at der var [[Rådmand|rådmænd]] og en byret i Næstved, og en egentlig administration af købstaden var således opstået.<ref name="1500år"/><ref>{{harvnb|Kristensen|2016|p=147}}</ref>
I årene [[1271]], [[1280]] og [[1297]] hærgedes byen af voldsomme ildebrande. Senest i 1280 fik Næstved sit [[byvåben]]med [[Apostlen Peter|sankt Peters]] nøgler til himlens port.<ref name="1500år"/>
På [[Skt. Gereons Dag]] den 10. oktober i [[1298]] lyste pavens repræsentant, [[Legat (udsending)|legat]] [[Isarnus]], den danske konge [[Erik Menved]] i band, hvilket foregik i Næstved. Der var ufredelige tider i området. Man har også fundet en grav i [[Munkebakken|Sandbjerget]] med 60 personer fra omkring år 1300.<ref name="1500år"/><ref>Bennike, Pia (1998) [https://bibliotek.dk/da/work/870971-tsart:84736368 De faldne fra krigergraven : analyse af skeletteerne på Sandbjerget]. ''Liv og Levn'' (12) på [[bibliotek.dk]]. s 14-21. Hentet 13/11-2019</ref><ref>P. Bennike, T. Otto, H. Thrane, H. Vandkilde (2006) [https://research.ku.dk/search/?pure=en%2Fpublications%2Frebellion-combat-and-massacre-a-medieval-mass-grave-at-sandbjerg-near-naestved-in-denmark(c640e740-70eb-11dc-bee9-02004c4f4f50).html Rebellion, Combat and Massacre: A Medieval Mass Grave at Sandbjerg near Næstved in Denmark] i ''Warfare and Society. Archaeological and Social Anthropological Perspectives''. Vol. 21. [[Aarhus Universitetsforlag]]. s. 305-318. {{ISBN|87 7934 110 1}}. Hentet 13/11-2019</ref>

[[Fil:Helligaandshuset Naestved.jpg|thumb|[[Helligåndshuset i Næstved|Helligsåndshuset]] blev opført omkring år 1400 som hospital og fattighjem.]]

I 1307 opstod en strid mellem byrådet og Skovkloster, der egentlig var byens herre, idet der var uenighed om, hvem der måtte ind- og afsætte byens foged og rådmænd. Striden endte med, at kongen befalede at klostret stadig havde den øverste myndighed.<ref name=autogeneret3>{{harvnb|Kristensen|2016|p=153}}</ref> Fra 1300 og frem til 1530 erhvervede Skovkloster igennem gaver og køb omkring 50 bygrunde i Næstved.<ref>{{harvnb|Kristensen|2016|p=269}}</ref> Omkring år 1300 har byen angiveligt haft et stort og dygtig træskærerværksted, der har leveret træskærerarbejde til kirker på Sydsjælland, Lolland og Falster.<ref name=autogeneret3 /> Byen var i [[1300-tallet]] næsten omringet af fjender, og deres hovedkvarter var nogle [[fæstningsbanke]]r syd for byen ved navn [[Husvolden]],<ref name="1500år"/> som dog i [[1345]] blev stormet og indtaget af kong [[Valdemar Atterdag]]. Herefter gik det fremad for byen, der takket været en livlig handel med de nordtyske hansestæder snart var en af Sjællands største handelssteder.<ref name="byhistorie"/> [[Helligåndshuset i Næstved|Helligåndshuset]] blev bygget omkring år [[1400]] med funktion som sygehus og fattighjem.<ref name="1500år"/><ref name=autogeneret1>[http://historiskatlas.dk/Hellig%C3%A5ndshuset_(7494) Helligåndshuset]. Historiskatlas.dk. Hentet 7/1-2016</ref>{{efn|I dag holder [[Næstved Museum]] til i bygningen.}} Både franciskaner- og dominikanerordenen havde klostre i Næstved, hvilket var særligt, idet disse to ordener ellers kun var sammen i de store stiftsbyer.<ref>{{harvnb|Kristensen|2016|p=169 og 171}}</ref>{{efn|Byer med en [[biskop]] og en [[domkirke]]. Eksempelvis [[Aarhus]], [[Roskilde]], [[Odense]] og [[Ribe]].}}

I [[1402]] skænkede [[Margrete 1.]] [[Gavnø]], en ø sydvest for byen, til dominikanerordenen, så der kunne opføres et nonnekloster.<ref name="1500år"/> Gavnø [[Gavnø Slot|blev til slot]] i [[1755]]. [[Næstved Latinskole|Den første skole]] i byen opstod omkring 1406, som alternativ til Skovkloster.<ref>{{harvnb|Kristensen|2016|p=428}}</ref> Det blev gjort i en tre-etagers bygning, der senere kom til blive kendt som Peder Syvs Hus. Den blev revet ned i 1880.<ref>[http://huse-i-naestved.dk/boder/musikskole.html Kirkepladsen 14] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180218210644/http://huse-i-naestved.dk/boder/musikskole.html |date=18. februar 2018 }}. huse-i-naestved.dk. Hentet 18/2-2018</ref>

I 1426 forsøgte [[Erik af Pommern]] at overtage Næstved fra Skovkloster. Det førte til at [[abbed]]ens overherredømme blev afskaffet.<ref>{{harvnb|Kristensen|2016|p=273}}</ref> Under Erik af Pommern blev der også slået mønter i Næstved, og gadenavnet Møntergade nær Susåen vidner om dette.<ref>[https://www.danskmoent.dk/nestved.htm Næstved] danskmønt.dk. Hentet 31/1-2020</ref> Selvom der var fremvokset flere store byer omkring [[Øresund]], så var Næstved stadig blandt de byer, der leverede flest soldater til kronen i 1481 kun overgået af København og [[Malmø]].<ref>{{harvnb|Kristensen|2016|p=278}}</ref>
Næstved Havn har været udbygget med et [[bolværk]] allerede fra omkring 1400, og fra 1446 er der fundet en konstruktion på over 150 meter. Det viser, at det har været en stor havn med plads til mange skibe, hvilket har givet megen handel til byen.<ref>{{harvnb|Kristensen|2016|p=353}}</ref>

Fra sidste halvdel af 1400-tallet og omkring 100 år frem blev der opført flere offentlige bygninger, hvoraf mange er bevaret i dag. Fra 1400 til [[1484]] opførte man i flere etaper [[Boderne (Næstved)|Boderne]], der er middelalderlige stenbygninger ved Skt. Peders Kirkeplads.<ref>[http://huse-i-naestved.dk/boder/gotschalks_og_vesthus.html Henrik Gotschalks Boder og Vesthuset] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20170303030242/http://huse-i-naestved.dk/boder/gotschalks_og_vesthus.html |date= 3. marts 2017 }}. huse-i-naestved.dk. hentet 25/1-2016</ref><ref name="huse1">[http://huse-i-naestved.dk/boder/boderne.html Boderne] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160312190837/http://www.huse-i-naestved.dk/boder/boderne.html |date=12. marts 2016 }}. huse-i-naestved.dk. hentet 25/1-2016</ref><ref>[http://historiskatlas.dk/Boderne_(7495) Boderne]. [[Historisk Atlas]]. Hentet 25/1-2016</ref> [[Borgmester]]en Mogens Tuesen, der stod bag de nyeste dele af boderne, opførte også [[Tuesens Badstue]] i 1484, der var en offentlig [[badstue]] som blev doneret til Sankt Peders Kirke.<ref name="kulturarv">[http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/91398/Udskriv/ Mogens Tuesøns Badstue]. [[Kulturarvsstyrelsen]]. Hentet 28/9-2016</ref><ref>[http://historiskatlas.dk/Tuesens_Badstue_(7185) Tuesens Badstue]. historiskatlas.dk. Hentet 28/9-2016</ref>

I [[1493]] kom landets ældste bevarede gildehus, [[Kompagnihuset]], til i Kompagnistræde.<ref>[http://historiskatlas.dk/Kompagnihuset_(7023) Kompagnihuset]. Historisk Atlas. Hentet 27/1-2016</ref><ref name=autogeneret2>[http://huse-i-naestved.dk/kompa/kompagnihuset.html Kompagnihuset] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160303214013/http://www.huse-i-naestved.dk/kompa/kompagnihuset.html |date= 3. marts 2016 }}. huse-i-naestved.dk. Hentet 27/1-2016</ref> ''[[Gilde]]'' er en faglig sammenslutning af handelsfolk, i Næstved byens købmænd. Omkring år 1450 opførte man [[Næstved Gamle Rådhus]], der var i brug helt op i 1800-tallet.<ref name="kristensens2016s209">{{harvnb|Kristensen|2016|p=209}}</ref><ref name="ffb">[https://www.kulturarv.dk/fbb/sagvis.pub;jsessionid=B0573AB012613B64B4025B64AC28D0CA?sag=10050069 Sag: Næstved gamle Rådhus]. [[Kulturstyrelsen]]. Hentet 7/1-2016</ref><ref name="huse">[http://huse-i-naestved.dk/goyer/gl_raadhus.html Middelalderrådhus] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160405190845/http://huse-i-naestved.dk/goyer/gl_raadhus.html |date= 5. april 2016 }}. Huse i Næstved.dk Hentet 7/1-2016</ref>{{efn|[[Næstved Gamle Rådhus]]] er i dag er det bedst bevarede [[Middelalderlig arkitektur|middelalderlige rådhus]] i landet.<ref name="kristensens2016s209"/><ref name="ffb"/><ref name="huse"/>}}

[[Fil:Apostelhuset.jpg|thumb|[[Apostelhuset]] blev opført omkring 1510-20 i Riddergade.]]

I Riddergade blev [[bindingsværk]]sbygningen [[Apostelhuset]] bygget omkring år [[1500]],<ref>[http://www.huse-i-naestved.dk/apostl/apostelhuset.html Apostelhuset] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160824163455/http://huse-i-naestved.dk/apostl/apostelhuset.html |date=24. august 2016 }}. Huset i Næstved. Hentet 4/1-2016</ref><ref>[https://www.kulturarv.dk/fbb/sagvis.pub;jsessionid=ACE8DCE74CC959CBD29EE117D14BFDE5?sag=10050089 Sag: Apostelhuset]. [[Kulturstyrelsen]]. Hentet 4/1-2016</ref> og [[Ridderhuset (Næstved)|Ridderhuset]] i toetagers bindingsværk stod færdigt omkring 100 år senere.<ref>[http://www.visitsydsjaelland-moen.dk/danmark/ridderhuset-gdk1058977 Ridderhuset]. [[VisitDenmark]]. Hentet 26/1-2016</ref><ref>[https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=10070441 Bygning: Riddergade 3]. [[Kulturstyrelsen]]. Hentet 26/1-2016</ref>

Via [[Susåen]] og [[Karrebæk Fjord]] havde man adgang til havet, og Næstved var en vigtig handelsby gennem det meste af [[middelalderen]], hvor der især blev handlet med de nordtyske byer.<ref name="havnehistorie">[http://www.naestvedport.dk/media/3050/12-1138_n_stved_havn_dronninge_bes_gshowtech_faktura__2_.pdf Næstved Havns Historie] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160424041523/http://www.naestvedport.dk/media/3050/12-1138_n_stved_havn_dronninge_bes_gshowtech_faktura__2_.pdf |date=24. april 2016 }}. naestvedport.dk. Hentet 16/4-2016</ref> Det var dog kun småskibe, der kunne sejle på Susåen.<ref name="kristensen2016-192"/> Fra omkring år 1500 begyndte handlen at blive mindre, da skibene blev større og derfor havde vanskeligt ved at komme helt ind til byen. Karrebæksminde blev i stedet brugt til losse- og [[ladeplads]].<ref name="byhistorie"/>

[[Gråbrødre Kloster (Næstved)|Byens gråbrødrekloster]], der lå midt i byen, blev nedlagt i 1532 ligesom mange andre klostre blev lukket umiddelbart inden [[reformationen]]. Munkene blev i den forbindelse fordrevet fra byen.<ref>{{harvnb|Kristensen|2016|p=434-345}}</ref> Klostret blev herefter skænket til byen af [[Christian 3.]], og man rev det ned kort efter for at bruge byggematerialerne. Herefter etablerede med et nyt torv kaldet [[Axeltorv (Næstved)|Axeltorv]], hvor klostret tidligere havde ligget.<ref>{{harvnb|Kristensen|2016|p=438}}</ref> [[Frederik 2.]] opgav i [[1565]] store kongelige besiddelser i Næstved til fordel for [[Hillerød]] i [[Nordsjælland]], da han i et [[mageskifte]] byttede ejerskabet af [[Skovkloster]] til Hillerødsholm, som han omdøbte til [[Frederiksborg Slot|Frederiksborg]].

=== 1600-1800: Næstved under enevælden ===
[[Fil:Model af Næstved.jpg|thumb|Model af Næstved omkring år 1600.]]

Byens fremgang stoppede først for alvor i midten af [[1600-tallet]],<ref name="1500år"/><ref name="byhistorie"/> hvor [[svenskekrigene]] hærgede, og indbyggertallet begyndte at falde, hvilket også skete som følge af en kuldeperiode kaldet [[den lille istid]] der gav dårligt høstudbytte.<ref name="1500år"/> Havnen sandede til, hvilket yderligere gjorde det vanskeligt for byen er opretretholde sin vigtige handelsposition.<ref name="1500år"/> I 1700-tallet blev flere bindingsværksbygninger ombygget fra to til én etage, da der ikke længere var brug for så store bygninger.<ref name="1500år"/> I [[1769]] havde byen kun omkring 1.300 indbyggere. I [[1799]] opførtes [[Det Gamle Ridehus]] sammen med en række andre gamle [[Grønnegades Kaserne|rytterkasernebygninger]] i Grønnegade.<ref>[http://huse-i-naestved.dk/grgks/gl_ridehus.html Gl. Ridehus] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20170303120718/http://huse-i-naestved.dk/grgks/gl_ridehus.html |date= 3. marts 2017 }}. huse-i-naestved.dk. Hentet 18/2-2018</ref><ref>[http://huse-i-naestved.dk/grgks/musikstald.html Musikstalden] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20161221082356/http://huse-i-naestved.dk/grgks/musikstald.html |date=21. december 2016 }}. huse-i-naestved.dk. Hentet 18/2-2018</ref> Denne [[dragon]]kaserne eksisterede næsten 200 år, før den blev nedlagt. I dag er den [[Næstved Kulturhus]]. Omkring 1800 begyndte byens købmænd også at arbejde forbedre havneforhold, hvilket langsomt forbedrede handlen i byen.<ref name="byhistorie"/>

I [[1825]] begyndte man at mundblæse glas på fabrikken [[Holmegaards Glasværk]] lidt nord for byen,<ref name="krak">[http://www.rosekamp.dk/Krak_forretn/text_OK.pdf ''Danmarks ældste Forretninger'' s. 256]. [[Kraks Forlag|Krak]]. Hentet 18/2-2018</ref><ref name="holmehist">[https://www.holmegaard.dk/inspiration/et-stykke-danmarkshistorie Etablering af Holmegaard Glasværk] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180219031147/https://www.holmegaard.dk/inspiration/et-stykke-danmarkshistorie |date=19. februar 2018 }}. [[Holmegaards Glasværk]]. Hentet 18/2-2018</ref> og dette glasværk blev meget berømt for sin glaskunst også på verdensplan.<ref name="holmhistatlas">[https://historiskatlas.dk/Holmegaard_Glasv%C3%A6rk_(7548) Holmegaard Glasværk]. [[Historisk Atlas]]. Hentet 18/2-2018</ref>

=== Den tidligere industrialisering ===

{| class="wikitable"
|-
! År
! 1850
! 1855
! 1860
! 1870
! 1880
! 1890
! 1901
! 1906
! 1911
|-
! style="text-align: left;"| Næstved købstad<ref>Danmarks Statistik: ''Statistiske Meddelelser'', 4. række, 37. bind: "Folkemængden 1. Februar 1911 i Kongeriget Danmark efter de vigtigste administrative Inddelinger; København 1911; s. 2f</ref>
| style="text-align: right;"| 2.735
| style="text-align: right;"| 3.228
| style="text-align: right;"| 3.647
| style="text-align: right;"| 4.267
| style="text-align: right;"| 4.792
| style="text-align: right;"| 5.502
| style="text-align: right;"| 7.162
| style="text-align: right;"| 7.633
| style="text-align: right;"| 8.326
|-
! style="text-align: left;"| Skt. Mortens Landdistrikt<ref name="dst">Danmarks Statistik: ''Statistiske Meddelelser'', 4. række, 37. bind: "Folkemængden 1. Februar 1911 i Kongeriget Danmark efter de vigtigste administrative Inddelinger; København 1911; s. 24f</ref>
| style="text-align: right;"| 297
| style="text-align: right;"| 292
| style="text-align: right;"| 311
| style="text-align: right;"| 315
| style="text-align: right;"| 328
| style="text-align: right;"| 338
| style="text-align: right;"| 373
| style="text-align: right;"| 356
| style="text-align: right;"| 547
|-
! style="text-align: left;"| Skt. Peders Landdistrikt<ref name="dst"/>
| style="text-align: right;"| 94
| style="text-align: right;"| 98
| style="text-align: right;"| 96
| style="text-align: right;"| 67
| style="text-align: right;"| 77
| style="text-align: right;"| 68
| style="text-align: right;"| 84
| style="text-align: right;"| 98
| style="text-align: right;"| 154
|-
! style="text-align: left;"| Næstved med forstæder
| style="text-align: right;"| '''3.126'''
| style="text-align: right;"| '''3.618'''
| style="text-align: right;"| '''4.054'''
| style="text-align: right;"| '''4.649'''
| style="text-align: right;"| '''5.197'''
| style="text-align: right;"| '''5.908'''
| style="text-align: right;"| '''7.619'''
| style="text-align: right;"| '''8.087'''
| style="text-align: right;"| '''9.027'''
|}

Næstveds befolkning begyndte en stor stigning omkring midten af 1800-tallet,<ref name="byhistorie"/> og den var stigende i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Samtidig begyndte en fremvækst af forstæder i købstadens to landdistrikter: [[Skt. Mortens Landdistrikt]] og [[Skt. Peders Landdistrikt]].

[[Fil:Næstved 1897.jpg|thumb|Kort over Næstved i 1897.]]

Folkemængden i byen fordeltes i 1890 efter næringsveje i følgende grupper. Både forsørgere og forsørgede: 845 levede af immateriel virksomhed (deri medregnet militæret), 2.329 af håndværk og industri, 1.140 af handel og omsætning, syv af søfart, 64 af jordbrug, 23 af gartneri, medens 843 fordeltes på andre erhverv, 135 levede af deres midler, 86 "nød almisse", og 30 sad i fængsel. I Skt. Mortens Landdistrikt var fordelingen samme år: 29 levede af immateriel virksomhed, 181 af jordbrug, 99 af industri, 13 af handel, 11 af deres midler, og 5 var under fattigvæsenet. I Skt. Peders Landdistrikt var fordelingen: 47 levede af jordbrug og 21 af industri (Maglemølle Papirfabrik).<ref name="Trap 1898 797">[https://runeberg.org/trap/3-2/0839.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 797]</ref> Ifølge en opgørelse i 1906 var indbyggertallet 7.633, heraf ernærede 710 sig ved immateriel virksomhed, 161 ved landbrug, skovbrug og mejeridrift, ingen ved fiskeri, 3.989 ved håndværk og industri, 1.583 ved handel med mere, 464 ved samfærdsel, 268 var aftægtsfolk, 303 levede af offentlig understøttelse og 155 af anden eller uangiven virksomhed.<ref>Danmarks Statistik: ''Statistiske Meddelelser'', 4. række, 28. bind: "Befolkningens Erhvervsfordeling efter Folketællingen den 1. Februar 1906"; København 1908; s. 9</ref>

[[Fil:Næstveds segl.jpg|thumb|left|Byens [[Segl (mærke)|segl]] fra 1855.]]

I anden halvdel af 1800-tallet oplevede Næstved en betydelig industriel udvikling. Fra 1855 til 1872 steg antallet af industrier med mindst fem ansatte fra otte med 104 ansatte til 10 med 179 ansatte.<ref>Willerslev, s. 70</ref> I 1855 havde Næstved 6 brændevinsbrænderier, 1 klædefabrik, 1 jernstøberi, 1 svovlstikkefabrik, 1 pianofortefabrik og 1 dampmel- og grynmølle.<ref>J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 1. udgave, bind 2 (Kjøbenhavn 1858); s. 404</ref> I 1869 var der i Næstved 4 brændevinsbrænderier, 2 klædefabrikker, 2 jernstøberier, 1 dampmel- og grynmølle, 4 bryggerier, 1 dampspinderi, 1 kalkbrænderi, 1 tobaksfabrik, 2 garverier, 1 feldberederi, 2 bogtrykkerier (hvorfra ''Nestved Avis'' eller ''Præstø Amts- og Avertissements-tidende'', ''Nestved Tidende'' eller ''Sydsjællandsk Folkeblad'' og månedsbladet ''Hindholm'' blev udgivet).<ref>[https://runeberg.org/trap/2-3/0618.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 2. Udgave 3. Deel: Amterne Frederiksborg, Kjøbenhavn, Holbæk, Sorø og Præstø samt Bornholm; Kjøbenhavn 1872; s. 468]</ref> Omkring århundredeskiftet fandtes i Næstved 1 eksport-svineslagteri (aktieselskab, oprettet 1896), 1 [[margarine]]fabrik (aktieselskab, oprettet 1890, senere omdannet til mejeri), 1 mineralvandsfabrik ("''Fortuna''"), 2 jernstøberier, flere tobaksfabrikker, 1 sukkervarefabrik, 1 klædefabrik, [[Kählers keramiske Fabrik]], [[Maglemølle Papirfabrik]], 1 bayersk ølbryggeri, 3 hvidtølsbryggerier, 2 brænderier, 3 bogtrykkerier, 1 kaffebrænderi og andre. I Næstved blev fortsat udgivet to aviser: ''Næstved Avis'' og ''[[Næstved Tidende]]''.<ref name="Trap 1898 797"/>

Medvirkende til den industrielle fremgang var, at Næstved i samme periode fik forbedrede forbindelser med omverdenen og oplandet:<ref name="byhistorie"/> Den 4. oktober [[1870]] fik Næstved sin første [[jernbane]]forbindelse med [[Vordingborg]] og [[Køge]].<ref name="1500år"/> [[Næstved Station]] blev indviet samtidig. Den 15. maj [[1892]] blev banen til [[Slagelse]] med sidebane til Skælskør åbnet,<ref>[https://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/naturguider/fodsporet/historie/jernbanen/ Jernbanen Slagelse-Næstved-Skælskør]. [[Naturstyrelsen]]. Hentet 13/11-219</ref> og 20. marts [[1900]] åbnede en privatbane til [[Præstø]]; denne blev i 1913 forlænget til Mern.<ref>[https://danskejernbaner.dk/vis.bane.php?BANE_ID=35&content=N%C3%A6stved-Pr%C3%A6st%C3%B8-Mern%20Banen%20NPMB Næstved-Præstø-Mern Banen - (NPMB)]. danskejernbaner.dk. Hentet 13/11-2019</ref>

=== Mellemkrigstiden ===

I mellemkrigstiden voksede Næstveds indbyggertal: i 1921 10.091,<ref>Danmarks Statistik: ''Statistiske Meddelelser'', 4. række, 63. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 1. Februar 1921 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1921; s. 2</ref> i 1925 11.077,<ref>Danmarks Statistik: ''Statistiske Meddelelser'', 4. række, 76. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 5. November 1925 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1927; s. 2</ref> i 1930 11.301,<ref>Danmarks Statistik: ''Statistiske Meddelelser'', 4. række, 86. bind, 2 hæfte: "Folkemængden 5. November 1930 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1931; s. 165</ref> i 1935 12.229,<ref>Danmarks Statistik: ''Statistiske Meddelelser'', 4. række, 101. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 5. November 1935 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1936; s. 165</ref> i 1940 13.232 indbyggere.<ref>Danmarks Statistik: ''Statistiske Meddelelser'', 4. række, 113. bind, 3 hæfte: "Folkemængden 5. November 1940 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1941; s. 6</ref> Men samtidig skete der en vækst i forstæderne [[Lille Næstved]], Ringstedgade og Ny Holsted samt Ny Åderup og mere spredt i Herlufsholm Kommune, hvor der bosatte sig en række personer med arbejde i Næstved.

{| class="wikitable"
|-
! År
! 1921
! 1925
! 1930
! 1935
! 1940
|-
! style="text-align: left;"| Næstved købstad
| style="text-align: right;"| 10.091
| style="text-align: right;"| 11.077
| style="text-align: right;"| 11.301
| style="text-align: right;"| 12.229
| style="text-align: right;"| 13.232
|-
! style="text-align: left;"| Lille Næstved
| style="text-align: right;"| 910
| style="text-align: right;"| 983
| style="text-align: right;"| 944
| style="text-align: right;"| 1.226
| style="text-align: right;"| 1.597
|-
! style="text-align: left;"| Ringstedgade og Ny Holsted
| style="text-align: right;"| 216
| style="text-align: right;"| 634
| style="text-align: right;"| 860
| style="text-align: right;"| 1.027
| style="text-align: right;"| 1.679
|-
! style="text-align: left;"| Sandstræde mm i Præstø amt
| style="text-align: right;"| 210
| style="text-align: right;"| 313
| style="text-align: right;"| 307
| style="text-align: right;"| 355
| style="text-align: right;"| 447
|-
! style="text-align: left;"| Ny Åderup
| style="text-align: right;"| 366
| style="text-align: right;"| *
| style="text-align: right;"| *
| style="text-align: right;"| *
| style="text-align: right;"| *
|-
! style="text-align: left;"| Øvrige Herlufsholm Kommune
| style="text-align: right;"| -
| style="text-align: right;"| -
| style="text-align: right;"| -
| style="text-align: right;"| 1.392
| style="text-align: right;"| 1.361
|-
! style="text-align: left;"| Næstved med forstæder
| style="text-align: right;"| '''11.793'''
| style="text-align: right;"| '''13.007'''
| style="text-align: right;"| '''13.412'''
| style="text-align: right;"| '''16.229'''
| style="text-align: right;"| '''18.316'''
|}
<small>* indlemmet i Næstved</small>

Ved folketællingen i 1930 havde Næstved 11.301 indbyggere, heraf ernærede 797 sig ved immateriel virksomhed, 5.179 ved håndværk og industri, 1.828 ved handel mm, 1.005 ved samfærdsel, 422 ved landbrug, skovbrug og fiskeri, 773 ved husgerning, 1.167 var ude af erhverv, og 130 havde ikke oplyst indkomstkilde.<ref>Danmarks Statistik: ''Statistisk Tabelværk'', 5. rk. litra A nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 136</ref>

{| class="wikitable"
|-
! Næringsveje<ref>Danmarks Statistik: ''Statistisk Tabelværk'', 5. rk. litra A nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 133 (Lille Næstved, Ringstedgade og Ny Holsted), 135 (Sandstræde mm i Præstø amt) og 136 (Næstved)</ref>
! Landbrug<br />m.v.
! Håndværk,<br />industri
! Handel og<br />omsætning
! Transport
! Immateriel<br />virksomhed
! Hus-<br />gerning
! Ude af<br />erhverv
! Uangivet
! I alt
|-
! style="text-align: left;"| Næstved købstad
| style="text-align: right;"| 422
| style="text-align: right;"| 5.179
| style="text-align: right;"| 1.828
| style="text-align: right;"| 1.005
| style="text-align: right;"| 797
| style="text-align: right;"| 773
| style="text-align: right;"| 1.167
| style="text-align: right;"| 130
| style="text-align: right;"| 11.301
|-
! style="text-align: left;"| Lille Næstved
| style="text-align: right;"| 34
| style="text-align: right;"| 371
| style="text-align: right;"| 150
| style="text-align: right;"| 60
| style="text-align: right;"| 76
| style="text-align: right;"| 87
| style="text-align: right;"| 162
| style="text-align: right;"| 4
| style="text-align: right;"| 944
|-
! style="text-align: left;"| Ringstedgade og Ny Holsted
| style="text-align: right;"| 54
| style="text-align: right;"| 417
| style="text-align: right;"| 84
| style="text-align: right;"| 90
| style="text-align: right;"| 28
| style="text-align: right;"| 63
| style="text-align: right;"| 111
| style="text-align: right;"| 13
| style="text-align: right;"| 860
|-
! Sandstræde mm i Præstø amt
| style="text-align: right;"| 16
| style="text-align: right;"| 125
| style="text-align: right;"| 66
| style="text-align: right;"| 19
| style="text-align: right;"| 17
| style="text-align: right;"| 32
| style="text-align: right;"| 31
| style="text-align: right;"| 1
| style="text-align: right;"| 307
|-
! style="text-align: left;"| Næstved med forstæder
| style="text-align: right;"| '''526'''
| style="text-align: right;"| '''6.092'''
| style="text-align: right;"| '''2.178'''
| style="text-align: right;"| '''1.174'''
| style="text-align: right;"| '''918'''
| style="text-align: right;"| '''955'''
| style="text-align: right;"| '''1.471'''
| style="text-align: right;"| '''148'''
| style="text-align: right;"| '''13.412'''
|}

[[Fil:Munkebakken og Trolden.jpg|thumb|[[Munkebakken]] og skulpturen ''Trolden'', der blev opstillet i 1944.]]

Mellemkrigstiden stadfæstede Næstved som handelsknudepunkt, idet byen både havde en havn med adgang til havet men samtidig lå pænt inde i landet og derved havde stort handelsopland.<ref name="byhistorie"/> I [[1924]] fik byen jernbaneforbindelse til [[Ringsted]].<ref>[https://www.naestved.dk/Kommunen/KommuneLokalplaner/100kulturmiljoer/NyereTid/70_NaestvedRingstedBanenMidtbanen.aspx 70. Næstved-Ringsted-banen / Midtbanen] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180219090340/https://www.naestved.dk/Kommunen/KommuneLokalplaner/100kulturmiljoer/NyereTid/70_NaestvedRingstedBanenMidtbanen.aspx |date=19. februar 2018 }}. [[Næstved Kommune]]. Hentet 18/2-2018</ref> Den 9. april [[1935]] startede byggeriet af en [[skibskanal]] fra byen ud til Karrebæk Fjord, og den 21. maj 1938 indviede Kong [[Christian 10.|Christian X]] både kanalen og den nye [[Næstved Havn]].<ref>[http://www.naestvedport.dk/media/3050/12-1138_n_stved_havn_dronninge_bes_gshowtech_faktura__2_.pdf Næstved Havns Historie] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160424041523/http://www.naestvedport.dk/media/3050/12-1138_n_stved_havn_dronninge_bes_gshowtech_faktura__2_.pdf |date=24. april 2016 }}. [[Næstved Havn]]. Hentet 18/2-2018</ref>

Under [[anden verdenskrig]] blev [[Næstved Oliedepot]] sprængt i luften af [[den danske modstandsbevægelse]] den 13. marts 1945, hvilket var en af de største sabotageaktioner i landet under krigen.<ref>[https://www.tveast.dk/artikler/det-var-dengang-13-april Sabotage på oliedepotet i Næstved (13. april)]. [[TV Øst]]. Hentet 7/1-2018</ref> Det havde været på en liste som briterne havde over potentielle mål.<ref>[http://xn--nstvedhistorie-0ib.dk/original/faldne_englaendere_for_voksne.pdf Nedskudte britiske flyvere, ørkenrotter rydder op og faldskærmskjoler]. xn--nstvedhistorie-0ib.dk. Hentet 7/1-2019</ref>

=== Efterkrigstiden ===

Efter [[2. verdenskrig]] fortsatte Næstved sin befolkningsvækst. I 1945 boede der 15.104 indbyggere i købstaden, i 1950 17.557 indbyggere, i 1955 18.879 indbyggere, i 1960 19.617 indbyggere, i 1965 22.113 indbyggere og i 1970 35.695 indbyggere.<ref name="byhistorie"/> Forstadskommunen Herlufsholm Kommune var nu så udbygget, at den i sin helhed regnedes som forstad til Næstved. I [[Rønnebæk Kommune]] voksede en ny forstad, [[Rønneparken]], frem.

{| class="wikitable"
|-
! År
! 1945
! 1950
! 1955
! 1960
! 1965
! 1970
|-
! style="text-align: left;"| Næstved købstad
| style="text-align: right;"| 15.104
| style="text-align: right;"| 17.557
| style="text-align: right;"| 18.879
| style="text-align: right;"| 19.617
| style="text-align: right;"| 22.113
| style="text-align: right;"| 35.695<ref name="byhistorie"/>
|-
! style="text-align: left;"| Herlufsholm Kommune
| style="text-align: right;"| 5.337
| style="text-align: right;"| 6.500
| style="text-align: right;"| 6.923
| style="text-align: right;"| 7.239
| style="text-align: right;"| 8.399
|
|-
! style="text-align: left;"| Rønneparken og Appenæs
| style="text-align: right;"| -
| style="text-align: right;"| -
| style="text-align: right;"| -
| style="text-align: right;"| 116
| style="text-align: right;"| 496
|
|-
! style="text-align: left;"| Næstved med forstæder
| style="text-align: right;"| '''20.441'''
| style="text-align: right;"| '''24.057'''
| style="text-align: right;"| '''25.802'''
| style="text-align: right;"| '''26.856'''
| style="text-align: right;"| '''31.008'''
|
|}

Byudviklingen bevirkede, at der blev nedsat et byudviklingsudvalg, som udarbejdede en [[byudviklingsplan]] for Næstved-egnen omfattende både købstaden, forstadskommunen og flere landkommuner.

I [[1960'erne]] gik en bølge af byfornyelse over Danmark og en række gamle bygninger også i Næstved jævnedes med jorden,<ref>[http://huse-i-naestved.dk/sghs/index.html sygehuset] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180829025132/http://huse-i-naestved.dk/sghs/index.html |date=29. august 2018 }}. huse-i-naestved.dk. Hentet 18/2-2018</ref> mens nye kom til. Blandt disse nye var [[Næstved Centralsygehus]], et betonhøjhus fra [[1967]], som med sine 14 etager blev et moderne vartegn i bybilledet. Det er også byens højeste bygning.<ref>[http://huse-i-naestved.dk/sghs/hoejhus.html Næstved Sygehus, hovedbygning] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20151005012300/http://huse-i-naestved.dk/sghs/hoejhus.html |date= 5. oktober 2015 }}. huse-i-naestved.dk. Hentet 18/2-2018</ref>

I 1970'erne blev [[sydmotorvejen]] anlagt, hvilket gav bedre transportmuligheder til og fra byen. Næstved voksede og opslugte flere af de omkringliggende landsbyer. Som i mange andre byer i landet er industrien stadig vigtig, så er den gået tilbage i forhold til den nye store servicesektor.<ref name="byhistorie"/>

=== 1980-1999: Næstved Storcenter ===

Indkøbscentret [[Næstved Storcenter]] beliggende i den nordlige del af byen åbnede i [[1989]] og er siden blevet udvidet i 2001.<ref name="storcenter">[http://huse-i-naestved.dk/NE/storcenter.html Næstved Storcenter] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20170303095434/http://huse-i-naestved.dk/NE/storcenter.html |date= 3. marts 2017 }}. huse-i-naestved.dk. Hentet 19/2-2018</ref> Det var oprindeligt [[Dansk Supermarked]], er opførte centret.<ref>[https://www.tveast.dk/artikel/naestved-storcenter-er-blevet-solgt Næstved Storcenter er blevet solgt]. [[TV Øst]]. Hentet 19/2-2018</ref> Det indeholder ca. 50-60 butikker og et stormagasin, [[Bilka]]. I 1990 og 1991 åbnede [[Næstved Megacenter]] i to etaper med store varehuse.<ref name="storcenter"/>

I [[1992]] åbnede forlystelsesparken [[BonBon-Land]] i Holme-Olstrup, ca. 7 kilometer øst for Næstved.<ref>[https://www.bonbonland.dk/bonbon-lands-historie Bonbon-lands historie]. [[BonBon-Land]]. Hentet 18/2-2018</ref> I 1997 skabte [[snedker]]en Jens Andersen syv [[munk]]efigurer af [[elm]]etræer, som døbtes ''Munkene'' og er placeret på [[Munkebakken]] i Næstved nær et udsigtstårn. Munkefigurerne var inspireret af de førnævnte munkeordener fra byens middelalder.<ref name="munkebakken"/>

=== 2000 og frem ===
I 2001 fritlagde man [[Susåen]] i byen og renoverede området omkring åen. I 2012 åbnede [[Nordisk Film Biografer Næstved]] tæt ved.<ref name="nfbio">[http://www.nfbio.dk/naestved Næstved]. [[Nordisk Film Biograferne]]. Hentet 9/12-2015</ref> Ved [[Strukturreformen]] i 2007, blev den daværende [[Næstved Kommune (1970-2006)|Næstved Kommune]] lagt sammen med [[Fuglebjerg Kommune]], [[Fladså Kommune]] [[Holmegaard Kommune]] og [[Suså Kommune]] til den nuværende nye [[Næstved Kommune]].<ref name="kommunesammenlægning">[http://www.maerkdinbygning.dk/materiale/files/materiale-konsulenter/energimarkning/1507-nyeoggamlekommunenumre.pdf Oversigt over nye kommunenumre] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180619041002/http://www.maerkdinbygning.dk/materiale/files/materiale-konsulenter/energimarkning/1507-nyeoggamlekommunenumre.pdf |date=19. juni 2018 }}. maerkdinbygning.dk. Hentet 18/2-2018</ref>

I september og oktober 2016 oplevede byen en række skyderier. Ifølge myndighederne var det en konflikt mellem [[rockergrupper]]ne [[Satudarah MC|Satudarah]] og [[Bandidos]] som var årsagen.<ref>[http://ekstrabladet.dk/112/rocker-konflikt-og-skyderier-i-naestved-teenagere-fremstilles-i-grundlovsforhoer/6350884 Rocker-konflikt og skyderier i Næstved: Teenagere fremstilles i grundlovsforhør]. ''[[Ekstra Bladet]]''. Hentet21/9-2017</ref><ref>[https://www.tveast.dk/artikel/endnu-et-skyderi-naestved-borgere-koger-over-paa-facebook Endnu et skyderi: Næstved-borgere koger over på Facebook]. [[TV Øst]]. Hentet 21/9-2017</ref><ref>[http://nyheder.tv2.dk/krimi/2016-10-04-flere-skud-affyret-mod-hus-i-naestved-0 Flere skud affyret mod hus i Næstved]. [[TV 2]]. Hentet 21/9-2017</ref><ref>[http://nyheder.tv2.dk/krimi/2016-10-02-to-unge-maend-fra-bandemiljoet-skudt-i-nat To unge mænd fra bandemiljøet skudt i nat]. [[TV 2]]. Hentet 21/9-2017</ref><ref>[https://www.tveast.dk/artikel/faa-overblikket-over-bandekonflikten-i-naestved Få overblikket over bandekonflikten i Næstved]. [[TV Øst]]. Hentet 21/9-2017</ref> For at dæmme op for skyderierne etablerede politiet en visitationszone i byen,<ref>[https://www.bt.dk/krimi/frygt-for-rockerkrig-i-naestved-udloeser-visitationszone Frygt for rockerkrig i Næstved udløser visitationszone]. ''[[BT]]''. Hentet 21/9-2017</ref> og i begyndelsen af 2017 vedtog regeringen en bandepakke der yderligere skulle dæmme op for problemerne, og der havde ikke været yderligere skyderier efter oktober året inden.<ref>[http://www.dr.dk/nyheder/politik/borgmester-haaber-bandepakke-kan-hjaelpe-naestved-til-et-bedre-ry Borgmester håber bandepakke kan hjælpe Næstved til et bedre ry]. [[DR]]. Hentet 21/9-2017</ref>

[[Fil:Rampen - broarbejde 01.jpg|thumb|left|Byggearbejde ved Rampen i det centrale Næstved i juni 2018.]]

I forbindelse med [[udflytningen af statslige arbejdspladser i 2015]] blev 375 stillinger i [[Udlændingestyrelsen]] flyttet til Næstved.<ref>[https://www.altinget.dk/artikel/overblik-her-er-arbejdspladserne-der-skal-flyttes-ud Overblik: Her er arbejdspladserne, der skal flyttes ud]. [[Altinget.dk|Altinget]]. Hentet 9/2-2018</ref> Der blev i den forbindelse startede et større byggearbejde i Næstved bymidte.<ref name="bymidte">[https://www.naestved.dk/Kommunen/KommuneLokalplaner/NaestvedBymidte.aspx Næstved Bymidte] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20190329101806/https://www.naestved.dk/Kommunen/KommuneLokalplaner/NaestvedBymidte.aspx |date=29. marts 2019 }}. [[Næstved Kommune]]. Hentet 9/2-2018</ref> Der blev igangsat opførslen af en helt ny Udlændingestyrelsen på parkeringspladsen ved [[Næstved Station]].<ref>[https://www.tveast.dk/artikel/nye-arbejdspladser-paa-vej-saadan-kommer-udlaendingestyrelsen-i-naestved-til-se-ud Nye arbejdspladser på vej: Sådan kommer Udlændingestyrelsen i Næstved til at se ud]. [[TV Øst]]. Hentet 9/2-2018</ref> For at give ny plads til bilparkering ved stationen, bliver der opført et parkeringshus.<ref>[https://sn.dk/Naestved/To-p-huse-med-750-parkeringspladser/artikel/637924 Bilist-info: To parkeringshuse opføres i Næstved]. SN.dk. Hentet 9/2-2018</ref> En bro over jernbanen, kaldet Rampen, skulle erstattets, og man begyndte at bygge en ny ved siden af. Samtidig begyndte man at opføre en ny bygning til [[VUC Storstrøm]]s afdeling i byen, der blev bygget ind i [[Munkebakken]].<ref name="bymidte"/> Frem mod 2026 vil der blive investeret omkring 6 milliarder i byudvikling i form af nye bolig- og erhvervsområder.<ref>[https://www.building-supply.dk/course/view/116758/naestved_investerer_6_milliarder_i_byudvikling Næstved investerer 6 milliarder i byudvikling] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180216030416/https://www.building-supply.dk/course/view/116758/naestved_investerer_6_milliarder_i_byudvikling |date=16. februar 2018 }}. building-supply.dk. Hentet 15/2-2018</ref>

Ved [[udflytningen af statslige arbejdspladser i 2018]] blev der flyttet yderligere 15 arbejdspladser fra Udlændingestyrelsen, og dele af [[Skattestyrelsen]] med i alt 174 arbejdspladser.<ref>[https://www.tveast.dk/artikel/stenlille-faar-103-nye-arbejdspladser-her-faar-du-overblikket-over-udflytningen 667 nye arbejdspladser: Her får du overblikket over udflytningen]. [[TV Øst]]. Hentet 9/2-2018</ref> Allerede i september året inden havde [[SKAT]] købt lokaler i byen.<ref>[https://sn.dk/Naestved/Skat-koeber-nye-lokaler-i-Sydsjaelland/artikel/687516 Skat køber nye lokaler i Sydsjælland]. SN.dk. hentet 9/2-2018</ref>



Fra omkring 2015 har adskillige flere internationalt anerkendte kunstnere udsmykket husgavle med store malerier. Kunstnerne kommer bl.a. [[Tyskland]], [[Brasilien]], [[Schweiz]], [[Tyskland]], [[Holland]] og [[Italien]].<ref>[https://www.naestvedkunstby.com/baggrund Levende udstilling og dekoration i byens rum]. Næstved Kunstby. Hentet 5/10-2018</ref> I 2016 modtog næstvederen Claus Michael Pedersen under kunstnernavnet CMP One Trelleborg Fondens kulturpris for sit arbejde med at udsmykke byen.<ref>[https://dit-naestved.dk/2016/10/kulturpris-cmp-one/ Kulturpris til CMP ONE]. dit-næstved.dk. Hentet 5/10-2018</ref>

== Geografi ==
[[Fil:Sjølundtårnet set fra Rampen.JPG|thumb|Sjølundstårnet på toppen af den del af [[Mogenstrup Ås]] som kaldes Åsen. Dette sted er det højeste i byen med 47,5 [[moh.]]]]

Næstved ligger ved [[Suså]]ens udmunding i [[Karrebæk Fjord]].<ref>[http://danskebjerge.dk/artikler-susaaensudspring1.htm JAGTEN PÅ SUSÅENS HEMMELIGHEDSFULDE UDSPRING ]. danskebjerge.dk. Hentet 18/2-2018</ref> Åen løber igennem et bakket område med blandt andet bakker som [[Fårebakken]] og Munkebakken, hvor der fra udsigtstårnet på toppen af bakken er udsigt over hele Næstved.<ref name="munkebakken">[http://www.naestved.dk/Borger/NaturMiljoeEnergi/GroenneOmraader/Munkebakken.aspx Munkebakken] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160425043749/http://www.naestved.dk/Borger/NaturMiljoeEnergi/GroenneOmraader/Munkebakken.aspx |date=25. april 2016 }}. Næstved.dk. Hentet 16/4-2016</ref> Byen ligger som hovedby på Sydsjælland omkring 28 km nord for [[Vordingborg]], 34 km sydøst for [[Slagelse]] og 25 km syd for [[Ringsted]]. Der er omtrent 82 km til centrum i [[København]].<ref>[https://www.google.dk/maps/place/4700+N%C3%A6stved/@55.3166453,11.4375476,9.57z/data=!4m5!3m4!1s0x4652b971c98cdea1:0x9eabd8ae4dedc6f2!8m2!3d55.224613!4d11.759207 Næstved]. [[Google Maps]]. Hentet 18/2-2018</ref> De højeste steder i byen er alle dele af [[Mogenstrup Ås]] med Munkebakken på ca. 40 [[moh.]], og den del der kaldes Åsen,<ref>[http://www.danskebjerge.dk/mogenstrupaas.htm MOGENSTRUP ÅS - FAKTA]. danskebjerge.dk. Hentet 18/2-2018</ref> som gennemskæres af [[Østre Ringvej (Næstved)|Østre Ringvej]] med 47,5 moh.<ref>[https://webkort.naestved.dk/spatialmap? BorgerGIS] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20170616150610/http://webkort.naestved.dk/spatialmap |date=16. juni 2017 }}. ''Vælg Højdekurve''.
 [[Næstved Kommune]]. Hentet 18/2-2018</ref>

Byen er omgivet af flere ringveje. Inderst ligger Indre Ringvej, der omkranser det historiske centrum. Mellemst ligger [[Østre Ringvej (Næstved)|Østre Ringvej]] og yderst ligger [[Ring 2 (Næstved)|Ring 2]], der består af fire dele; [[Ring Nord (Næstved)|Ring Nord]], [[Ring Øst (Næstved)|Ring Øst]], [[Ring Syd (Næstved)|Ring Syd]] samt [[Vestre Ringvej (Næstved)|Vestre Ringvej]] der tilsammen omslutter hele byen.<ref name="ringvejfærdig">{{Kilde nyheder |first = Signe|last = Alvang|title = Ny ringvej indviet: Har været mere end 50 år undervejs|url = https://www.tveast.dk/artikel/ny-ringvej-indviet-har-vaeret-mere-end-50-aar-undervejs|work = [[TV Øst]] |date = {{dato|2017-10-27}}|access-date = {{dato|2017-10-27}}}}</ref> Tilføjelsen af ringveje er sket i takt med, at byen er blevet større.

=== Bydele ===
Næstved deles op i Næstved Bymidte eller centrum, Markkvarteret øst for bymidten, Næstved Nord, Lille Næstved og Næstved Syd.<ref>[https://www.naestved.dk/Borger/NaturMiljoeEnergi/GroenPlan2009/Byerne/Naestved.aspx Næstved] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180219090407/https://www.naestved.dk/Borger/NaturMiljoeEnergi/GroenPlan2009/Byerne/Naestved.aspx |date=19. februar 2018 }}. [[Næstved Kommune]]. Hentet 18/2-2018</ref>

[[Fil:Riddergade.JPG|thumb|Riddergade i centrum af byen er en af de ældste gader i byen. Her ligger [[Apostelhuset]] og [[Ridderhuset (Næstved)|Ridderhuset]], som begge stammer fra begyndelsen af 1500-tallet.]]

Bymidten er den del af byen, som ligger inden for Indre Ringvej. Det er den ældste del af byen. En del af bygningerne dér kan spores helt tilbage til byens grundlæggelse i middelalderen, og flere gader går også helt tilbage til byens tidlige historie.<ref name=autogeneret4 /> Her findes den største koncentration af detailhandel, flere kirker, teatre, museer og andre underholdnings- og servicerelaterede bygninger. [[Mogenstrup Ås]] skaber en grøn kile ind i dette område af byen.<ref>[https://www.naestved.dk/Borger/NaturMiljoeKlima/GroenPlan2009/Byerne/Naestved/NaestvBymidte.aspx Næstveds Bymidte] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20191007102129/https://www.naestved.dk/Borger/NaturMiljoeKlima/GroenPlan2009/Byerne/Naestved/NaestvBymidte.aspx |date= 7. oktober 2019 }}. [[Næstved Kommune]]. Hentet 18/2-2018</ref>

[[Fil:Sanistål Næstved.jpg|thumb|left|Erhverv i Markkvarteret.]]

Markkvarteret består af både boliger, erhverv og grønne områder, og det blev anlagt som arbejderkvarter fra omkring år 1900.<ref name="godebyer">[http://godebyer.dk/naestved/ Næstved]. Godebyer.dk. Hentet 29/4-2016</ref> De grønne områder udgøres af et stort [[kolonihave]]område kaldet Ellebækken, øvelsespladsen ved [[Næstved Kaserne]], Fruens Plantage og Kalbyrisskoven. Mod vest, tættest ved Næstved Centrum, ligger de ældste huse, der stammer fra 1920'erne og 1930'erne. Der er dog også flere yngre huse fra 1960'erne og 1970'erne.<ref>[https://www.naestved.dk/Borger/NaturMiljoeKlima/GroenPlan2009/Byerne/Naestved/Markkvarteret.aspx Markkvarteret] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20191007102134/https://www.naestved.dk/Borger/NaturMiljoeKlima/GroenPlan2009/Byerne/Naestved/Markkvarteret.aspx |date= 7. oktober 2019 }}. [[Næstved Kommune]]. Hentet 7/10-2019</ref> Her ligger også [[Kilden (Næstved)|Eilers Kilde]], der var en helligkilde, og som har lagt navn til en række veje omkring den.

Nord for Næstved Kanal og vest for Susåen i den vestlige del af byen ligger den tidligere landsby [[Lille Næstved]], der vokset sammen med resten af Næstved. Området har både industri, parcelhusområder og tæt bebyggelse med både almene-, private - og ejerlejligheder fra 50’erne og 60’erne. I Digterkvarteret<ref>[https://www.naestved.dk/Borger/NaturMiljoeEnergi/GroenPlan2009/Byerne/Naestved/LilleNaestved.aspx Lille Næstved] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180219090401/https://www.naestved.dk/Borger/NaturMiljoeEnergi/GroenPlan2009/Byerne/Naestved/LilleNaestved.aspx |date=19. februar 2018 }}. [[Næstved Kommune]]. Hentet 18/2-2018</ref> ligger en koncentration af parcelhuse fra 1950'erne og begyndelsen af 1960'erne.<ref name="godebyer"/> Størstedelen af parcelhusområderne har dog huse fra 1970'erne og 1980'erne. Længst mod vest ligger det nyeste parcelhuskvarter med huse fra 1990'erne og 2000'erne.<ref>[https://www.naestved.dk/Borger/NaturMiljoeKlima/GroenPlan2009/Byerne/Naestved/LilleNaestved.aspx Lille Næstved området] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20191007102146/https://www.naestved.dk/Borger/NaturMiljoeKlima/GroenPlan2009/Byerne/Naestved/LilleNaestved.aspx |date= 7. oktober 2019 }}. [[Næstved Kommune]]. hentet 18/2-2017</ref>

Næstved Nord er en af de nyeste dele af byen. I 1988 etablerede man [[Næstved Storcenter]] i dette område, hvor der blot var marker. I dag består det af nye boliger, skole, plejecenter og institution.<ref>[https://www.naestved.dk/Kommunen/Lokaldemokrati/LokalomraaderiNaestved/NaestvedbyNord.aspx Næstved by- Nord] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180219090436/https://www.naestved.dk/Kommunen/Lokaldemokrati/LokalomraaderiNaestved/NaestvedbyNord.aspx |date=19. februar 2018 }}. [[Næstved Kommune]]. Hentet 18/2-108</ref> Området omfatter også [[Ny Holsted]], der forbinder Næstved by med den tidligere landsby [[Holsted (Næstved)|Holsted]]. På den anden side af Ring Nord ligger ligger [[Vridsløse]]. For at sikre grønne områder i denne bydel er flere arealer omkring Vridsløse udlagt til skov. Da den sydlige del af [[Fensmark]] også er blevet udbygget nærmer disse to byer sig hinanden
<ref>[https://www.naestved.dk/Borger/NaturMiljoeKlima/GroenPlan2009/Byerne/Naestved/NaestvedNord.aspx Næstved Nord] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20191007102140/https://www.naestved.dk/Borger/NaturMiljoeKlima/GroenPlan2009/Byerne/Naestved/NaestvedNord.aspx |date= 7. oktober 2019 }}. [[Næstved Kommune]]. Hentet 18/2-2018</ref>

Næstved Syd afgrænses af kanalen i nord, Karrebæk Fjord i vest og Rønnebækken mod sydøst. [[Ydernæs]] var oprindeligt en del af området, men ved færdiggørelsen af kanalen i 1930'erne blev det til en ø. I dette område findes flere mindre havne og anløbspladser, som både ligger langs kanalen og Susåens gamle udløb ved bydelen [[Appenæs]] sydvest for Vordingborgvej.<ref name="næstvedsyd">[https://www.naestved.dk/Borger/NaturMiljoeKlima/GroenPlan2009/Byerne/Naestved/NaestvedSydYdernaes.aspx Næstved Syd og Ydernæs] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20191007102130/https://www.naestved.dk/Borger/NaturMiljoeKlima/GroenPlan2009/Byerne/Naestved/NaestvedSydYdernaes.aspx |date= 7. oktober 2019 }}. [[Næstved Kommune]]. Hentet 18/2-2018</ref> En stor del af boligerne ligger i Sct. Jørgens Park, der er socialt boligbyggeri, som blev opført i etaper fra 1964 til 1979. Det rummer 820 boliger.<ref>[https://sn.dk/Naestved/Sct-Joergens-Park-Naestveds-vartegn/artikel/637186 Sct. Jørgens Park Næstveds vartegn]. SN.dk. Hentet 21/2-2018</ref> Der findes også en del parcelhuse fra 1970'erne.<ref name="næstvedsyd"/>

=== Natur ===
[[Fil:Naestved susaa bro.jpg|thumb|Bro over [[Suså]]en.]]

Næstved er omgivet af flere skove. Mod syd ligger Fruens Plantage,<ref>[http://old.dn.dk/Default.aspx?ID=21990 Mogenstrup Ås] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180219090236/http://old.dn.dk/Default.aspx?ID=21990 |date=19. februar 2018 }}. [[Danmarks Naturfredningsforening]]. Hentet 18/2-2018</ref> mod vest på vej ud af Slagelsevej ligger klosterskoven, der har navn efter [[Herlufsholm|Skovklostret]]. Lige vest for [[Næstved Sygehus]] ligger [[Rådmandshaven]], der primært er en [[løvskov]].<ref name="naturfredningsforening">[http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=1253 Rådmandshaven] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160403115625/http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=1253 |date= 3. april 2016 }}. [[Danmarks Naturfredningsforening]]. Hentet 19/4-2016</ref> Den sydligste del går helt ind i byen, og den følger Susåen på den vestlige bred og strækker sig op til [[Herlufsholm]] mod nord. Rådmandshaven dækker 57 [[Hektar|ha]]. På et højdedrag i midten af skoven findes en samling nåletræer, som er plantet mellem 1891 og 1960. Skoven har stor artsrigdom, og der findes flere meget gamle træer og [[ellesump]]e. Den har været fredet siden 1947. Rådmandshaven har en af Danmarks fineste bestande af [[almindelig hæg]].<ref name="naturfredningsforening"/> De fleste af kommunens skove og parker bliver vedligeholdt af Næstved Park & Vej.<ref>[http://www.naestved.dk/Borger/NaturMiljoeEnergi/GroenneOmraader.aspx Grønne området] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160425061914/http://www.naestved.dk/Borger/NaturMiljoeEnergi/GroenneOmraader.aspx |date=25. april 2016 }}. Næstved.dk. Hentet 16/4-2016</ref>

[[Susåen]] kommer nordfra og løber igennem Næstved. Efter at man gravede en kanal mellem Karrebæksminde og Næstved, der var færdig i 1937 har åen haft udløb i Næstved Havn.<ref name="havnehistorie"/> En mindre å ved navn Ellebækken går fra nordøst ind igennem byen og løber ud i Susåen. I 2017 gik den voldsomt over sine bredder, hvilket særligt gik ud over den østlige del af byen. Man har derfor anlagt en ny sø ved Stenlængegårdsvej, for at aflaste åen og sørge for, at den ikke løber over i perioder med meget regn.<ref>[https://www.tveast.dk/artikel/naestved-bekaemper-klimaet-med-en-soe Næstved bekæmper klimaet med en sø]. [[TV Øst]] Hentet 18/2-2018</ref><ref>[http://naestved.netavis.nu/ny-soe-ved-stenlaengegaardsvej-skal-aflaste-ellebaekken/ Ny sø ved Stenlængegårdsvej skal aflaste Ellebækken] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180219031232/http://naestved.netavis.nu/ny-soe-ved-stenlaengegaardsvej-skal-aflaste-ellebaekken/ |date=19. februar 2018 }}. naestved.netavis.nu. Hentet 18/2-2018</ref> Fladsåen går øst for byen og løb ud ved Ydernæs, og Rønnebækken løber endnu længere mod sydøst og går ud ved Gavnø.<ref>[https://www.naestved.dk/Borger/NaturMiljoeEnergi/Vandloeb/AktuelleProjekter.aspx Genslyngning af vandløb] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180219090456/https://www.naestved.dk/Borger/NaturMiljoeEnergi/Vandloeb/AktuelleProjekter.aspx |date=19. februar 2018 }}. [[Næstved Kommune]]. Hentet 18/2-2018</ref>

[[Natura 2000-område nr. 169 Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde]] ligger lige uden for Næstved mod sydvest og dækker bl.a. [[Karrebæk Fjord]] og [[Gavnø]]. Området er [[fuglebeskyttelsesområde]], [[EU-habitatområde]] og [[ramsarområde]], og det har været beskyttet siden 1998. Det dækker 18.871 [[Hektar|ha]].<ref name="naturfredningsforening"/><ref>[http://naturstyrelsen.dk/media/nst/68127/Natura2000%20nr.pdf Natura 2000]. [[Naturstyrelsen]]. Hentet 19/4-2016</ref>

=== Klima ===
{{Infoboks vejr
 |sted            = Klimanormal for Syd- og Sønderjylland. Målingerne er fra periode 1961 - 1990.
 
 |Jan_målt        = -0.1
 |Feb_målt        = 0.0
 |Mar_målt        = 2.5
 |Apr_målt        = 6.3
 |Maj_målt        = 11.5
 |Jun_målt        = 15.0
 |Jul_målt        = 16.2
 |Aug_målt        = 16.3
 |Sep_målt        = 13.3
 |Okt_målt        = 9.5
 |Nov_målt        = 5.0
 |Dec_målt        = 1.4
 |År_målt         = 8.1

 |Jan_målt_nedbør = 46
 |Feb_målt_nedbør = 31
 |Mar_målt_nedbør = 38
 |Apr_målt_nedbør = 38
 |Maj_målt_nedbør = 43
 |Jun_målt_nedbør = 49
 |Jul_målt_nedbør = 62
 |Aug_målt_nedbør = 59
 |Sep_målt_nedbør = 56
 |Okt_målt_nedbør = 52
 |Nov_målt_nedbør = 60
 |Dec_målt_nedbør = 53
 |År_målt_nedbør  = 584

 |kilde           = Danmarks Meteorologiske Institut<ref name="klimanormaler">[http://www.dmi.dk/vejr/arkiver/normaler-og-ekstremer/klimanormaler-dk/ Klimanormaler] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20130804083803/http://www.dmi.dk/vejr/arkiver/normaler-og-ekstremer/klimanormaler-dk/ |date= 4. august 2013 }}. [[DMI]]. Hentet 23/11-2014</ref>
 |tilgået         = 23-1-2014.
 }}

== Infrastruktur og transport ==
=== Transport ===

==== Bilisme og gang ====
[[Fil:Kirkestræde i Næstved.jpg|thumb|[[Oberst Schwanes Gård]] fra 1600-tallet i Kirkestræde, som er en af byens [[gågade]]r.]]

Næstved gennemskæres af flere hovedveje [[primærrute 22]], [[primærrute 54]] og [[primærrute 14]]. Rute 54, hovedvejen Næstved-Rønnede, er hovedfærdselsåren til [[E47]]/[[E55]] ([[Sydmotorvejen]]). Det er Danmarks mest trafikerede hovedveje med op mod 15.000 biler i døgnet.<ref>{{cite web | url = https://www.tveast.dk/artikler/betalingsmotorvej-mellem-naestved-og-roennede | titel = Betalingsmotorvej mellem Næstved og Rønnede. | udgiver = [[TV Øst]] | hentet = 18. februar 2018}}</ref> Næstved Kommune ønsker Rønnedevejen (primærrute 54) opgraderet til en [[motorvej]] ([[Næstvedmotorvejen]]) eller [[motortrafikvej]],<ref>{{Kilde nyheder |first = Mogens|last = Lorentzen |title = Et skridt nærmere motorvej|url = http://sn.dk/Naestved/Et-skridt-naermere-motorvej/artikel/615768 |work = [[Sjællandske]] |date = {{dato|2016-11-22}}|access-date = {{dato|2016-11-22}}}}</ref><ref>{{Kilde nyheder |first = Dorte|last = Olsgaard |title = Mulig motorvej sendt i høring |url =http://www.tveast.dk/artikel/motorvej-bliver-dyrere-end-ventet|work = [[TV Øst]] |date = {{dato|2016-11-22}}|access-date = {{dato|2016-11-22}}}}</ref> Det samme gælder for Slagelsevej (primærrute 22) mellem Næstved og Slagelse, hvor der kører 8.000 - 14.000 biler i døgner i døgnet, som man ønsker opdgraderet til en til en motorvej ([[Sjællandske Tværmotorvej]])<ref>{{Cite web |url=http://www.vejdirektoratet.dk/DA/viden_og_data/publikationer/Lists/Publikationer/Attachments/768/Rute22%20Slagelse-N%C3%A6stved111013.pdf |title=Vejdirektoratets forundersøgelse 2013 |access-date=18. februar 2018 |archive-date= 1. oktober 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20161001181836/http://www.vejdirektoratet.dk/DA/viden_og_data/publikationer/Lists/Publikationer/Attachments/768/Rute22%20Slagelse-N%C3%A6stved111013.pdf |url-status=dead }}</ref><ref>{{Cite web |url=http://www.regionsjaelland.dk/Udvikling/trafik-og-infrastruktur/infrastruktur/Documents/Hvidbog%20-%20Den%20Sj%C3%A6llandske%20Tv%C3%A6rforbindelse.pdf |title=Region Sjællands hvidbog om tværmotorvejen 2016 |access-date=18. februar 2018 |archive-date=21. juni 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190621093000/https://www.regionsjaelland.dk/Udvikling/trafik-og-infrastruktur/infrastruktur/Documents/Hvidbog%20-%20Den%20Sj%C3%A6llandske%20Tv%C3%A6rforbindelse.pdf |url-status=dead }}</ref> eller motortrafikvej ([[Den Sjællandske Tværforbindelse]]).<ref>[http://www.regionsjaelland.dk/Udvikling/trafik-og-infrastruktur/infrastruktur/Sider/Den-Sj%C3%A6llandske-Tv%C3%A6rforbindelse.aspx Den Sjællandske Tværforbindelse] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160822195804/http://www.regionsjaelland.dk/Udvikling/trafik-og-infrastruktur/infrastruktur/Sider/Den-Sj%C3%A6llandske-Tv%C3%A6rforbindelse.aspx |date=22. august 2016 }} regionsjaelland.dk</ref>

Den [[22. oktober]] [[2009]] afsatte regeringen penge til en forundersøgelse af rute 54's evt. opgradering som led i udmøntningen af en aftale om Grøn Transportpolitik den [[2. december]] 2009.<ref name="vvm">[http://www.vejdirektoratet.dk/DA/vejprojekter/naestved/OmProjektet/Documents/H%C3%B8ringsnotat%20supplerende%20VVM.pdf NORDLIG OMFARTSVEJ VED NÆSTVED] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180219150738/http://www.vejdirektoratet.dk/DA/vejprojekter/naestved/OmProjektet/Documents/H%C3%B8ringsnotat%20supplerende%20VVM.pdf |date=19. februar 2018 }}. [[Vejdirektoratet]]. Hentet 18/2-2018</ref>
Den [[24. juni]] [[2014]] blev regeringen og oppositionen enige om en grøn trafikaftale I denne aftale indgår en [[VVM-redegørelse]] på ca. 15 millioner kroner samt en reservation af 350 millioner kroner til første etape af motorvejen mellem Rønnede og [[Boserup]]. En motorvej på strækningen kan stå færdig [[2021]].<ref>{{Kilde nyheder |first = Torben|last = Arent |title = Næstved får ja til motorvej|url = http://www.fdm.dk/nyheder/naestved-faar-ja-til-motorvej|work = [[FDM]] |date = {{dato|2014-06-25}}|access-date = {{dato|2014-06-27}}}}</ref><ref>{{Kilde nyheder |first = Mogens |last = Lorentzen |title = Heunicke klar til at bygge motorvej om to år |url = http://sn.dk/Naestved/Heunicke-klar-til-at-bygge-motorvej-om-to-aar/artikel/456557 |work = [[Sjællandske]] |publisher =  |date = {{dato|2014-12-18}} |access-date = {{dato|2015-01-03}} |archive-date = 21. december 2014 |archive-url = https://web.archive.org/web/20141221011449/http://sn.dk/Naestved/Heunicke-klar-til-at-bygge-motorvej-om-to-aar/artikel/456557 |url-status = dead }}</ref>
Den [[19. april]] [[2017]] besluttede regeringen og oppositionen at gå videre med linjeføring A af en motorvej mellem Næstved og Rønnede. Derudover vil regeringen tage ca. 56 millioner fra de allerede afsatte 336 millioner, som de vil bruge til at overtage de ejendomme, der står til at blive berørt af linjeføringen, så de nuværende ejere ikke bliver bundet til boliger, som de ikke kan sælge.<ref>{{Kilde nyheder |first = Jacob|last = Olling |title = Regeringen har lagt sig fast: Sådan skal motorvejen bygges til Næstved|url = https://www.tveast.dk/artikel/regeringen-har-lagt-sig-fast-saadan-skal-motorvejen-bygges|work = [[TV Øst]] |date = {{dato|2017-04-19}}|access-date = {{dato|2017-04-19}}}}</ref><ref>{{Kilde nyheder |first = Jacob|last = Olling |title = Stort flertal på Christiansborg enige om Næstvedmotorvej|url = 
https://www.tveast.dk/artikel/stort-flertal-paa-christiansborg-enige-om-naestvedmotorvej|work = [[TV Øst]] |date = {{dato|2017-04-19}}|access-date = {{dato|2017-04-19}}}}</ref> De ca. 336 millioner er ikke nok til at man kan gå i gang med første etape, da motorvejen kommer til at koste ca. 1,6 milliard. Det er ca. 100 millioner for hver km af den ca. 15 km lange strækning, så byggeriet er sat i bero indtil der er fundet en finansiering.<ref>{{Kilde nyheder |first = Jacob|last = Olling |title = Næstved-motorvej sprænger budgettet: Koster 100 mio. pr kilometer|url = 
https://www.tveast.dk/artikel/naestved-motorvej-spraenger-budgettet-skydes-til-hjoerne-af-flertal|work = [[TV Øst]] |date = {{dato|2017-04-19}}|access-date = {{dato|2017-04-19}}}}</ref>

Næstved Kommune har lavet en østlig og sydlig omfartsvej rundt om byen fra fordelerringen vest for Næstved ved Næstved Omfartsvej ([[Ring Nord (Næstved)|Ring Nord]]) til Vordingborgvej, første etape af den østlige omfartsvej ([[Ring Øst (Næstved)|Ring Øst]]) åbnede for trafik den [[20. december]] [[2012]].<ref>{{Kilde nyheder |first = Alice |last = Bolch Steffensen |title = Nu indvies den nye omfartsvej om Næstved |work = [[Sjællandske]] |date = {{dato|2012-12-19}} |access-date = {{dato|2012-12-20}}}}</ref> I aftalen fra 2009 aftalte man også at bygge en [[Ring Nord (Næstved)|nordlig omfartsvej]] rundt om Næstved på 7 km.<ref name="vvm"/> Den [[24. november]] [[2015]] åbnede [[Vejdirektoratet]] første etape af [[Ring Nord (Næstved)|Ring Nord]] mellem fordelerringen ved Køgevej og Ringstedgade.<ref>{{Kilde nyheder |first = Anders|last = Riisgaard|title = Så er der trafik på Næstveds nordlige omfartsvej|url = http://www.tveast.dk/artikler/saa-er-der-trafik-paa-naestved-nordlige-omfartsvej|work = [[TV Øst]] |date = {{dato|2015-11-24}}|access-date = {{dato|2015-11-24}}}}</ref> Vejen er ca. 4 km lang og skal være med til at få trafikken væk fra Køgevej ved [[Bilka]], hvor der er meget tæt trafik. Sidste etape mellem Ringstedgade og Vestre Ringvej åbnede den [[30. oktober]] [[2016]], efter at omfartsvejen åbnede for trafik, vil lastbiler og biler som ikke har ærinde i Næstved, kunne køre uden om.<ref>[http://asp.vejtid.dk/Artikler/2015/09/8204.pdf Næstved Nordlig Omfartsvej – 7 km smutvej uden om Næstved] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180219090201/http://asp.vejtid.dk/Artikler/2015/09/8204.pdf |date=19. februar 2018 }}. Trafik og Veje. Hentet 18/2-2018</ref> Den ([[Ring Syd (Næstved)|sydlige omfartsvej]]) åbnede for trafik den [[27. oktober]] [[2017]].<ref name="ringsydfærdig">{{Kilde nyheder |first = Ida|last = Laursen Brock|title = I dag bliver den sidste del af Næstved Omfartsvej indviet|url = https://www.tveast.dk/artikel/i-dag-bliver-den-sidste-del-af-naestved-omfartsvej-indviet|work = [[TV Øst]] |date = {{dato|2017-10-27}}|access-date = {{dato|2017-10-27}}}}</ref> Med åbningen af denne strækning har Næstved en komplet [[ringvej]] rundt omkring byen.<ref name="ringvejfærdig"/>
Rute 22 går fra [[Kalundborg]] via Slagelse til Næstved, og munder derefter ud i en vestlig omfartsvej uden om Næstved og til [[Vordingborg]]. Ruten slutter i Sydmotorvejen ved [[primærrute 59]], der går til [[Stege]] på [[Møn]].
Rute 14 går fra [[Østre Ringvej (Næstved)|Østre Ringvej]] i Næstved via [[Ringsted]] til [[Roskilde]], hvor den mødes med [[Holbækmotorvejen]] ved det sydlige Roskilde.

Bykernen har flere gågader, der forbinder byens torve. Ringstedgade går fra nord til syd og ved Hjultorv går den over i Kindhestegade. Herfra er der adgang til Axeltorv, Kirkestræde og Torvestræde, der også er bilfri zoner. Nygade, der går fra Ramsherred til Grønnegade, samt Møllegade som er del af den tidligere forbindelse fra Vinhusgade til den gamle vandmølle Maglemølle, er de eneste af byens gader, som har bevaret sin [[brosten]]sbelægning.<ref name="godebyer"/>

[[Hjerteforeningen]] har to såkaldte "hjertestier" i byen; én på Ydernæs på 6,5 km,<ref>[http://www.hjertestier.dk/rute/?sti=189136 Ydernæs]. hjertestier.dk. Hentet 18/2-2018</ref> og én i Herlufsholm-skoven på 4,2 km.<ref>[http://www.hjertestier.dk/rute/?sti=188552 Rundt i Herlufholm -skovene]. hjertestier.dk. Hentet 18/2-2018</ref>

==== Kollektiv transport ====
[[Fil:NæstvedStationNy.JPG|thumb|[[Næstved Station]] hvorfor der afgår tog mod bl.a. [[København]] og [[Nykøbing Falster]].]]

Alle [[regionaltog]] mellem [[København]] og [[Nykøbing Falster]] eller [[Rødby]] stopper på [[Næstved Station]]. Desuden stopper [[InterCityExpress]] fra København til [[Berlin]] og [[EuroCity]] til [[Hamborg]] også i Næstved.
Stationen er endestation for [[Lille Syd]], der kører fra Næstved over [[Køge]] til [[Roskilde]]. Tidligere eksisterede [[Slagelse-Næstved banen]], men den er i dag nedlagt.

Størstedelen af busruterne i området stopper på byens station, og flere har enten start eller endestation på Næstved Station. [[R-Net]] har flere linjer, der går til og fra Næstved, som bl.a. kører busser til [[Slagelse]], [[Præstø]] og [[Fakse Ladeplads]].<ref>[http://www.dinoffentligetransport.dk/KoereplanerPdf/samletkoreplan.pdf Samlet Buskøreplan for DOT] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160508111139/http://www.dinoffentligetransport.dk/KoereplanerPdf/samletkoreplan.pdf |date= 8. maj 2016 }}. [[Din Offentlige Transport]]. hentet 29/4-2015</ref><ref>[http://bus-rejseplanen.dk/n%C3%A6stved Rejseplanen Næstved]. Bus-rejseplanen.dk. Hentet 29/4-2016</ref>

* {{Gul linje|480R}} Næstved - [[Slagelse Station|Slagelse st.]] – Bilka – [[Sørbymagle]] – [[Fuglebjerg Terminal]] – [[Kyse]] – [[Vallensved]] – [[Næstved Station|Næstved st.]]
* {{Gul linje|507}} [[Gørlev]] - [[Sæby]] - [[Ruds Vedby]] - [[Dianalund]] - [[Tersløse Kirke]] - [[Munkebjerg]] - [[Brommer]] - [[Sorø]] - [[Glumsø]] - [[Skelby (Næstved Kommune)|Skelby]] - [[Næstved Station]]
* {{Gul linje|601A}} Kuhlaus Vej - [[Næstved Storcenter]] - Erantisvej - [[Næstved Station]] - Ramsherred - Præstvej - Gallemarsvej - Sct. Jørgens Park - Dyssegårdsvej
* {{Gul linje|602}} Nygårdsvej - Gymnasium - Næstved Station - [[Næstved Sygehus|Sygehuset]] - Bækgårdsvej - Elverhøjvej - Glasværksvej - Vibevej
* {{Gul linje|603}} Kasernen - Jagtvej - Næstved Station - Sandageren - Stenbæksholm - [[Karrebæk Kirke]] - Langelinie - Enøby
* {{Gul linje|604}} Udsigtsbakken - Skråvej - Gallemarksvej - [[Næstved Rådhus]] - Næstved Station - Hvedevænget - Kalbyrisvej
* {{Gul linje|605}} Næstved Station - Præstøvej - Sct. Jørgens Park - Birkebjergcenteret - Sandageren - Spiræavej - Marskgården - Karen Blixens Vej -Digergården - [[Rådmandshaven]] - [[Kvægtorv (Næstved)|Kvægtorvet]] - Næstved Station
* {{Gul linje|608}} Næstved Station - Præstøvej - Sct. Jørgens Park - Skallegårdsvej - Industrivangen - Dyssegårdcenteret - Svendborgvej - Sct- Jørgens Park - Odinsvej - Præstøvej - Næstved Station
* {{Gul linje|609}} Kvægtorvet - Næstved Station - Ramsherred - Rampen - Kildemarkscenteret - Sneppevej - Næstved Rådhus - Næstved Station - Kvægtorvet
* {{Gul linje|611}} [[Bøgesø]] - Størlinge - [[Everdrup]] - Korskildeskolen - [[Tappernøje]] - Snerese - [[Askov]] - Bøgesø - [[Brandelev]] - [[Næstelsø]] - [[Rønnebæk]] - [[Næstved Station]]
* {{Gul linje|620R}} [[Næstved Station|Næstved st.]] – [[Mogenstrup (Næstved Kommune)|Mogenstrup]] – [[Bårse]] – [[Præstø]] (- [[Præstø Skole]])
* {{Gul linje|630R}} [[Næstved Station|Næstved st.]] – [[Holme-Olstrup]] – [[Toksværd]] – [[Vester Egede]] – [[Rønnede]] – [[Kongsted (Kongsted Sogn)|Kongsted]] – [[Fakse Bystation]] – [[Fakse Syd Station|Fakse Syd st.]] – [[Fakse Ladeplads]]
* {{Gul linje|640}} Næstved - [[Appenæs]] - [[Vester Egesborg]] - [[Vordingborg]]<ref>[http://bus-rejseplanen.dk/n%C3%A6stved/3246/80358 Rejseplanen 640 Vordingborg st (bus), Næstved - Bus 640 Vordingborg st (bus)]. Bus-rejseplanen.dk. Hentet 29/4-2016</ref>
* {{Gul linje|670}} [[Skælskør Station]] - [[Tjæreby (Slagelse Kommune)|Tjæreby]] - [[Lundby (Tjæreby Sogn)|Lundby]] - Kirkeskovskolen - Rude (Østervej) - Bisserup Strand - Skafterup - Skælskør Landevej - Mensturp Kro - Stenbæksholm - Næstved Station
* {{Gul linje|680}} Næstved Station - Sygehuset - [[Gelsted]] - [[Herlufmagle]] - [[Ravnstrup (Toksværd Sogn)|Ravnstrup]] - [[Glumsø Station]] - Buske - Sandby - [[Vetterslev]] Høm Byvej - [[Ringsted Station]]
* {{Gul linje|681}} Næstved Station - A-Broen - Næstved Storcenter - Hosted Skole - Vink-Ringstedgade - Næstved Fri Skole - Ganges Bro - Holsted Skole - Næstved Storcenter - Næstved Station
* {{Gul linje|682}} - Digervejens Skole - Saltø Skovvænge - Bistrupgade - Klinteby - Karrebækstrup - Karrebæk Skole - Ladbyvej - Lille Næstved Skole - Digtervejens Skole

==== Havn ====
[[Fil:Næstved Kanal - panoramio.jpg|thumb|Kanalrundfart der starter ved [[Næstved Havn]].]]

[[Næstved Havn]] ligger tæt på byens centrum ved udmundingen af [[Susåen]]. Der er 24-timers service,<ref>[http://www.naestvedport.dk/hvad-kan-vi-tilbyde.aspx Hvad kan vi tilbyde?] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180211071812/http://www.naestvedport.dk/hvad-kan-vi-tilbyde.aspx |date=11. februar 2018 }}. [[Næstved Havn]]. Hentet 10/2-2018</ref> og flere [[Kaj (havn)|kajer]], hvoraf den længste er 500 m. Vanddybden er 6 meter, og der kan håndteres skibe på op til 119 m. Der er flere faciliteter som kraner til af- og pålæsning samt transportbånd mv.<ref>[http://www.naestvedport.dk/faciliteter-naestved.aspx Faciliteter - Næstved] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20190318085112/http://www.naestvedport.dk/faciliteter-naestved.aspx |date=18. marts 2019 }}. [[Næstved Havn]]. Hentet 10/2-2018</ref> Der håndteres omkring 50.000 tons træ om året.<ref name="cityhavn">[http://www.naestvedcity.dk/citymedlemmer/naestved-havn Næstved Havn]. naestvedcity.dk. Hentet 10/2-2018</ref> Det er den største havn på Sydsjælland.<ref>[https://www.naestved.dk/Erhverv/NaestvedHavn.aspx Næstved Havn] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180210235206/https://www.naestved.dk/Erhverv/NaestvedHavn.aspx |date=10. februar 2018 }}. [[Næstved Kommune]]. Hentet 10/2-2018</ref>

I slutningen af 2017 blev der igangsat et projekt om at flytte erhvervshavnen til Ydernæs.<ref>[https://www.tveast.dk/artikel/naestved-havn-har-planer-om-flytte Næstved Havn har planer om at flytte erhvervshavnen]. [[TV Øst]]. Hentet 10/2-2018</ref><ref>[https://sn.dk/Naestved/Naestved-Havn-flytter-til-Ydernaes/artikel/699172 Næstved Havn flytter til Ydernæs]. SN.dk. Hentet 10/2-2018</ref> Allerede i 2016 havde Næstved Havn overtaget 26 [[Hektar|ha]] ved Ydernæs.<ref>[https://sn.dk/Naestved/Havnen-ud-af-byen/artikel/587745 Havnen ud af byen]. SN.dk Hentet 10/2-2018</ref> I 1935-37 blev der gravet en kanal for at gøre adgangen til havnen bedre.<ref>[http://www.kulturarv.dk/1001fortaellinger/da_DK/naestved-havn-og-karrebaeksminde Næstved Havn og Karrebæksminde] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180210235159/http://www.kulturarv.dk/1001fortaellinger/da_DK/naestved-havn-og-karrebaeksminde |date=10. februar 2018 }}. [[1001 fortællinger om Danmark]]. Hentet 10/2-2018</ref>

Fra havnen afgår der om sommeren kanalrundfarter til [[Gavnø Slot]].<ref>[https://maerknaestved.dk/oplevelser/rundfart-friheden/ Rundfart Friheden] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20171225030150/http://maerknaestved.dk/oplevelser/rundfart-friheden/ |date=25. december 2017 }}. Mærk Næstved. Hentet 10/2-2018</ref><ref>[https://www.sydkystdanmark.dk/rundfart-friheden-gdk1058954 Rundfart Friheden]. sydkystdanmark.dk. Hentet 10/2-2018</ref>

Der findes adskillige [[lystbådehavn]] langs Næstved Kanal fra Næstved ud mod Karrebæksminde. Inde i selve kanalen findes en havn ved Kanalvej, på den østelige spids af Ydernæs ligger Næstved Sejlsportsklubs havn og Pouls Vig, ved Dyves Bro er en anden lille havn, ved campingpladsen De Hvide Svaner lidt længere ude i kanalen ligger også en bådebro og slutteligt ligger der flere steder med plads til lystbåde både på indersiden og ydersiden af Karrebæksminde.<ref>[http://kanaler.arnholm.nu/skandinavien/danmark/karrebacks.shtml Karrebæksminde eller Næstved kanal]. kanaler.arnholm.nu. Hentet 7/3-2018</ref><ref>[http://www.naestved-sejlklub.dk/index.php/2013-12-09-07-16-48/inderhavnen Inderhavnen] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180211071701/http://www.naestved-sejlklub.dk/index.php/2013-12-09-07-16-48/inderhavnen |date=11. februar 2018 }}. Næstved Sejlklub. Hentet 10/2-2018</ref>

==== Luftfart ====
Sydøst for byen ligger Næstved Flyveplads, der også kaldes Stenbæksholm Flyveplads. Det er en ubemandet græsbane på 423 m uden faciliteter.<ref>[http://naestvedflyveplads.dk/naestved_flyveplads.html Næstved Flyveplads]. Sydsjællands Flyveklub. Henet 10/2-2018</ref> Der er ingen fast rutefart fra [[flyveplads]]en.

[[Københavns Lufthavn]], der er den største i [[Skandinavien]], ligger omkring en times kørsel fra Næstved.<ref>[https://www.google.dk/maps/dir/N%C3%A6stved,+4700/K%C3%B8benhavns+Lufthavn,+Lufthavnsboulevarden+6,+2770+Kastrup/@55.4439939,11.9051705,10z/data=!3m1!4b1!4m14!4m13!1m5!1m1!1s0x4652b971c98cdea1:0x9eabd8ae4dedc6f2!2m2!1d11.759207!2d55.224613!1m5!1m1!1s0x4653ab102787956b:0xfc95bcff205ab30b!2m2!1d12.6507628!2d55.6180236!3e0 Rutevejledning]. [[Google Maps]]. Hentet 10/2-2018</ref>

=== Forsyning ===
I Ydernæs Ervervsområde ligger en del af byens forsyningsvirksomheder. [[AffaldPlus]] driver byens genbrugsplads, der er delt på to adresser til hhv. almindeligt affald og haveaffald.<ref>[https://www.affaldplus.dk/genbrugspladser Genbrugspladser]. Affald+. Hentet 15/2-2018</ref> Virksomheden driver genbrugspladser i hele Næstved Kommunen samt flere af de omkringliggende kommuner, og der håndteres sammenlagt omkring 170.000 tons affald om året. Sammenlagt havde i 2016 180 fastansatte.<ref>[http://ipaper.ipapercms.dk/Affaldplus/rsrapportMiljrapport/2016/?page=4 Årsrapport 2016] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180216084615/http://ipaper.ipapercms.dk/Affaldplus/rsrapportMiljrapport/2016/?page=4|date=16. februar 2018}}. [[AffaldPlus]]. Hentet 15/2-2018</ref>
I Næstved findes et [[biogas]]anlæg, der producerer [[biobrændsel]] til brug i energiforsyningen.<ref>[https://www.affaldplus.dk/om-affaldplus Om AffaldPlus]. [[AffaldPlus]]. Hentet 15/2-2018</ref> Materialet til biogassen kommer fra have- og parkaffald.<ref>[https://www.affaldplus.dk/anlaeg/naestved-biobraendsel Næstved Biobrændsel]. [[AffaldPlus]]. Hentet 15/2-2018</ref>

En meget stor del af byen har [[fjernvarme]], men særligt i den nordlige ende har mange boliger [[naturgas]]. Næstved Varmeværk A.m.b.A blev stiftet i 1965 og leverer varme til en stor del af byen.<ref>[http://www.naestved-varme.dk/Default.aspx?ID=14 varmeværkets historie] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180216025319/http://www.naestved-varme.dk/Default.aspx?ID=14 |date=16. februar 2018 }}. Næstved Varmeværk. Hentet 15/2-2018</ref> En stor del af dette sker fra [[Næstved Affaldsenergi]].

NK-Forsyning A/S blev etableret i 2004 og ejes af Næstved Kommune.<ref>[http://www.nk-forsyning.dk/om-nk-forsyning Om NK-Forsyning] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180216030816/http://www.nk-forsyning.dk/om-nk-forsyning |date=16. februar 2018 }}. Forsyning A/S. Hentet 15/2-2018</ref> Selskabet styrer vandforsyning, spildevandshåndtering, står for vejlys og trafiksignaler og elnet.<ref>[http://www.nk-forsyning.dk/om-nk-forsyning/organisation Organisation] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180216030819/http://www.nk-forsyning.dk/om-nk-forsyning/organisation |date=16. februar 2018 }}. NK-Forsyning A/S. Hentet 15/2-2018</ref> NK-Vand leverer vand til størstedelen af byen og en stor del af resten af kommunen, mens Lille Næstved Vandværk leverer til Lille Næstved Vandværk.<ref>[https://www.naestved.dk/Borger/NaturMiljoeEnergi/DrikkevandGrundvand/Vandvaerker/AlmeneVandvaerker.aspx Almene Vandværker] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180216084507/https://www.naestved.dk/Borger/NaturMiljoeEnergi/DrikkevandGrundvand/Vandvaerker/AlmeneVandvaerker.aspx |date=16. februar 2018 }}. [[Næstved Kommune]]. Hentet 15/8-2018</ref> Sidstnævne forsyner knap 2.500 husstande og andre ejendomme.<ref>[https://www.lillenaestvedvand.dk/default.aspx Forside]. Lille Næstved Vandværk. Hentet 15/2-2018</ref> NKE-Elnet leverer strøm til omkring 17.000 bolig- og erhvervskunder i Næstved og omegn.<ref>[http://www.nke-elnet.dk/om-nke-elnet Om NKE-Elnet]. NKE-Elnet. Hentet 15/2-2018</ref> På Ydernæs ligger Næstved rensningsanlæg,<ref>[http://www.nk-forsyning.dk/spildevand/renseanlaeg/naestved Næstved Renseanlæg] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180216025946/http://www.nk-forsyning.dk/spildevand/renseanlaeg/naestved |date=16. februar 2018 }}. Forsyning A/S. Hentet 15/2-2018</ref> der blev om bygget i 2011, hvor man tilføjede et Aktiv Returslam Proces anlæg, der øgede kapaciteten.<ref name="spildeplan">[https://www.naestved.dk/Borger/FlytningBygBolig/Spildevand/Spildevandsplan_2012_2022.aspx Spildevandsplan 2012-2022 (pdf)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180216084449/https://www.naestved.dk/Borger/FlytningBygBolig/Spildevand/Spildevandsplan_2012_2022.aspx |date=16. februar 2018 }}. Næstved Kommune. Hentet 15/2-2018</ref>
Fra 2012-2022 har kommunen i samarbejde med NK-Spildevand planer om at påbyde kloaktilslutning for omkring 2.300 ejendomme, samt at lukke flere mindre rensningsanlæg i kommunen, hvorved omkring 137.000 m<sup>3</sup> ekstra spildevand årligt vil blive ført til Næstved centralanlægrenseanlæg. Anlægget har et opland på 3.334 [[Hektar|ha]]. Udledningen foregår i Nedre Suså (kanalen) og videre til Karrebæk Fjord.<ref name="spildeplan"/>

=== Sygehusvæsen, politi, brand og redning ===
[[Fil:Næstved Sygehus.JPG|thumb|[[Næstved Sygehus]].]]

Midt- og Sydsjællands Brand & Redning er et fælles kommunalt samarbejde ejet af [[Næstved Kommune|Næstved]], [[Vordingborg Kommune|Vordingborg]] og [[Faxe Kommune|Faxe]] kommuner, der dækker disse kommuner. Den blev oprettet 1. april 2015.<ref name="ombrand">[http://www.msbr.dk/om-os/ Om os]. Midt- og Sydsjællands Brand & Redning. Hentet 16/4-2016</ref> Hovedsædet har adresse på brandstationen i Næstved, hvor der drives en døgnbemandet vagtcentral, der modtager opkald fra hele området.<ref>[http://www.msbr.dk/vagtcentral/ Vagtcentral]. Midt- og Sydsjællands Brand & Redning. Hentet 16/4-2016</ref> Der findes i alt ni stationer fordelt i de største byer i de tre kommuner.<ref name="ombrand"/><ref>[http://www.msbr.dk/media/5771/msbr-geografisk-omraade.jpg Geografisk område]. Midt- og Sydsjællands Brand & Redning. Hentet 16/4-2016</ref> Byen har adskillige lægehuse.<ref>[https://www.google.dk/maps/search/l%C3%A6gehus+n%C3%A6stved/@55.2283098,11.758842,15.07z Lægehus Næstved]. [[Google Maps]]. Hentet 10/2-2018</ref>

Næstved politi er en del af [[Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi]] og har kontor på Parkvej i den sydlige del af byen, og dette er politikredsens hovedpolitistation.<ref>[https://www.politi.dk/Sydsjaelland/da/kontakt/adresser/adresser_tlf_stationer.htm#SubHeader1 Adresser, telefonnumre og åbningstider] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160424032029/https://www.politi.dk/Sydsjaelland/da/kontakt/adresser/adresser_tlf_stationer.htm#SubHeader1 |date=24. april 2016 }}. Politi.dk. Hentet 16/4-2016</ref> [[Retten i Næstved]] ligger i [[Gardehusarkasernen i Næstved|gardehusarkasernens]] gamle bygninger i den østlige ende af byen ved [[Ring Øst (Næstved)|Ring Øst]]. Retskredsen dækker [[Næstved Kommune|Næstved]], [[Fakse Kommune|Faxe]], [[Sorø Kommune|Sorø]] og [[Slagelse Kommune|Slagelse kommune]]. Der er desuden bitingsted på [[Slagelse Rådhus]].<ref>[http://www.domstol.dk/NAESTVED/PRAKTISKEOPLYSNINGER/Pages/default.aspx Praktiske oplysninger] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160423025244/http://www.domstol.dk/NAESTVED/PRAKTISKEOPLYSNINGER/Pages/default.aspx |date=23. april 2016 }}. Domstol.dk. Hentet 16/4-2016</ref> [[Næstved Arresthus|Rådhuset fra 1857]] bruges i dag som [[arresthus]].<ref>[http://www.kriminalforsorgen.dk/Arresthuset-i-N%C3%A6stved-3999.aspx Næstved Arrest] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20161009144937/http://www.kriminalforsorgen.dk/Arresthuset-i-N%C3%A6stved-3999.aspx |date= 9. oktober 2016 }}. [[Kriminalforsorgen]]. hentet 7/10-2016</ref>

[[Næstved Sygehus]] ligger lidt sydvest for stationen. Sygehuset har bl.a. [[Anæstesiologi|anæstesi]], [[intensiv afdeling]], [[Fysioterapi|fysio-]] og [[ergoterapi]], [[gynækologi]] herunder fødegang, medicinsk afdeling, [[Neurologi|neurologisk afdeling]], [[patologi]], [[psykiatri]], [[røntgen]], en afdeling for tand-mund og kæber, [[Urologi|urologisk afdeling]], en afdeling for øjensygdomme samt en børne- og ungdomsafdeling.<ref>[http://www.regionsjaelland.dk/sundhed/geo/naestvedsygehus/Afdelinger/Sider/default.aspx Afdelinger på Næstved Sygehus] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160307101137/http://www.regionsjaelland.dk/sundhed/geo/naestvedsygehus/Afdelinger/Sider/default.aspx |date= 7. marts 2016 }}. [[Region Sjælland]]. Hentet 29/10-2015</ref>

I den nordlige del af byen ligger Næstved Dyrehospital, der særligt har specialiseret sig i [[kat]]te og [[hund]]e, og udfører alt fra [[vaccine]]r, kastrationer og undersøgelser til større [[Kirurgi|operationer]].<ref>[https://evidensia.dk/dyreklinik/evidensia-naestved-dyrehospital/afdelinger/ Afdeliner]. Evidensia. Hentet 10/2-2018</ref> Næstved Dyreklinik er en smådyrsklinik og behandler stort set alle slags kæledyr. Den blev grundlagt i 1983.<ref>[https://www.naestveddyreklinik.dk/klinikken Klinikken]. Næstved Dyreklinik. Hentet 10/2-2018</ref>

== Erhverv ==
[[Fil:Holmegaard-glasvaerk KIF 2101e.jpg|thumb|[[Holmegaard Glasværk]].]]

Omkring 3.800 virksomheder har hovedsæde i Næstved. Dette tæller alt fra enkeltmandsvirksomheder til store virksomheder med flere 100 ansatte. Byen rummer omkring 28.000 jobs. Omtrent 15.500 personer pendler ud af byen.<ref>[https://naboinaestved.dk/10-gode-grunde-flytte-naestved/ 10 grunde til at flytte til Næstved] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180826214534/https://naboinaestved.dk/10-gode-grunde-flytte-naestved/ |date=26. august 2018 }}. Nabo i Næstved. Hentet 268-2018</ref>

[[Keramik]]producenten [[Kähler Keramik]] blev grundlagt i 1839 af Joachim Christian Herman Kähler i et lille pottemagerværksted i byen. Sønnen, [[Herman Kähler]], udvidede fabrikken og gjorde dens produkter berømte. I 1975 blev den overtaget af Næstved Kommune, og senere blev den købt af [[Holmegaard Glasværk]]. I 2008 blev firmaet erklæret [[konkurs]],<ref name="holmehist"/><ref name="holmhistatlas"/> men Frantz Longhi købte rettighederne og har formået at gøre produkterne populære igen, så der produceres Kähler-keramik til hele [[Norden]]. Det er ejet af [[Ardagh Group]]. I 2017 havde virksomheden 320 ansatte og det var dermed den største privat arbejdsgiver i hele kommunen.<ref>[https://sn.dk/Naestved/Borgmester-Jeg-var-nervoes-for-Ardagh/artikel/630269 Borgmester: Jeg var nervøs for Ardagh]. SN.dk. Hentet 4/3-2018</ref> I 1955 etablerede [[Astrid Tjalk]]{{efn|Tjalk arbejdede for Kähler Keramik 1944-1955.}} og hendes mand Tage O. Nielsen keramikværkstedet [[Fyrbo Keramik]] i Næstved. Det flyttede siden til [[Hornbæk (Helsingør Kommune)|Hornbæk]] i [[Nordsjælland]].<ref>[https://porcelaensbutikken.dk/porcelaensbutikkendk/1003-astrid-tjalk-1925---2014/ Astrid Tjalk. 1925 - 2014.] porcelaensbutikken.dk. Hentet 14/2-2022</ref>

[[Næstved Løve Apotek]] er et af landets ældste [[apotek]]er og blev oprettet i 1640.<ref name="løve">[https://naestved-loeve.dk/historie-2/naestveds-apotek-siden-1640-2/ Næstveds apotek siden 1640] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160503054344/https://naestved-loeve.dk/historie-2/naestveds-apotek-siden-1640-2/ |date= 3. maj 2016 }}. Næstved Løve Apotek. Hentet 4/4-2016</ref> Mellem 1948 og 1976 eksisterede [[Næstved Møbelfabrik]], hvor bl.a. [[Ejner Larsen (designer)|Ejner Larsen]] og [[Aksel Bender Madsen]] fremstillede [[dansk design]]. Efter kommunen overtog fabriksarealerne i slutningen af 1990'erne, er de blevet omdannet til skole.

[[DP Danmark A/S]] blev grundlagt under navnet Dansk Papirforsyning A/S i 1940. Virksomheden fremstillede forskellige [[papir]]varer og var en overgang blandt de største arbejdsgivere i byen.<ref>[http://www.dpdanmark.com/da/page/omos2017 Om os] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180209182317/http://www.dpdanmark.com/da/page/omos2017 |date= 9. februar 2018 }}. [[DP Danmark A/S]]. Hentet 9/2-2018</ref>

Næstved har haft flere banker.
[[Industribanken]] blev grundlagt i 1866 som A/S Industri- og Sparekassen for Næstved Kjøbstad og samme Omegn i Næstved Kjøbstad.<ref>[http://www.starbas.net/arkivskaber.php?id=16033&laes_mere=ja Aktieselskabet Industri- og Sparebanken for Næstved og Omegn]. starbas.net. Hentet 13/11-2019</ref> I 1871 brød en del af stifterne ud og etablerede [[Disconto-, Laane- og Sparebanken for Næstved og Omegn|Diskontobanken]]. I 1969 blev Industribanken købt af [[Kjøbenhavns Handelsbank]].<ref>[https://fensmarkby.dk/erindring-af-ingelise/ Min historie om mine arbejdsår i banken]. fensmarkby.dk. Hentet 13/1-2019</ref> Diskontobanken blev opkøbt af [[Sydbank]] i 2013.<ref>[https://www.lokalavisen.dk/2013-12-20/-Sydbanks-k%C3%B8b-af-DiBa-Bank-er-nu-endeligt-1546767.html Sydbanks køb af DiBa Bank er nu endeligt] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20201024183912/https://www.lokalavisen.dk/2013-12-20/-Sydbanks-k%C3%B8b-af-DiBa-Bank-er-nu-endeligt-1546767.html |date=24. oktober 2020 }}. ''Lokalavisen''. Hentet 13/11-2019</ref><ref>[https://www.dr.dk/nyheder/penge/bankfusion-mellem-sydbank-og-diba-koster-job Bankfusion mellem Sydbank og Diba koster job]. [[DR]]. Hentet 13/11-2019</ref> I 1901 blev [[Max Bank]] grundlagt i byen under navnet Haandværker- og Detailhandlerbanken for Næstved og Omegn A/S.<ref>[https://sn.dk/Naestved/Max-Bank-og-Skaelskoer-Bank-klar-til-fusion/artikel/63196 Max Bank og Skælskør Bank klar til fusion]. SN.dk. hentet 9/2-2018</ref> I oktober 2011 krakkede banken,<ref>[http://finans.borsen.dk/artikel/1/216949/max_bank_krakket_-_finansiel_stabilitet_overtager.html Max Bank krakket - Finansiel Stabilitet overtager] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180209182605/http://finans.borsen.dk/artikel/1/216949/max_bank_krakket_-_finansiel_stabilitet_overtager.html |date= 9. februar 2018 }}. ''[[Dagbladet Børsen]]''. Hentet 9/2-2018</ref> og den blev efterfølgende overtaget af [[Sparekassen Sjælland]].<ref>[http://finans.borsen.dk/artikel/1/216968/max_bank_solgt_til_sparekassen_sjaelland.html Max Bank solgt til Sparekassen Sjælland] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180210002135/http://finans.borsen.dk/artikel/1/216968/max_bank_solgt_til_sparekassen_sjaelland.html |date=10. februar 2018 }}. ''[[Dagbladet Børsen]]''. Hentet 9/2-2018</ref>

Den internationale amerikanske virksomhed [[Emerson Electric]]s marinedivision, der producerer og sælger udstyre til at styre og overvåge tanke ombord på skibe, har hovedsæde i Næstved, hvor den beskæftiger omkring 140 medarbejdere.<ref>[http://naestvederhverv.dk/naestved-ligger-i-centrum-af-vaeksten/ Næstved ligger i centrum af væksten – interview med økonomidirektør Jakob Nørr, Emerson’s Marine Division] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180214073518/http://naestvederhverv.dk/naestved-ligger-i-centrum-af-vaeksten/ |date=14. februar 2018 }}. Næstved Erhverv. Hentet 13/2-2018</ref>
Flere af byens store virksomheder holder til i Ydernæs Erhvervsområde, der blev etableret som en forening i 2016. Der var på dette tidspunkt omkring 750 arbejdspladser på Ydernæs.<ref>[https://sn.dk/Naestved/Virksomheder-i-faelles-front/artikel/563231 Virksomheder i fælles front]. SN.dk. Hentet 15/2-2018</ref> En af disse virksomheder er Novenco (Nordisk Ventilator Co A/S), der blev grundlagt i 1947.<ref name="novenco">[https://www.novenco-building.com/about-us/ About us] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180210062044/https://www.novenco-building.com/about-us/ |date=10. februar 2018 }}. Novenco. Hentet 9/2-2018</ref> Selskabet er i dag delt i to separate selskaber – Novenco Building & Industry A/S og Novenco Marine & Offshore A/S, hvor førstnævnte er beliggende med produktionsfaciliteter på [[Ydernæs]] i Næstved. Marinefirmaet er beliggende i Køge.<ref>[https://sn.dk/Naestved/Novenco-flytter-fra-Naestved/artikel/604097 Novenco flytter fra Næstved]. SN.dk. Hentet 9/2-2018</ref> Firmaet fremstiller [[varme]]-, [[ventilation]]s-, [[Klimaanlæg|air-condition]]- og køleløsninger.<ref name="novenco"/>

En stor del af industrien i byen er samlet omkring [[Næstved Havn]] på vestsiden af kanalen samt et mindre område lige syd for kanalen. Havnen selv skaber omkring 750 jobs og den har en produktionsværdi på omkring 850 millioner kr.<ref name="cityhavn"/>

I 2013 blev foreningen Næstved Erhverv stiftet for at varetage virksomheder og [[iværksætter]]es interesser<ref>[http://naestvederhverv.dk/om-os/ Om os]. Næstved Erhverv. Hentet 13/2-2018</ref> I bestyrelsen sidder bl.a. byens borgmester [[Carsten Rasmussen (borgmester i Næstved Kommune)|Carsten Rasmussen]] og byrådsmedlem [[Helge Adam Møller]].<ref>[http://naestvederhverv.dk/om-os/bestyrelsen/ Bestyrelsen]. Næstved Erhverv. Hentet 13/2-2018</ref>

=== Medier ===
[[Fil:Sjællandske Medier - Næstved.jpg|thumb|[[Sjællandske Medier]]s bygning i Næstved.]]
[[Sjællandske Medier]] har en afdeling i Næstved. De blev dannet, da ''[[Næstved Tidende]]'' og ''Sjællands Tidende'' blev slået sammen. De to [[lokalavis]]er ''Næstved-Bladet'' og ''Ugebladet Næstved'' bliver udgivet af denne virksomhed.<ref>[http://sn.dk/artikel/965 Om sn.dk]. [[Sjællandske Medier]]. Hentet 18/4-2016</ref>
Fra 2006 til 2013 drev Sjællandske Medier ligeledes lokalkanalen [[24 Sjællandske]], der sendte lokale nyheder i større byer på Sjælland som Næstved. Kanalen blev lukket med udgangen af 2013, da udbyderen [[Stofa]] fjernede den fra sin tv-pakke.<ref>[http://sn.dk/Sjaelland/Stofa-lukker-tv-stationen-24-Sjaellandske/artikel/364936 Stofa lukker tv-stationen 24 Sjællandske]. [[Sjællandske Medier]]. Hentet 18/4-2016</ref>

[[DR P4]] Sjælland har regionskontor i Næstved, hvorfra der sendes til hele Region Sjælland. Kanalen dækker over ½ mio. borgere.<ref>[http://www.radio.co.dk/dr-p4-sjaelland/ DR P4 Sjælland 97.5 FM]. Radio.co.dk. Hentet 18/-2016</ref>
Lokalradion [[Radio SLR]] blev grundlagt den 5. januar 1987, og den ejes af Sjællandske Medier. Den sender i hele region Sjælland og har studier i både Næstved og Slagelse. I Næstved sender den på 106,5 [[FM via VHF bånd II|FM]].<ref>[http://radioslr.dk/artikel/21310 Om Radio SLR] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160329124711/http://radioslr.dk/artikel/21310 |date=29. marts 2016 }}. Radio SLR. Hentet 18/4-2016</ref> I 2015 havde kanalen omkring 107.000 lyttere om ugen.<ref>[http://www.e-pages.dk/sn/740/pdf/1.pdf Radio SLR Prisliste pr. 01/01 2016] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160507132512/http://www.e-pages.dk/sn/740/pdf/1.pdf |date= 7. maj 2016 }}. [[Radio SLR]]. Hentet 18/4-2016</ref> Sjællandske medier drev i en kort overgang også Radio RTN, efter de overtog den i 2003. Økonomien kunne ikke køre rundt, og den blev lukket året efter. Den havde eksisteret siden 1990.<ref>[http://www.radionytarkiv.dk/artikel/default.asp?id=10395 Radio RTN i Næstved lukker] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160507132652/http://www.radionytarkiv.dk/artikel/default.asp?id=10395 |date= 7. maj 2016 }}. Radionyt.dk. Hentet 18/4-2016</ref>

Næstved Lokal Radio har haft sendetilladelse siden den 1. april 1989 og bliver drevet af en lokal forening.<ref>[http://xn--nstvedlokalradio-uob.dk/index.php/om-naestved-lokal-radio Om Næstved Lokal Radio]. Næstved Lokal Radio. Hentet 18/4-2016</Ref> Kanalen sender på FM 87,6 [[MHz]], og senderen er monteret på Sjølundstårnet på toppen af [[Mogenstrup Ås]].<ref>[http://xn--nstvedlokalradio-uob.dk/index.php/frekvenser Frekvenser] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160505104828/http://xn--nstvedlokalradio-uob.dk/index.php/frekvenser |date= 5. maj 2016 }}. Hentet 18/4-2016</ref>

=== Detailhandel ===
[[Fil:Axeltorvet til Citynight.jpg|thumb|[[Axeltorv (Næstved)|Axeltorv]] til City Night i foråret 2016.]]

Detailhandel foregår især i og omkring [[gågade]]net og torvene. Gågaderne omfatter Ringstedgade, Kirkestræde og Torvegade samt området omkring [[Axeltorv (Næstved)|Axeltorv]], hvor der er adskillige forretninger, og Hjultorv. På Axeltorv bliver der afholdt torvedag hver onsdag og lørdag.<ref>[http://huse-i-naestved.dk/domhus/index.html Axeltorv 1, Skomagerrækken 1-3, Ramsherred 2, Hjultorv 2] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160128225245/http://huse-i-naestved.dk/domhus/index.html |date=28. januar 2016 }}. huse-i-naestved.dk. Hentet 16/4-2016</ref> På [[Kvægtorv (Næstved)|Kvægtorv]] ligger bl.a. en stor [[Kvickly]]. På Jernbanegade, der går fra [[Næstved Station]] til Riddergade, findes også flere butikker.

I 1989 åbnede [[Næstved Storcenter]] ved Køgevej i den nordlige del af byen. Det blev udvidet i 2001, og i dag indeholder centret omkring 65 butikker og cafeer.<ref name="storcenter"/> Ved siden af etablerede man i 1990 [[Næstved Megacenter]] med store varehuse.<ref name="storcenter"/> I området ved storcentret og megacentret er der flere varehuse som [[JYSK]], adskillige trælasthandler som [[Bauhaus (byggemarkedskæde)|Bauhaus]], [[Bygma]] og [[Harald Nyborg]], flere bilforhandlere og lignende forretninger. Online[[auktion]]shuset [[Lauritz.com]] har et af sine lagre i dette område.<ref>[http://www.lauritz.com/da/lauritz-com-naestved/a9437/3/0/ Lauritz.com Næstved] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160505131923/http://www.lauritz.com/da/lauritz-com-naestved/a9437/3/0/ |date= 5. maj 2016 }}. [[Lauritz.com]]. Hentet 16/4-2016</ref>

I den sydlige ende af byen i boiligområdet Sct. Jørgens Park ligger Parkens Butikscenter, der er byens ældste [[indkøbscenter]]. Centret ligger lige ved et større boligområde, Sct. Jørgens Park, og det indeholder 30 butikker samt [[læge]]- og [[tandlæge]]klinik.<ref>[http://parkensbutikscenter.dk/ Parkens Butikscenter] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160521153608/http://parkensbutikscenter.dk/ |date=21. maj 2016 }}. Hentet 16/4-2016</ref> Langs [[Østre Ringvej (Næstved)|Østre Ringvej]] er ligeledes et område med flere [[supermarked]]er, en [[Silvan]] og flere mindre butikker og små virksomheder samt et bowlingcenter. I [[2006]] blev Næstved kåret som den tredjebedste handelsby i Danmark.<ref>[http://www.lokalevirksomheder.dk/naestved/side-2 Næstved] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160425060543/http://www.lokalevirksomheder.dk/naestved/side-2 |date=25. april 2016 }}. Lokalevirksomheder.dk. Hentet 16/4-2016</ref>
[[Sjælland Sport & Event]] driver både [[Næstved Boldklub]] og [[basketball]]holdet [[Team FOG Næstved]]. Derudover står virksomheden også for [[Næstved Festuge]].

=== Turisme ===
[[Fil:Hotel Vinhuset, full.jpg|thumb|[[Hotel Vinhuset]] har været hotel i byen siden 1778.]]

Næstved rummer flere hoteller, der er indrettet i gamle og fredede bygninger. Disse tæller [[Hotel Vinhuset]] har været hotel siden 1778 og har i dag 56 værelser. Det ligger ud til Kirkepladsen ved Sankt Peders Kirke.<ref>[http://www.hotelvinhuset.dk/restaurant/ Restaurant Vinhuskælderen]. Hotel Vinhuset. Hentet 4/2-2016</ref> Det er opført i [[Rosenborg-stil]] og kan føres tilbage til middelalderen.<ref name="fbb">[https://www.kulturarv.dk/fbb/sagvis.pub?sag=10050073 Sag: Hotel Vinhuset]. [[Kulturstyrelsen]]. Hentet 4/2-2016</ref> [[Hotel Kirstine]] er indrettet i en hvid [[bindingsværk]]sbygning syd for Riddergade og blev etableret i 1745.<ref>[http://hotelkirstine.dk/da/ Hotel Kirstine]. Hentet 10/2-2018</ref>

På vej ud af byen mod sydvest på Præstøvej lå Danhostel Næstved, der er en del af den landsdækkende kæde [[Danhostel]], som driver [[vandrehjem]] i det meste af landet.<ref>[http://www.booking.com/city/dk/naestved.da.html?aid=340329;label=metatrivago-hotel-478029_grpadlt-0_curr-DKK_lang-;sid=44f138a601949a6623744eee7dd54482;dcid=12#map_closed Næstved]. Booking.com. hentet 29/4-2016</Ref> Vandrerhjemmet havde eksisteret siden 1976,<ref>[http://danhostelnaestved.dk/ Velkommen]. Danhostel Næstved. Hentet 29/4-2016</ref> men lukkede den 30. november 2017.<ref>[http://www.hostelnaestved.dk/ Hostel Næstved]. Hentet 9/2-2018</ref><ref>[http://naestved.netavis.nu/elsa-terp-lukker-slukker-30-november/ Elsa Terp lukker og slukker den 30. november] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180210002208/http://naestved.netavis.nu/elsa-terp-lukker-slukker-30-november/ |date=10. februar 2018 }}. naestved.netavis.nu. hentet 9/2-2018</ref>

Der findes tre [[campingplads]]er omkring byen. Nord for ligger Nåby Camping Æblehaven ud til Susåen, som den sidste lejrplads inden Næstved for [[kano]]sejlads.<ref>[http://naabycamping.dk/campingpladsen Lejrplads på Nåby Kano og Camping "Æblehaven"]. Nåby Camping. Hentet 10/2-2018</ref> På vej mod syd umiddelbart inden Karrebæk ligger De Hvide Svaner, der bl.a. har [[minigolf]] og vandland.<ref>[http://www.dehvidesvaner.dk/ De Hvide Svaner]. Hentet 10/2-2018</ref> Slutteligt findes Enø Camping på [[Enø]] med 257 plads.<ref>[https://enoe-camping.dk/pladsoplysninger/ Pladsoplysninger]. Enø Camping. Hentet 10/2-2018</ref> Særligt Enø og Karrebæksminde er populært i sommerhalvåret grundet en af landets bedste og mest børnevenlige strande, hvilket tiltrækker mange turister.<ref>[https://www.sydkystdanmark.dk/danmark/badeferiens-bedste-strande Badeferiens bedste strande] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180211000723/https://www.sydkystdanmark.dk/danmark/badeferiens-bedste-strande |date=11. februar 2018 }}. sydkystdanmark.dk. Hentet 10/2-2018</ref>

== Politik ==
Næstved er hovedsæde for [[Næstved Kommune]]. Ved [[Strukturreformen]] i 2007 blev den gamle [[Næstved Kommune (1970-2006)|Næstved Kommune]] lagt sammen med [[Fuglebjerg Kommune|Fuglebjerg]], [[Fladså Kommune|Fladså]], [[Holmegaard Kommune|Holmegård]] og [[Suså Kommune]].<ref name="kommunesammenlægning"/> Den nye [[valgkreds]] hedder [[Næstvedkredsen]]<ref>[https://www.kmdvalg.dk/fv/2007/504.htm Næstvedkredsen]. kmdvalg.dk. Hentet 18/2-2018</ref>, og den ligger i [[Sjællands Storkreds]].<ref>[https://www.dst.dk/valg/Valg1487635/valgopg/valgopgStor14.htm FOLKETINGSVALG TORSDAG 18. JUNI 2015]. [[Danmarks Statistik]]. Hentet 18/2-2018</ref>

Både før og efter kommunalreformen har kommunen traditionelt været [[Socialdemokratiet|socialdemokratisk]], og den nuværende [[borgmester]], [[Carsten Rasmussen (borgmester i Næstved Kommune)|Carsten Rasmussen]], er således også fra dette parti.

{| class="wikitable" 
|-
! style="text-align:left; width:10em;" | Navn
! style="text-align:left; width:10em;" | Parti
! style="text-align:left; width:19em;" | Periode
|-
| [[Henning Jensen (f. 1946)|Henning Jensen]]
| style="text-align:left" | [[Socialdemokratiet]]
| 2007 (1988)-maj 2011
|-
| [[Carsten Rasmussen (borgmester i Næstved Kommune)|Carsten Rasmussen]]
| style="text-align:left" | [[Socialdemokratiet]]
| maj 2011- nu
|}

Ved [[Kommunal- og regionsrådsvalg 2017|kommunalvalget i 2017]] blev [[byråd]]et sammensat som følger:

{| class="wikitable" 
| align="center" style="background:#f0f0f0;" rowspan="2"|'''Parti'''
| align="center" style="background:#f0f0f0;" colspan="5" |'''Mandater'''
|-
|[[Kommunalvalget 2001|2001]]<ref>[http://www.kmdvalg.dk/kv/2001/kp421373.htm Næstved Kommune. Det nye kommunalbestyrelse]. KMDvalg. Hentet 21/4-2016</ref>
|[[Kommunalvalget 2005|2005]]<ref>[http://www.kmdvalg.dk/kv/2005/ap121.htm Det nye Sammenl.udv. Næstved Kommune]. KMDvalg. Hentet 21/4-2016</ref>
|[[Kommunal- og regionsrådsvalg 2009|2009]]<ref>[http://www.kmdvalg.dk/kv/2009/kp84979370.htm Næstved Kommune - Den nye Kommunalbestyrelse]. KMDvalg. Hentet 21/4-2016</ref>
|[[Kommunal- og regionsrådsvalg 2013|2013]]<ref>[https://www.kmdvalg.dk/kv/2013/kp84979370.htm Kommunalvalg d. 19. november 2013]. kmdvalg.dk. Hentet 20/2-2018</ref>
|[[Kommunal- og regionsrådsvalg 2017|2017]]<ref>[https://www.tveast.dk/kv17/n%C3%A6stved Næstved]. [[TV Øst]]. Hentet 20/2-2018</ref>
|-
| [[Socialdemokratiet]]|| 11 || 17 || 11 || 14 || 13
|-
| [[Dansk Folkeparti]]|| 1 || 1 || 3 || 3 || 2
|-
| [[Venstre]]|| 5 || 9 || 9 || 8 || 9 
|-
| [[Enhedslisten]]|| 0 || 0 || 0 || 1 || 2
|-
| [[Socialistisk Folkeparti|SF]]|| 1 || 1 || 4 || 1 || 1 
|-
| [[Konservative Folkeparti]]|| 2 || 2 || 2 || 3 || 2
|-
| [[Radikale Venstre]]|| 0 || 1 || 2 ||1 || 2
|-
| [[Liberal Alliance]]|| - || - || 0 || 0 || 0
|-
| [[Kristendemokraterne]]|| 0 || 0 || 0 || 0 || 0 
|-
| [[Alternativet]]|| - || - || - || - || 0
|-
| Forny Næstved|| 1 || 0 || 0 || 0 || - 
|-
| [[Nye Borgerlige]]|| - || - || - || - || 0
|-
| I alt|| 21 || 31 || 31 || 31 || 31
|-
|}

== Uddannelse ==
[[Fil:Herlufsholm (02-08-2014).jpg|thumb|[[Kostskole]]n [[Herlufsholm]], der blev grundlagt i 1565.]]

I Næstved findes en lang række [[uddannelsesinstitution]]er, skoler og lignende:

=== Videregående uddannelser ===
[[Roskilde Universitet]] (RUC) har et kontor i Næstved. [[Erhvervserkademi Sjælland]] (EASJ) tilbyder en række korte videgående uddannelser i Næstved.

[[Professionshøjskolen Absalon]]s sundhedsuddannelser, hvor det er muligt at uddanne sig til [[sygeplejerske]], [[bioanalytiker]], [[ergoterapeut]] og [[fysioterapeut]] samt [[administrationsbachelor]].<ref>[http://ucsj.dk/uddannelser/ Uddannelser] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20151023190701/http://ucsj.dk/uddannelser/ |date=23. oktober 2015 }}. [[University College Sjælland]]. Hentet 10/11-2015</ref>

=== Ungdomsuddannelser ===
Tæt ved sundhedsuddannelserne findes [[VUC Storstrøm]]s afdeling i byen, hvor man opnå både en hel [[Højere forberedelseseksamen|HF-eksamen]] og [[Hf-enkeltfag|HF-enkeltfag]].<ref>[http://vucstor.dk/hvor-hoerer-du-til/naestved/kursustilbud/ Kursustilbud] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160412013013/http://vucstor.dk/hvor-hoerer-du-til/naestved/kursustilbud/ |date=12. april 2016 }}. [[VUC Storstrøm]]. Hentet 10/11-2015</ref>

[[Kostskole]]n [[Herlufsholm]] er den mest kendte uddannelsesinstitution i Næstved. Den blev oprettet i 1565 af [[Herluf Trolle]] og hans hustru [[Birgitte Gøye]].<ref name="Herlufsholm" /> I 2017 havde den lidt over 600 elever og 84 ansatte.<ref>[https://herlufsholm.dk/noegletal/ Nøgletal opgjort august 2017] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180207182929/https://herlufsholm.dk/noegletal/ |date= 7. februar 2018 }}. [[Herlufsholm]]. Hentet 772-2018</ref>

[[Næstved Gymnasium]] tilbyder [[almen studentereksamen|STX]] og [[Højere forberedelseseksamen|HF]] og er med ca. 1.400 elever blandt Danmarks største gymnasier.<ref>[http://www.naestved-gym.dk/omskolen/organisation/Skolen%20i%20tal.aspx Skolen i tal] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160507171638/http://www.naestved-gym.dk/omskolen/organisation/Skolen%20i%20tal.aspx |date= 7. maj 2016 }}. [[Næstved Gymnasium]]. Hentet 25/4-2016</ref> Gymnasiet blev grundlagt i 1943 og var den første højere skoleuddannelse, siden [[Næstved Latinskole]] lukkede i 1739. Latinskolen var blevet grundlagt allerede i 1135 af [[Peder Bodilsen]].

[[Zealand Business College]] (ZBC) er en kombineret [[handelsskole]] og [[teknisk skole]], der har en afdeling i Næstved samt i [[Ringsted]], [[Vordingborg]], [[Slagelse]] og [[Roskilde]]. Den blev til ved en fusion af tidligere handelsskoler i de to byer, Næstved og [[Vordingborg]] samt erhversskolen i Ringsted; senere er erhvervsskoler i Slagelse og Roskilde kommet med i fusionen. ZBC Næstved tilbyder [[merkantil studentereksamen|hhx]] og flere uddannelser i ledelse og administration.<ref>[http://zbc.dk/gymnasier/hhx/naestved/ HHX Næstved] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160426220925/http://zbc.dk/gymnasier/hhx/naestved |date=26. april 2016 }}. [[Zealand Business College]]. Hentet 25/4-2016</ref> EUD og EUX-uddannelserne i Haslev er også tilknyttet afdelingen i Næstved.<ref>[http://www.naestved.dk/Kommunen/MaerkNaestved/Partnerskab/ZBC.aspx ZBC] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160507185419/http://www.naestved.dk/Kommunen/MaerkNaestved/Partnerskab/ZBC.aspx |date= 7. maj 2016 }}. [[Næstved Kommune]]. Hentet 25/4-2016</ref>

[[EUC Sjælland]] har afdelinger i [[Troelstrup (Haslev Sogn)|Troelstrup]] og Køge, men hovedadressen ligger i Næstved, hvor uddannelsesinstitutionen har tre forskellige lokationer. Der tilbydes mange håndværkeruddannelser som [[elektriker]], [[murer]], [[tømrer]], [[mekaniker|mekaniker og frisør]] samt andre uddannelser som [[chauffør|f.eks. chauffør]] af forskellige kørertøjer.<ref>[http://www.eucsj.dk/eud.aspx Tag en erhvervsuddannelse]. [[EUC Sjælland]]. Hentet 25/4-2016</ref> EUC driver også [[Højere teknisk eksamen|HTX]] i en bygning fra 2008, der ligger på Jagtvej.<ref>[http://www.eucsj.dk/htx/om-htx.aspx Om HTX] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160424020253/http://www.eucsj.dk/htx/om-htx.aspx|date=24. april 2016}}. [[EUC Sjælland]]. Hentet 25/4-2016</ref>

=== Folkeskoler, efterskoler o.l. ===
Der er 17 almindelige [[folkeskole]]r i kommunen; de 7 ligger i selve Næstved.<ref>[http://www.naestved.dk/Borger/SkoleUddannelse/Folkeskoler.aspx Folkeskoler] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160507164623/http://www.naestved.dk/Borger/SkoleUddannelse/Folkeskoler.aspx |date= 7. maj 2016 }}. [[Næstved Kommune]]. Hentet 25/4-2016</ref> Derudover findes [[privatskole]]n [[Vor Frue Skole (Næstved)|Vor Frue Skole]], der er [[katolsk]] samt en ungdomsskole. De nærmeste [[efterskole]]r er Svenstrup Efterskole lidt syd for byen og [[Hindholm Efterskole]] tæt ved [[Fuglebjerg (by)|Fuglebjerg]] omtrent halvvejs mod Slagelse. Sidstnævnte ligger i det tidligere [[Hindholm Seminarium]]<nowiki/>s bygninger og blev startet i 2008. Skolen gik konkurs i 2012 som følge af for få elever.<ref>{{Cite web |url=http://www.sn.dk/Efterskole-lukker/Naestved/artikel/210156 |title=SN.dk 3. juli 2012: Efterskole lukker |access-date=25. april 2016 |archive-date=14. december 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131214065845/http://www.sn.dk/Efterskole-lukker/Naestved/artikel/210156 |url-status=dead }}</ref> Skolen genopstod i 2013 som den første [[muslim]]ske efterskole i landet.<ref>[http://www.minahindholm.dk/om-os/historiebaggrund.aspx Historie/baggrund] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160508074051/http://www.minahindholm.dk/om-os/historiebaggrund.aspx |date= 8. maj 2016 }}. Mina Hindholm. hentet 25/4-2016</ref>

=== Øvrige skoler og undervisningstilbud ===
[[Næstved Musik- og Kulturskole|Musik- og Kulturskole]] tilbyder undervisning i en lang række instrumenter, [[sang]] og samspil samt [[drama]].<ref>[http://musikkultur.dk/fag/ Fag] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160513140640/http://musikkultur.dk/fag/ |date=13. maj 2016 }}. Næstved Musik- og Kulturskole. Hentet 25/4-2016</ref> Næstved Aftenskole har forskellige kreative kurser som musik, kunst, blomsterdekoration motionshold og [[EDB|it]]. Desuden tilbyder skolen foredrag og busture.<ref>[http://www.naestvedaftenskole.dk/kurser/ Vores kurser] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160513102849/http://www.naestvedaftenskole.dk/kurser/ |date=13. maj 2016 }}. Næstved Aftenskole. Hentet 25/4-2016</ref> Skolen har eksisteret siden 1908 som et kommunalt tilbud men har siden 1991 været privat drevet efter en ændring af fritidsloven.<ref>[http://www.naestvedaftenskole.dk/praktiske-oplysninger/ Praktiske oplysninger] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160513103354/http://www.naestvedaftenskole.dk/praktiske-oplysninger/ |date=13. maj 2016 }}. Hentet 25/4-2016</ref> På kasernens gamle område findes en sprogskole og integrationscenter.<ref>[http://www.nsi-center.dk/nsi-naestved/ Velkommen til NSI] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160530145856/http://www.nsi-center.dk/nsi-naestved/ |date=30. maj 2016 }}. NSI-Center. Hentet 25/4-2016</ref> [[Folkeuniversitetet]] har også en adresse i byen og tilbyder skiftende forelæsninger.<ref>[http://www.folkeuniversitetet.dk/naestved/ Næstved Folkeuniversitet] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160509121710/http://www.folkeuniversitetet.dk/naestved/ |date= 9. maj 2016 }}. [[Folkeuniversitetet]]. Hentet 25/4-2016</ref>

== Kultur ==
Byen er et kulturelt centrum for en stor del af Sjælland med flere museer, teatre, biografer, adskillige sportsklubber og fritidsaktiviteter.

=== Attraktioner og seværdigheder ===
Byen har flere forskellige museer og årlige kulturarrangementer.

==== Museer ====
[[Fil:Boderne i Næstved 3.jpg|thumb|[[Boderne (Næstved)|Boderne]] hvor [[Næstved Museum]] tidligere udstillede glas og keramik.]]

[[Næstved Museum]] er indrettet i [[Helligåndshuset i Næstved|Helligsåndshuset]], der stammer fra [[middelalderen]], er der indrettet en udstilling med en række [[arkæologi]]ske fund fra bl.a. [[vikingetiden]] fundet på [[Vester Egesborg]].<ref>[https://www.naestved-museum.dk/da/besog-os/helligaandshuset Helligåndshuset]. [[Næstved Museum]]. Hentet 18/2-2018</ref> Indtil udgangen af 2018 havde museet også en afdeling i [[Boderne (Næstved)|Boderne]], hvor der udstilledes dansk [[keramik]], særligt fra [[Kähler Keramik]] og [[Holmegaard Glasværk]]. Disse samlinger bliver pakket sammen, og taget med til Holmegaard Værk.<ref>[http://www.naestved-museum.dk/da/udstillinger Udstillinger]. Næstved Museum. Hentet 25/1-2016</ref><ref>[http://www.visitsydsjaelland-moen.dk/danmark/naestved-museum-boderne-gdk1058939 Næstved Museum Boderne] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160208060445/http://www.visitsydsjaelland-moen.dk/danmark/naestved-museum-boderne-gdk1058939 |date= 8. februar 2016 }}. [[VisitDenmark]]. Hentet 14/2-2016</ref><ref name="Lonely150">{{harvnb|Bain|2011|p=150--152}}</ref><ref name="huse1" />

I 2012 åbnede [[Næstved Automobilmuseum]], der er privat drevet automuseum med bl.a. [[veteranbil]]er og [[Motorcykel|motorcykler]].<ref>[http://www.naestvedautomobilmuseum.dk/ Velkommen til Næstved automobilmuseum]. Næstved Automobilmuseum. Hentet 9/12-2015</ref> Det bliver drevet af en [[autoophugger]], der har reddet mange af bilerne fra at blive skrottet,<ref name="nytmus">[http://www.mcsusaa.dk/User_files/826ceecfc599612c63513185c343baf7.pdf Nyt Automobilmuseum i Næstved]{{Dead link|date=januar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}. mcsusaa.dk. hentet 9/12-2015</ref> og er landet største private bilmuseum.<ref>{{Kilde nyheder |last=Witt |first=Per |title=Danmarks største private bilmuseum åbner for sæsonen |work=Ugebladet Næstved |publisher=[[Sjællandske Medier]] |date=26. april 2016 |page=8 |access-date=2016-04-29 }}</ref> [[ZOOPARK]] er en [[zoologisk have]], der grundlagt i 2007.<ref>[http://www.zoopark.dk/#Hvem_er_vi Hvem er vi]. [[ZOOPARK]]. Hentet 16/4-2016</ref> Dyreparken har som det eneste sted i Danmark hvide [[Bengalsk tiger|bengalske tigre]].<ref name="Lonely150"/>

Siden 1996 har [[Medicinsk-Historisk Museum (Næstved)|Medicinsk-Historisk Museum]] været indrettet i Præstø Amts Sygehus' gamle bygning på Næstved Sygehus. Museet har en samling af sundhedsvidenskabelige effekter i form af instrumenter, apparatur mv. Museet drives af frivillige og har omkring 1000 gæsterom året.<ref>[https://www.sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/1491-unikt-medicinsk-historisk-museum-risikerer-lukning.html Unikt medicinsk-historisk museum risikerer lukning]. ''Sundhedspolitisk Tidsskrift''. Hentet 23/4-2020</ref><ref>[http://www.kulturarv.dk/1001fortaellinger/da_DK/medicinsk-historisk-museum-ringstedgade-61-4700-naestved/images MEDICINSK HISTORISK MUSEUM, RINGSTEDGADE 61, 4700 NÆSTVED] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20200706055413/http://www.kulturarv.dk/1001fortaellinger/da_DK/medicinsk-historisk-museum-ringstedgade-61-4700-naestved/images |date= 6. juli 2020 }}. [[1001 fortællinger om Danmark]], [[Kulturstyrelsen]]. Hentet 23/4-2020</ref><ref>[https://www.hotelvinhuset.dk/om-hotel-vinhuset/lokale-attraktioner/vis/guide/show/1058845-medicinsk-historisk-museum/ MEDICINSK-HISTORISK MUSEUM]. [[Hotel Vinhuset]]. Hentet 23/4-2020</ref>

Uden for Næstved findes [[Gavnø Slot]] med park og en samling af [[brandbil]]er, og har over 100.000 besøgende årligt.<ref name="kulturturisme2017">{{cite web | url=http://www.visitdenmark.dk/sites/default/files/VDK_Website_images/Pdf_other_files/Analyser/2017/attraktionslisten_top_300.pdf | title=VisitDenmarks Attraktionsliste 2017 - Top 300 | publisher=[[VisitDenmark]] | access-date=2018-02-09 | archive-date=25. oktober 2017 | archive-url=https://web.archive.org/web/20171025185229/http://www.visitdenmark.dk/sites/default/files/VDK_Website_images/Pdf_other_files/Analyser/2017/attraktionslisten_top_300.pdf |url-status=dead }}</ref> Omkring 7 km øst for byen ligger [[forlystelsespark]]en [[BonBon-Land]], der hvert år besøges af 350.000 til 400.000 gæster.<ref>{{cite web|url=http://www.visitdenmark.dk/sites/default/files/vdk_images/PDF-and-other-files/Analyser/2015/attraktionslisten_2014.pdf|title=Attraktionslisten 2015|publisher=[[VisitDenmark]]|access-date=2015-10-10|url-status=dead}}</ref><ref>{{cite web|url=https://www.visitdenmark.dk/sites/default/files/VDK_Website_images/Pdf_other_files/Analyser/2017/attraktionslisten_2016.pdf|title=Attraktionslisten 2016|publisher=[[VisitDenmark]]|access-date=2018-02-09|archive-date= 9. februar 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180209182536/https://www.visitdenmark.dk/sites/default/files/VDK_Website_images/Pdf_other_files/Analyser/2017/attraktionslisten_2016.pdf|url-status=dead}}</ref> Umiddelbart sydøst for byen ligger [[Rønnebæksholm]], der kan føres tilbage til 1321. Den nuværende hovedbygning er fra 1700-tallet, men den er ombygget flere gange. Herregården blev købt af Næstved Kommune i 1998 og bruges i dag som [[kunsthal]] med værker af skiftende kunstnere.<ref>[http://roennebaeksholm.dk/om-roennebaeksholm/roennebaeksholms-historie/ Rønnebæksholms historie]. [[Rønnebæksholm]]. Hentet 18/2-2018</Ref>

==== Musik, teater og biograf ====
Næstved Teater er byens [[teater]]<nowiki/>forening, der spiller deres indkøbte forestillinger på [[Grønnegades Kaserne|Grønnegades Kaserne Kulturcenter, Grønnegades Kaserne]].<ref>[http://www.gkkultur.dk/ Grønnegades Kaserne Kulturcenter]. [[Grønnegades Kaserne]]. Hentet 9/2-2018</ref><ref>[https://dit-naestved.dk/underholdning/groennegades-kulturcenter/ Grønnegades Kaserne Kulturcenter]. dit-naestved.dk. Hentet 9/2-2018</ref>

[[Musical]]akademiet [[Sceptor]] blev grundlagt i 1998<ref>[http://naestved.netavis.nu/arrangoer/sceptor/ Sceptor Jubilæumsshow] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180210002205/http://naestved.netavis.nu/arrangoer/sceptor/ |date=10. februar 2018 }}. naestved.netavis.nu. hentet 9/2-2018</ref> og opfører hvert år en forestilling og har bl.a. spillet ''[[Atlantis (musical)|Atlantis]]''. [[Næstved Amatørscene]] er et [[amatørteater]], der blev grundlagt i 1946, og som opsætter 3-4 forestillinger årligt. Sammen med teaterforeningen Næstved Teater Og Revyklub, også kaldet [[Næstor]], står de hvert år for [[Næstved Revyen]]. Foreningen blev grundlagt i 1950, og revyen blev grundlagt blev spillet første gang i 1989.<ref>[http://naestvedrevyen.dk/hvemervi.html Hvem er Vi] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180210002400/http://naestvedrevyen.dk/hvemervi.html|date=10. februar 2018}}. [[Næstved Revyen]]. Hentet 9/2-2018</ref>

Byen rummer to biografer. [[Nordisk Film Biografer Næstved]] ligger ned til havnen. Biografen åbnede i 2012 og har seks sale med i alt 854 sæder. [[Bio Næstved]] blev grundlagt i Jernbanegade i 1906. Biografen flyttede i 1940 til den nuværende placering på Kattebjerg i centrum lige ved [[Sankt Mortens Kirke (Næstved)|Skt. Mortens Kirke]]. Som den første biograf i [[Skandinavien]] fik man i 2012 installeret lydsystemet [[Dolby Atmos]].<ref>[http://www.bio12345.dk/node/162/om-bio-naestved Om Bio Næstved]. [[Bio Næstved]]. Hentet 31/10-2015</ref> Der er fem sale med i alt 379 sæder, hvoraf den største har 165.<ref>[http://www.bio12345.dk/paa-tur-i-bio/sal-1-sal-annelise Sal 1 (Sal Annelise)]. [[Bio Næstved]]. Hentet 31/10-2015</ref>

==== Kulturbegivenheder ====
[[Fil:Eivør Pálsdóttir and Danmarks Radio Bigband in Næstved, 2005 (5).JPG|thumb|[[Eivør Pálsdóttir]] under en koncert med [[DR Big Bandet]] i Næstved i 2005.]]

Næstved har flere årlige festivaler og kulturarrangementer.

I august måned er der [[Suså Festival]] for moderne musik, der er afholdt siden 1993. Koncerterne foregår tre dage på Grønnegades Kaserne,<ref>[http://www.susaafestival.dk/bykort.html Bykort over Næstved] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160430065935/http://www.susaafestival.dk/bykort.html |date=30. april 2016 }}. [[Suså Festival]]. Hentet 18/4-2016</ref> og de optrædende kommer fra ind- og udland.<ref name="kulturen">[http://net.naestved.dk/875/NaestvedHistorier/Kulturen.aspx#06 Kulturen] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160426170103/http://net.naestved.dk/875/NaestvedHistorier/Kulturen.aspx#06 |date=26. april 2016 }}. net.naestved.dk. Hentet 18/4-2016</ref> Hvert år afholder [[Muskelsvindsfonden]] sin musikfestival [[Grøn Koncert]] i juli måned over hele landet, hvor Næstved er ét af de steder, som får fast besøg. Koncerten har foregået flere steder i byen; først i [[Rådmandshaven]] lige vest for centrum<ref name="grønkonc">[http://www.groenkoncert.dk/om-groen/historie/1980-1989 1980-1989]. [[Grøn Koncert]]. Hentet 24/4-2018</ref> og så på [[Ydernæs]],<ref>[http://www.groenkoncert.dk/om-groen/historie/1990-1999 1990-1999]. [[Grøn Koncert]]. Hentet 24/4-2018</ref> men den har siden 1999 foregået i bydelen Holsted Nord.<ref>[http://www.groenkoncert.dk/om-groen/historie/2000-2009 2000-2009]. [[Grøn Koncert]]. Hentet 24/4-2018</ref><ref>[http://www.groenkoncert.dk/om-groen/historie/2010-2017 2010-2017] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180425065125/http://www.groenkoncert.dk/om-groen/historie/2010-2017 |date=25. april 2018 }}. [[Grøn Koncert]]. Hentet 24/4-2018</ref> [[Næstved Festuge]] blev afholdt én gang om året i slutningen af august, hvor der bl.a. blev spillet [[klassisk musik]], [[jazz]] og [[opera]] foruden de mere almindelige [[pop]] og [[rock]].<ref name="kulturen"/> Efter et underskud i 2011 har man dog holdt en pause med arrangementet, da konkurrencen fra andre musikarrangementer i både Næstved og festuger i andre byer er for stor.<ref>[https://sn.dk/Naestved/Slut-med-festuge-efter-kaempe-underskud/artikel/178034 Slut med festuge efter kæmpe underskud]. SN.dk. Hentet 24/4-2018</ref>

På torvedage på [[Axeltorv (Næstved)|Axeltorv]] er der ofte optræden om lørdagen. På Axeltorv afholdes også en streetfestival i skolernes efterårsferie, hvor der er street[[basket]], street[[fodbold]], [[stomp]] og streetdance for unge mellem 12 og 25.<ref name="kulturen"/> I maj måned afholdes hvert år børnekulturfestivalen Næssi med musik, dans, skulpturkunst og andre kulturelle tilbud til børn.<ref>[http://naessi.dk/for-boern-i-naestved/bornekulturfestival-2016/ BØRNEKULTURFESTIVAL 2016] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160721201827/http://naessi.dk/for-boern-i-naestved/bornekulturfestival-2016/ |date=21. juli 2016 }}. Naessi.dk. Hentet 18/4-2016</ref> Det er den største børnefestival i Danmark.<ref name="kulturen"/>

Der har været flere [[middelaldermarked]]<nowiki/>er i maj måned,<ref>[http://www.tveast.dk/artikler/middelaldermarked-i-naestved Middelaldermarked i Næstved]. [[TV Øst]]. Hentet 18/4-2016</ref> som er arrangeret af Næstved Museum og Næstved Turisme.<ref name="histfest">[http://sn.dk/Naestved/Historisk-festival-i-Naestved/artikel/256869 Historisk festival i Næstved]. [[Sjællandske Medier]]. Hentet 18/4-2016</ref> Ved arrangementet har man bl.a. haft [[ridderturnering]], [[falkoner]], historiske byvandringer og boder med mad og gammelt håndværk. Blandt aktørerne har været den danske musikgruppe [[Virelai]],<ref>[http://www.naestved-museumsforening.dk/publikation/nyt_naem/NN_77.pdf Middelaldermarked 2011] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160507024713/http://www.naestved-museumsforening.dk/publikation/nyt_naem/NN_77.pdf |date= 7. maj 2016 }} Næstved Museumsforening. Hentet 18/4-2016</ref> en gruppe fra [[Middelaldercentret]] ved Nykøbing Falster<ref>[http://guldborgsundgildet.dk/ViewSubPage.aspx?id=6 Arcus Verus] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20141007063046/http://guldborgsundgildet.dk/ViewSubPage.aspx?id=6 |date= 7. oktober 2014 }}. Guldborgsund Gildet. Hentet 18/4-2016</ref> og den anerkendte danske madhistoriker [[Bi Skaarup]] medvirkede i 2013 til at lave [[Mad i middelalderen|mad fra middelalderen]], som publikum kunne smage.<ref name="histfest"/> I 2021 blev der igen afholdt middelaldermarked, da Næstveds Søjler blev gennemført for første gang. Der er finansieret til fem års festival, og en del af konceptet er, at der er gratis adgang.<ref>[https://www.sydkystdanmark.dk/corporate/erhverv/ny-middelalderfestival-skal-styrke-naestveds-image Ny middelalderfestival skal styrke Næstveds image]. sydkystdanmark.dk. Hentet 30/9-2022</ref><ref>[https://www.sn.dk/naestved-kommune/ros-til-eusebius-og-frivillige/ Ros til Eusebius og frivillige]. SN.dk. Hentet 30/9-2022</Ref><ref>[https://www.tv2east.dk/naestved/stor-middelalderfestival-i-naestved-det-giver-en-helt-masse-viden-til-vores-boern Stor middelalderfestival i Næstved: - Det giver en helt masse viden til vores børn]. [[TV2 Øst]]. Hentet 30/9-2022</ref>

I februar 2023 blev finalen af [[Dansk Melodi Grand Prix 2023]] afholdt i [[Arena Næstved]], med [[Tina Müller]] og [[Heino Hansen (komiker)|Heino Hansen]] som værter.<ref name="værtsby">{{cite web|url=https://www.dr.dk/om-dr/nyheder/her-er-aarets-grand-prix-2023|title=Her er Årets Grand Prix By 2023|last=Clausen|first=Jacob Bøgen|publisher=[[DR]]|date=13. september 2022|accessdate=13. september 2022}}</ref><ref name="værter">{{cite web|url=https://www.bt.dk/film-tv-og-streaming/heino-hansen-vaert-paa-dansk-melodi-grand-prix-2023|title=Heino Hansen vært på 'Dansk Melodi Grand Prix' 2023 |last=Nygaard|first=Kristian Dam|publisher=[[B.T.]]|date=11. november 2022|accessdate=11. november 2022}}</ref>

==== Arkitektur ====
[[Fil:Helligaandshuset Naestved2.jpg|thumb|[[Helligåndshuset i Næstved|Helligåndshuset]] hvor [[Næstved Museum]] er indrettet.]]

Næstved er rig på gamle bygninger og har bl.a. adskillige eksempler på [[Gotik|gotisk arkitektur]] fra [[middelalderen]]: byens to kirker, [[Sankt Mortens Kirke (Næstved)|Sankt Mortens Kirke]] og [[Sankt Peders Kirke (Næstved)|Sankt Peders Kirke]] er de største, men derudover findes også [[Boderne (Næstved)|Boderne]], der er Danmarks ældste og længste [[rækkehus]]bebyggelse fra middelalderen,<ref>[http://slks.dk/fileadmin/user_upload/kulturarv/publikationer/emneopdelt/bygninger/Bygningsbevaring/1.3%20Byhusenes%20arkitekturhistorie%201480-1930.pdf Byhusenes artkitekturhistorie 1480-1930]. [[Kulturstyrelsen]]. Hentet 25/1-2016</ref><ref>[http://www.naestved-museum.dk/da/udstillinger Udstillinger]. [[Næstved Museum]]. Hentet 25/1-2016</ref> [[Helligåndshuset i Næstved|Helligåndshuset]], der er det eneste bevarede egentlige [[helligåndshus]] i Danmark,<ref name=autogeneret1 /> [[Kompagnihuset]], som er [[Norden]]s eneste bevarede gildehus fra middelalderen<ref name="histatlas">[http://historiskatlas.dk/Kompagnihuset_(7023) Kompagnihuset]. [[Historisk Atlas]]. Hentet 27/1-2016</ref> og [[Næstved gamle Rådhus]], som er landets eneste bevarede [[rådhus]] fra middelalderen.<ref name="huse" /><ref>[http://www.naestved-museumsforening.dk/registrant/byvandring/11_DetGamleRaadhus.asp Det Gamle Rådhus] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160428083142/http://www.naestved-museumsforening.dk/registrant/byvandring/11_DetGamleRaadhus.asp |date=28. april 2016 }}. Næstved Museumsforening. Hentet 7/1-2016</ref> Derudover findes flere gamle bygninger med rødder helt tilbage fra middelalderen eller [[renæssancen]] som bl.a. [[Apostelhuset]] og [[Ridderhuset (Næstved)|Ridderhuset]], der begge er [[bindingsværk]]huse. Ridehuset på Gønnegadekaserne - statskasernen - ligeledes i bindingsværk er opført i 1799. [[Hotel Vinhuset]] er opført i sidste halvdel af 1800-tallet i [[rosenborg-stil]], men i kælderen findes murværk der stammer tilbage fra middelalderen.<ref name="fbb" />

I 2015 [[Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur]] gav 76 købstæder stjerner fra ét til fem for hvor velbevaret deres historiske dele var,<ref>[https://www.dr.dk/nyheder/regionale/oestjylland/ebeltoft-topper-liste-over-paene-middelalderbyer Ebeltoft topper liste over pæne middelalderbyer]. [[DR]]. Hentet 21/2-2018</ref> og Næstved fik to stjerner, bl.a. fordi man fra slutningen af 1950'erne og frem til 1970'erne havde nedrevet mange bygninger.<ref name="godebyer"/>

På toppen af Mogenstrup Ås står Sjølundstårnet, som var byens vandtårn fra 1938 til 1979. Bygningen er 26 meter høj med en tank på 600 m<sup>3</sup>, tegnet af en lokal arkitekt [[Johannes Tidemand-Dal]]. I dag bliver det brugt som udsigtsstårn. Navnet blev afgjort efter en konkurrence. Sjølund er et poetisk navn for [[Sjælland]].<ref>[http://historiskatlas.dk/Sj%C3%B8lundst%C3%A5rnet_(6758) Sjølundtårnet]. [[Historisk Atlas]]. Hentet 21/6-2016</ref>

Nordøst for byen ligger [[Herlufsholm|Herlufsholm kostskole]], der er den ældste [[kostskole]] i Danmark. Den blev grundlagt i 1565 og kirken stammer fra middelalderen, mens en række fredede bygninger er fra sidste halvdel af 1700-tallet og 1800-tallet.<ref name="Herlufsholm"/><ref>[https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=10069961 Bygning: Herlufsholm Alle 170] <br /> [https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=10080101 Bygning: Herlufsholm Alle 174] <br /> [https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=10072651 Bygning: Herlufsholm Alle 180A] <br /> [https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=10051049 Bygning: Herlufsholm Alle 182A] <br /> [https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=10065829 Bygning: Herlufsholm Alle 184] <br /> [https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=10082118 Bygning: Herlufsholm Alle 186]. [[Kulturstyrelsen]]. Hentet 2/2-2024</ref>

==== Grønne områder, pladser og kunst ====
Der findes flere skove omkring Næstved. Inde i selve byen er Munkebakken en af de større parker.<ref>[http://www.naestved.dk/Borger/NaturMiljoeEnergi/GroenneOmraader/Munkebakken/FornyelseAfMunkebakken.aspx Fornyelse af Munkebakken] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20171108205530/http://www.naestved.dk/Borger/NaturMiljoeEnergi/GroenneOmraader/Munkebakken/FornyelseAfMunkebakken.aspx |date= 8. november 2017 }}. Næstved.dk. Hentet 16/4-2016</ref> Den ligger på en forhøjning lige vest for stationen. Det højeste sted er 48 [[Meter over havets overflade|moh]], og den dækker 2 [[Hektar|ha]].<ref name="munkebakken"/> På toppen er et udsigtstårn, hvorfra man kan se størstedelen af byen. På Munkebakken stod tidligere en allé af [[elm]]etræer; de gik ud i 1998 da de blev ramt af [[elmesyge]]. Stubbene blev i første omgang udskåret, af kunstneren Jens Andersen så de forestillede [[munk]]e.<ref name="munkebakken"/> Stubbene rådnede langsomt, og i 2008 blev der i stedet opført bronzeskulpturer i samme form som de oprindelige figurer.<ref>[http://www.naestved.dk/Borger/NaturMiljoeEnergi/GroenneOmraader/Munkebakken/ElmetraerBlevTilMunke.aspx Elmetræer blev til munke] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160531000501/http://www.naestved.dk/Borger/NaturMiljoeEnergi/GroenneOmraader/Munkebakken/ElmetraerBlevTilMunke.aspx |date=31. maj 2016 }}. Næstved.dk. Hentet 16/4-2016</ref><ref>[http://www.kunstinaestved.dk/Art/Details/1057 Munkealléen (1997/2006)]. Kunst i Næstved, [[Næstved Kommune]]. Hentet 18/2-2018</ref> Der står syv på bakken, én foran Sankt Peders Kirke og én ved Helligåndshuset. For enden af alleen er en stor sten rejst til minde om [[Peder Bodilsen]], der gav penge til grundlæggelsen af det senere [[Herlufsholm]].<ref>[http://www.kunstinaestved.dk/Art/Details/1058 Mindesten for Peder Bodilsen (1935)]. Kunst i Næstved, [[Næstved Kommune]]. Hentet 18/2-2018</ref> Neden for bakkens sydlige ende står ''Fladså-trold '' (''Trolden''), der er fremstillet af [[billedhugger]]en [[Arne Bang]] i 1944.<ref>[http://www.naestved-museumsforening.dk/historie/trolde.asp Lidt om Næstveds trolde] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160419232920/http://www.naestved-museumsforening.dk/historie/trolde.asp |date=19. april 2016 }}. Næstved Museumsforening. Hentet 16/4-2016</ref> Bang står også bag skulpturen ''Frihedskæmperen'' på sydsiden af bakken, der er opstillet en mindesten for 10-året for [[befrielsen]].<ref>[http://www.starbas.net/arkivskaber.php?id=16125&laes_mere=ja 4. maj komiteen, Næstved]. Starbas.net. Hentet 29/4-2016</Ref><ref>[http://www.kunstinaestved.dk/Art/Details/1068 Frihedskæmperen (1955)]. Kunst i Næstved, [[Næstved Kommune]]. Hentet 18/2-2018</ref>

Syd for Præstøvej ned til Gallemarksvej ligger Næstved Gamle Kirkegård, der blev anlagt i 1821 som afløser for de middelalderlige kirkegårde rundt om kirkerne Sct. Peder og Sct. Morten. På den modsatte side af Præstøvej ligger den [[Romerskkatolske kirke|romerskkatolske]] [[Vor Frue Kirke (Næstved)|Vor Frue Kirke]].<ref>[http://vorfruekatolsk.dk/ Vor Frue Kirke]. [[Vor Frue Kirke (Næstved)|Vor Frue Kirke]]. Hentet 18/2-2018</ref> Mellem Susåen og husene i Købmagergade er et grønt område, hvor der bl.a. [[Tuesens Badstue|ruinerne af Tuesens Badstue findes]]. Øst for Slagkildevej findes også en park.

[[Fil:Næstved Løve Apotek (1).jpg|thumb|left|[[Næstved Løve Apotek]] på [[Axeltorv (Næstved)|Axeltorv]]. I forgrunden ses skulpturen ''Slattenpatten'' af [[Bjørn Nørgaard]].]]

Næstved har tre [[torv]]e: [[Axeltorv (Næstved)|Axeltorv]], der er byens hovedtorv, hvor der findes en del [[detailhandel]], [[Kvægtorv (Næstved)|Kvægtorvet]], hvor Kulturcenteret ligger og Hjultorvet.
På Axeltorv findes skulpturen ''Slattenpatten'' af [[Bjørn Nørgaard]] og opstillet i 2010 i anledning af byens 875 års jubilæum.<ref>[http://net.naestved.dk/875/Jubilaeumsnyheder/09Maj-Juni/Slattenpatten.aspx Slattenpatten af Bjørn Nørgaard] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20141101213932/http://net.naestved.dk/875/Jubilaeumsnyheder/09Maj-Juni/Slattenpatten.aspx |date= 1. november 2014 }}. Næstved.dk. Hentet 16/4-2016</Ref> Tidligere har der stået en [[obelisk]]. Obelisken blev opstillet i 1870 til minde om [[Frederik 7.]] og [[Junigrundloven]], men blev flyttet i 1957 og står nu på hjørnet af Krumport og Teatergade lige syd for Munkebakken.<ref>{{Kilde nyheder |last=Brande |first=Niels |title=Hovedvagten og obelisken på Axeltorv |work=Ugebladet Næstved |publisher=[[Sjællandske Medier]] |date=26. april 2016 |page=12 |access-date=2016-04-29 }}</ref> Bag [[Næstved Løve Apotek|Løve Apotek]] ligger en apotekerhave med lægeurter og et lille grønt område med bænke.

[[Fil:Næstveds 800 års jubilæum i 1935. Hovedindgangen til "Den Hvide By".jpg|thumb|Næstveds 800 års jubilæum i 1935.]]
[[Fil:Rytterstatue af Peder Bodilsen 03.jpg|thumb|Mathilius Schack Elo, ''Rytterstatue af Peder Bodilsen'', 1935]]
Hjultorv har eksisteret siden 1400-tallet, og navnet henviser til, at man tidligere har kørt varer til torvs på vogne. I 1935 blev der opstillet en statue til minde om Peder Bodilsen i anledning af byens 800 års jubilæum. Den er fremstillet i bronze af [[Mathilius Schack Elo]], og med en højde på 43 cm er det Danmarks mindste [[rytterstatue]]. Skulpturen står på en [[sokkel (bygningsdel)|sokkel]] af [[mursten]] med et [[springvand]] ved foden.<ref name="visit">[http://www.visitnaestved.dk/sites/default/files/asp/visitnaestved/pdf-filer/naestved_paa_1_time_dk.pdf Næstved på en time]{{Dead link|date=januar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}. [[VisitDenmark]]. Hentet 7/1-2015</ref><ref>[http://historiskatlas.dk/Hjultorv_(6750) Hjultorv]. [[Historisk Atlas]]. Hentet 16/4-2016</ref>

[[Fil:Ringstedgade i næstved.jpg|thumb|Springvand i krydset mellem Ringstedgade og Grønnegade.]]

Hvor Grønnegade støder op til gågaden Ringstedgade, er der springvand. Lige vest for Næstved Sygehus ligger [[Rådmandshaven]], som er en skov. Den sydligste del grænser op til et græsareal, som også kaldes Rådmandshaven, og hvor der har været afholdt koncerter,<ref name="grønkonc"/> middelaldermarked<ref name="histfest"/> og flere andre kulturbegivenheder. Græsarealet går helt ud til Susåen mod vest.

Foran Sankt Mortens Kirke er [[bronzeskulptur]]en ''Kalven'' opstillet. Den blev købt af Næstved Kommune i 1968, og den er fremstillet af Gudrun Lauesen,<ref name="kalv">[http://historiskatlas.dk/Kalven_ved_Sct._Mortens_Kirke_(8119) Kalven ved Sct. Mortens Kirke]. [[Historisk Atlas]]. Hentet 116/4-2016</ref> der er kendt for at have lavet en lang række skulpturer af bl.a. [[får]], [[kalv (dyreunge)|kalve]] og [[ged]]er.<ref>[http://www.rudersdal.dk/Rudersdal_rundt/Fritid_kultur/Kunst/Kunst_i_det_offentlige_rum/Rundt_om_ni_skulpturer/Gudrun_Lauesen.aspx Gudrun Lauesen] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160506055930/http://www.rudersdal.dk/Rudersdal_rundt/Fritid_kultur/Kunst/Kunst_i_det_offentlige_rum/Rundt_om_ni_skulpturer/Gudrun_Lauesen.aspx |date= 6. maj 2016 }}. [[Rudersdal Kommune]]. Hente t16/4-2016</ref> Den var oprindelig opstillet øst for kirken, da det var fra denne side, at [[kvæg]]et oprindeligt er blevet ledt ind i byen. I 2003 flyttede man den til sin nuværende placering.<ref name="kalv"/>

Som en del af Næstved Kunstby er omkring 15 [[Gavl (bygningsdel)|husgavle]] i byen blevet bemalet med forskellige motiver. Kunstnerne er [[graffiti]]malere fra hele verden. Blandt motiverne er [[Robin Hood]] ved Rådmandshaven, der er malet af en tysk kunstner,<ref>[http://www.naestvedkunstby.com/mr-woodland Mr Woodland Rådmandshaven]. Næstved Kunstby. Hentet 15/9-2016</ref><ref>{{Kilde nyheder |last=Aagaard |first=Morten |title=Robin Wood holder øje med skoven |work=Næstved-Bladet |publisher=Sjællandske |date=2016-09-13 |page=16 |access-date=2016-09-15 }}</ref> og Dan Turèll i Østergade, malet af den danske kunstner [[HuskMitNavn]].<ref>[http://www.naestvedkunstby.com/-husk-mit-navn- HUSK MIT NAVN - Østergade].Næstved Kunstby. Hentet 15/9-2016</ref>

=== Sport ===
==== Faciliteter ====
[[Næstved Hallerne]] er et idrætskompleks, hvori også [[Næstved Stadion]] ligger. I november 2015 åbnede [[Næstved Arena]] i forbindelse med hallerne. Arenaen har plads til 3.000 siddende og 4.500 stående publikummer,<ref>[http://www.arenanaestved.dk/ Arena Næstved]. Hentet 9/12-2015</ref> og dette gør det til den største multihal på [[Sjælland]] uden for [[København]].<ref name="nyaften">[http://sport.tv2.dk/basketball/2015-11-17-naestved-aabner-ny-sportsarena-i-aften Næstved åbner ny sportsarena i aften]. [[TV 2]]. Hentet 9/12-2015</ref> Næstved Arena åbnede d. 17. november 2015, hvor den blev indviet med en [[basketball]]kamp mellem [[Team FOG Næstved]] og de forsvarende mestre [[Horsens IC]] i [[Basketligaen]].<ref name="nyaften"/> Byen har to svømmehaller: [[Næstved Svømmehal]], byens første fra 1969, tegnet af [[Birger Nordsted-Jørgensen]],<ref>[https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbachRefresh.do?kunstnerId=9650&wsektion=alle Birger Nordsted-Jørgensen]. ''[[Weilbachs Kunstnerleksikon]]'' på [[Kulturstyrelsen]]s hjemmeside. Hentet 3/6-2019</ref> og Herlufsholm Svømmehal. På Erantisvej ligger Næstved Bowlingcenter.<ref>[http://www.naestvedbowl.dk/index.html Næstved Bowlingcenter] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160420100045/http://www.naestvedbowl.dk/index.html |date=20. april 2016 }}. Hentet 18/4-2016</ref>

Lige syd for byen på vej mod Karrebæksminde ligger Næstved Golfklub, der bl.a. har en 18-hullers bane.<ref>[http://www.naestvedgolf.dk/?id=5&c=18-hullers-bane 18 hullers bane]. Næstved Golfklub. Hentet 18/4-2016</ref> I [[Mogenstrup (Næstved Kommune)|Mogenstrup]] omkring 9 km sydøst for byen, ligger Sydsjællands Golfklub, der ligeledes har en 18-hullers bane.<ref>[http://ssgm.dk/ Sydsjællands Golfklub] Hentet 9/2-2018</ref>

==== Begivenheder ====
[[Fil:Antwerpen - Scheldeprijs, 8 april 2015, vertrek (B028).JPG|thumb|Cykelrytteren [[Phil Bauhaus]] vandt 5. etape af [[PostNord Danmark Rundt 2016]] som gik igennem Næstved.]]

[[VM i håndbold 2015 (kvinder)|VM i kvindehåndbold]] blev afholdt i Danmark fra den [[5. december|5.]] til [[20. december]] 2015,<ref>{{kilde nyheder | url = http://www.dr.dk/Sporten/Haandbold/Landshold_kvinder/2011/01/24/183718.htm | title = Danmark bliver vært for VM i håndbold | publisher = dr.dk | date = 2011-01-24 }}</ref><ref>{{cite web | url = http://aoh.dk/artikel/herning-snupper-vmfinalerne | title = Herning snupper VM-finalerne | access-date = 2014-07-07 | publisher = aoh.dk | date = 2014-07-07 | author = Poder, Søren }}</ref><ref>[http://www.dhf.dk/Landshold/vm_2015_dame-a/vaertsbyerne/naestved Næstved] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20151208182132/http://www.dhf.dk/Landshold/vm_2015_dame-a/vaertsbyerne/naestved |date= 8. december 2015 }}. [[Dansk Håndbold]]. Hentet 8/12-2015</ref> og de fire værtsbyer var [[Frederikshavn]], [[Herning]], [[Kolding]] og Næstved. Kampene i gruppe B blev spillet i Næstved Arena. Gruppen bestod af [[Hollands håndboldlandshold (damer)|Holland]], [[Sveriges håndboldlandshold (damer)|Sverige]], [[Polens håndboldlandshold (damer)|Polen]], [[Kinas håndboldlandshold (damer)|Kina]], [[Cubas håndboldlandshold (damer)|Cuba]] og [[Angolas håndboldlandshold (damer)|Angola]], hvoraf de første fire gik videre til 1/8-finalerne.<ref>[http://ihf.info/en-us/ihfcompetitions/worldchampionships/womensworldchampionships/womensworldchampionshipden2015/teamsranking.aspx Teams Ranking]. [[International Handball Federation]]. Hentet 9/2-2018</ref> Finalen i [[Damehåndboldligaen]] i sæsonen 2016/17, hvor [[Nykøbing Falster Håndboldklub]] for første gang vandt danmarksmesterkskabet i en kamp mod [[København Håndbold]], blev afholdt i Næstved Arena.<ref>[http://sport.tv2.dk/haandbold/2017-05-27-nykoebing-falster-vinder-dm-for-foerste-gang Nykøbing Falster vinder DM for første gang]. [[TV 2]]. Hentet 21/2-2018</ref>

Siden 2014 har man afholdt et cykelløb kaldet Medieløbet med start og slut i Næstved.<ref>[https://www.dgi.dk/medieloebet Medieløbet] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180216025441/https://www.dgi.dk/medieloebet |date=16. februar 2018 }}. [[DGI]]. Hentet 15/2-2018</ref>

Den femte og sidste etape af [[PostNord Danmark Rundt 2016]] gik fra Karrebæksminde og igennem Næstved for at ende på Frederiksberg via en rute på 175 km.<ref>[http://www.feltet.dk/nyheder/beskrivelse_af_alle_etaper_til_postnord_danmark_rundt/ Beskrivelse af alle etaper til PostNord Danmark Rundt]. [[Feltet.dk]]. Hentet 15/2-2018</ref> Vinderen af etapen blev den tyske [[sprinter  (cykling)|sprinter]] [[Phil Bauhaus]] fra {{ct|BOH|2016}}.<ref>[http://www.postnorddanmarkrundt.dk/resultater-5-etape-valgren-vinder-samlet/ Resultater 5. etape: Valgren vinder samlet] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180216025420/http://www.postnorddanmarkrundt.dk/resultater-5-etape-valgren-vinder-samlet/ |date=16. februar 2018 }}. [[Post Danmark Rundt]]. Hentet 1572-2018</ref> Den 3. august 2018, startede den [[PostNord Danmark Rundt 2018|tredje etape]] af cykeløbet i Næstved. Starten gik her fra [[Axeltorv (Næstved)|Axeltorv]] midt i byen, hvorfra ruten gik til [[Møns Klint]] for at ende i [[Vordingborg]] efter 174,5 km.<ref>[https://www.postnorddanmarkrundt.dk/3-etape-naestved-vordingborg/ 3. ETAPE NÆSTVED – VORDINGBORG] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180216025526/https://www.postnorddanmarkrundt.dk/3-etape-naestved-vordingborg/ |date=16. februar 2018 }}. [[Danmark Rundt]]. Hentet 15/2-2018</ref> Vinderen blev her den belgiske sprinter [[Tim Merlier]].<ref>https://www.procyclingstats.com/rider/tim-merlier/2018</ref>

==== Klubber ====
Byen har en lang række idræts- og sportsforeninger, heriblandt [[Herlufsholm Gymnastikforening]], [[Næstved/Herlufsholm Håndbold]], [[Næstved Bicycle Club]], Næstved Fægte Klub, [[Næstved Idræts Forening]], [[Næstved Kajak- og Canoklub]], [[Næstved Roklub]], [[Næstved Sejlklub]], [[Næstved Vikings]], [[Næstved Basketball]], HG Vægtløftning & Styrkeløft, HG Floorball, [[bordtennis]]klubben Kvik Næstved, Næstved sportsrideklub og Næstved Inline Klub.

I [[1972]] opnåede [[Næstved Boldklub]] en [[bronze]]medalje i kampen om [[Danmarksmesterskabet]], en succes der blev gentaget i [[1975]]. Klubben var tæt på guldmedaljer i [[1980]] men måtte på sidste spilledag se Danmarksmesterskabet glippe, da [[Hans Aabech|Hans "Baronen" Aabech]] i kampens sidste minut udlignede til 1-1 for [[Kjøbenhavns Boldklub]] foran mere end 20.000 tilskuere på [[Næstved Stadion]]. Dette gjorde KB til Danmarksmester, og Næstved måtte nøjes med sølv.<ref>[http://naestvedboldklub.dk/info/historie/ Historie]. [[Næstved Boldklub]]. Hentet 9/2-2018</ref> Efter endnu en sølvmedalje i [[1988]] er det siden gået jævnt tilbage for klubben, der i to omgange har været nede i den tredjebedste række. I de seneste 10 år har Næstved Boldklub spillet i 1. og 2. division.

[[Basketball]]klubben [[Team FOG Næstved]] blev grundlagt i 1962,<ref>[http://teamfog.dk/historie/ Historie] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180222043718/http://teamfog.dk/historie/ |date=22. februar 2018 }}. Team FOG. Hentet 21/2-2018</ref> og de har siden november 2015 spillet deres hjemmekampe i [[Næstved Arena]]. Klubben har vundet bronze i [[Basketligaen]] tre gange i sæsonerne 2011-12, 2014-15 og 2015-16.<ref>[http://www.tveast.dk/artikel/team-fog-naestved-vinder-bronze Team FOG Næstved vinder bronze]</ref>

== Partner- og venskabsbyer ==
=== Partnerskabsbyer ===
* [[Chalon-sur-Saône]], [[Frankrig]] ([[kultur]], [[Uddannelse]] og planlægning)
* [[Pistoia]], [[Italien]] (Udveksling og udvikling af pædagogisk arbejde)
* [[Narita]], [[Japan]] (Ældre- og [[handicap]]området)
* [[Alytus]], [[Litauen]] (Udvikling af [[erhverv]]et)

=== Venskabsbyer ===
* [[Gjøvik]], [[Norge]]
* [[Rauma (Finland)|Rauma]], [[Finland]]
* [[Gävle]], [[Sverige]]
* [[Álftanes]], [[Island]]
* [[Sopot]], [[Polen]]


Derudover deltager Næstved Kommune sammen med 27 europæiske landkommuner i netværket “Charter of European Rural Communities".<ref>https://www.europeancharter.eu. Hentet 5/9-2019</ref>

== Noter ==
{{Notelist}}

== Referencer ==
{{Reflist|3}}

== Litteratur ==
* {{cite book |last=Bain |first1=Carolyn |last2=Bonetto |first2=Christian |last3=Stone |first3=Andrew |url=https://books.google.no/books?id=KkhfIBd5rS4C&pg=PT240&redir_esc=y&hl=da#v=onepage&q=n%C3%A6stved&f=false |title=Lonely Planet Denmark |edition=6 |publisher=[[Lonely Planet]] |date=2001-06-01 |isbn=978-1741792812 |access-date=2016-09-12 }}
* {{cite book |last=Kristensen |first1=Hans Krongaard |author-link1 = Hans Krongaard Kristensen |last2=Poulsen |first2=Bjørn |title=Danmarks Byer i Middelalderen |edition=1 |location=[[Aarhus]] |publisher=[[Aarhus Universitetsforlag]] |year=2016 |access-date=2018-02-18 }}
* {{cite book |last=Varberg |first1=Jeanette |author-link=Jeanette Varberg |last2=Jensen |first2=Kurt Villads |author-link2=Kurt Villads Jensen |title=Historien om Danmark |chapter=Tidlig middelalder |volume=1 |edition=1 |editor-last=Høvring |editor-first=Erik |publisher=[[Gads Forlag]] |access-date=2018-02-18 }}
* [[Richard Willerslev|Rich. Willerslev]]: ''Studier i dansk industrihistorie 1850-1880''; København 1952 (Reprografisk genudgivet og forlagt af Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie, København 1978; {{ISBN|87-7500-874-2}})

== Eksterne henvisninger ==
{{Commonscat|Næstved}}
* [http://www.aabne-samlinger.dk/naestved/ Næstved Museum] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20150214215754/http://www.aabne-samlinger.dk/naestved/ |date=14. februar 2015 }}
* [http://www.naestvednyt.dk/ NæstvedNyt – Nyheder på nettet i levende billeder] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070928073727/http://www.naestvednyt.dk/ |date=28. september 2007 }}
* [http://dit-naestved.dk/ Byportalen i Næstved]
* [http://www.visitnaestved.com/ Næstved-Egnens Turistbureau]
* {{DenDigitaleByport}}
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0048-PDF/gto_0048_69891.pdf Aage Aagesen: "Træk af Næstveds Bygeografi" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 48; 1946)]

{{Næstved}}
{{Områder i Næstved Kommune}}
{{25 største byer i Danmark}}
{{Øresundsregionen}}
{{autoritetsdata}}
{{god}}

[[Kategori:Næstved| ]]
[[Kategori:Byer og bydele med genforeningssten]]
[[Kategori:Købstæder]]
[[Kategori:Byer i Næstved Kommune]]
Skabeloner der er brugt på denne side:
Skabelon:25 største byer i Danmark (redigér)
Skabelon:30 mest befolkede byområder i Danmark (redigér)
Skabelon:Artikel eller andet (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Autoritetsdata (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Both (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Catalog lookup link (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Category handler (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Cite book (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Cite web (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Commonscat (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Coord (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Ct (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Cykelhold link (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Cykelholddata BOH (redigér)
Skabelon:Cykelholddata RBH (redigér)
Skabelon:Dato (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Dead link (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:DenDigitaleByport (redigér)
Skabelon:Dødt link (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Dødt link/core (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Efn (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Error-small (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Flagikon (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Flagikon/core (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Flagland (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Flagland/core (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Formnum (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:God (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Gul linje (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Harvnb (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Hlist/styles.css (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:ISBN (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Infoboks by (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Infoboks med filter (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Infoboks vejr (redigér)
Skabelon:Kilde bog (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Kilde nyheder (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Kortpositioner Danmark Sjælland (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Kortpositioner Sjælland (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data DEN (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data Danmark (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data SWE (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data Sverige (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Location map (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Main other (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Metadata Indbyggertal DK (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Metadata Indbyggertal DK-0 (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Metadata Indbyggertal DK-1 (redigér)
Skabelon:Metadata Indbyggertal DK-2 (redigér)
Skabelon:Metadata Indbyggertal DK-3 (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Metadata Indbyggertal DK-4 (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Metadata Indbyggertal DK-5 (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Metadata Indbyggertal DK-6 (redigér)
Skabelon:Metadata Indbyggertal DK-7 (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Metadata Indbyggertal DK-8 (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Metadata Indbyggertal DK ref ff (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Namespace detect (redigér)
Skabelon:Navboks (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Navboks med kolonner (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Navnerumsafhængig (redigér)
Skabelon:Notelist (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Nowrap (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Næstved (redigér)
Skabelon:Områder i Næstved Kommune (redigér)
Skabelon:PAGENAMEBASE (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Ref note BY1 (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Reflist (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Reflist/styles.css (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Small (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Str find (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Str left (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Topikon (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Trim (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:URL (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Vis (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Vis indbyggere DK (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:WD borgmester/dk (redigér)
Skabelon:Webarchive (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Wikidata-emne (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Wikidata-streng (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Wikidata-tal (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Wikidata-tekst (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Wikidata-tid (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Wikidata image (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Yesno (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Yesno-no (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Yesno-yes (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:· (vis kildekode) (beskyttet)
Skabelon:Øresundsregionen (redig��r)
Modul:Arg filter (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Arguments (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Autoritetsdata (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Brug Wikidata (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Brug Wikidata/data (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Category handler (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Modul:Category handler/blacklist (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Modul:Category handler/config (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Modul:Category handler/data (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Modul:Category handler/shared (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Modul:Check isxn (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Modul:Citation/CS1 (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Citation/CS1/COinS (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Citation/CS1/Configuration (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Citation/CS1/Date validation (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Citation/CS1/Identifiers (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Citation/CS1/Utilities (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Citation/CS1/Whitelist (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Citation/CS1/styles.css (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Coordinates (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Coordinates/styles.css (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Error (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Modul:Footnotes (vis kildekode) (semibeskyttet)
Modul:Infoboks (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Infoboks/styles.css (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:InfoboxImage (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Location map (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Modul:Math (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Namespace detect/config (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Modul:Namespace detect/data (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Modul:Navbar (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Navbar/configuration (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Navbar/styles.css (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Navboks (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Navboks/configuration (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Navboks/styles.css (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Navboks med kolonner (vis kildekode) (semibeskyttet)
Modul:Navboks med kolonner/configuration (vis kildekode) (semibeskyttet)
Modul:String (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:StringReplace (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:TableTools (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Tjek for ukendte parametre (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Tjek mærket (vis kildekode) (semibeskyttet)
Modul:URL (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Modul:Weather box (redigér)
Modul:Weather box/colors (redigér)
Modul:Weather box/row (redigér)
Modul:Webarchive (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Yesno (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Returnér til Næstved.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Næstved"