Se kilde til Global opvarmning

Du har ikke rettigheder til at redigere denne side af følgende grund:
Din IP-adresse er inden for et interval blevet blokeret på alle Wikimedia Foundation-wikier.
Blokeringen blev foretaget af ‪EPIC‬. Begrundelsen er Open proxy/Webhost: See the help page if you are affected.
Start af blokering: 2. jul. 2024, 09:48
Udløb af blokering: 2. jul. 2025, 09:48
Din nuværende IP-adresse er 206.189.44.186. Det blokerede interval er 206.189.32.0/20.
Inkluder alle ovenstående detaljer i forespørgsler du gør. Hvis du mener, at du er blevet blokeret ved en fejl, kan du finde yderligere oplysninger og instruktioner i den globale politik Ingen åbne proxyer.
Du kan også diskutere blokeringen ved at lægge en anmodning om gennemgang på Meta-Wiki. ⧼wikimedia-globalblocking-blockedtext-mistake-e-mail-steward⧽
Du kan se og kopiere kildeteksten for denne side
{{om|nutidens ændring af jordens klimasystem|ændringer tidligere i jordens historie|klimaforandring}}

[[Fil:Global Temperature Anomaly.svg|thumb|Globale middeltemperaturer siden 1880, vist som afvigelse fra gennemsnittet for årene 1951 til 1980]]
[[Fil:CO2_Emissions_by_Source_Since_1880-da.svg |thumb|lang=da| ]]
[[Fil:Greenhouse-gas-emission-scenarios-01.png|thumb|Potentielle fremtidsscenarier for globale drivhusgasemissioner (december 2019). Hvis alle lande indfrier deres nuværende løfter i forhold til [[Parisaftalen (2015)|Paris-klimaaftalen]], vil den gennemsnitlige opvarmning i 2100 overstige aftalens mål om at holde opvarmningen "et stykke under 2&nbsp;°C".]]

Den '''globale opvarmning''' er betegnelsen for [[klimaforandring|ændringen i Jordens klima]], der er sket i de sidste omkring 100 år på grund af stigningen i den gennemsnitlige temperatur samt de heraf følgende konsekvenser. Der er mange videnskabelige observationer der viser, at [[klima]]et (eller ‘’klimasystemet’’) bestående af [[jordens atmosfære]], [[lithosfære]]n, [[hydrosfære]]n og [[biosfære]]n bliver varmere. Mange af de observerede ændringer siden 1950’erne har ikke fortilfælde i tidligere temperaturmålinger, som går tilbage til midten af 1800-tallet eller i [[proxy (klima)|klimaproxy]]-data (afledt af blandt andet [[årring]]e, [[sediment]]er og [[iskerne]]boringer) som går tusindvis af år tilbage.

[[FN's klimapanel|FN’s klimapanel]] (IPCC) fastslog i sin 5. hovedrapport fra 2014, at der er stor enighed blandt forskere om, at det er «ekstremt sandsynligt» («extremely likely») at menneskeskabt påvirkning er den dominerende årsag til den observerede opvarmning siden midten af 1900-tallet. Foreløbigt vil halvdelen af den [[kuldioxid]] ([[fossil-CO2|fossil-CO<sub>2</sub>]]) som frigives ved afbrænding af [[fossilt brændstof og brændsel]] forblive i atmosfæren. Resten bliver absorberet af planter og hav. [[klimamodel|Globale klimamodeller]] anslår at i løbet af det 21. århundrede vil den globale overfladetemperatur stige yderligere 0,3 til 1,7&nbsp;°C for det laveste udledningsscenarie og 2,6 til 4,8&nbsp;°C for det højeste. I den videnskabelige litteratur er der en stor enighed om at den globale overfladetemperatur er steget de sidste årtier, og at trenden hovedsageligt skyldes menneskeskabt udledning af [[drivhusgas]]ser. Ingen videnskabelige organer af national eller international betydning er uenige i dette synspunkt.

Forventede konsekvenser af global opvarmning er øgede temperaturer, havstigninger, ændring af [[nedbør]]smønstre og ørkenspredning i [[subtropisk|de subtropiske klimabælter]]. Opvarmningen forventes at være større over land end over hav og størst i [[Arktis]] med reduktion af [[gletsjer]]e, [[permafrost]] og [[havis]] til følge. Andre forandringer kan blive hyppigere forekommende ekstremt vejr (f.eks. [[hedebølge]]r, [[tørke]], [[regn|skybrud]] med oversvømmelser og kraftige [[sne]]fald), [[havenes forsuring|forsuring af havene]] og faldende [[biodiversitet]]. Alvorlige konsekvenser for mennesker og samfund er faldende forsyningssikkerhed af fødevarer pga. svigtende høst samt affolkning af beboede områder pga. [[havniveaustigning|stigende vandstand]]. Klimasystemet har stor «[[inerti|træghed]]», og drivhusgasser vil forblive i atmosfæren i lang tid. Derfor vil mange af disse konsekvenser ikke blot eksistere i flere årtier, eller århundreder, men i flere tusinde år.

Mulige tiltag imod global opvarmning er reduktion i udledning af drivhusgasser og [[geoengineering]]. Det er også muligt at bruge ressourcer på tilpasning til det nye klima. De fleste lande i verden har underskrevet [[UNFCCC|klimakonventionen (UNFCCC)]] og er blevet enige om en målsætning om at holde opvarmningen godt under 2&nbsp;°C. Parterne i klimakonventionen er enige om at store fald i udledningen af drivhusgasser er nødvendigt.

== Etymologi ==
[[Fil:James Hansen.jpg|thumb|[[James Hansen]] var tidligere forsker ved [[NASA]] indenfor [[klimatologi]]. Han er en af de mest kendte klimaforskere, blandt andet fordi han advarede om global opvarmning allerede i 1980-erne.]]

I 1950 pegede forskning på øgede globale temperaturer, og i 1952 rapporterede en avis om «klimaforandringer». Dette begreb dukkede op næste gang i november 1957 i avisen ''The Hammond Times,'' som beskrev [[Roger Revelle]]s forskning af øget menneskeskabt CO<sub>2</sub>-udslip og dets påvirkning af [[drivhuseffekten]]: «en storskala global opvarmning med radikale klimaforandringer som følge». Begge betegnelser blev brugt sporadisk frem til 1975, da Wallace Smith Broecker udgiver en videnskabelig artikel med titlen «Climatic Change: Er vi på randen af en tydelig global opvarmning». Udtrykket begyndte da at blive populært, og i 1976 sagde den sovjetiske klimaforsker Mikhail Budyko at «en global opvarmning er startet», og det blev herefter bredt kendt.<ref name="Weart 27">{{cite web | first=Spencer R. | last=Weart | author-link=Spencer R. Weart | title=The Discovery of Global Warming; The Public and Climate Change:  Suspicions of a Human-Caused Greenhouse (1956-1969) | website=American Institute of Physics | date=februar 2014 | url=https://history.aip.org/climate/public.htm#S2 | access-date=13. april 2020 | archive-date=19. april 2020 | archive-url=https://web.archive.org/web/20200419145759/https://history.aip.org/climate/public.htm#S2 |url-status=live }}, and [http://www.aip.org/history/climate/public.htm#M_27_ footnote 27] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20150516054057/http://www.aip.org/history/climate/public.htm#M_27_ |date=16. maj 2015 }}</ref> Andre studier, for eksempel en rapport fra [[Massachusetts Institute of Technology|MIT]] i 1971, refererede til menneskelig påvirkning som «utilsigtet klimamodifikation», men et indflydelsesrigt studie fra [[National Academy of Sciences]] fra 1979 ledet af Jule Charney fulgte Broecker og brugte ''global opvarmning'' for stigende overfladetemperaturer, men beskrev de bredere effekter af øget CO<sub>2</sub> som ''klimaforandringer''.<ref name=nasacbaon>Erik Conway. [https://www.nasa.gov/topics/earth/features/climate_by_any_other_name.html «What's in a Name? Global Warming vs. Climate Change»] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20191114092630/https://www.nasa.gov/topics/earth/features/climate_by_any_other_name.html |date=14. november 2019 }}, NASA, 5 December 2008</ref>

I 1986 og november 1987 vidnede klimaforsker [[James Hansen]] fra [[NASA]] i den amerikanske [[Kongressen (USA)|kongres]] om global opvarmning. Der var øgede hedebølger og tørkeproblemer i sommeren 1988, og da Hansen vidnede under en høring i [[Senatet (USA)|Senatet]] den 23. juni udløste han en verdensomspændende interesse for emnet.<ref name="Weart Hansen">{{cite web | first=Spencer R. | last=Weart | title=The Discovery of Global Warming; The Public and Climate Change: The Summer of 1988 | website=American Institute of Physics | date=februar 2014 | url=http://history.aip.org/climate/public2.htm#L_0575 | access-date=13. april 2020 | archive-date=11. november 2016 | archive-url=https://web.archive.org/web/20161111191659/http://history.aip.org/climate/public2.htm#L_0575 |url-status=live }}</ref> Her sagde han: «Global opvarmning har nået et niveau, så vi med en høj grad af sikkerhed kan tilskrive et årsag-og-virkningsforhold mellem drivhuseffekten og den observerede opvarmning.»<ref>U.S. Senate, Committee on Energy and Natural Resources, «Greenhouse Effect and Global Climate Change, part 2» 100th Cong., 1st sess., 23 June 1988, p. 44.</ref> Den offentlige opmærksomhed blev øget over sommeren, og ''global opvarmning'' blev det dominerende folkelige begreb som jævnligt bruges både i medierne og i den offentlige debat.<ref name=nasacbaon/>

I en artikel fra NASA i 2008 om brug af begreber har Erik M. Conway defineret ''global opvarmning'' som «øgning i jordens overfladetemperatur på grund af øgede niveauer af [[Drivhusgas|klimagasser]]», mens ''klimaforandringer'' er «en langsigtet ændring af jordens klima, eller på en region af jorden.» Fordi effekter som for eksempel ændrede nedbørsmønstre og stigende havniveau sandsynligvis vil have mere indflydelse end temperaturen alene, mente han at ''globale klimaforandringer'' var et mere videnskabelig korrekt begreb, og i lighed med FN's klimapanel vil NASAs hjemmeside også understrege denne bredere sammenhæng.<ref name=nasacbaon/>

== Observerede temperaturforandringer ==
=== Klimaforandringer før og nu ===
[[Fil:16-008-NASA-2015RecordWarmGlobalYearSince1880-20160120.png|thumb|Globale temperaturer for 2015 sammenlignet med gennemsnittet for årene 1951–1980. Året 2015 var på det tidspunkt det varmeste år registreret (globalt set) ifølge NASA/NOAAs målinger, der startede i 1880. Farverne indikerer temperaturforskellene: Orange repræsenterer temperaturer som er varmere end gennemsnittet for 1951–1980, mens blå repræsenterer temperaturer der er koldere. ([[NASA]]/[[National Oceanic and Atmospheric Administration|NOAA]] - 20. januar 2016).<ref name="NASA-20160120">{{cite web |last1=Brown |first1=Dwayne |last2=Cabbage |first2=Michael |last3=McCarthy |first3=Leslie |last4=Norton |first4=Karen |title=NASA, NOAA Analyses Reveal Record-Shattering Global Warm Temperatures in 2015 |url=http://www.nasa.gov/press-release/nasa-noaa-analyses-reveal-record-shattering-global-warm-temperatures-in-2015 |dato=20. januar 2016 |work=[[NASA]] |access-date=21. januar 2016 |archive-date= 2. maj 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190502214509/https://www.nasa.gov/press-release/nasa-noaa-analyses-reveal-record-shattering-global-warm-temperatures-in-2015/ |url-status=live }}</ref>]]

[[Fil:WhereIsTheHeatOfGlobalWarming-da.svg|thumb| Jorden har haft en ''[[strålingsubalance]]'' siden i hvert fald 1970-erne, hvor mindre energi hvert år forlader [[jordens atmosfære|atmosfæren]] end den mængde som kommer ind. Størstedelen af denne ekstra energi bliver absorberet af havet, der derfor er vist med den største cirkel.<ref>Rhein, M., ''et al''. (June 7, 2013): Box 3.1, in: [http://www.climatechange2013.org/images/uploads/WGIAR5_WGI-12Doc2b_FinalDraft_Chapter03.pdf Chapter 3: Observations: Ocean (final draft accepted by IPCC Working Group I)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20201028083136/http://www.climatechange2013.org/images/uploads/WGIAR5_WGI-12Doc2b_FinalDraft_Chapter03.pdf |date=28. oktober 2020 }}, pp.11-12 (pp.14-15 of PDF chapter), in: {{harvnb|IPCC AR5 WG1|2013}}</ref> Det er meget sandsynligt, at menneskelige aktiviteter har bidraget betydeligt til øgningen af varmeindholdet i havet.<ref>IPCC (November 11, 2013): D.3 Detection and Attribution of Climate Change, in: [http://www.climatechange2013.org/spm Summary for Policymakers (finalized version)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20200501185612/http://www.climatechange2013.org/spm |date= 1. maj 2020 }}, p.15, in: {{harvnb|IPCC AR5 WG1|2013}}</ref>]]

[[Fil:Temperature_Reconstructions_0-2006_AD-da.png|thumb| To årtusinders gennemsnitlige overfladetemperatur. Temperaturerne er rekonstrueret fra flere [[Klimaproxy|klimaindikatorer]], der er fladet ud årti for årti. Faktiske temperaturmålinger er overlagt med sort streg.]]

[[Fil:Temperature Circle 1880-2020.webm|thumb|Temperaturens [[anomali]] (afvigelse fra normen) i årene 1880–2020 vist efter land. Afvigelserne er i forhold til gennemsnitstemperaturen for 1951–1980. Baseret på GISTEMP-data (GISS Surface Temperature Analysis).]]

''Global opvarmning'' og ''klimaforandringer'' er betegnelser som benyttes for den observerede øgning af gennemsnitstemperaturen i jordens [[klima]]system (og effekter relateret hertil) i tiden siden [[Den industrielle revolution|den industruelle revolution]] (cirka 1880).<ref>[https://earthobservatory.nasa.gov/Features/GlobalWarming/page2.php «Global Warming»] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20200616025048/https://earthobservatory.nasa.gov/features/GlobalWarming/page2.php |date=16. juni 2020 }}, på NASAs hjemmeside ''Earth Observatory''; besøgt 13. april 2020.</ref><ref name="NYT-20151128-jg">{{cite news |last=Gillis |first=Justin |title=Short Answers to Hard Questions About Climate Change |url=https://www.nytimes.com/interactive/2015/11/28/science/what-is-climate-change.html |date=28. november 2015 |work=[[The New York Times]] |access-date=13. april 2020 |archive-date=22. september 2020 |archive-url=https://web.archive.org/web/20200922100003/https://www.nytimes.com/interactive/2015/11/28/science/what-is-climate-change.html/ |url-status=live }}</ref><ref>{{Cite book|title=Oxford English Dictionary|year=1989|url=https://archive.org/details/oxfordenglishdic08simp|last=Simpson|first=John|citat=(Global warming is a) gradual increase in the overall temperature of the earth’s atmosphere generally attributed to the greenhouse effect caused by increased levels of carbon dioxide, CFC’s, and other pollutants.|via=}}</ref> Der er flere videnskabelige holdepunkter for at klimasystemet er under opvarmning.<ref>{{Kilde artikel| forfattere=Hartmann, D. L.; Klein Tank, A. M. G.; Rusticucci, M.| år=2013| url=http://www.climatechange2013.org/images/report/WG1AR5_Chapter02_FINAL.pdf| side=198| citat=Evidence for a warming world comes from multiple independent climate indicators, from high up in the atmosphere to the depths of the oceans. They include changes in surface, atmospheric and oceanic temperatures; glaciers; snow cover; sea ice; sea level and atmospheric water vapour. Scientists from all over the world have independently verified this evidence many times.| titel=IPCC WGI AR5, kapitel Observations: Atmosphere and Surface| access-date= 1. juni 2020| archive-date= 9. maj 2020| archive-url=https://web.archive.org/web/20200509091430/http://www.climatechange2013.org/images/report/WG1AR5_Chapter02_FINAL.pdf|url-status=live}}</ref><ref>{{cite web|titel=Myth vs Facts....|url=https://www.epa.gov/ghgemissions/myths-vs-facts-denial-petitions-reconsideration-endangerment-and-cause-or-contribute|publisher=EPA (US)|år=2013|access-date= 1. juni 2020|archive-date=22. december 2019|archive-url=https://web.archive.org/web/20191222145529/https://www.epa.gov/ghgemissions/myths-vs-facts-denial-petitions-reconsideration-endangerment-and-cause-or-contribute|url-status=live}}The U.S. Global Change Research Program, the National Academy of Sciences, and the Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) have each independently concluded that warming of the climate system in recent decades is 'unequivocal'. This conclusion is not drawn from any one source of data but is based on multiple lines of evidence, including three worldwide temperature datasets showing nearly identical warming trends as well as numerous other independent indicators of global warming (e.g., rising sea levels, shrinking Arctic sea ice).</ref><ref name="AP-20151129">{{cite news |last=Borenstein |first=Seth |titel=Earth is a wilder, warmer place since last climate deal made |url=https://apnews.com/6cb9f12d72b04554bc1235ef49593fe2/earth-wilder-warmer-place-last-climate-deal-made |date=29. november 2015 |access-date=13. april 2020 |archive-date=29. august 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20180829104402/https://apnews.com/6cb9f12d72b04554bc1235ef49593fe2/earth-wilder-warmer-place-last-climate-deal-made |url-status=live }}</ref> Klimasystem betegner det meget komplekse system bestående af [[jordens atmosfære]], [[lithosfære]]n, [[hydrosfære]]n, og [[biosfære]]n, og samspillet mellem disse. Dette system har sin egne indre dynamik i tillæg til at det påvirkes af ydre faktorer som [[solindstråling]] og atmosfærens sammensætning af gasser.<ref name="IPCC glossary">[https://archive.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/syr/en/annexessglossary-a-d.html AR4 SYR Synthesis Report Annexes] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20200212005826/https://archive.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/syr/en/annexessglossary-a-d.html |date=12. februar 2020 }}. Ipcc.ch. Besøgt 13. april 2020.</ref>

Øgningen af den atmosfæriske temperatur nær jordoverfladen er et tegn på global opvarmning og er meget omtalt i [[massemedie]]rne. Dog er det meste af den ekstra energi som er tilført klimasystemet siden 1970 gået til at opvarme verdenshavene. Resten er gået til at optø is og opvarme kontinenterne og [[Jordens atmosfære|atmosfæren]].<ref>{{kilde artikel|kapitel=|forfatter1=Rhein, M.|forfatter2=Rintoul, S.R.|år=2013|url=http://www.climatechange2013.org/images/report/WG1AR5_Chapter03_FINAL.pdf|side=257|citat=Ocean warming dominates the global energy change inventory.  Warming of the ocean accounts for about 93% of the increase in the Earth's energy inventory between 1971 and 2010 (high confidence), with warming of the upper (0 to 700 m) ocean accounting for about 64% of the total. Melting ice (including Arctic sea ice, ice sheets and glaciers) and warming of the continents and atmosphere account for the remainder of the change in energy.|title=IPCC WGI AR5 Kapittel 3: Observations: Ocean|access-date= 1. juni 2020|archive-date=16. oktober 2020|archive-url=https://web.archive.org/web/20201016161329/http://www.climatechange2013.org/images/report/WG1AR5_Chapter03_FINAL.pdf|url-status=live}}</ref>{{efn|Videnskabelige tidsskrifter bruger «global opvarmning» for at beskrive en øget global gennemsnitstemperatur på jordens overflade, og de fleste af disse begrænser yderligere «global opvarmning» til øgninger som følge af menneskelig aktivitet eller større mængder drivhusgasser i atmosfæren.}} Mange af de observerede ændringer siden 1950-erne er enestående i løbet af de sidste tusindvis til titusindvis af år.<ref>IPCC, Climate Change 2013: The Physical Science Basis - Summary for Policymakers, Observed Changes in the Climate System, [http://www.climatechange2013.org/spm p. 2] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20200501185612/http://www.climatechange2013.org/spm |date= 1. maj 2020 }}, in {{Harvnb|IPCC AR5 WG1|2013}}. «Warming of the climate system is unequivocal, and since the 1950s, many of the observed changes are unprecedented over decades to millennia.»</ref>

Den gennemsnitlige globale overfladetemperatur (for land og hav) viser en opvarmning på 0,85&nbsp;°C i perioden 1880–2012, baseret på flere uafhængigt producerede datasæt.<ref>{{cite web|work=WGI AR5|publisher=IPCC AR5|title=Climate Change 2013: The Physical Science Basis, IPCC Fifth Assessment Report (WGI AR5)|url=http://www.climatechange2013.org/images/report/WG1AR5_ALL_FINAL.pdf|format=PDF|side=5|år=2013|access-date= 1. juni 2020|archive-date=25. september 2019|archive-url=https://web.archive.org/web/20190925154911/http://www.climatechange2013.org/images/report/WG1AR5_ALL_FINAL.pdf|url-status=live}}</ref> Jordens gennemsnitlige overfladetemperatur steg med 0,74 ±0,18&nbsp;°C i perioden 1906–2005. Opvarmningen er næsten dobbelt så hurtig i sidste halvdel af perioden (0,13 ±0,03&nbsp;°C per årti, versus 0,07 ±0,02&nbsp;°C per årti).<ref>{{cite web|url=https://archive.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/ch3s3-es.html|titel=Climate Change 2007: Working Group I: The Physical Science Basis|år=2007|publisher=IPCC AR4|access-date= 1. juni 2020|archive-date= 4. juni 2020|archive-url=https://web.archive.org/web/20200604092339/https://archive.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/ch3s3-es.html|url-status=live}}</ref>

[[Klimaproxy]]er (indirekte klimaindikatorer) viser, at temperaturen har været relativt stabil i en periode på et til to tusind år indtil cirka 1850, med regionale svingninger som den [[middelalderlige varmeperiode]] og [[den lille istid]]. Opvarmningen siden 1980 er uden fortilfælde.<ref>Jansen ''et al.'', [https://archive.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/ch6.html Ch. 6, Palaeoclimate] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20191219015856/https://archive.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/ch6.html |date=19. december 2019 }}, [https://archive.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/ch6s6-6.html Section 6.6.1.1: What Do Reconstructions Based on Palaeoclimatic Proxies Show?] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20181222221428/https://archive.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/ch6s6-6.html |date=22. december 2018 }}, [https://www.ipcc.ch/site/assets/uploads/2018/02/ar4-wg1-chapter6-1.pdf pp. 466–478] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20201111203410/https://www.ipcc.ch/site/assets/uploads/2018/02/ar4-wg1-chapter6-1.pdf |date=11. november 2020 }}</ref>

Den opvarmning som er tydelig i måleserierne for temperatur, er forenelig med et bredt spektrum af observationer, som også er dokumenteret af mange uafhængige forskningsgrupper.<ref name="kennedy evidence for global warming">{{Cite journal | author=Kennedy, J.J. | år=2010 | title=How do we know the world has warmed? in: 2. Global Climate, in: State of the Climate in 2009 | url=http://www.ncdc.noaa.gov/bams-state-of-the-climate/2009.php | journal=Bull. Amer. Meteor. Soc. | volume=91 | issue=7 | page=26 | display-authors=etal | access-date= 1. juni 2020 | archive-date=20. august 2015 | archive-url=https://web.archive.org/web/20150820035443/http://www.ncdc.noaa.gov/bams-state-of-the-climate/2009.php |url-status=live }}</ref> Eksempler er [[havniveaustigning]],<ref>{{Cite journal | author=Lindsey, R. | date=10. juli 2012 | titel=ClimateWatch Magazine >> State of the Climate: 2011 Global Sea Level | url=https://www.climate.gov/news-features/understanding-climate/state-climate-2011-global-sea-level | publisher=NOAA Climate Services Portal | access-date=13. april 2020 | archive-date=22. februar 2020 | archive-url=https://web.archive.org/web/20200222203220/https://www.climate.gov/news-features/understanding-climate/state-climate-2011-global-sea-level |url-status=live }}</ref> omfattende smeltning af sne og is på land,<ref>{{Cite book | url=https://archive.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/spmsspm-direct-observations.html | title=Direct Observations of Recent Climate Change | chapter=Summary for Policymakers | chapter-url=http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/spm.html | access-date= 1. juni 2020 | archive-date=23. juli 2020 | archive-url=https://web.archive.org/web/20200723095206/https://archive.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/spmsspm-direct-observations.html |url-status=live }}, in {{harvnb|IPCC AR4 WG1|2007}}</ref> øget varmeindhold i havene,<ref name="kennedy evidence for global warming"/> øget [[luftfugtighed]],<ref name="kennedy evidence for global warming"/> og tidligere [[forår]],<ref>{{Cite book| url=https://archive.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg2/en/spmsspm-b.html| titel=B. Current knowledge about observed impacts of climate change on the natural and human environment| chapter=Summary for Policymakers| access-date= 1. juni 2020| archive-date=19. december 2019| archive-url=https://web.archive.org/web/20191219023807/https://archive.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg2/en/spmsspm-b.html|url-status=live}}, in {{harvnb|IPCC AR4 WG2|2007}}</ref> som ses ved [[blomstring]] tidligere på året.<ref>{{Cite book | url=https://archive.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg2/en/ch1s1-3-5-1.html | title=Sec 1.3.5.1 Changes in phenology | author=Rosenzweig, C. | chapter=Ch 1: Assessment of Observed Changes and Responses in Natural and Managed Systems | display-authors=etal | access-date= 1. juni 2020 | archive-date=19. december 2019 | archive-url=https://web.archive.org/web/20191219031106/https://archive.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg2/en/ch1s1-3-5-1.html |url-status=live }}, in {{harvnb|IPCC AR4 WG2|2007|p=99}}</ref> [[Sandsynlighed]]en for, at disse ændringer kunne have forekommet ved en tilfældighed er nærmest lig nul.<ref name="kennedy evidence for global warming"/>

=== Tendenser ===
Temperaturændringer som følge af global opvarmning varierer over hele kloden. Siden 1979 er landtemperaturerne steget cirka dobbelt så hurtigt som temperaturerne målt i havet (0,25&nbsp;°C per årti mod 0,13&nbsp;°C per årti).<ref>Trenberth ''et al.'', [https://archive.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/ch3.html Chap 3, Observations: Atmospheric Surface and Climate Change] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20200604092207/https://archive.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/ch3.html |date= 4. juni 2020 }}, [https://archive.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/ch3s3-es.html Executive Summary] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20200604092339/https://archive.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/ch3s3-es.html |date= 4. juni 2020 }}, [https://archive.ipcc.ch/pdf/assessment-report/ar4/wg1/ar4-wg1-chapter3.pdf p. 237] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20200604092225/https://archive.ipcc.ch/pdf/assessment-report/ar4/wg1/ar4-wg1-chapter3.pdf |date= 4. juni 2020 }}, in {{Harvnb|IPCC AR4 WG1|2007}}.</ref> Havtemperaturer stiger langsommere end landtemperaturer på grund af større effektiv [[varmekapacitet]] i havene og fordi havet afgiver varme ved fordampning.<ref>{{Cite journal|title=Land/sea warming ratio in response to climate change: IPCC AR4 model results and comparison with observations|author1=Rowan T. Sutton|author2=Buwen Dong|author3=Jonathan M. Gregory|journal=Geophysical Research Letters|volume=34|url=https://agupubs.onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1029/2006GL028164|doi=10.1029/2006GL028164|issue=2|pages=L02701|year=2007|access-date=13. april 2020|bibcode=2007GeoRL..3402701S|archive-date=10. juni 2020|archive-url=https://web.archive.org/web/20200610195425/https://agupubs.onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1029/2006GL028164|url-status=live|issn=0094-8276}}</ref> Siden [[Den industrielle revolution|begyndelsen af industrialiseringen]] er temperaturforskellen mellem jordens to halvkugler ([[nordlige halvkugle|nordlige]] og [[sydlige halvkugle]]) steget på grund af smeltning af havis og sne i nord.<ref>{{cite journal|last=Feulner|first=Georg|author2=Rahmstorf, Stefan|author3=Levermann, Anders|author4=Volkwardt, Silvia|title=On the Origin of the Surface Air Temperature Difference Between the Hemispheres in Earth's Present-Day Climate|journal=Journal of Climate|date=marts 2013|doi=10.1175/JCLI-D-12-00636.1|url=https://journals.ametsoc.org/doi/full/10.1175/JCLI-D-12-00636.1|access-date=25. april 2013|pages=130325101629005|volume=26|archive-date=24. marts 2020|archive-url=https://web.archive.org/web/20200324231913/https://journals.ametsoc.org/doi/full/10.1175/JCLI-D-12-00636.1|url-status=live}}</ref> Gennemsnitlige temperaturer i Arktis er steget næsten dobbelt så hurtigt som i resten af verden de sidste 100 år; arktiske temperaturer er imidlertid også meget varierende.<ref>{{Cite web |url=https://archive.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/tssts-3-1-2.html |title=TS.3.1.2 Spatial Distribution of Changes in Temperature, Circulation and Related Variables - AR4 WGI Technical Summary<!-- Bot generated title --> |access-date= 1. juni 2020 |archive-date=17. maj 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190517060528/https://archive.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/tssts-3-1-2.html |url-status=live }}</ref> Selv om flere [[drivhusgasser]] udledes på den nordlige halvkugle end på den sydlige halvkugle, bidrager dette ikke til forskellen i opvarmning, fordi de dominerende drivhusgasser har en levetid som er lang nok til at de spredes i atmosfæren over hele kloden.<ref>Ehhalt ''et al.'', [https://www.ipcc.ch/site/assets/uploads/2018/03/TAR-04.pdf Chapter 4: Atmospheric Chemistry and Greenhouse Gases Section 4.2.3.1 p. 256] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20201029054706/https://www.ipcc.ch/site/assets/uploads/2018/03/TAR-04.pdf |date=29. oktober 2020 }}.</ref>

Verdenshavenes termiske træghed og langsomme reaktioner fra andre indirekte effekter gør, at klimaet kan bruge århundreder eller mere på at tilpasse sig ændringer i [[strålingspåvirkning]]. Et studie konkluderede at hvis drivhusgasser blev stabiliseret på år 2000-niveau, ville overfladetemperaturerne fortsætte med at stige med en halv grad celsius,<ref>{{Cite journal |last=Meehl |first=Gerald A. |author2=Washington, Warren M. |author3=Collins, William D. |author4=Arblaster, Julie M. |author5=Hu, Aixue |author6=Buja, Lawrence E. |author7=Strand, Warren G. |author8=Teng, Haiyan |date=18. marts 2005 |title=How Much More Global Warming and Sea Level Rise |journal=Science |volume=307 |issue=5716 |pages=1769–1772 |doi=10.1126/science.1106663 |url=https://science.sciencemag.org/content/307/5716/1769 |format=PDF |access-date=11. februar 2007 |pmid=15774757 |bibcode=2005Sci...307.1769M |archive-date=28. januar 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160128064853/http://science.sciencemag.org/content/307/5716/1769 |url-status=live }}</ref> mens et andet studie viste at hvis drivhusgasserne blev stabiliseret på år 2005-niveau, kan overfladeopvarmningen komme til at overstige en hel grad celsius. Noget af denne overfladeopvarmning vil blive drevet af tidligere naturlige kræfter som fortsat bevæger sig mod ligevægt i klimasystemet. Et studie der brugte en meget forenklet klimamodel viste at disse akkumulerede drivhusgasser fra fortiden kan udgøre helt op til 64 % af bidragene til overfladeopvarmningen i 2050. Derefter vil deres påvirkning svækkes med tiden i forhold til det menneskelige bidrag.<ref>{{cite web|title=The Climate Change Commitment|url=ftp://ftp.soest.hawaii.edu/coastal/Climate%20Articles/Wigley_2005%20Sea%20level%20commitment.pdf|author= T. M. L. Wigley|DOI=10.1126/science.1103934 |year= 2005 |quote= Even  if  atmospheric  composition  were  fixed  today,  global-mean  temperature and sea level rise would continue due to oceanic thermal inertia. These constant-composition (CC) commitments and their uncertainties are quantified. Constant-emissions (CE) commitments are also considered. The CC warming commitment could exceed 1C. The CE warming commitment is 2 to 6C by the year  2400." (...) "A breakdown of the natural and anthropogenic components of the CC commitment, together with uncertainties arising from ocean mixing (Kz) uncertainties, is given in table S1. Past natural forcing (inclusion of which is the default case here) has a marked effect. The natural forcing component is surprisingly large, 64% of the total commitment in 2050, reducing to 52% by 2400.}}</ref>

Global temperatur er genstand for kortsigtede svingninger som kan dække over langsigtede tendenser og midlertidigt skjule dem. Den relative stabilitet i overfladetemperatur i årene 2002–2009, som er blevet kaldt en pause i global opvarmning i medierne og af enkelte forskere,<ref>{{cite journal | title=Recent intensification of wind-driven circulation in the Pacific and the ongoing warming hiatus | author=England, Matthew | journal=Nature Climate Change |date=februar 2014  | doi=10.1038/nclimate2106 | volume=4 | pages=222–227|bibcode = 2014NatCC...4..222E }}</ref> passer med forventningerne af en sådan naturligt køligere periode.<ref>{{Cite journal |url=http://www.metoffice.gov.uk/media/pdf/j/j/global_temperatures_09.pdf |title=Do Global Temperature Trends Over the Last Decade Falsify Climate Predictions? [in "State of the Climate in 2008"] |first=J. |last=Knight |first2=J.J. |last2=Kenney |first3=C. |last3=Folland |first4=G. |last4=Harris |first5=G.S. |last5=Jones |first6=M. |last6=Palmer |first7=D. |last7=Parker |first8=A. |last8=Scaife |first9=P. |last9=Stott |work=Bull. Amer. Meteor. Soc. |volume=90 |issue=8 |pages=S75–S79 |date=august 2009 |format=PDF |access-date=13. august 2011 |archive-date=23. november 2011 |archive-url=https://web.archive.org/web/20111123102216/http://www.metoffice.gov.uk/media/pdf/j/j/global_temperatures_09.pdf |url-status=dead }}</ref><ref>{{Cite book| title = Global temperature slowdown&nbsp;– not an end to climate change| publisher = UK Met Office| url = http://webarchive.nationalarchives.gov.uk/+/http:/www.metoffice.gov.uk/climatechange/policymakers/policy/slowdown.html| access-date = 20. marts 2011| archive-date =  7. april 2011| archive-url = https://web.archive.org/web/20110407071102/http://webarchive.nationalarchives.gov.uk/+/http:/www.metoffice.gov.uk/climatechange/policymakers/policy/slowdown.html|url-status=live}}</ref> Opdateringer i 2015 som tog hensyn til forskellige metoder for temperaturmålinger af havoverfladen, viste en positiv (stigende) udvikling fra år 2000-2015.<ref>{{cite web|url=http://www.realclimate.org/index.php/archives/2015/06/noaa-temperature-record-updates-and-the-hiatus/|title=NOAA temperature record updates and the ‘hiatus’|date=4. juni 2015|author=Gavin Schmidt|access-date= 1. juni 2020|archive-date=12. juni 2017|archive-url=https://web.archive.org/web/20170612145919/http://www.realclimate.org/index.php/archives/2015/06/noaa-temperature-record-updates-and-the-hiatus/|url-status=live}}</ref><ref>{{cite web|url=https://www.noaa.gov/media-release/science-publishes-new-noaa-analysis-data-show-no-recent-slowdown-in-global-warming|author=NOAA|date=4. juni 2015|title=Science publishes new NOAA analysis: Data show no recent slowdown in global warming|access-date= 1. juni 2020|archive-date=17. oktober 2020|archive-url=https://web.archive.org/web/20201017003526/https://www.noaa.gov/media-release/science-publishes-new-noaa-analysis-data-show-no-recent-slowdown-in-global-warming|url-status=live}}</ref>

=== De varmeste år ===
16 af de 17 varmeste år som var målt til og med 2016 lå senere end år 2000, det vil sige at alle 16 år fra 2001 til 2016 på dette tidspunkt var i top 17.<ref>[https://www.nytimes.com/2017/01/18/science/earth-highest-temperature-record.html «Earth Sets a Temperature Record for the Third Straight Year»] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20191008211351/https://www.nytimes.com/2017/01/18/science/earth-highest-temperature-record.html |date= 8. oktober 2019 }}, New York Times, 18. jan. 2017.</ref> Mens rekordårene får betydelig interesse i medierne, er enkeltår mindre vigtige end den generelle tendens. Nogle klimaforskere har kritiseret den opmærksomhed som medier giver til «varmeste år-statistikker». F.eks. kan den sydlige oscillation af [[El Niño]] føre til at temperaturerne for et givent år bliver særligt høje eller lave af grunde som ikke er relateret til den generelle udvikling og klimaforandringer. Klimaforskeren Gavin Schmidt har udtalt at «de langsigtede tendenser eller den forventede sekvens af målinger er langt vigtigere end om et enkelt år er en rekord eller ej».<ref name="Gavin Schmidt 201501">{{cite web | last=Schmidt | first=Gavin | title=Thoughts on 2014 and ongoing temperature trends | website=RealClimate | date=22. januar 2015 | url=http://www.realclimate.org/index.php/archives/2015/01/thoughts-on-2014-and-ongoing-temperature-trends/ | access-date=13. april 2020 | archive-date=30. juni 2017 | archive-url=https://web.archive.org/web/20170630051958/http://www.realclimate.org/index.php/archives/2015/01/thoughts-on-2014-and-ongoing-temperature-trends/ |url-status=live }}</ref>

== Ydre årsager til de øgede temperaturer ==
[[Fil:Greenhouse Effect-da.svg|thumb| Drivhuseffekten vist skematisk med energioverførsler mellem rummet, atmosfæren og jordens overflade. Talværdier er angivet i watt pr. kvadratmeter (W/m<sup>2</sup>).]]

[[Fil:Mauna_Loa_Carbon_Dioxide-da.svg|thumb|Denne graf, kendt som Keeling-kurven, dokumenterer stigningen i koncentrationen af atmosfærisk [[kuldioxid]] 1958-2018. Månedlige CO<sub>2</sub>-målinger viser sæsonudsvingningerne i en opadgående trend: Hvert års ses den maksimale værdi på den [[nordlige halvkugle]] sent på foråret og aftager i løbet af vækstsæsonen, hvor planter optager noget af det atmosfæriske CO<sub>2</sub>.]]

=== Interne og eksterne påvirkninger af klimasystemet ===
Klimasystemet kan af sig selv være årsag til globale temperaturændringer igennem flere år eller årtier ([[El Niño]]), men vedvarende ændringer i globale temperaturer kræver ydre påvirkninger.<ref>{{Cite journal | author=Pew Center on Global Climate Change / Center for Climate and Energy Solutions | title=Science Brief 1: The Causes of Global Climate Change | url=http://www.c2es.org/docUploads/PewSB1-Attribution-SMALL_102606.pdf | publisher=Center for Climate and Energy Solutions | location=Arlington, Virginia, USA | date=september 2006 | archive-date=25. oktober 2012 | besøgsdato=2012-10-17 | archive-url=https://web.archive.org/web/20121025225858/http://www.c2es.org/docUploads/PewSB1-Attribution-SMALL_102606.pdf |url-status=dead }}, p.2</ref><ref>{{cite web | author=Group | title=Forcings (filed under: Glossary) | url=http://www.realclimate.org/index.php/archives/2004/11/forcings/ | publisher=RealClimate | date=28. november 2004 | access-date= 1. juni 2020 | archive-date=12. juni 2012 | archive-url=https://web.archive.org/web/20120612012927/http://www.realclimate.org/index.php/archives/2004/11/forcings/ |url-status=live }}</ref><ref>{{Cite journal|last=Brown|first=Patrick T.|last2=Li|first2=Wenhong|last3=Jiang|first3=Jonathan H.|last4=Su|first4=Hui|date=2015-12-07|title=Unforced Surface Air Temperature Variability and Its Contrasting Relationship with the Anomalous TOA Energy Flux at Local and Global Spatial Scales|url=https://journals.ametsoc.org/doi/full/10.1175/JCLI-D-15-0384.1|journal=Journal of Climate|volume=29|issue=3|pages=925–940|doi=10.1175/JCLI-D-15-0384.1|issn=0894-8755|access-date= 1. juni 2020|archive-date= 3. september 2019|archive-url=https://web.archive.org/web/20190903152615/https://journals.ametsoc.org/doi/full/10.1175/JCLI-D-15-0384.1|url-status=live}}</ref> Sådanne påvirkninger kan være ydre i forhold til klimasystemet, men ikke nødvendigvis i forhold til Jorden.<ref>{{harvnb|US NRC|2012|p=9}}</ref> Sådanne påvirkninger kan være naturlige og skyldes f.eks. ændringer i mængden af [[solindstråling]], eller [[vulkan]]udbrud. De sidste 100-150 år har menneskelig aktivitet skabt nye typer påvirkninger. For eksempel fører øgede mængder [[drivhusgas]]ser i atmosfæren til opvarmning, imens småpartikler, såsom [[aerosol]]er reflekterer sollyset og fører til nedkøling.<ref name="Hegerl-2001">Hegerl ''et al.'', [http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/ch9.html Chapter 9: Understanding and Attributing Climate Change] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20111128182203/http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/ch9.html |date=28. november 2011 }}, [https://archive.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/ch9s9-4-1-5.html Section 9.4.1.5: The Influence of Other Anthropogenic and Natural Forcings] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20191219030822/https://archive.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/ch9s9-4-1-5.html |date=19. december 2019 }}, in {{Harvnb|IPCC AR4 WG1|2007|pp=690–691}}. «Recent estimates indicate a relatively small combined effect of natural forcings on the global mean temperature evolution of the second half of the 20th century, with a small net cooling from the combined effects of solar and volcanic forcings.» [https://archive.ipcc.ch/pdf/assessment-report/ar4/wg1/ar4-wg1-chapter9.pdf p. 690] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20201022060558/https://archive.ipcc.ch/pdf/assessment-report/ar4/wg1/ar4-wg1-chapter9.pdf |date=22. oktober 2020 }}</ref>

Den videnskabelige forståelse af den globale opvarmning øges løbende.<ref>[http://miljodirektoratet.no/Documents/publikasjoner/M254/M254.pdf «FN's klimapanel konkluderer: Klimatilpasning og hurtigt udledningsfald er nødvendigt»] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20161020160827/http://miljodirektoratet.no/Documents/publikasjoner/M254/M254.pdf |date=20. oktober 2016 }}, faktaark fra Miljødirektoratet om FN's klimapanels femte hovedrapport, foreløbig version november 2014 (M254/2014). Citat: «Vidensgrundlaget omkring klimaet er blevet væsentligt forbedret siden klimapanelets fjerde hovedrapport (2007). Vi ved blandt andet mere om ændringer af temperatur, havforsuring, smeltning af is, nedbørsmønstre og naturlige variationer og kan bedre forudsige hvordan klimaet vil ændre sig i fremtiden. Vi ved også mere om påvirkningen på mennesker og natur. Forskning af tiltag har bevæget sig fra et teknologifokus til blandt andet også at inkludere viden om økosystemtjenester, institutionelle og sociale hensyn. I tillæg lægges der større vægt på risikohåndtering og vurdering af afvejninger (trade-offs) og barrierer.»</ref> [[FN's klimapanel]] (IPCC) fastslog i sin femte hovedrapport fra 2014, at der er stor enighed blandt forskere om at det er «ekstremt sandsynligt» («extremely likely»)<ref name="IPCC-Def-Of-Certainty">{{Cite web | quote=Følgende betegnelser er blevet brugt til at indikere den vurderede sandsynlighed for et udfald eller resultat: så godt som sikkert 99-100 % sandsynlighed, meget sandsynligt 90-100 %, sandsynligt 66-100 %, omtrent lige sandsynligt som ikke 33-66 %, usandsynligt 0-33 %, meget usandsynligt 0-10 %, exceptionelt usandsynligt 0-1 %. Yderligere vilkår (ekstremt sandsynligt: 95-100 %, mere sandsynligt end ikke> 50-100%, mere usandsynligt end sandsynligt 0- <50 % og ekstremt usandsynligt 0-5 %) kan også bruges når det er hensigtsmæssigt. | publisher=IPCC | url=http://www.ipcc.ch/pdf/assessment-report/ar5/syr/AR5_SYR_FINAL_SPM.pdf | title=CLIMATE CHANGE 2014: Synthesis Report. Summary for Policymakers | access-date=1. november 2015 | archive-date=23. november 2018 | archive-url=https://web.archive.org/web/20181123104020/http://www.ipcc.ch/pdf/assessment-report/ar5/syr/AR5_SYR_FINAL_SPM.pdf |url-status=live }}</ref> at menneskeskabte ydre påvirkninger er den dominerende årsag til den observerede opvarmning siden midten af 1900-tallet.<ref>[http://miljodirektoratet.no/Documents/publikasjoner/M254/M254.pdf «FN's klimapanel konkluderer: Klimatilpasning og raske utslippskutt er nødvendig»] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20161020160827/http://miljodirektoratet.no/Documents/publikasjoner/M254/M254.pdf |date=20. oktober 2016 }}, faktaark fra Miljødirektoratet om FN's klimapanels femte hovedrapport, foreløbig version november 2014 (M254/2014). «Panelet siger, at det er ekstremt sandsynligt at menneskeskabte udledninger har været den dominerende årsag til den observerede øgning i global gennemsnitstemperatur siden midten af 1900-tallet.»</ref><ref>{{Cite book  |publisher=The National Academies Press  |isbn=0-309-14588-0  |last=America's Climate Choices: Panel on Advancing the Science of Climate Change; National Research Council  |title=Advancing the Science of Climate Change  |location=Washington, D.C.  |year=2010  |url=http://www.nap.edu/catalog.php?record_id=12782  |quote=(p1) ... der er en stærk, troværdig mængde bevis, baseret på flere linjer med forskning som dokumenterer, at klimaet er i ændring, og at disse ændringer i stor grad er forårsaget af menneskelig aktivitet. Selv om der stadig er meget at forstå, er kernen i fænomenet og de videnskabelige spørgsmål og hypoteser blevet undersøgt grundigt, og har stået imod alvorlig videnskabelig debat og nøje vurdering af alternative forklaringer. * * *  (p21-22) Nogle videnskabelige konklusioner eller teorier er blevet så grundigt undersøgt og testet, og støttes af så mange uafhængige observationer og resultater, at deres sandsynlighed for at blive fundet fejlagtige senere er forsvindende lille. Sådanne konklusioner og teorier bliver medregnet som etableret fakta. Dette er tilfældet for de konklusioner som at jordsystemet er under opvarmning og at meget af denne opvarmning hæjst sandsynligt er på grund af menneskelig aktivitet.  |archive-date=29. maj 2014  |access-date= 1. juni 2020  |archive-url=https://web.archive.org/web/20140529161102/http://www.nap.edu/catalog.php?record_id=12782  |url-status=live  }}</ref> Ændringer i solenergi og naturlig intern variation kan kun bidrage marginalt til at forklare de observerede ændringer i klimaet i løbet af det sidste århundrede, og der er ikke noget overbevisende bevis for at naturlige cyklusser i observationsdataene kan forklare de observerede ændringer i klimaet.<ref>{{Kilde bog | forfatter=Wuebbles, Donald J., D.W. Fahey, K.A. Hibbard, B. DeAngelo, S. Doherty, K. Hayhoe, R. Horton, J.P. Kossin,P.C. Taylor, A.M. Waple, and C.P. Weaver | redaktør=  Wuebbles, Donald J., D.W. Fahey, K.A. Hibbard, D.J. Dokken, B.C. Stewart, og T.K. Maycock | udgivelsesdato=  2017 | title=  Executive summary i Climate Science Special Report: Fourth National Climate Assessment, Volume I | side= 14 | udgivelsessted= Washington, DC, USA | forlag=  U.S. Global Change Research Program | doi = 10.7930/J0DJ5CTG | language= engelsk | url= https://science2017.globalchange.gov/}}</ref>

Havene og jordens skove og anden vegetation optager omkring halvdelen af den kuldioxid som frigøres. Resten bliver i atmosfæren og bidrager til forstærket [[drivhuseffekt]] og klimaforandringer. Denne 50/50-fordeling har holdt sig de sidste 50–100 år, men det er usikkert i hvor høj grad have og skove kan fortsætte med at optage kuldioxid fra det stadig øgede forbrug af [[fossilt brændsel]], samtidig med at [[skovrydning|skovarealet mindskes]].<ref name="NASA-20151112-ab" />

=== Klimagasser ===
{{Uddybende artikel | Kuldioxid | Drivhusgas | Drivhuseffekt | Drivhuspotentiale | Strålingspåvirkning}}

Drivhuseffekten er et resultat af at gasser i en planets [[Atmosfære (himmellegeme)|atmosfære]] tillader mere [[solstråling]] (og dermed varme) at komme ind end der stråles ud. Restenergien optages af planetens overflade (land og hav) og af atmosfærens lavere lag, som derved bliver varmere. Det var den franske fysiker [[Joseph Fourier]] som i 1820-erne lancerede teorien om, at atmosfæren kan virke isolerende, og han omtales ofte som «drivhuseffektens far».<ref>Ole Mathismoen: ''Klima. Hva skjer'', Font forlag 2007, {{ISBN|9788281690196}}, side 30 f og side 41.</ref><ref>Fourier præsenterede sin teori i artiklerne «Remarques Générales Sur Les Températures Du Globe Terrestre Et Des Espaces Planétaires», ''Annales de Chimie et de Physique'' (1824). 27: 136–167 og «Mémoire Sur Les Températures Du Globe Terrestre Et Des Espaces Planétaires», ''Mémoires de l'Académie Royale des Sciences'' (1827) 7: 569–604.</ref> Teorien blev videreudviklet af ireren [[John Tyndall]], som i 1860–1861 påviste at [[vanddamp]] er det vi i dag kalder en [[drivhusgas]].<ref>{{cite journal|last=Tyndall|first=John|title=On the Absorption and Radiation of Heat by Gases and Vapours, and on the Physical Connection of Radiation, Absorption, and Conduction|journal=Philosophical Magazine|year=1861|volume=22|series=4|pages=169–94, 273–85|url=http://rstl.royalsocietypublishing.org/content/151/1.full.pdf+html|access-date=8. maj 2013|archive-date=26. marts 2016|archive-url=https://web.archive.org/web/20160326122934/http://rstl.royalsocietypublishing.org/content/151/1.full.pdf+html|url-status=live}}</ref>

Drivhuseffekten blev første gang undersøgt kvantitativt af den svenske fysiker og kemiker [[Svante Arrhenius]] i 1896, som også påviste kuldioxids (CO<sub>2</sub>'s) betydning.<ref>{{cite web | title=The Carbon Dioxide Greenhouse Effect | work=The Discovery of Global Warming | url=http://history.aip.org/climate/co2.htm | access-date=21. april 2009 | year=2008 | publisher=American Institute of Physics | first=Spencer | last=Weart | author-link=Spencer R. Weart | archive-date=11. november 2016 | archive-url=https://web.archive.org/web/20161111191800/http://history.aip.org/climate/co2.htm |url-status=live }}</ref> Fra 1930-erne og derefter blev nye modeller udviklet, blandt andet af [[Guy Stewart Callendar]], som påviste betydningen af menneskets virksomhed.<ref>{{cite web |url= http://www.hanahou.com/pages/Magazine.asp?Action=DrawArticle&ArticleID=616&MagazineID=39 |title= Behind the Inconvenient Truth |author= Rose Kahele |work= Hana Hou! vol. 10, No. 5, October/November 2007 |quote=  |access-date=  1. juni 2020 |archive-date= 24. september 2015 |archive-url= https://web.archive.org/web/20150924024758/http://www.hanahou.com/pages/Magazine.asp?Action=DrawArticle&ArticleID=616&MagazineID=39 |url-status=live }}</ref><ref>The Callendar Effect: the life and work of Guy Stewart Callendar (1898–1964) Amer Meteor Soc., Boston. {{ISBN|978-1-878220-76-9}}</ref> [[Charles David Keeling]] begyndte i slutningen af 1950-erne med systematiske målinger af CO<sub>2</sub> i atmosfæren, blandt andet på toppen af [[Mauna Loa]] på [[Hawaii]].<ref>Ole Mathismoen: ''Klima. Hva skjer'', Font forlag 2007, {{ISBN|9788281690196}}, side 41.</ref>

{{Multiple image | direction=vertical
| align=left
| image1=Annual_greenhouse_gas_emissions_by_sector,_in_2010_(color)-da.png
| alt1=
| image2= Cumulative_CO₂_emissions_by_world_region,_OWID-da.svg
| alt2=
| width=220
| caption1=Årlige globale drivhusgasudledninger i 2010 per sektor. 
| caption2= Procentvis andel af verdens samlede energirelaterede CO<sub>2</sub>-udledninger mellem 1751 og 2017 for forskellige regioner.
}}

På jorden forårsager de naturligt forekommende mængder af drivhusgasser, at lufttemperaturen nær overfladen bliver 33&nbsp;°C varmere end den ellers ville have været.<ref>{{Cite book |author= Le Treut |chapter-url= http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/ch1.html |chapter= Chapter 1: Historical Overview of Climate Change Science |url= http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/faq-1-2.html |title= FAQ 1.1 |display-authors= etal |access-date=  1. juni 2020 |archive-date=  2. november 2018 |archive-url= https://web.archive.org/web/20181102212308/http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/faq-1-2.html |url-status=live }}, [http://www.ipcc.ch/pdf/assessment-report/ar4/wg1/ar4-wg1-chapter1.pdf p. 97] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20181126204443/http://www.ipcc.ch/pdf/assessment-report/ar4/wg1/ar4-wg1-chapter1.pdf |date=26. november 2018 }}, in {{Harvnb|IPCC AR4 WG1|2007}}:"To emit 240 W m–2, a surface would have to have a temperature of around -19&nbsp;°C. This is much colder than the conditions that actually exist at the Earth's surface (the global mean surface temperature is about 14&nbsp;°C). Instead, the necessary -19&nbsp;°C is found at an altitude about 5 km above the surface."</ref>{{efn|Drivhuseffekten giver en gennemsnitlig global ''temperaturstigning'' på cirka 33&nbsp;°C i forhold til beregninger for et [[sortlegeme]] uden nogen drivhuseffekt, ikke en gennemsnitlig ''overfladetemperatur'' på 33&nbsp;°C. Den gennemsnitlige overfladetemperatur verden over er omtrent 14&nbsp;°C.}} Uden jordens atmosfære ville dens gennemsnitstemperatur være godt under frysepunktet ved havet.<ref name=Blue>{{cite news|last=Blue|first=Jessica|title=What is the Natural Greenhouse Effect?|url=http://education.nationalgeographic.org/encyclopedia/greenhouse-effect/|access-date=1. januar 2015|newspaper=[[National Geographic]]|archive-date=15. april 2016|archive-url=https://web.archive.org/web/20160415195934/http://education.nationalgeographic.org/encyclopedia/greenhouse-effect/|url-status=live}}</ref> De vigtigste drivhusgasser er [[vanddamp]], som giver cirka 36–70 % af drivhuseffekten; [[kuldioxid]] (CO<sub>2</sub>) bidrager til 9–26 %; [[metan]] (CH<sub>4</sub>) giver 4–9 %; og [[ozon]] (O<sub>3</sub>) giver 3–7 %.<ref>{{Cite journal| url = http://www.atmo.arizona.edu/students/courselinks/spring04/atmo451b/pdf/RadiationBudget.pdf| archive-date = 24. juni 2008| title = Earth's Annual Global Mean Energy Budget| first = J.T.| last = Kiehl| first2 = K.E.| last2 = Trenberth| format = PDF| journal = Bulletin of the American Meteorological Society| pages = 197–208| volume = 78| issue = 2| year = 1997| access-date = 21. april 2009| doi = 10.1175/1520-0477(1997)078<0197:EAGMEB>2.0.CO;2| bibcode = 1997BAMS...78..197K| issn = 1520-0477| arkivurl = https://web.archive.org/web/20080624223905/http://www.atmo.arizona.edu/students/courselinks/spring04/atmo451b/pdf/RadiationBudget.pdf}}</ref><ref>{{cite web| url = http://www.realclimate.org/index.php?p=142| date = 6. april 2005| title = Water vapour: feedback or forcing?| first = Gavin| last = Schmidt| author-link = Gavin Schmidt| publisher = [[RealClimate]]| access-date = 21. april 2009| archive-date = 18. april 2009| archive-url = https://web.archive.org/web/20090418043001/http://realclimate.org/index.php?p=142|url-status=live}}</ref><ref>{{cite web | first=Randy | last=Russell | publisher=[[University Corporation for Atmospheric Research]] Windows to the Universe | url=http://www.windows.ucar.edu/tour/link=/earth/climate/greenhouse_effect_gases.html&edu=high | title=The Greenhouse Effect & Greenhouse Gases | date=16. maj 2007 | access-date=27. december 2009 | archive-date=28. marts 2010 | archive-url=https://web.archive.org/web/20100328171557/http://www.windows.ucar.edu/tour/link%3D/earth/climate/greenhouse_effect_gases.html%26edu%3Dhigh |url-status=dead }}</ref> [[Skyer]] påvirker også strålingsbalancen, fordi de giver et drivhuslignende bidrag.

Menneskelig aktivitet har siden den [[industrielle revolution]] øget mængden af drivhusgasser i atmosfæren, noget som fører til øget [[strålingspåvirkning]] fra CO<sub>2</sub>, metan, ozon i [[troposfære]]n, [[CFC-gas]]ser og [[lattergas]]. Ifølge et studie publiceret i 2007 er koncentrationen af CO<sub>2</sub> og metan steget med henholdsvis 36 % og 148 % siden 1750.<ref>{{Cite web |url=http://www.epa.gov/climatechange/science/recentac.html |title=Recent Climate Change: Atmosphere Changes |last=EPA |year=2007 |website=Climate Change Science Program |publisher=United States Environmental Protection Agency |archive-date= 8. februar 2007 |access-date=21. april 2009 |archive-url=https://web.archive.org/web/20070208034712/http://www.epa.gov/climatechange/science/recentac.html |url-status=live }}</ref> Disse niveauer er højere end på noget andet tidspunkt i de sidste 800.000 år, som er den periode der er dækket af pålidelige data fra [[iskerne]]prøver.<ref>{{Cite journal|last=Spahni|first=Renato|author2=Jérôme Chappellaz |author3=Thomas F. Stocker |author4=Laetitia Loulergue |author5=Gregor Hausammann |author6=Kenji Kawamura |author7=Jacqueline Flückiger |author8=Jakob Schwander |author9=Dominique Raynaud |author10=Valérie Masson-Delmotte |author11=Jean Jouzel|date = november 2005| title = Atmospheric Methane and Nitrous Oxide of the Late Pleistocene from Antarctic Ice Cores|journal=Science|volume=310|issue=5752| pages =1317–1321|doi=10.1126/science.1120132|pmid=16311333|bibcode = 2005Sci...310.1317S}}</ref><ref>{{Cite journal|author=Siegenthaler, Urs|date=november 2005|title=Stable Carbon Cycle–Climate Relationship During the Late Pleistocene|journal=Science|volume=310|issue=5752|pages=1313–1317|url=http://www.sciencemag.org/cgi/content/abstract/310/5752/1313|format=PDF|doi=10.1126/science.1120130|access-date=25. august 2010|pmid=16311332|bibcode=2005Sci...310.1313S|display-authors=etal|archive-date=22. september 2010|archive-url=https://web.archive.org/web/20100922145512/http://www.sciencemag.org/cgi/content/abstract/310/5752/1313|url-status=live}}</ref><ref>{{Cite journal |author=Petit, J. R. |date=3. juni 1999 |title=Climate and atmospheric history of the past 420,000 years from the Vostok ice core, Antarctica |journal=Nature |volume=399 |issue=6735 |pages=429–436 |url=http://www.daycreek.com/dc/images/1999.pdf |format=PDF |access-date=27. december 2009 |doi=10.1038/20859 |bibcode=1999Natur.399..429P |display-authors=etal |archive-date=17. november 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20171117025013/http://www.daycreek.com/dc/images/1999.pdf |url-status=dead }}</ref><ref>{{Cite journal | last1 = Lüthi | first1 = D. | last2 = Le Floch | first2 = M. | last3 = Bereiter | first3 = B. | last4 = Blunier | first4 = T. | last5 = Barnola | first5 = J. M. | last6 = Siegenthaler | first6 = U. | last7 = Raynaud | first7 = D. | last8 = Jouzel | first8 = J. | last9 = Fischer | first9 = H. | last10 = Kawamura | first10 = K. | last11 = Stocker | first11 = T. F. | doi = 10.1038/nature06949 | title = High-resolution carbon dioxide concentration record 650,000–800,000 years before present | journal = Nature | volume = 453 | issue = 7193 | pages = 379–382 | year = 2008 | pmid =  18480821|bibcode = 2008Natur.453..379L }}</ref> Mindre direkte geologiske vidnesbyrd tyder på, at der har været CO<sub>2</sub>-niveauer højere end dette for cirka 20 millioner år siden.<ref>{{Cite journal|journal=Nature | title = Atmospheric carbon dioxide concentrations over the past 60 million years|year=2000|volume=406|issue=6797| pages =695–699|doi=10.1038/35021000|pmid=10963587|last1=Pearson|first1=PN|last2=Palmer|first2=MR
}}</ref> Ifølge en IPCC-rapport fra 2001 stod energiproduktionen ved hjælp af [[fossilt brændsel]] bag cirka tre fjerdedele af stigningen i fossil-CO<sub>2</sub> fra menneskelig aktivitet i løbet af de foregående 20 år. Resten af denne stigning skyldtes hovedsagelig ændringer i arealbrug, specielt [[Skovrydning|afskovning]].<ref>IPCC, [http://www.grida.no/climate/ipcc_tar/wg1/005.htm Summary for Policymakers] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160307220102/http://www.grida.no/climate/ipcc_tar/wg1/005.htm |date= 7. marts 2016 }}, [http://www.grida.no/climate/ipcc_tar/wg1/006.htm Concentrations of atmospheric greenhouse gases …] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20040118133758/http://www.grida.no/climate/ipcc_tar/wg1/006.htm |date=18. januar 2004 }}, [http://www.grida.no/climate/ipcc_tar/wg1/pdf/WG1_TAR-FRONT.pdf p. 7] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20130113142303/http://www.grida.no/climate/ipcc_tar/wg1/pdf/WG1_TAR-FRONT.pdf |date=13. januar 2013 }}, in {{Harvnb|IPCC TAR WG1|2001}}.</ref> En anden betydelig kilde til menneskeskabt CO<sub>2</sub> som ikke er relateret til energiforbrug, er udledningerne fra [[kalkbrænding]] til [[cement]], en kemisk proces som frigør CO<sub>2</sub>.<ref>IPCC (2007) AR4. Climate Change 2007: Working Group III: Mitigation of Climate Change, section 7.4.5.1. https://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg3/en/ch7s7-4-5.html {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160525042327/http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg3/en/ch7s7-4-5.html |date=25. maj 2016 }}</ref> Estimater for globale CO<sub>2</sub>-udledninger i 2011 fra forbrænding af fossilt brændsel, herunder cementproduktion og gasbrænding, var 34,8 milliarder ton (9,5 ± 0,5 milliarder ton [[carbon]]), en stigning på 54 % fra udledningerne i 1990. Kul udgjorde 43 % af de totale udledninger, olie 34 %, gas 18 %, cement 4,9 % og gasbrænding 0,7 %.<ref>{{cite journal|author1=Le Quéré, C.;|author2=Andres, R.J.|author3=Boden, T.|author4=Conway, T.|author5=Houghton, R.A.|author6=House, J.I.|author7=Marland, G.|author8=Peters, G.P.|author9=van der Werf, G.|author10=Ahlström, A.|author11=Andrew, R.M.|author12=Bopp, L.|author13=Canadell, J.G.|author14=Ciais, P.|author15=Doney, S.C.|author16=Enright, C.|author17=Friedlingstein, P.|author18=Huntingford, C.|author19=Jain, A.K.|author20=Jourdain, C.|author21=Kato, E.|author22=Keeling, R.F.|author23=Klein Goldewijk, K.|author24=Levis, S.|author25=Levy, P.|author26=Lomas, M.|author27=Poulter, B.|author28=Raupach, M.R.|author29=Schwinger, J.|author30=Sitch, S.|author31=Stocker, B.D.|author32=Viovy, N.|author33=Zaehle, S.|author34=Zeng, N.|title=The global carbon budget 1959–2011|journal=Earth System Science Data Discussions|date=2. december 2012|volume=5|issue=2|pages=1107–1157|doi=10.5194/essdd-5-1107-2012|bibcode = 2012ESSDD...5.1107L }}</ref>

[[Fil:Ghgs-epcia-holocene-CO2-da.svg|thumb|Atmosfærisk CO<sub>2</sub>-koncentration fra 12.000 år siden til nær nutid fundet ved [[iskerne]]målinger og direkte målinger.]]

I maj 2013 blev det rapporteret at aflæsninger for CO<sub>2</sub> taget på verdens primære referencested i [[Mauna Loa#Observatorier|Mauna Loa-observatoriet]] havde nået 400 [[Parts per million|ppm]]. Ifølge professor Brian Hoskins er dette sandsynligvis første gang CO<sub>2</sub>-niveauet har været så højt i cirka 4,5 millioner år.<ref>{{cite news|url= http://www.bbc.co.uk/news/science-environment-22486153|title= Carbon dioxide passes symbolic mark|publisher= [[BBC]]|date= 10. maj 2013|access-date= 27. maj 2013|archive-date= 23. maj 2019|archive-url= https://web.archive.org/web/20190523133252/http://www.bbc.co.uk/news/science-environment-22486153|url-status=live}}</ref><ref>{{Cite news|url= http://www.ft.com/cms/s/0/e00ba374-b9a4-11e2-bc57-00144feabdc0.html|title= CO<sub>2</sub> at highest level for millions of years|work= [[Financial Times]]|author= Pilita Clark|date= 10. maj 2013|access-date= 27. maj 2013|archive-date=  8. juni 2013|archive-url= https://web.archive.org/web/20130608180025/http://www.ft.com/cms/s/0/e00ba374-b9a4-11e2-bc57-00144feabdc0.html|url-status=live}}</ref> Månedlige globale CO<sub>2</sub>-koncentrationer oversteg 400 ppm i marts 2015, sandsynligvis for første gang i flere millioner år.<ref>{{Cite web|url = http://www.nature.com/news/climate-scientists-discuss-future-of-their-field-1.17917|title = Climate scientists discuss future of their field|date = 7. juli 2015|website = |access-date =  1. juni 2020|archive-date = 14. august 2020|archive-url = https://web.archive.org/web/20200814035238/https://www.nature.com/news/climate-scientists-discuss-future-of-their-field-1.17917|url-status=live}}</ref> Den 12. november 2015 rapporterede [[NASA|NASA-forskere]] at menneskeskabt kuldioxid fortsætter med at nå over niveauer som ikke har været oversteget i hundredetusinder af år: I dag bliver omtrent halvdelen af alt kuldioxid frigjort fra forbrænding af fossilt brændsel ikke optaget af vegetation og hav, og dermed forbliver det i atmosfæren.<ref name="NASA-20151112-ab">{{cite web |last1=Buis |first1=Alan |last2=Ramsayer |first2=Kate |last3=Rasmussen |first3=Carol |title=A Breathing Planet, Off Balance |url=http://www.jpl.nasa.gov/news/news.php?feature=4769 |date=12. november 2015 |work=[[NASA]] |access-date=13. november 2015 |archive-date=14. november 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20151114055636/http://www.jpl.nasa.gov/news/news.php?feature=4769 |url-status=live }}</ref>

I løbet af de tre sidste årtier af 1900-tallet var [[bruttonationalprodukt]]et per indbygger og [[befolkningsvækst]]en de vigtigste markører til at forudsige stigende udledninger af drivhusgasser.<ref>Rogner, H.-H., ''et al''., [http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg3/en/ch1.html Chap. 1, Introduction] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20181102182533/http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg3/en/ch1.html |date= 2. november 2018 }}, [http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg3/en/ch1s1-3-1-2.html Section 1.3.1.2: Intensities] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20181103150934/http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg3/en/ch1s1-3-1-2.html |date= 3. november 2018 }}, in {{Harvnb|IPCC AR4 WG3|2007}}.</ref> fossil-CO<sub>2</sub>-udledningerne fortsætter med at stige på grund af forbrænding af fossilt brændsel og ændringer af arealbrug.<ref name=nrc2008/><ref name=worldbank2010>{{cite book |year=2010 |author=World Bank |title=World Development Report 2010: Development and Climate Change |publisher=The International Bank for Reconstruction and Development / The World Bank, 1818 H Street NW, Washington, D.C. 20433 |url=http://econ.worldbank.org/WBSITE/EXTERNAL/EXTDEC/EXTRESEARCH/EXTWDRS/EXTWDR2010/0,,contentMDK:21969137~menuPK:5287816~pagePK:64167689~piPK:64167673~theSitePK:5287741,00.html |archive-date=5. maj 2010 |isbn=978-0-8213-7987-5 |doi=10.1596/978-0-8213-7987-5 |access-date=6. april 2010  |arkivurl=https://web.archive.org/web/20100305081236/http://econ.worldbank.org/WBSITE/EXTERNAL/EXTDEC/EXTRESEARCH/EXTWDRS/EXTWDR2010/0%2C%2CcontentMDK%3A21969137~menuPK%3A5287816~pagePK%3A64167689~piPK%3A64167673~theSitePK%3A5287741%2C00.html }}side 71</ref> Ændring i arealbrug gælder blandt andet [[tørvemose]]r, som på trods af at de kun dækker 3 % af jordens landmasser indeholder 30 % af alt [[karbon]] som er lagret i jord og planter, dobbelt så meget som alle verdens skove som dækker 31 % af kontinenterne.<ref>{{kilde www | url=http://www.iucn-uk-peatlandprogramme.org/sites/www.iucn-uk-peatlandprogramme.org/files/English%20upland%20peatlands%20report%20Jun14%20Final_1.pdf | titel=England's upland peatlands - IUCN UK Peatland Programme | language=en | access-date= 1. juni 2020 | archive-date= 8. juli 2018 | archive-url=https://web.archive.org/web/20180708075110/http://www.iucn-uk-peatlandprogramme.org/sites/www.iucn-uk-peatlandprogramme.org/files/English%20upland%20peatlands%20report%20Jun14%20Final_1.pdf |url-status=live }}</ref><ref>{{Cite web |url=https://www.worldwildlife.org/threats/deforestation |title=Deforestation {{!}} Threats {{!}} WWF - World Wildlife Fund |access-date= 1. juni 2020 |archive-date=11. marts 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190311141843/https://www.worldwildlife.org/threats/deforestation |url-status=live }}</ref> Udledningerne kan tilskrives forskellige regioner. Beregning af udledninger som følge af ændringer i arealbrug er behæftet med betydelig usikkerhed.<ref>Banuri ''et al.'', Chapter 3: Equity and Social Considerations, Section 3.3.3: Patterns of greenhouse gas emissions, and Box 3.1, [http://www.ipcc.ch/ipccreports/sar/wg_III/ipcc_sar_wg_III_full_report.pdf pp. 92–93] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20171011184935/http://www.ipcc.ch/ipccreports/sar/wg_III/ipcc_sar_wg_III_full_report.pdf |date=11. oktober 2017 }} in {{Harvnb|IPCC SAR WG3|1996}}.</ref><ref name=liverman/>{{Rp|289|date=november 2012}}

Scenarier for udledninger, det vil sige estimater for ændringer i fremtidige udledninger af drivhusgasser, er blevet udarbejdet, men er afhængig af usikre økonomiske, sociologiske, teknologiske, og naturlige udviklinger.<ref>Fisher ''et al''., [http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg3/en/ch3.html Chapter 3: Issues related to mitigation in the long-term context] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20181116144321/http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg3/en/ch3.html |date=16. november 2018 }}, [http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg3/en/ch3s3-1.html Section 3.1: Emissions scenarios: Issues related to mitigation in the long term context] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20181118153224/http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg3/en/ch3s3-1.html |date=18. november 2018 }} in {{Harvnb|IPCC AR4 WG3|2007}}.</ref> I de fleste scenarier fortsætter udledningerne med at stige i løbet af dette århundrede, og i andre bliver udledningerne reduceret.<ref>Morita, [http://www.grida.no/climate/ipcc_tar/wg3/068.htm Chapter 2: Greenhouse Gas Emission Mitigation Scenarios and Implications] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20130706010248/http://www.grida.no/climate/ipcc_tar/wg3/068.htm |date= 6. juli 2013 }}, [http://www.grida.no/climate/ipcc_tar/wg3/081.htm#2514 Section 2.5.1.4: Emissions and Other Results of the SRES Scenarios] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160602233315/http://www.grida.no/climate/ipcc_tar/wg3/081.htm#2514 |date=2. juni 2016 }}, in {{Harvnb|IPCC TAR WG3|2001}}.</ref><ref>Rogner ''et al''., [http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg3/en/ch1.html Ch. 1: Introduction] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20181102182533/http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg3/en/ch1.html |date= 2. november 2018 }}, [http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg3/en/ch1s1-3-2-2.html Figure 1.7] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20181103100908/http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg3/en/ch1s1-3-2-2.html |date= 3. november 2018 }}, in {{Harvnb|IPCC AR4 WG3|2007}}.</ref> Fossile energireserver er i overflod, så adgang til disse vil ikke begrænse kulstofemissionerne i det 21. århundrede.<ref>IPCC, [http://www.grida.no/climate/ipcc_tar/wg3/003.htm Summary for Policymakers] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120117063129/http://www.grida.no/climate/ipcc_tar/wg3/003.htm |date=17. januar 2012 }}, [http://www.grida.no/climate/ipcc_tar/wg3/004.htm Introduction, paragraph 6] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20060311001538/http://www.grida.no/climate/ipcc_tar/wg3/004.htm |date=11. marts 2006 }}, in {{Harvnb|IPCC TAR WG3|2001}}.</ref> Udledningsscenarier kombineret med modellering af [[kulstofkredsløb]]et er blevet brugt til at udarbejde estimater for hvordan atmosfæriske koncentrationer af drivhusgasser kan ændre sig i fremtiden. Anvendes de seks «markør»-scenarier fra IPCC ''Special Report on Emissions Scenarios'', antyder modellerne at inden år 2100 vil den atmosfæriske koncentration af CO<sub>2</sub> være mellem 541 og 970 [[Parts per million|ppm]].<ref>Prentence ''et al.'', [http://www.grida.no/climate/ipcc_tar/wg1/095.htm Chapter 3: The Carbon Cycle and Atmospheric Carbon Dioxide] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20111224074859/http://www.grida.no/climate/ipcc_tar/wg1/095.htm |date=24. december 2011 }} [http://www.grida.no/climate/ipcc_tar/wg1/096.htm Executive Summary] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20091207172617/http://www.grida.no/climate/ipcc_tar/wg1/096.htm |date= 7. december 2009 }}, in {{Harvnb|IPCC TAR WG1|2001}}.</ref> Dette er 90-250 % over koncentrationen i år 1750.

Massemedier og offentligheden er ofte forvirrede over forskellen mellem den globale opvarmning på den ene side og skader på [[ozonlaget]] på den anden. Det sidste henviser til nedbrydning af [[ozon]] i [[stratosfæren]] forårsaget af [[CFC-gas]].<ref>Newell, P.J., 2000: '' Climate for change: non-state actors and the global politics of greenhouse.'' Cambridge University Press, {{ISBN|0-521-63250-1}}.</ref><ref>{{cite web |author=Talk of the Nation |url=http://www.npr.org/2010/12/03/131785444/Americans-Fail-The-Climate-Quiz |title=Americans Fail the Climate Quiz |publisher=NPR |access-date=27. december 2011 |archive-date=15. januar 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20120115024517/http://www.npr.org/2010/12/03/131785444/Americans-Fail-The-Climate-Quiz |url-status=live }}</ref> Selv om der er nogen sammenhæng mellem nedbrydning af ozonlaget og global opvarmning, er forholdet mellem de to mekanismer ikke stærkt. Reduceret stratosfærisk ozon har haft en svag afkølende effekt på jordens overfladetemperaturer, mens øget troposfærisk ozon har haft en noget større opvarmende effekt.<ref>{{Cite journal|doi=10.1029/2005JD006348 | title = Role of tropospheric ozone increases in 20th-century climate change|year=2006|author=Shindell, Drew|journal=Journal of Geophysical Research |volume=111|issue=D8| pages =D08302|last2=Faluvegi|first2=Greg|last3=Lacis|first3=Andrew|last4=Hansen|first4=James|last5=Ruedy|first5=Reto|last6=Aguilar|first6=Elliot|bibcode=2006JGRD..11108302S}}</ref>

=== Aerosoler og sod ===
[[Fil:ShipTracks MODIS 2005may11.jpg|left|thumb|Spor efter skibe kan ses som linjer i skyerne over Atlanterhavet ved USA's østkyst. Atmosfæriske partikler ([[aerosol]]er) fra disse skibe og andre kilder kan indirekte have stor effekt på klimaet.]]

Den gradvise reduktion i mængden af direkte global [[solindstråling|indstråling]] fra Solen på jordens overflade har på engelsk fået navnet ''global dimming''. Fænomenet blev observeret fra 1961 til mindst 1990.<ref>{{Cite book| isbn = 978-0-521-88009-1| title = Climate Change 2007: Working Group I: The Physical Science Basis| year = 2007| editor-last = Solomon| editor-first = S| editor2 = D. Qin| editor3 = M. Manning| editor4 = Z. Chen| editor5 = M. Marquis| editor6 = K.B. Averyt| editor7 = M. Tignor| editor8 = H.L. Miller| chapter = 3.4.4.2 Surface Radiation| chapter-url = http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/ch3s3-4-4-2.html| access-date = 1. juni 2020| archive-date =  3. november 2018| archive-url = https://web.archive.org/web/20181103082955/http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/ch3s3-4-4-2.html|url-status=dead}}</ref> Luftbårne partikler kendt som ''[[aerosol]]er'' bliver produceret af vulkaner og [[forurening]], og antages at være den vigtigste årsag til global dimming. De udøver en kølende effekt ved at øge refleksionen af indgående sollys. Virkningerne af forbrændingsprodukterne fra energiproduktion med fossilt brændsel, som fossil-CO<sub>2</sub> og aerosoler, har delvist modvirket hinanden i de sidste årtier. Det betyder at nettoopvarmningen de sidste årtier er sket på grund af stigning i andre drivhusgasser end CO<sub>2</sub>, såsom metan.<ref name="pmid10944197">{{Cite journal |title = Global warming in the twenty-first century: an alternative scenario |journal=Proc. Natl. Acad. Sci. U.S.A. |volume=97 |issue=18 |pages= 9875–80 |year= 2000 |last1=Hansen |first1=J |last2=Sato  |first2=M |last3=Ruedy |first3=R |last4=Lacis |first4=A |last5=Oinas |first5=V |doi=10.1073/pnas.170278997|pmid=10944197
 |pmc=27611|bibcode=2000PNAS...97.9875H }}</ref>

Strålingseffekten som skyldes aerosoler er tidsmæssigt begrænset på grund af de processer som fjerner aerosoler fra atmosfæren. Fjernelse som forårsages af skyer og nedbør giver troposfæriske aerosoler en levetid på bare én uge, mens [[stratosfæren|stratosfæriske]] aerosoler kan forblive i atmosfæren i nogle år. Kuldioxid har en levetid på et århundrede eller mere, og dermed vil ændringer af indholdet af aerosoler kun forsinke klimaforandringerne kortvarigt.<ref>{{cite journal
|last1=Ramanathan |first1=V.|last2=Carmichael |first2=G.|title = Global and regional climate changes due to black carbon|journal=Nature Geoscience|volume=1 |issue=4 | pages =221–227
|year=2008|doi=10.1038/ngeo156|bibcode = 2008NatGe...1..221R}}</ref> ''Sort karbon'' eller sod (fra engelsk: «black carbon») kommer på andenpladsen, efter kuldioxid (CO<sub>2</sub>), for sit bidrag til den globale opvarmning.<ref>V. Ramanathan and G. Carmichael, ''supra'' note 1, at 221 («. . . emissions of black carbon are the second strongest contribution to current global warming, after carbon dioxide emissions.») Numerous scientists also calculate that black carbon may be second only to CO<sub>2</sub> in its contribution to climate change, including Tami C. Bond & Haolin Sun, ''Can Reducing Black Carbon Emissions Counteract Global Warming'', ENVIRON. SCI. TECHN. (2005), at 5921 («BC is the second or third largest individual warming agent, following carbon dioxide and methane.»); ''and'' J. Hansen, ''A Brighter Future'', 53 CLIMATE CHANGE 435 (2002), ''available at'' {{kilde www|url=http://pubs.giss.nasa.gov/docs/2002/2002_Hansen_1.pdf |title=Arkivert kopi |access-date=2008-07-08 |arkivurl=https://web.archive.org/web/20111021155225/http://pubs.giss.nasa.gov/docs/2002/2002_Hansen_1.pdf |arkivdato=2011-10-21 }} (calculating the climate forcing of BC at 1.0±0.5 W/m<sup>2</sup>)</ref>

I tillæg til sin direkte effekt på spredning og absorbering af solstråling har aerosoler en indirekte virkning på Jordens strålingsbalance. Sulfataerosoler fungerer som [[kondensationskerne]]r og medfører at skyer får flere og mindre dråber. Disse skyer reflekterer dermed solstråling mere effektivt end skyer med færre og større dråber, et fænomen kendt som ''Twomey-effekt''.<ref>{{Cite journal |author=Twomey, S.|year= 1977 |title = Influence of pollution on shortwave albedo of clouds
 |journal=J. Atmos. Sci.|volume=34 |issue=7 |pages= 1149–1152 |doi=10.1175/1520-0469(1977)034<1149:TIOPOT>2.0.CO;2 |bibcode=1977JAtS...34.1149T |issn= 1520-0469
 }}</ref> Denne effekt fører også til at dråber i skyer får mere ensartet størrelse, hvilket reducerer væksten af regndråber og gør skyen mere reflekterende med hensyn til indkommende sollys. Dette er kendt som ''Albrecht-effekt''.<ref>{{Cite journal |author= Albrecht, B. |year=1989
 |title = Aerosols, cloud microphysics, and fractional cloudiness |journal=Science |volume=245 |issue=4923 |pages =1227–1239 |doi=10.1126/science.245.4923.1227 |pmid=17747885 |bibcode=1989Sci...245.1227A }}</ref> Indirekte effekter er mest mærkbare i marine [[stratussky]]er, og har meget lidt strålingseffekt på konvektive skyer. Indirekte effekter af aerosoler udgør den største usikkerhed i strålingseffekten.<ref>IPCC, «[http://www.ipcc.ch/ipccreports/tar/wg1/pdf/TAR-05.PDF Aerosols, their Direct and Indirect Effects] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180922053556/http://www.ipcc.ch/ipccreports/tar/wg1/pdf/TAR-05.PDF |date=22. september 2018 }}», pp. 291–292 in {{Harvnb|IPCC TAR WG1|2001}}.</ref>

[[Sod]] kan både have en kølende og opvarmende effekt på jordens klimasystem, afhængig af om det er luftbårent eller om det afsættes. Atmosfærisk sod absorberer direkte solstråling, som så varmer atmosfæren op og køler overfladen. I isolerede områder med høj produktion af sod, for eksempel landsbyer i Indien, kan så meget som 50 % af overfladeopvarmningen fra drivhusgasser have skyldtes den såkaldte ''asiatiske brune sky''.<ref>{{Cite journal| doi = 10.1073/pnas.0500656102| pmid = 15749818| last1 = Ramanathan| first1 = V.| last2 = Chung| first2 = C.| last3 = Kim| first3 = D.| last4 = Bettge| first4 = T.| last5 = Buja| first5 = L.| last6 = Kiehl| first6 = J. T.| last7 = Washington| first7 = W. M.| last8 = Fu| first8 = Q.| last9 = Sikka| first9 = D. R.| last10 = Wild| first10 = M.| title = Atmospheric brown clouds: Impacts on South Asian climate and hydrological cycle| year = 2005| journal = Proceedings of the National Academy of Sciences| volume = 102| pages = 5326–5333| url = http://www.pnas.org/content/102/15/5326.full| format = Full free text| issue = 15| pmc = 552786| bibcode = 2005PNAS..102.5326R| access-date =  1. juni 2020| archive-date =  7. august 2015| archive-url = https://web.archive.org/web/20150807235813/http://www.pnas.org/content/102/15/5326.full|url-status=live}}</ref> Når sod bliver afsat, specielt på gletsjere eller på is i arktiske områder, vil den lave [[albedo|overfladealbedo]] opvarme overfladen.<ref>
{{cite web |author=Ramanathan, V. |title=Report Summary |year=2008 |work=Atmospheric Brown Clouds: Regional Assessment Report with Focus on Asia |publisher=United Nations Environment Programme |url=http://www.rrcap.unep.org/abc/impact/files/ABC_Report_Summary_Final.pdf |format=PDF |display-authors=etal |access-date=2009-04-16 |arkivurl=https://web.archive.org/web/20110718201256/http://www.rrcap.unep.org/abc/impact/files/ABC_Report_Summary_Final.pdf |arkivdato=2011-07-18 }}</ref> Påvirkningen fra atmosfæriske partikler, inklusiv sod, er størst i troperne og subtroperne, specielt i Asien, mens effekterne af drivhusgasser er dominerende ved troperne og den sydlige halvkugle.<ref>
{{cite web
 |author          = Ramanathan, V.
 |title           = Part III: Global and Future Implications
 |year            = 2008
 |work            = Atmospheric Brown Clouds: Regional Assessment Report with Focus on Asia
 |publisher       = United Nations Environment Programme
 |url             = http://www.rrcap.unep.org/abc/publication/Part%20III.pdf
 |format          = PDF
 |display-authors = etal
 |access-date     = 2009-04-16
 |arkivurl        = https://web.archive.org/web/20110718201515/http://www.rrcap.unep.org/abc/publication/Part%20III.pdf
 |arkivdato       = 2011-07-18
}}</ref>

[[Fil:Changes_in_total_solar_irradiance_and_monthly_sunspot_numbers,_1975-2013-da.png|thumb|Ændringer i solindstråling og det månedlige antal [[solplet]]ter siden midten af 1970-erne.{{byline|Hansen J, Kharecha P, Sato M, Masson-Delmotte V, Ackerman F, et al.|type = Diagram af }}]]

[[Fil:Radiative-forcings-da.svg|thumb|Bidrag fra naturlige faktorer og menneskelige aktiviteter til [[strålingspåvirkning]] af klimaforandringer med usikkerhedsbjælker.<ref name="ipcc radiative forcing">IPCC, [http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/spm.html Summary for Policymakers] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20181102182309/http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/spm.html |date= 2. november 2018 }}, [http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/spmsspm-human-and.html Human and Natural Drivers of Climate Change] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20181102212113/http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/spmsspm-human-and.html |date= 2. november 2018 }}, Figure SPM.2, in {{Harvnb|IPCC AR4 WG1|2007}}.</ref> Værdierne for strålingspåvirkning er fra 2005 til førindustriel tid (1750).<ref name="ipcc radiative forcing"/> Bidraget fra solindstråling er 5 % af værdien af den kombinerede strålingspåvirkning som skyldes stigninger i de atmosfæriske koncentrationer af drivhusgasser som kuldioxid, metangas og nitrogenoxid.<ref name="epa solar activity">{{cite book | year=2009 | contribution=3.2.2 Solar Irradiance | title=Volume 3: Attribution of Observed Climate Change | series=Endangerment and Cause or Contribute Findings for Greenhouse Gases under Section 202(a) of the Clean Air Act. EPA's Response to Public Comments | publisher=US Environmental Protection Agency | author=US Environmental Protection Agency | url=http://www.epa.gov/climatechange/endangerment/comments/volume3.html#2-2 | access-date=23. juni 2011 | archive-date=16. juni 2011 | archive-url=https://web.archive.org/web/20110616210216/http://www.epa.gov/climatechange/endangerment/comments/volume3.html#2-2 |url-status=live }}</ref> Sort karbon er det samme som [[sod]] fra [[forbrænding]]sprocesser. {{byline|Leland McInnes|type=Diagram}}]]

=== Solaktivitet ===
Siden 1978 er variationer i solindstrålingen blevet målt af satellitter.<ref>
{{harvnb|US NRC|2008|p=6}}</ref> Målingerne viser at solens indstråling ikke er steget i denne periode, så opvarmningen de sidste 40 år kan ikke tilskrives en stigning i solenergi som når jorden.

Klimamodeller er blevet brugt til at undersøge solens rolle i de sidste års klimaforandringer.<ref>Hegerl, ''et al''.,[http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/ch9.html Chapter 9: Understanding and Attributing Climate Change] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20111128182203/http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/ch9.html |date=28. november 2011 }}, [http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/faq-9-2.html Frequently Asked Question 9.2: Can the Warming of the 20th century be Explained by Natural Variability?] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20181120014906/http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/faq-9-2.html |date=20. november 2018 }}, in {{Harvnb|IPCC AR4 WG1|2007}}</ref> Modellerne er ikke i stand til at reproducere den hurtige opvarmning som er observeret de sidste årtier når de kun tager hensyn til variationer i solens energiproduktion og vulkansk aktivitet. Modellerne er imidlertid i stand til at simulere de observerede temperaturændringer gennem 1900-tallet når de inkluderer alle de vigtigste ydre drivkræfter, inklusiv menneskelige og naturlige påvirkninger.

En anden type bevis er forskellig temperaturændring for forskellige niveauer af jordens atmosfære.<ref>{{cite web |date=november 2009 |author1=Simmon, R. |author2=D. Herring |title=Notes for slide number 7, titled "Satellite evidence also suggests greenhouse gas warming," in presentation, "Human contributions to global climate change" |url=http://www.climate.gov/#understandingClimate/presentationLibrary |publisher=Presentation library on the U.S. National Oceanic and Atmospheric Administration's Climate Services website |access-date=23. juni 2011 |archive-date= 3. juli 2011 |archive-url=https://web.archive.org/web/20110703210729/http://www.climate.gov/#understandingClimate/presentationLibrary |url-status=live }}</ref> Grundlæggende fysiske love kræver at drivhuseffekten producerer opvarmning af den lavere atmosfære (troposfæren), men køling af den øvre atmosfære (stratosfæren).<ref>Hegerl ''et al.'', [http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/ch9.html Chapter 9: Understanding and Attributing Climate Change] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20111128182203/http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/ch9.html |date=28. november 2011 }}, [http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/faq-9-2.html Frequently Asked Question 9.2: Can the Warming of the 20th century be Explained by Natural Variability?] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20181120014906/http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/faq-9-2.html |date=20. november 2018 }}, in {{Harvnb|IPCC AR4 WG1|2007}}. <!-- Hegerl --></ref><ref name=Randel2009>{{Cite journal|doi=10.1029/2008JD010421 | title = An update of observed stratospheric temperature trends|year=2009|author=Randel, William J.|journal=Journal of Geophysical Research|volume=114|issue=D2| pages =D02107|last2=Shine|first2=Keith P.|last3=Austin|first3=John|last4=Barnett|first4=John|last5=Claud|first5=Chantal|last6=Gillett|first6=Nathan P.|last7=Keckhut|first7=Philippe|last8=Langematz|first8=Ulrike|last9=Lin|first9=Roger|display-authors=3|bibcode=2009JGRD..11402107R}}</ref> Nedbrydning af ozonlaget på grund af udledninger af [[kølemiddel|kølemidler]] har også resulteret i en kraftig afkølende effekt i stratosfæren. Hvis solens variationer var ansvarlige for den observerede opvarmning, ville man forvente en opvarmning af både troposfæren og stratosfæren.<ref>{{Harvnb|USGCRP|2009|p=20}}</ref>

=== Variationer i jordens bane ===
{{hovedartikel|Milanković-cykler}}

Jordens hældning og formen på jordens bane rundt om solen varierer noget over titusinder af år. Dette ændrer klimaet ved at ændre årstiderne og fordelingen af den indkommende [[Solindstråling|solenergi]] for hver breddegrad på jordoverfladen.<ref>{{Cite journal
|last1 = Kaufman | first1 = D. S.| last2 = Schneider | first2 = D. P.| last3 = McKay | first3 = N. P.| last4 = Ammann | first4 = C. M.| last5 = Bradley | first5 = R. S.| last6 = Briffa | first6 = K. R.| last7 = Miller | first7 = G. H.| last8 = Otto-Bliesner | first8 = B. L.| last9 = Overpeck | first9 = J. T.| last10 = Vinther | first10 = B. M.| author32 = Arctic Lakes 2k Project Members| last11 = Abbott | first11 = M.| last12 = Axford | first12 = M.| last13 = Bird | first13 = Y.| last14 = Birks | first14 = B.| last15 = Bjune | first15 = H. J. B.| last16 = Briner | first16 = A. E.| last17 = Cook | first17 = J.| last18 = Chipman | first18 = T.| last19 = Francus | first19 = M.| last20 = Gajewski | first20 = P.| last21 = Geirsdottir | first21 = K.| last22 = Hu | first22 = A.| last23 = Kutchko | first23 = F. S.| last24 = Lamoureux | first24 = B.| last25 = Loso | first25 = S.| last26 = MacDonald | first26 = M.| last27 = Peros | first27 = G.| last28 = Porinchu | first28 = M.| last29 = Schiff | first29 = D.| last30 = Seppa | first30 = C.| last31 = Seppa | first31 = H.| title = Recent Warming Reverses Long-Term Arctic Cooling| doi = 10.1126/science.1173983| journal = Science| volume = 325| issue = 5945| pages = 1236–1239| year = 2009| pmid =  19729653|bibcode = 2009Sci...325.1236K }}</ref><ref>{{cite web |title=Arctic Warming Overtakes 2,000 Years of Natural Cooling |url=http://www2.ucar.edu/news/846/arctic-warming-overtakes-2000-years-natural-cooling |publisher=UCAR |date=3. september 2009 |access-date=8. juni 2011 |arkivurl=https://web.archive.org/web/20110427235538/http://www2.ucar.edu/news/846/arctic-warming-overtakes-2000-years-natural-cooling |arkivdato=2011-04-27 }}</ref><ref>{{Cite news | last = Bello | first = David | title = Global Warming Reverses Long-Term Arctic Cooling | url = http://www.scientificamerican.com/article.cfm?id=global-warming-reverses-arctic-cooling | work = Scientific American | date = 4. september 2009 | access-date = 8. juni 2011 | archive-date = 19. marts 2011 | archive-url = https://web.archive.org/web/20110319091759/http://www.scientificamerican.com/article.cfm?id=global-warming-reverses-arctic-cooling |url-status=live }}</ref><ref>{{Cite journal | last1 = Mann | first1 = M. E. | last2 = Zhang | first2 = Z. | last3 = Hughes | first3 = M. K. | last4 = Bradley | first4 = R. S. | last5 = Miller | first5 = S. K. | last6 = Rutherford | first6 = S. | last7 = Ni | first7 = F. | doi = 10.1073/pnas.0805721105 | title = Proxy-based reconstructions of hemispheric and global surface temperature variations over the past two millennia | journal = Proceedings of the National Academy of Sciences | volume = 105 | issue = 36 | pages = 13252–7 | year = 2008 | pmid =  18765811| pmc = 2527990|bibcode = 2008PNAS..10513252M }}</ref> Banecyklusser som er gunstige for at give istid er ikke ventet i løbet af de næste 50.000 år.<ref>{{Cite journal | doi = 10.1126/science.1076120| title = CLIMATE: An Exceptionally Long Interglacial Ahead?| journal = Science| volume = 297| issue = 5585| pages = 1287–8| year = 2002| last1 = Berger | first1 = A.| pmid=12193773}}</ref><ref>{{Cite book
|isbn=978-1-107-66182-0|title=Climate Change 2013: The Physical Science Basis. Contribution of Working Group I to the Fifth Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change
|year=2013|publisher=Cambridge University Press|editor-last1 = Stocker | editor-first1 = T.F. |display-editors=etal
|chapter=Information from paleoclimate archives|author=Masson-Delmotte V.M.|pages=383–464
|display-authors=etal}}</ref>

== Tilbagekoblingsmekanismer (feedback) ==

[[Fil:Aerial view of the edge of the ice in Nunavut 2.jpg|thumb|left|Havis, her fra [[Nunavut]] i det nordlige Canada, reflekterer sollys, mens åbent hav absorberer sollys, hvilket accelererer smeltningen.]]

Klimasystemet indeholder flere ''[[tilbagekobling]]smekanismer'' som forstærker eller svækker responsen i systemet på en ydre påvirkning, såsom en drivhusgas. Positiv tilbagekobling giver en forstærket respons i klimasystemet end den konkrete påvirkning i første omgang var årsag til, mens negative tilbagekoblinger svækker responsen.<ref name="Jackson feedbacks">{{Cite journal | forfatter=Jackson, R. og Jenkins, A. | title=Vital signs of the planet: global climate change and global warming: uncertainties | dato=17. november 2012 | url=http://climate.nasa.gov/uncertainties | udgiver=Earth Science Communications Team at NASA's Jet Propulsion Laboratory / California Institute of Technology | access-date= 1. juni 2020 | archive-date= 8. maj 2013 | archive-url=https://web.archive.org/web/20130508020627/http://climate.nasa.gov/uncertainties |url-status=live }}</ref>

Der findes en række tilbagekoblingsmekanismer i klimasystemet, såsom vanddamp, ændringer af isens [[albedo]]effekt (udbredelse af sne- og isdækket påvirker hvor meget jordoverfladen absorberer og reflekterer indkommende sollys), skyer, og ændringer i jordens [[kulstofkredsløb]] (for eksempel frigørelse af kulstof fra jordbunden).<ref>{{Cite journal | title=The Carbon Cycle: Feature Articles: Effects of Changing the Carbon Cycle | forfatter=Riebeek, H. | date=16. juni 2011 | url=http://www.earthobservatory.nasa.gov/Features/CarbonCycle/page5.php | udgiver=Earth Observatory, part of the EOS Project Science Office located at NASA Goddard Space Flight Center | access-date= 1. juni 2020 | archive-date= 6. februar 2013 | archive-url=https://web.archive.org/web/20130206043139/http://earthobservatory.nasa.gov/Features/CarbonCycle/page5.php |url-status=live }}</ref> Den største negative tilbagekobling er energien som jordens overflade [[varmestråling|udstråler]] til verdensrummet som [[infrarød stråling]].<ref>{{Cite book | author=US National Research Council | year=2003 | title=Understanding Climate Change Feedbacks | chapter=Ch. 1 Introduction | url=http://www.nap.edu/openbook.php?record_id=10850&page=19 | publisher=National Academies Press | location=Washington, D.C., USA | access-date= 1. juni 2020 | archive-date= 5. december 2014 | archive-url=https://web.archive.org/web/20141205043617/http://www.nap.edu/openbook.php?record_id=10850&page=19 |url-status=live }}, p.19</ref> I henhold til [[Stefan-Boltzmanns lov]] vil en fordobling af den [[Det absolutte nulpunkt|absolutte temperatur]] (målt i [[kelvin]]){{efn|En temperaturstigning fra 10&nbsp;°C til 20&nbsp;°C er ikke en fordobling af den [[Det absolutte nulpunkt|absolutte temperatur]]. En stigning fra (273 + 10) K {{=}} 283 K til (273 + 20) K {{=}} 293 K er en stigning på (293-283)/283 {{=}} 3,5%.}} føre til en stigning i udstrålt energi med en faktor 16 (2 i 4. potens).<ref>{{Cite journal | author=Lindsey, R. | date=14. januar 2009 | url=http://earthobservatory.nasa.gov/Features/EnergyBalance/page4.php | title=Earth's Energy Budget (p.4), in: Climate and Earth's Energy Budget: Feature Articles | publisher=Earth Observatory, part of the EOS Project Science Office, located at NASA Goddard Space Flight Center | access-date= 1. juni 2020 | archive-date= 4. juni 2020 | archive-url=https://web.archive.org/web/20200604092051/https://earthobservatory.nasa.gov/features/EnergyBalance/page4.php |url-status=live }}</ref>

Tilbagekoblinger er en vigtig faktor for at bestemme hvor følsomt klimasystemet er med hensyn til stigninger i de atmosfæriske koncentrationer af klimagasser. Hvis alt andet holdes lige, vil en højere ''[[klimafølsomhed]]'' give en større stigning i temperatur for en given stigning i [[drivhusgas]]ser.<ref>{{Cite book | author=US National Research Council | year=2006 | title=Surface Temperature Reconstructions for the Last 2,000 Years | chapter=Ch. 1 Introduction to Technical Chapters | url=http://books.nap.edu/openbook.php?record_id=11676&page=26 | publisher=National Academies Press | location=Washington, D.C., USA | access-date= 1. juni 2020 | archive-date= 5. december 2014 | archive-url=https://web.archive.org/web/20141205043411/http://books.nap.edu/openbook.php?record_id=11676&page=26 |url-status=live }}, pp.26-27</ref> Usikkerhed omkring effekten af tilbagekoblinger er en vigtig grund til at forskellige klimamodeller giver forskellige beregnede temperatureffekter i et og samme scenarie for øgning af drivhusgasser. Mere forskning er nødvendig for at forstå hvilken rolle skyer<ref name="Jackson feedbacks" /> og kulstofkredsløbets tilbagekoblinger har i forudsigelser af klimaet.<ref>{{Cite journal | title=2012 American Meteorological Society (AMS) Information Statement on Climate Change | author=AMS Council | date=20. august 2012 | url=http://www.ametsoc.org/policy/2012climatechange.html | publisher=AMS | location=Boston, Massachusetts, USA | access-date= 1. juni 2020 | archive-date=11. april 2018 | archive-url=https://web.archive.org/web/20180411014511/http://www.ametsoc.org/policy/2012climatechange.html |url-status=dead }}</ref>

I forbindelse med tilbagekoblingsmekanismer taler man også om kritiske tærskler (se '[[løbsk drivhuseffekt]]'). Der findes «komponenter eller fænomener i klimasystemet som har potentiale til at overskride kritiske tærskelværdier (fra engelsk: ''critical thresholds''), der giver en pludselig overgang til en anden tilstand». Dette kan forårsage store forstyrrelser i menneskelige og naturlige systemer, og flere af disse kan være irreversible.{{sfn|Stocker|2013|p=1114}}

Som eksempler på sådanne tærskler er konsekvenserne af opvarmning af [[Arktis]] og [[Antarktis]] som kan give mulige ændringer af [[havstrøm]]mene, [[jetstrøm]]mene, optøning af [[permafrost]] og udslip af drivhusgasser både fra land og hav, samt øgning af havniveauet ved smeltning af [[gletsjer]]e og [[iskappe]]r (for eksempel [[Grønlands indlandsis|grønlandsisen]]). At overskride sådanne tærskler kan altså få betydning for klimaet på hele jorden.<ref name=PI>{{Kilde www | forfatter=  | url= http://www.npolar.no/en/themes/climate/climate-change/global-climate-change/the-climate-in-the-arctic-has-impact-worldwide.html | title= The climate in the Arctic has impact worldwide | access-date= 16. marts 2019 | udgiver= Norwegian Polar Institute | arkiv_url= https://web.archive.org/web/20190320204546/http://www.npolar.no/en/themes/climate/climate-change/global-climate-change/the-climate-in-the-arctic-has-impact-worldwide.html | dato=  | archive-date= 20. marts 2019 |url-status=live }}</ref>

FN's klimapanels fremskrivninger i den fjerde rapport fra 2007 af den globale temperaturstigning på baggrund af seks udledningsscenarier ligger i et ''sandsynligt interval'', hvor temperaturstigningen er fra 40 % under til 60 % over en gennemsnitstemperatur, baseret på ekspertvurderinger. Klimapanelets fremskrivninger afspejler dog ikke samtlige udfald af global opvarmning, især fordi de ikke tager hensyn til usikkerheden omkring [[kulstofkredsløbet]]. Den nedre grænse for temperaturstigningen i det ''sandsynlige'' område er af denne grund mindre usikker end den øvre. F.eks. gælder det for middelscenariet "AR4", at den forudsagte middeltemperaturstigning om hundrede år i forhold til 1980 ligger på 2,8&nbsp;°C med et sandsynligt interval fra 1,7&nbsp;°C til 4,4&nbsp;°C, hvor den nedre grænse på 1,7&nbsp;°C altså er behæftet med mindre usikkerhed end den øvre.<ref name="meehl 2007 global warming projections"/>

== Klimamodeller ==
{{Hovedartikel|Klimamodel}}

[[Fil:Global Warming Predictions-da.png|thumb|Forudsigelser af global opvarmning udarbejdet i eller før 2001 ud fra en række klimamodeller defineret i ''Special Report on Emissions Scenarios'' som udledningsscenarie «A2», som forudsætter at ingen tiltag iværksættes for at reducere udslip og en regionalt opdelt økonomisk udvikling.]]

[[Fil:Projected change in annual mean surface air temperature from the late 20th century to the middle 21st century, based on SRES emissions scenario A1B.png|thumb|Anslået ændring i årlig middeltemperatur fra slutningen af 1900-tallet til midten af det 21. århundrede, baseret på et middelscenarie for udslip (SRES A1B).<ref>{{Cite journal
 | author=NOAA
 | date=januar 2007
 | work=GFDL Climate Modeling Research Highlights
 | title=Patterns of greenhouse warming
 | url=http://www.gfdl.noaa.gov/cms-filesystem-action/user_files/kd/pdf/gfdlhighlight_vol1n6.pdf
 | volume=1
 | issue=6
 | publisher=The National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA) Geophysical Fluid Dynamics Laboratory (GFDL)
 | location=Princeton, New Jersey, USA
 | access-date= 1. juni 2020
 | archive-date=14. oktober 2012
 | archive-url=https://web.archive.org/web/20121014011420/http://www.gfdl.noaa.gov/cms-filesystem-action/user_files/kd/pdf/gfdlhighlight_vol1n6.pdf
 |url-status=live
 }}, revision 2 February 2007, 8:50.08 AM.</ref> Dette scenarie forudsætter at ingen fremtidig politik bliver vedtaget for at begrænse udslip af drivhusgasser. {{byline|[[NOAA]] Geophysical Fluid Dynamics Laboratory|type=Diagrammer}}<ref>{{Cite journal | url=http://www.gfdl.noaa.gov/patterns-of-greenhouse-warming-ar4 | title=NOAA GFDL Climate Research Highlights Image Gallery: Patterns of Greenhouse Warming | publisher=NOAA GFDL | date=9. oktober 2012 | author=NOAA Geophysical Fluid Dynamics Laboratory (GFDL) | access-date= 1. juni 2020 | archive-date=14. oktober 2012 | archive-url=https://web.archive.org/web/20121014011725/http://www.gfdl.noaa.gov/patterns-of-greenhouse-warming-ar4 |url-status=live }}</ref>]]

En [[klimamodel]] er en [[matematisk model]] af de fysiske, kemiske og biologiske processer som påvirker klimasystemet.<ref>IPCC, [http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/syr/en/annexessglossary-a-d.html Glossary A-D] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20170613180712/http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/syr/en/annexessglossary-a-d.html |date=13. juni 2017 }}: «Climate Model», in {{Harvnb|IPCC AR4 SYR|2007}}.</ref> Disse modeller er baseret på videnskabelige discipliner som [[væskedynamik]] og [[termodynamik]], såvel som fysiske processer som [[stråling]]. Modellerne kan bruges til at forudsige en række variabler som lokal luftbevægelse, temperatur, skyer, og andre atmosfæriske egenskaber, samt havtemperatur, [[Salinitet|saltindhold]] og [[Havstrøm|cirkulation]], isdække på land og hav, overføring af varme og fugtighed fra jord og vegetation til atmosfæren, samt kemiske og biologiske processer, i tillæg til flere andre.

Selv om forskerne forsøger at få så mange processer som muligt med, er forenklinger af selve klimasystemet uundgåeligt på grund af begrænsninger af regnekraft og viden om klimasystemet. Resultater fra modellerne kan også variere på grund af forskellige drivhusgassers koncentration og modellens klimafølsomhed. For eksempel har usikkerheden i klimapanelets estimater fra 2007 flere årsager. For det første brug af modeller<ref name="meehl 2007 global warming projections">{{Cite book | url=https://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/ch10s10-5-4-6.html | title=Sec 10.5.4.6 Synthesis of Projected Global Temperature at Year 2100] | author=Meehl, G.A. | chapter=Ch 10: Global Climate Projections | display-authors=etal | access-date= 9. juli 2020 | archive-date= 8. februar 2011 | archive-url=https://web.archive.org/web/20110208075147/https://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/ch10s10-5-4-6.html | url-status=bot: unknown }}, in {{harvnb|IPCC AR4 WG1|2007}}</ref> med forskellige følsomheder overfor drivhusgaskoncentrationer ([[klimafølsomhed]]),<ref>{{Cite book
 |year            = 2009
 |title           = Global Climate Change Impacts in the United States
 |chapter         = Global Climate Change
 |url             = http://www.globalchange.gov/publications/reports/scientific-assessments/us-impacts/full-report/global-climate-change
 |editor          = Karl, TR
 |publisher       = Cambridge University Press
 |isbn            = 978-0-521-14407-0
 
 |display-editors = etal
 |access-date     = 2012-09-08
 |arkivurl        = https://web.archive.org/web/20120915115254/http://www.globalchange.gov/publications/reports/scientific-assessments/us-impacts/full-report/global-climate-change
 |arkivdato       = 2012-09-15
}}</ref> for det andet brug af forskellige estimater for menneskelige fremtidige udslip af drivhusgasser,<ref name="meehl 2007 global warming projections"/> og for det tredje eventuelle andre udslip fra klimarelaterede tilbagekoblinger som ikke var inkluderet i modellerne klimapanelet brugte til at forberede sin rapport, for eksempel drivhusgasser frigjort fra permafrost.<ref name="NSDIC_permafrost_study">{{Cite journal |journal=Tellus Series B
|author1=KEVIN SCHAEFER |author2=TINGJUN ZHANG |author3=LORI BRUHWILER |author4=ANDREW P. BARRETT |title = Amount and timing of permafrost carbon release in response to climate warming|year=2011|volume=63|issue=2|pages= 165–180|doi=10.1111/j.1600-0889.2011.00527.x|bibcode = 2011TellB..63..165S }}</ref>

Modellerne antager ikke, at klimaet vil blive varmere på grund af øgede niveauer af drivhusgasser. I stedet forudsiger modellerne hvordan drivhusgasser vil påvirke [[strålingstransport]] og andre fysiske processer. Opvarmning eller nedkøling er derfor et resultat, og ikke en forudsætning, i modellerne.<ref>{{Cite book|last=Hansen|first=James|contribution=Climatic Change: Understanding Global Warming|title=One World: The Health & Survival of the Human Species in the 21st century|access-date=18. august 2007|year=2000|publisher=Health Press (New Mexico)|editor=Robert Lanza|pages=173–190|isbn=0-929173-33-3|url=https://books.google.com/?id=sx6DFr8rbpIC&dq=robert+lanza&printsec=frontcover|archive-date= 9. december 2020|archive-url=https://web.archive.org/web/20201209184103/http://books.google.com/?id=sx6DFr8rbpIC&dq=robert+lanza&printsec=frontcover|url-status=live}}</ref>

Skyer og deres effekt er specielt vanskelige at forudsige. Forbedrede modeller for repræsentation af skyer er derfor et vigtigt tema i dagens forskning.<ref>Stocker ''et al.'',[http://www.grida.no/climate/ipcc_tar/wg1/260.htm Chapter 7: Physical Climate Processes and Feedbacks] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20111224074830/http://www.grida.no/climate/ipcc_tar/wg1/260.htm |date=24. december 2011 }}, [http://www.grida.no/climate/ipcc_tar/wg1/271.htm Section 7.2.2: Cloud Processes and Feedbacks] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20050404064415/http://www.grida.no/climate/ipcc_tar/wg1/271.htm |date= 4. april 2005 }}, in {{Harvnb|IPCC TAR WG1|2001}}.</ref> En anden fremtrædende problemstilling er at udvide og forbedre repræsentationer af [[kulstofkredsløbet]].<ref>{{Cite journal|last=Torn|first=Margaret|author2=Harte, John|year=2006|title=Missing feedbacks, asymmetric uncertainties, and the underestimation of future warming|journal=Geophysical Research Letters|volume=33|issue=10|pages=L10703|url=http://www.webpages.uidaho.edu/envs501/downloads/Torn%20%26%20Harte%202006.pdf|access-date=4. marts 2007|doi=10.1029/2005GL025540|bibcode=2006GeoRL..3310703T|archive-date= 4. marts 2016|archive-url=https://web.archive.org/web/20160304191104/http://www.webpages.uidaho.edu/envs501/downloads/Torn%20%26%20Harte%202006.pdf|url-status=dead}}</ref><ref>{{Cite journal|last=Harte|first=John|author2=Saleska, Scott |author3=Shih, Tiffany|year=2006|title = Shifts in plant dominance control carbon-cycle responses to experimental warming and widespread drought|journal=Environmental Research Letters|volume=1|issue=1|page =014001|access-date =2. maj 2007|doi=10.1088/1748-9326/1/1/014001| bibcode=2006ERL.....1a4001H|url = http://www.iop.org/EJ/article/1748-9326/1/1/014001/erl6_1_014001.html}}</ref><ref>{{Cite journal|last=Scheffer|first=Marten|author2=Brovkin, Victor|author3=Cox, Peter|title=Positive feedback between global warming and atmospheric CO<sub>2</sub> concentration inferred from past climate change|journal=Geophysical Research Letters|volume=33|issue=10|year=2006|pages=L10702|bibcode=2006GeoRL..3310702S|doi=10.1029/2005gl025044|access-date=4. maj 2007|url=http://www.pik-potsdam.de/~victor/recent/scheffer_etal_T_CO2_GRL_in_press.pdf|archive-date= 4. juni 2007|archive-url=https://web.archive.org/web/20070604183016/http://www.pik-potsdam.de/~victor/recent/scheffer_etal_T_CO2_GRL_in_press.pdf|url-status=live}}</ref>

Modeller bruges også til at undersøge årsagerne til nylige klimaændringer ved at sammenligne de observerede ændringer med dem som modellerne bruger som grundlag for naturlige og menneskeskabte effekter. Selv om disse modeller ikke entydigt forklarer opvarmningen som skete i årene omkring 1910–1945 som enten naturlige variationer eller menneskelige effekter, så mener de at opvarmningen siden 1970 først og fremmest skyldes menneskets udledning af drivhusgasser.<ref name = "Hegerl-2001"/>

Modellernes overensstemmelse med den fysiske virkelighed er testet ved at undersøge deres evne til at simulere dagens- eller tidligere tiders klima.<ref>Randall ''et al.'', [http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/ch8.html Chapter 8, Climate Models and Their Evaluation] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20181102182326/http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/ch8.html |date= 2. november 2018 }}, Sec. FAQ 8.1 in {{Harvnb|IPCC AR4 WG1|2007}}.</ref> Klimamodellerne er i god overensstemmelse med observationer af de globale temperaturændringer i forrige århundrede, men simulerer ikke alle aspekter af klimaet.<ref>IPCC, [http://www.grida.no/climate/ipcc_tar/wg1/pdf/WG1_TAR-FRONT.pdf Technical Summary] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20130113142303/http://www.grida.no/climate/ipcc_tar/wg1/pdf/WG1_TAR-FRONT.pdf |date=13. januar 2013 }}, p. 54, in {{Harvnb|IPCC TAR WG1|2001}}.</ref> Ikke alle virkninger af global opvarmning er nøjagtigt som FN's klimapanels klimamodeller forudsiger. Tilbagetrækningen af isen i Arktis har for eksempel været hurtigere end forudset.<ref>{{Cite journal|author=Stroeve, J.|title = Arctic sea ice decline: Faster than forecast|year=2007|journal=Geophysical Research Letters|volume=34|issue=9|pages= L09501|doi=10.1029/2007GL029703|bibcode=2007GeoRL..3409501S
|display-authors=etal}}</ref> Nedbør steg proportionalt med luftfugtigheden, og dermed betydeligt hurtigere end globale klimamodeller forudsiger.<ref>{{Cite journal|author=Wentz,FJ|title=How Much More Rain Will Global Warming Bring?|year=2007|pages=233–5|issue=5835|volume=317|journal=Science|doi=10.1126/science.1140746|pmid=17540863|bibcode=2007Sci...317..233W|url=http://www.sciencemag.org/cgi/content/abstract/317/5835/233|display-authors=etal|access-date= 1. juni 2020|archive-date=16. september 2010|archive-url=https://web.archive.org/web/20100916054113/http://www.sciencemag.org/cgi/content/abstract/317/5835/233|url-status=live}}</ref><ref>{{cite journal|last=Liepert|first=Beate G.|author2=Previdi, Michael|title=Do Models and Observations Disagree on the Rainfall Response to Global Warming?|journal=Journal of Climate|year=2009|pages=3156–3166|volume=22|issue=11|doi=10.1175/2008JCLI2472.1|bibcode=2009JCli...22.3156L|url=http://journals.ametsoc.org/doi/abs/10.1175/2008JCLI2472.1|quote=Recently analyzed satellite-derived global precipitation datasets from 1987 to 2006 indicate an increase in global-mean precipitation of 1.1%–1.4% decade−1. This trend corresponds to a hydrological sensitivity (HS) of 7% K−1 of global warming, which is close to the Clausius–Clapeyron (CC) rate expected from the increase in saturation water vapor pressure with temperature. Analysis of two available global ocean evaporation datasets confirms this observed intensification of the atmospheric water cycle. The observed hydrological sensitivity over the past 20-yr period is higher by a factor of 5 than the average HS of 1.4% K−1 simulated in state-of-the-art coupled atmosphere–ocean climate models for the twentieth and twenty-first centuries.|access-date= 1. juni 2020|archive-date=11. juli 2017|archive-url=https://web.archive.org/web/20170711023904/http://journals.ametsoc.org/doi/abs/10.1175/2008JCLI2472.1|url-status=live}}</ref> Siden 1990 er havniveauet også steget betydeligt hurtigere end modellerne forudså det ville ske.<ref>{{cite journal|last1=Rahmstorf|first1=S.|last2=Cazenave|first2=A.|last3=Church|first3=J. A.|last4=Hansen|first4=J. E.|last5=Keeling|first5=R. F.|last6=Parker|first6=D. E.|last7=Somerville|first7=R. C. J.|title=Recent Climate Observations Compared to Projections|journal=Science|date=4. maj 2007|volume=316|issue=5825|pages=709–709|doi=10.1126/science.1136843|pmid=17272686|bibcode = 2007Sci...316..709R }}</ref>

== Observerede og forventede miljøeffekter ==
[[Fil:Nigardbreen 082012.jpg|thumb|[[Nigardsbreen]], en norsk gletsjer, har vekslet mellem vækst og tilbagegang de sidste 100 år. Der var tilvækst i 1990-erne og tilbagetrækning efter 2000. {{byline|Thierry Gschwind}}]]

[[Fil:Sea_level_history_and_projections-da.svg|thumb|Fremskrivninger af det gennemsnitlige havniveau for flere IPCC-scenarier.]]

=== Generelle ændringer ===
Fremtidige klimaændringer og tilhørende konsekvenser vil variere fra region til region.<ref>{{citation | author=Parry, M.L. | url=http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg2/en/tssts-4-2.html | title=Box TS.6. The main projected impacts for regions | chapter=Technical summary | chapter-url=http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg2/en/ts.html | display-authors=etal | access-date= 1. juni 2020 | archive-date= 2. november 2018 | archive-url=https://web.archive.org/web/20181102223729/http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg2/en/tssts-4-2.html |url-status=live }}, in {{harvnb|IPCC AR4 WG2|2007|pp=59–63}}</ref><ref>Solomon ''et al.'', [http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/ts.html Technical Summary] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20181128003303/http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/ts.html |date=28. november 2018 }},
[http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/tssts-5-3.html Section TS.5.3: Regional-Scale Projections] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20181102212247/http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/tssts-5-3.html |date= 2. november 2018 }}, in {{Harvnb|IPCC AR4 WG1|2007}}.</ref> De forventede effekter af global opvarmning inkluderer øget global gennemsnitstemperatur, stigende havniveau, ændret [[nedbør]] og øget ørkenspredning i [[Subtropisk klima|subtropene]].<ref>{{Cite journal |last1= Lu |first1= Jian |last2= Vechhi |first2= Gabriel A. |last3= Reichler |first3= Thomas |title= Expansion of the Hadley cell under global warming |journal= Geophysical Research Letters |volume= 34 |issue= 6 |page= L06805 |year= 2007 |url= http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1029/2006GL028443/epdf |format= PDF |doi= 10.1029/2006GL028443 |bibcode= 2007GeoRL..3406805L |access-date=  1. juni 2020 |archive-date= 10. januar 2018 |archive-url= https://web.archive.org/web/20180110182946/http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1029/2006GL028443/epdf |url-status=live }}</ref>

Mennesket har sandsynligvis bidraget til nogle af de observerede forandringer, såsom havniveaustigning, klimaændringer som [[ekstremvejr]] (for eksempel antal varme og kolde dage), reduktion af den arktiske havis, afsmeltning af gletsjere, og udbredelse af vegetation i [[Sahara]].<!--Hvad er relevant dansk oversættelse af «greening of the Sahara»? --><ref>{{Cite book | url=http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/ch9s9-es.html | title=Executive Summary | chapter=Ch 9: Understanding and Attributing Climate Change | chapter-url=http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/ch9.html | author=Hegerl, G.C. | display-authors=etal | access-date= 1. juni 2020 | archive-date=18. november 2018 | archive-url=https://web.archive.org/web/20181118201756/http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/ch9s9-es.html |url-status=dead }}, in {{harvnb|IPCC AR4 WG1|2007}}</ref><ref>{{cite web |url=http://news.nationalgeographic.com/news/2009/07/090731-green-sahara.html |title=Sahara Desert Greening Due to Climate Change? |work=National Geographic |access-date=12. juni 2010 |archive-date=25. juli 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20180725221313/https://news.nationalgeographic.com/news/2009/07/090731-green-sahara.html |url-status=live }}</ref>

I løbet af det 21. århundrede forventes gletsjere<ref>{{Cite book| author=Meehl, G.A.| chapter=Ch 10: Global Climate Projections| chapter-url=http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/ch10.html| url=http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/ch10s10-3-4.html| title=Box 10.1: Future Abrupt Climate Change, ‘Climate Surprises’, and Irreversible Changes: Glaciers and ice caps| display-authors=etal| access-date= 1. juni 2020| archive-date= 2. november 2018| archive-url=https://web.archive.org/web/20181102213726/http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/ch10s10-3-4.html|url-status=live}}, in {{harvnb|IPCC AR4 WG1|2007|p=776}}</ref> og snedække<ref>{{Cite book
 |author          = Meehl, G.A.
 |chapter         = Ch 10: Global Climate Projections
 |chapter-url     = http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/ch10.html
 |url             = http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/ch10s10-3-3-2.html
 |title           = Sec 10.3.3.2 Changes in Snow Cover and Frozen Ground
 |display-authors = etal
 |access-date     =  1. juni 2020
 |archive-date    =  3. november 2018
 |archive-url     = https://web.archive.org/web/20181103085141/http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/ch10s10-3-3-2.html
 |url-status=live
}}, in {{harvnb|IPCC AR4 WG1|2007|pp=770, 772}}</ref> at forsætte sin tilbagetrækning. Estimater for reduktion af den arktiske havis varierer.<ref>{{Cite book| author=Meehl, G.A.| chapter=Ch 10: Global Climate Projections| chapter-url=http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/ch10.html| url=http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/ch10s10-3-2-4.html#10-3-3| title=Sec 10.3.3.1 Changes in Sea Ice Cover| display-authors=etal| access-date= 1. juni 2020| archive-date= 2. november 2018| archive-url=https://web.archive.org/web/20181102213720/http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/ch10s10-3-2-4.html#10-3-3|url-status=live}}, in {{harvnb|IPCC AR4 WG1|2007|p=770}}</ref><ref>{{cite journal|last=Wang|first=M.|author2=Overland, J. E.|journal=Geophys. Res. Lett.|year=2009|volume=36|doi=10.1029/2009GL037820|url=http://www.pmel.noaa.gov/publications/search_abstract.php?fmContributionNum=3261|access-date=2. maj 2011|bibcode=2009GeoRL..3607502W|title=A sea ice free summer Arctic within 30 years?|issue=7|archive-date=19. januar 2012|archive-url=https://web.archive.org/web/20120119014134/http://www.pmel.noaa.gov/publications/search_abstract.php?fmContributionNum=3261|url-status=live}}</ref> Nyere estimater tyder på at somrene kan blive isfrie i Arktis (defineret som isudbredelse på mindre end 1 million km²) så tidligt som 2025–2030.<ref>{{Cite journal |title=Arctic sea ice 2012 |author=Met Office |publisher=Met Office |location=Exeter, UK |url=http://www.metoffice.gov.uk/research/news/sea-ice-2012 |archive-date=15. maj 2013 |access-date= 1. juni 2020 |archive-url=https://web.archive.org/web/20130515193512/http://www.metoffice.gov.uk/research/news/sea-ice-2012 |url-status=live }}</ref>

Ifølge IPCC drejer ''påvisning'' af global opvarmning sig alene om at vise, at klimaet har ændret sig i en fast defineret [[statistik|statistiske]] mening. ''Påvisning'' sker uden at angive en begrundelse for ændringen. ''Forklaring'' af global opvarmning drejer sig om at tilskrive årsager til de påviste klimaændringer med en vis defineret grad af sikkerhed.<ref>IPCC, [http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/annexessglossary-a-d.html Glossary A-D] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20181102214031/http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/annexessglossary-a-d.html |date= 2. november 2018 }}: «Detection and attribution», in {{Harvnb|IPCC AR4 WG1|2007}}. See also Hegerl ''et al.'', [http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/ch9s9-1-2.html Section 9.1.2: What are Climate Change Detection and Attribution?] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20181102213518/http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/ch9s9-1-2.html |date= 2. november 2018 }}, in {{Harvnb|IPCC AR4 WG1|2007}}.</ref> Opdelingen mellem påvisning og forklaring kan også bruges i forhold til observerede ændringer i fysiske, økologiske og sociale systemer.<ref>Rosenzweig ''et al.'', [http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg2/en/ch1.html Chapter 1: Assessment of Observed Changes and Responses in Natural and Managed Systems] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20181102182439/http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg2/en/ch1.html |date= 2. november 2018 }} [http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg2/en/ch1s1-2.html Section 1.2 Methods of detection and attribution of observed changes] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20181102223812/http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg2/en/ch1s1-2.html |date= 2. november 2018 }}, in {{Harvnb|IPCC AR4 WG2|2007}} .</ref>

=== Ekstremvejr ===
Opvarmningen forventes større over land end over hav og størst i [[Arktis]], med fortsat mindskning af gletsjere, [[permafrost]] og [[havis]]. Andre sandsynlige ændringer inkluderer hyppigere [[ekstremvejr]], herunder [[hedebølge]]r, [[tørke]], kraftig [[regn]] med oversvømmelser og kraftige [[sne]]fald,<ref>On snowfall:
* {{cite news|url=http://www.npr.org/templates/story/story.php?storyId=123671588|title=Get This: Warming Planet Can Mean More Snow|date=15. februar 2010|author=Christopher Joyce|publisher=NPR|access-date= 1. juni 2020|archive-date= 4. juni 2020|archive-url=https://web.archive.org/web/20200604091450/https://www.npr.org/templates/story/story.php?storyId=123671588|url-status=live}}
* {{cite news|url=http://phys.org/news/2011-03-global-snowstorms-scientists.html|title=Global warming means more snowstorms: scientists|date=1. marts 2011|access-date= 1. juni 2020|archive-date=22. september 2020|archive-url=https://web.archive.org/web/20200922081734/https://phys.org/news/2011-03-global-snowstorms-scientists.html/|url-status=live}}
* {{cite web|url=http://www.skepticalscience.com/Record-snowfall-disproves-global-warming.htm|title=Does record snowfall disprove global warming?|access-date=14. december 2014|date=9. juli 2010|archive-date=25. maj 2019|archive-url=https://web.archive.org/web/20190525091753/https://www.npr.org/templates/story/story.php?storyId=123671588|url-status=live}}</ref> [[Havenes forsuring|forsuring af havene]] og dyrearters uddøen på grund af ændrede temperaturer. Betydelige konsekvenser for mennesker er bl.a. risiko for mindsket fødevaresikkerhed på grund af svigtende afgrøder og opgivelse af beboede områder på grund af [[Havoverflade|stigende havniveau]].<ref>{{cite journal|last=Battisti|first=David|author2=Naylor, Rosamund L.|title=Historical warnings of future food insecurity with unprecedented seasonal heat|journal=Science|year=2009|url=http://www.sciencemag.org/content/323/5911/240.short|access-date=13. april 2012|doi=10.1126/science.1164363|volume=323|issue=5911|pages=240–4|pmid=19131626|archive-date=24. april 2012|archive-url=https://web.archive.org/web/20120424192022/http://www.sciencemag.org/content/323/5911/240.short|url-status=live}}</ref><ref>{{harvnb|US NRC|2012|p=26}}</ref>

Ændringer i regionalt klima forventes at omfatte større opvarmning over land, med mest opvarmning på de højere nordlige [[breddegrad]]er, og mindst opvarmning i [[Det Sydlige Ishav]] og dele af [[Atlanterhavet|Nordatlanten]].<ref name="IPCC AR4 SYR 2007">IPCC, [http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/syr/en/spm.html Synthesis Report Summary for Policymakers] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20130309142919/http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/syr/en/spm.html |date= 9. marts 2013 }}, [http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/syr/en/spms3.html Section 3: Projected climate change and its impacts] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20171120232817/http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/syr/en/spms3.html |date=20. november 2017 }}, in {{Harvnb|IPCC AR4 SYR|2007}}.</ref>

Fremtidige ændringer i [[nedbør]] forventes at følge eksisterende tendenser, med reduceret nedbør over [[subtropisk]]e landområder, og øget nedbør på subpolare breddegrader og i visse regioner omkring [[ækvator]].<ref>{{Cite journal | author=NOAA | date=februar 2007 | url=http://www.gfdl.noaa.gov/cms-filesystem-action/user_files/kd/pdf/gfdlhighlight_vol1n5.pdf | title=Will the wet get wetter and the dry drier? | work=GFDL Climate Modeling Research Highlights | volume=1 | issue=5 | publisher=National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA) Geophysical Fluid Dynamics Laboratory (GFDL) | location=Princeton, New Jersey, USA | access-date= 1. juni 2020 | archive-date= 4. marts 2016 | archive-url=https://web.archive.org/web/20160304050430/http://www.gfdl.noaa.gov/cms-filesystem-action/user_files/kd/pdf/gfdlhighlight_vol1n5.pdf |url-status=live }}, p.1. Revision 15 October 2008, 4:47:16 PM.</ref> Prognoserne antyder en sandsynlig øgning i hyppigheden og alvorsgraden af enkelte ekstreme vejrhændelser, for eksempel [[hedebølge]]r.<ref>{{Cite book | title=MANAGING THE RISKS OF EXTREME EVENTS AND DISASTERS TO ADVANCE CLIMATE CHANGE ADAPTATION | chapter=D. Future Climate Extremes, Impacts, and Disaster Losses, in: Summary for policymakers | url=https://docs.google.com/file/d/0B1gFp6Ioo3akYklZcWkwWHJud00/edit?pli=1 | access-date= 1. juni 2020 | archive-date=27. juni 2019 | archive-url=https://web.archive.org/web/20190627001210/https://docs.google.com/file/d/0B1gFp6Ioo3akYklZcWkwWHJud00/edit?pli=1 |url-status=dead }}, in {{harvnb|IPCC SREX|2012|pp=9–13}}</ref> I et studie fra 2015 publiceret i ''Nature Climate Change'' udtales det:

{{Citat|Omtrent 18 % af de moderate daglige nedbørsekstremer over land skyldes den observerede temperaturøgning siden den førindustrielle tid, som igen primært er resultatet af menneskelig påvirkning. For 2&nbsp;°C opvarmning er andelen som tilskrives menneskelig påvirkning på ekstrem nedbør cirka 40%. På samme måde er cirka 75 % af de moderate daglige varmeekstremer over land i dag forårsaget af opvarmning. Det er de mest sjældne og ekstreme hændelser som har den største andel af menneskeskabt bidrag, og bidraget øges lineært med yderligere opvarmning.<ref name=NYT42715>{{cite news|author1=Justin Gillis|title=New Study Links Weather Extremes to Global Warming|url=http://www.nytimes.com/2015/04/28/science/new-study-links-weather-extremes-to-global-warming.html|access-date=27. april 2015|work=The New York Times|date=27. april 2015|quote=“The bottom line is that things are not that complicated,” Dr. Knutti said. “You make the world a degree or two warmer, and there will be more hot days. There will be more moisture in the atmosphere, so that must come down somewhere.”|archive-date= 1. maj 2015|archive-url=https://web.archive.org/web/20150501111443/http://www.nytimes.com/2015/04/28/science/new-study-links-weather-extremes-to-global-warming.html|url-status=live}}</ref><ref name=NatureCC42715>{{cite journal|author1=E. M. Fischer|author2=R. Knutti|title=Anthropogenic contribution to global occurrence of heavy-precipitation and high-temperature extremes|journal=Nature Climate Change|date=27. april 2015|doi=10.1038/nclimate2617|url=http://www.nature.com/nclimate/journal/vaop/ncurrent/full/nclimate2617.html|access-date=27. april 2015|format=online|quote=We show that at the present-day warming of 0.85&nbsp;°C about 18% of the moderate daily precipitation extremes over land are attributable to the observed temperature increase since pre-industrial times, which in turn primarily results from human influence. … Likewise, today about 75% of the moderate daily hot extremes over land are attributable to warming.|bibcode = 2015NatCC...5..560F|volume=5|pages=560–564}}</ref>}}

Dataanalyse af ekstreme vejrhændelser fra 1960 til 2010 viser at tørke og hedebølger forekommer på samme tid og med øget frekvens.<ref>{{cite web|url=http://news.uci.edu/press-releases/uci-study-finds-dramatic-increase-in-concurrent-droughts-heat-waves/|title=UCI study finds dramatic increase in concurrent droughts, heat waves|publisher=UCI|year=2015|access-date= 1. juni 2020|archive-date= 3. juli 2017|archive-url=https://web.archive.org/web/20170703034537/https://news.uci.edu/press-releases/uci-study-finds-dramatic-increase-in-concurrent-droughts-heat-waves/|url-status=live}}</ref> Ekstremt våde eller tørre hændelser indenfor [[monsun]]tiden er blevet hyppigere siden 1980.<ref>{{cite web|url=http://www.scientificamerican.com/article/indian-monsoons-are-becoming-more-extreme/|title=Indian Monsoons Are Becoming More Extreme|year=2014|publisher=Scientific American|access-date= 1. juni 2020|archive-date=19. maj 2020|archive-url=https://web.archive.org/web/20200519171615/https://www.scientificamerican.com/article/indian-monsoons-are-becoming-more-extreme/|url-status=live}}</ref>

=== Havniveaustigning ===

{{Uddybende| Havniveaustigning}}
[[Fil:6m Sea Level Rise.jpg|thumb|Kort over jorden med en forøgelse af havniveau med seks meter indikeret med rødt. {{byline|[[NASA]]|type = Diagram af }}]]

[[Fil:Glacier Mass Balance vector-da.svg|thumb|Rapporter viser at gletsjere har trukket sig tilbage siden tidligt i 1800-tallet, men først i 1950-erne startede systematiske målinger med overvågning af [[massebalance]]n for gletsjere, indsamlet af ''World Glacier Monitoring Service'' og ''National Snow and Ice Data Center''. Her er målinger vist med [[usikkerhedsbjælke]]r lagt til. {{byline|Robert A. Rohde|type = Diagram af }}]]

[[Havniveaustigning]]en siden 1993 er blevet estimeret til mellem 2,6&nbsp;mm og 2,9&nbsp;mm per år, ±0,4&nbsp;mm. Yderligere er havniveaustigningen accelereret fra 1995 til 2015.<ref>{{cite journal|url=http://www.nature.com/nclimate/journal/vaop/ncurrent/full/nclimate2635.html|title=Unabated global mean sea-level rise over the satellite altimeter era|author1=Christopher S. Watson|author2=Neil J. White|author3=John A. Church|author4=Matt A. King|author5=Reed J. Burgette|author6=Benoit Legresy|date=11. maj 2015|journal=Nature Climate Change|doi=10.1038/nclimate2635|bibcode = 2015NatCC...5..565W|volume=5|pages=565–568}}</ref> I løbet af det 21. århundrede har klimapanelets fremskrivninger for et højt udledningsscenarie forudsagt at det globale gennemsnitshavniveau kan stige med 52–98&nbsp;cm.<ref name=IPCC_SLR2013>{{cite web|last1=Churchs|first1=John|last2=Clark|first2=Peter|title=Chapter 13: Sea Level Change - Final Draft Underlying Scientific-Technical Assessment|url=http://www.climatechange2013.org/images/uploads/WGIAR5_WGI-12Doc2b_FinalDraft_Chapter13.pdf|publisher=IPCC Working Group I|access-date=21. januar 2015|archive-date=16. november 2014|archive-url=https://web.archive.org/web/20141116090327/http://www.climatechange2013.org/images/uploads/WGIAR5_WGI-12Doc2b_FinalDraft_Chapter13.pdf|url-status=live}}</ref> Klimapanelets estimater er konservative og kan have undervurderet den fremtidige havniveaustigning.<ref>PROJECTIONS OF FUTURE SEA LEVEL RISE, [http://www.nap.edu/openbook.php?record_id=12782&page=243 pp.243-244] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20150906051001/http://www.nap.edu/openbook.php?record_id=12782&page=243 |date= 6. september 2015 }}, in: Ch. 7. Sea Level Rise and the Coastal Environment, in {{harvnb|National Research Council|2010}}</ref> Andre estimater for samme periode finder, at det globale gennemsnitshavniveau kan stige med 0,2 til 2,0 m i forhold til det gennemsnitlige havniveau i 1992.<ref name="parris sea level rise">
4. Global Mean Sea Level Rise Scenarios, in: Main Report, in {{harvnb|Parris|others|2012|p=12}}
</ref>

Udbredte oversvømmelser langs kysterne kan forventes hvis flere graders opvarmning varer ved i årtusinder.<ref name="us nrc 2011 long term slr">BOX SYN-1: SUSTAINED WARMING COULD LEAD TO SEVERE IMPACTS, [http://www.nap.edu/openbook.php?record_id=12877&page=5 p.5] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20140116111618/http://www.nap.edu/openbook.php?record_id=12877&page=5 |date=16. januar 2014 }}, in: Synopsis, in {{harvnb|National Research Council|2011}}</ref> For eksempel kan vedvarende global opvarmning på mere end 2&nbsp;°C (i forhold til førindustriel tid) føre til havstigning på omkring 1–4 m på grund af [[termisk udvidelse]] af havvand og smeltning af gletsjere. Smeltning af [[Grønlands indlandsis]] kan bidrage med yderligere 4 til 7,5&nbsp;m over mange tusinde år.<ref name="us nrc 2011 long term slr"/> Det er blevet estimeret at man allerede er sikker på en havniveaustigning på cirka 2,3 meter for hver grad temperaturstigning i løbet af de næste 2000 år.<ref>{{cite journal|url=http://www.pnas.org/content/110/34/13745.abstract?sid=26fd1d37-7276-46e2-9192-0931e6ebf6ab|title=The multimillennial sea-level commitment of global warming|author1=Anders Levermann|author2=Peter U. Clark|author3=Ben Marzeion|author4=Glenn A. Milne|author5=David Pollard|author6=Valentina Radic|author7=Alexander Robinson|date=13. juni 2013|journal=PNAS|doi=10.1073/pnas.1219414110|volume=110|pages=13745–13750|bibcode=2013PNAS..11013745L|access-date= 1. juni 2020|archive-date=25. september 2019|archive-url=https://web.archive.org/web/20190925230624/https://www.pnas.org/content/110/34/13745.abstract?sid=26fd1d37-7276-46e2-9192-0931e6ebf6ab|url-status=live}}</ref>

Opvarmning udover 2&nbsp;°C-målet ville potentielt føre til havniveaustigning domineret af smeltning fra isen i [[Antarktis]]. Fortsat CO<sub>2</sub>-udledning fra fossile kilder kan føre til 20 til 50 meters havstigning over de næste årtusinder. Dette vil kulminere i afsmeltning af hele indlandsisen i Antarktis, med en havstigning på omkring 58 meter til følge.<ref>{{cite web|url=http://advances.sciencemag.org/content/1/8/e1500589.full|doi=10.1126/sciadv.1500589|author1=Ricarda Winkelmann|author2=Anders Levermann|author3=Andy Ridgwell|author4=Ken Caldeira|date=11. september 2015|title=Combustion of available fossil fuel resources sufficient to eliminate the Antarctic Ice Sheet|access-date= 1. juni 2020|archive-date=14. september 2015|archive-url=https://web.archive.org/web/20150914020346/http://advances.sciencemag.org/content/1/8/e1500589.full|url-status=live}}</ref>

=== Økologiske systemer ===
I [[terrestrisk]]e (jordbaserede) [[økosystem]]er vil [[forår]]et indtræffe tidligere og udbredelsesområderne for plante- og dyrearter vil bevæge sig mod polerne og opad i højden, hvilket med stor sikkerhed er blevet kædet sammen med nutidens opvarmning.<ref name="ipcc.ch">IPCC, [http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/syr/en/spm.html Synthesis Report Summary for Policymakers] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20130309142919/http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/syr/en/spm.html |date= 9. marts 2013 }}, [http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/syr/en/spms1.html Section 1: Observed changes in climate and their effects] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20181103000733/http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/syr/en/spms1.html |date= 3. november 2018 }}, in {{Harvnb|IPCC AR4 SYR|2007}}.</ref> Fremtidige klimaforandringer forventes at påvirke specielt økosystemer som [[tundra]], [[mangrove]]r og [[koralrev]].<ref name = "IPCC AR4 SYR 2007" /> Det er forventet at de fleste økosystemer vil blive påvirket af højere atmosfærisk CO<sub>2</sub>-niveau, kombineret med højere globale temperaturer.<ref>Fischlin, ''et al''., [http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg2/en/contents.html Chapter 4: Ecosystems, their Properties, Goods and Services] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20181110071159/http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg2/en/contents.html |date=10. november 2018 }}, [http://www.ipcc.ch/pdf/assessment-report/ar4/wg2/ar4-wg2-chapter4.pdf Executive Summary, p. 213] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20171011185727/http://www.ipcc.ch/pdf/assessment-report/ar4/wg2/ar4-wg2-chapter4.pdf |date=11. oktober 2017 }}, in {{Harvnb|IPCC AR4 WG2|2007}}. Executive summary not present in on-line text; see pdf.</ref> I det store og hele er det ventet at klimaforandringerne vil føre til [[udryddelse]] af mange arter, samt reduceret [[biodiversitet]].<ref>Schneider ''et al.'', [http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg2/en/ch19.html Chapter 19: Assessing Key Vulnerabilities and the Risk from Climate Change] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20181102182509/http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg2/en/ch19.html |date= 2. november 2018 }}, [http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg2/en/ch19s19-3-4.html Section 19.3.4: Ecosystems and biodiversity] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20181128003439/http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg2/en/ch19s19-3-4.html |date=28. november 2018 }}, in {{Harvnb|IPCC AR4 WG2|2007}}.</ref>

Stigning i atmosfærisk CO<sub>2</sub>-koncentration har ført til en øget i [[Havforsuring|havets surhedsniveau]].<ref name="ncadac 2013 climate">Ocean Acidification, in: [http://ncadac.globalchange.gov/download/NCAJan11-2013-publicreviewdraft-chap2-climate.pdf Ch. 2. Our Changing Climate] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20131211212259/http://ncadac.globalchange.gov/download/NCAJan11-2013-publicreviewdraft-chap2-climate.pdf |date=11. december 2013 }}, in {{harvnb|NCADAC|2013|pp=69–70}}</ref> CO<sub>2</sub> bliver opløst i havet og øger havets surhed, hvilket kan ses ved lavere målte [[pH]]-værdier.<ref name="ncadac 2013 climate"/> Mellem 1750 og 2000 er overfladeværdien af pH i havet faldet fra ≈8,2 til ≈8,1.<ref name="zeebe ocean acidification">
Introduction, in {{harvnb|Zeebe|2012|p=142}}</ref> Overfladeniveauer af pH i havet har sandsynligvis ikke været under ≈8,1 i løbet af de sidste 2 millioner år.<ref name="zeebe ocean acidification"/> Estimater tyder på at overfladeværdier af pH i havet vil kunne blive reduceret med yderligere 0,3–0,4 enheder i løbet af år 2100.<ref>Ocean acidification, in: Executive summary, in {{harvnb|Good|others|2010|p=14}}</ref> Fremtidig havforsuring kan true koralrev, fiskerierne, fredede arter og andre naturressourcer af stor værdi for samfundet.<ref name="ncadac 2013 climate"/><ref>* {{harvnb|UNEP|2010}}* 5. Ocean acidification, in {{harvnb|Good|others|2010|pp=73–81}}* {{harvnb|IAP|2009}}</ref>

Reduktion af iltniveau i havet forventes at øge miljøproblemet med 10 %, og tredoble farvande med delvist [[iltsvind]] (iltkoncentrationer mindre end 98 % af gennemsnitlige overfladekoncentrationer), for hver 1&nbsp;°C stigning i overfladetemperaturen i havet.<ref>{{cite journal |bibcode=2011Sci...333..336D |display-authors=etal |url=http://people.atmos.ucla.edu/hbrix/papers/science.1202422.full.pdf |title=Climate-Forced Variability of Ocean Hypoxia |author=Deutsch |journal=Science |year=2011 |volume=333 |pages=336–339 |doi=10.1126/science.1202422 |url-status=dead }}{{dødt link|dato=juni 2017 |bot=InternetArchiveBot }}</ref>

=== Langtidsvirkninger ===
I en tidsramme på århundreder til årtusinder bliver omfanget af global opvarmning hovedsageligt bestemt af menneskeskabt CO<sub>2</sub>-udledning. Dette skyldes at kuldioxid bliver i atmosfæren i lang tid.<ref name="long-term effects of global warming">* Summary, [http://www.nap.edu/openbook.php?record_id=12877&page=14 pp.14-19] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20131211200234/http://www.nap.edu/openbook.php?record_id=12877&page=14 |date=11. december 2013 }}, in {{harvnb|National Research Council|2011}}
* FAQ 12.3, in: [http://www.climatechange2013.org/images/uploads/WGIAR5_WGI-12Doc2b_FinalDraft_Chapter12.pdf Chapter 12: Long-term Climate Change: Projections, Commitments and Irreversibility] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20131018161745/http://www.climatechange2013.org/images/uploads/WGIAR5_WGI-12Doc2b_FinalDraft_Chapter12.pdf |date=18. oktober 2013 }}, in {{harvnb|IPCC AR5 WG1|2013}}, pp.88-89 (pp.90-91 of PDF chapter)</ref> Fordi klimasystemet har en stor «træghed» og drivhusgasser forbliver i atmosfæren i lang tid, vil mange af disse effekter ikke bare eksistere i flere årtier eller århundreder, men snarere i titusinder af år.<ref>{{cite journal | last1 = Peter | first1 = U. | display-authors = 1 | last2 = et al | year = | title = Clark ''et al.'' 2016 ''Consequences of twenty-first-century policy for multi-millennial climate and sea-level change'' | url = | journal = Nature Climate Change | volume = 6 | issue = | pages = 360–369 | doi = 10.1038/NCLIMATE2923 }}</ref>

Stabilisering af den globale gennemsnitstemperatur vil kræve store reduktioner af CO<sub>2</sub>-udledningerne, samt reduktioner i udledning af andre drivhusgasser som [[metan]] og [[nitrogenoxider]].<ref name="long-term effects of global warming"/><ref>[http://www.nap.edu/openbook.php?record_id=12877&page=65 BOX 2.1: STABILIZATION AND NON-CO<sub>2</sub> GREENHOUSE GASES (p.65)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20150402091207/http://www.nap.edu/openbook.php?record_id=12877&page=65 |date= 2. april 2015 }}, in: [http://www.nap.edu/openbook.php?record_id=12877&page=59 Chapter 2: Emissions, Concentrations, and Related Factors] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20201210193117/http://www.nap.edu/openbook.php?record_id=12877&page=59 |date=10. december 2020 }}, in {{harvnb|National Research Council|2011}}</ref> Udledning af CO<sub>2</sub> skal reduceres med mere end 80 % i forhold til sit topniveau. Herefter vil de globale gennemsnitstemperaturer holde sig nær sit højeste niveau i mange århundreder.<ref name="long-term effects of global warming"/> I 2016 så man den årlige udledning af CO<sub>2</sub> fra forbrænding af fossile brændsler stagnere, men avisen ''The Guardian'' skrev at den skal «reduceres for at have en reel påvirkning på klimaforandringerne». I mellemtiden fortsætter drivhusgasserne med at hobe sig op i atmosfæren.<ref>{{cite news|title=The world’s carbon-dioxide emissions have stabilised|url=http://www.economist.com/news/business-and-finance/21694972-they-need-fall-have-real-impact-climate-change-worlds-carbon|access-date=12. december 2016|work=The Economist|date=16. marts 2016|archive-date=20. december 2016|archive-url=https://web.archive.org/web/20161220135334/http://www.economist.com/news/business-and-finance/21694972-they-need-fall-have-real-impact-climate-change-worlds-carbon|url-status=live}}</ref> CO<sub>2</sub> er heller ikke den eneste betydende faktor for klimaforandringer. Koncentrationer af atmosfærisk metan, en anden drivhusgas, steg af ukendte årsager kraftigt mellem 2006 og 2016. Dette undergraver indsatsen for at bekæmpe global opvarmning, og det øger risikoen for en ukontrollerbar drivhuseffekt.<ref>[https://www.theguardian.com/environment/2016/dec/12/rapid-rise-methane-emissions-10-years-surprises-scientists Rapid rise in methane emissions in 10 years surprises scientists] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20200516165443/https://www.theguardian.com/environment/2016/dec/12/rapid-rise-methane-emissions-10-years-surprises-scientists |date=16. maj 2020 }} ''[[The Guardian]]''</ref>

Langtidseffekter inkluderer også en ændring i jordskorpen på grund af isafsmeltning og mindre gletsjere, altså det som kaldes [[landhævning]]. Fordi landmasserne ikke længere vil være presset ned af vægten af is fra gletsjere i samme grad, kan der forekomme [[jordskred]] og øget seismisk og vulkansk aktivitet. [[Tsunami]]er kan blive genereret af undersøiske skred forårsaget af varmere havvand der optør undersøisk permafrost, eller afgiver [[gashydrater]].<ref>{{cite journal|journal=Philosophical Transactions A|publisher=Royal Society|url=http://rsta.royalsocietypublishing.org/content/368/1919/2311|doi=10.1098/rsta.2010.0077|title=Climate forcing of geological and geomorphological hazards|author=Bill McGuire|volume=368|pages=2311–2315|bibcode=2010RSPTA.368.2311M|access-date= 1. juni 2020|archive-date=26. december 2015|archive-url=https://web.archive.org/web/20151226045933/http://rsta.royalsocietypublishing.org/content/368/1919/2311|url-status=live}}</ref> Nogle dele af verden, som for eksempel de franske [[Alperne|Alper]], viser allerede tegn på stigning i hyppigheden af jordskred.<ref>{{cite journal|title=Climate change increases frequency of shallow spring landslides in the French Alps|url=http://geology.gsapubs.org/content/41/5/619.short|doi=10.1130/G34098.1|author1=Jérôme Lopez Saez|author2=Christophe Corona|author3=Markus Stoffel|author4=Frédéric Berger|volume=41|journal=Geology|pages=619–622|access-date= 1. juni 2020|archive-date= 9. december 2020|archive-url=https://web.archive.org/web/20201209183129/http://geology.gsapubs.org/content/41/5/619.short|url-status=live}}</ref>

Også Jordens omdrejningsakse flytter sig som følge af de menneskeskabte ændringer i fordelingen af vand og is: bl.a. udnyttelsen af undergrundens vandmagasiner, afsmeltningen af indlandsis og [[gletsjer]]e.<ref>[Rapid ice melting drives Earth's pole to the east. Geophysical Research Letters 2013 https://agupubs.onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/grl.50552]</ref>

=== Store og pludselige ændringer ===
Klimaforandringerne kan føre til globale og store ændringer i både miljøet og i samfundssystemer.<ref>{{Cite book | url=http://www.grida.no/climate/ipcc_tar/wg2/679.htm | title=Sec 19.6. Extreme and Irreversible Effects | chapter-url=http://www.grida.no/climate/ipcc_tar/wg2/657.htm | chapter=Ch. 19. Vulnerability to Climate Change and Reasons for Concern: A Synthesis | author=Smith, J.B. | display-authors=etal | access-date= 1. juni 2020 | archive-date=25. september 2012 | archive-url=https://web.archive.org/web/20120925221138/http://www.grida.no/climate/ipcc_tar/wg2/679.htm |url-status=live }}, in {{harvnb|IPCC TAR WG2|2001}}</ref> Eksempler på dette er muligheden for at [[den termohaline cirkulation]] (som inkluderer [[Golfstrømmen]]) bliver svagere eller stopper helt op. En fuld opbremsning ville ændre vejret i Europa og Nordamerika betydeligt. Andre eksempler er havforsuring som følge af øgede koncentrationer af kuldioxid, og den langsigtede smeltning af [[iskappe]]rne, som ville bidrage til havniveaustigning.<ref>{{Cite journal
| last1 = Smith | first1 = J. B.| last2 = Schneider | first2 = S. H.| last3 = Oppenheimer | first3 = M.
| last4 = Yohe | first4 = G. W.| last5 = Hare | first5 = W.| last6 = Mastrandrea | first6 = M. D.
| last7 = Patwardhan | first7 = A.| last8 = Burton | first8 = I.| last9 = Corfee-Morlot | first9 = J.
|first10=C. H. D. |last10=Magadza|first11=H.-M. |last11=Füssel|first12=A. B. |last12=Pittock
|first13=A. |last13=Rahman|first14=A. |last14=Suarez|first15=J.-P. |last15=van Ypersele
| title = Assessing dangerous climate change through an update of the Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) 'reasons for concern'| journal = Proceedings of the National Academy of Sciences| volume = 106| issue = 11| pages = 4133–7| date = 17. marts 2009
| doi = 10.1073/pnas.0812355106 | pmid=19251662 | pmc=2648893|bibcode =2009PNAS..106.4133S }}</ref>

Nogle langtidsændringer kan opstå brat, det vil sige over en kort tidsperiode, og kan også være irreversible. Eksempler på pludselige klimaændringer er hurtig frigørelse af metan og kuldioxid fra tøende [[permafrost]], som kan føre til forstærket global opvarmning, eller opbremsning af den termohaline cirkulation.<ref name="ccsp abrupt climate change">{{Cite book 
 |author=Clark, P.U. 
 |date=december 2008 
 |chapter=Executive Summary 
 |title=Abrupt Climate Change. A Report by the U.S. Climate Change Science Program and the Subcommittee on Global Change Research 
 |url=http://www.globalchange.gov/browse/reports/sap-34-abrupt-climate-change 
 |publisher=U.S. Geological Survey 
 |location=Reston, Virginia, USA 
 |display-authors=etal 
 |access-date= 1. juni 2020 
 |archive-date=22. september 2014 
 |archive-url=https://web.archive.org/web/20140922214048/http://www.globalchange.gov/browse/reports/sap-34-abrupt-climate-change 
 |url-status=live 
 }}, pp. 1–7. [http://www.climatescience.gov/Library/sap/sap3-4/final-report/default.htm Report website] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20130504113820/http://www.climatescience.gov/Library/sap/sap3-4/final-report/default.htm |date=4. maj 2013 }}</ref><ref>{{cite web|url=http://www.bbc.co.uk/news/science-environment-21549643|title=Siberian permafrost thaw warning sparked by cave data|publisher=BBC|date=22. februar 2013|access-date=24. februar 2013|archive-date=23. februar 2013|archive-url=https://www.webcitation.org/6EebP9y69?url=http://www.bbc.co.uk/news/science-environment-21549643|url-status=live}}</ref> Den videnskabelige forståelse af bratte klimaændringer er generelt dårlig.<ref name="ccsp abrupt climate change"/><ref name="tar large scale impacts">{{Cite book | author=IPCC | chapter=Summary for Policymakers | chapter-url=http://www.grida.no/climate/ipcc_tar/wg2/005.htm | url=http://www.grida.no/climate/ipcc_tar/wg2/009.htm | title=Sec. 2.6. The Potential for Large-Scale and Possibly Irreversible Impacts Poses Risks that have yet to be Reliably Quantified | access-date= 1. juni 2020 | archive-date=24. september 2015 | archive-url=https://web.archive.org/web/20150924041011/http://www.grida.no/climate/ipcc_tar/wg2/009.htm |url-status=live }}, in {{harvnb|IPCC TAR WG2|2001}}</ref> Faktorer som kan øge sandsynligheden for pludselige klimaændringer, er højere niveauer af global opvarmning, at opvarmningen sker i hurtigt tempo, og at opvarmningen varer ved over længere tid.<ref name="tar large scale impacts"/>

== Observerede og forventede effekter på samfund ==

[[Fil:Natural_disasters_caused_by_climate_change-da.png|thumb|Områder som kan være sårbare overfor klimaforandringer: Rosa{{snd}}orkaner, gul{{snd}}ørkenspredning og tørke, blå{{snd}}oversvømmelser.]]

=== Temperaturstigning ===
[[Fil:Rodney·and·Otamatea·Times•1912•Coal·consumption·affecting·climate.jpg|thumb|Denne artikel fra 1912 beskriver kortfattet drivhuseffekten med fokus på, hvordan afbrænding af kul skaber {{CO2}}, der er med til at forårsage klimaændringer.<ref name="Otamatea Times">{{cite news|date=14. august 1912|title=Coal Consumption Affecting Climate|page=7|work=Rodney and Otamatea Times, Waitemata and Kaipara Gazette|location=Warkworth, New Zealand|url=https://paperspast.natlib.govt.nz/newspapers/ROTWKG19120814.2.56.5}} Tekst tidligere [[:File:191203 Furnaces of the world - Popular Mechanics - Global warming.jpg|udgivet i ''Popular Mechanics'']], marts 1912, s. 341.</ref>]]
Estimater fra [[klimamodel]]ler opsummeret i [[IPCC]]s femte hovedrapport angiver, at der i løbet af det 21. århundrede vil ske en stigning i den globale overfladetemperatur på yderligere 0,3 til 1,7&nbsp;°C for de laveste udledningsscenarier og 2,6 til 4,8&nbsp;°C for de højeste udledningsscenarier.<ref>{{cite web |url=http://nationalacademies.org/onpi/06072005.pdf |title=Joint Science Academies' Statement |format=PDF |access-date=6. januar 2014 |archive-date= 9. september 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20130909022954/http://www.nationalacademies.org/onpi/06072005.pdf |url-status=live }}</ref>{{efn|Den fælles udtalelse fra 2001 blev underskrevet af de nationale videnskabsakademier i Australien, Belgien, Brasilien, Canada, Caribien, Kina, Frankrig, Tyskland, Indien, Indonesien, Irland, Italien, Malaysia, New Zealand, Sverige og Storbritannien.<ref>{{cite news |url=http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/1335872.stm |title=Science academies back Kyoto |first=Alex |last=Kirby |publisher=BBC News |date=17. maj 2001 |access-date=27. juli 2011 |archive-date=17. februar 2007 |archive-url=https://web.archive.org/web/20070217165141/http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/1335872.stm |url-status=live }}</ref> Udtalelsen fra 2005 inkluderer også Japan, Rusland og USA. Udtalelsen fra 2007 inkluderer Mexico og Sydafrika. Endvidere har ''Network of African Science Academies'' og ''the Polish Academy of Sciences'' givet egne udtalelser. Blandt professionelle videnskabelige selskaber som har udtalt sig er: American Astronomical Society, American Chemical Society, American Geophysical Union, American Institute of Physics, American Meteorological Society, American Physical Society, American Quaternary Association, Australian Meteorological and Oceanographic Society, Canadian Foundation for Climate and Atmospheric Sciences, Canadian Meteorological and Oceanographic Society, European Academy of Sciences and Arts, European Geosciences Union, European Science Foundation, Geological Society of America, Geological Society of Australia, Geological Society of London-Stratigraphy Commission, InterAcademy Council, International Union of Geodesy and Geophysics, International Union for Quaternary Research, [http://www.nagt.org/index.html National Association of Geoscience Teachers], United States National Research Council, Royal Meteorological Society og World Meteorological Organization.}} Disse resultater er ikke modsagt af noget videnskabeligt organ af national eller international betydning.<ref name="The MIT Press">{{cite book |title= Climate Change: What It Means for Us, Our Children, and Our Grandchildren|url= https://archive.org/details/climatechangewha00dime_116|last1= DiMento|first1= Joseph F. C.|last2= Doughman|first2= Pamela M.|year= 2007|publisher=The MIT Press|isbn= 978-0-262-54193-0|page= [https://archive.org/details/climatechangewha00dime_116/page/n82 68]}}</ref>

Effekter af klimaforandringer på mennesker og samfund er blevet påvist rundt om i verden, hovedsageligt forårsaget af opvarmning eller ændringer i [[nedbør]]smønstre, eller begge dele. Produktion af hvede og majs globalt er blevet påvirket af klimaforandringer. Kornproduktion er steget på nogle breddegrader som i Storbritannien og Nordøstkina, men økonomiske tab som følge af ekstremvejr er steget globalt. Der har været et skifte fra kulde- til varme-relateret dødelighed i nogle regioner som et resultat af opvarmning. Livsgrundlaget for urfolk i Arktis er blevet ændret, og der er eksempler på at klimaforandringer påvirker livsgrundlaget for [[urfolk]] i andre regioner. Regionale effekter af klimaforandringer er nu observerbare flere steder end før, på alle kontinenter og tværs over verdenshave.<ref>Cramer, W., ''et al''., Executive summary, in: [http://ipcc-wg2.gov/AR5/images/uploads/WGIIAR5-Chap18_FGDall.pdf Chapter 18: Detection and attribution of observed impacts] (archived [https://web.archive.org/web/20140708062559/http://ipcc-wg2.gov/AR5/images/uploads/WGIIAR5-Chap18_FGDall.pdf 8 July 2014]), pp.3-4, in {{harvnb|IPCC AR5 WG2 A|2014}}</ref>

De fremtidige samfundsmæssige konsekvenser af klimaforandringer vil blive skæve.<ref>FAQ 7 and 8, in: [http://ipcc-wg2.gov/AR5/images/uploads/WGIIAR5-Volume-FAQs_FGD.pdf Volume-wide Frequently Asked Questions (FAQs)] (archived [https://web.archive.org/web/20140708062559/http://ipcc-wg2.gov/AR5/images/uploads/WGIIAR5-Volume-FAQs_FGD.pdf 8 July 2014]), pp.2-3, in {{harvnb|IPCC AR5 WG2 A|2014}}</ref> Mange risici forventes at stige med højere niveauer af global opvarmning.<ref>Oppenheimer, M., ''et al''., Section 19.6.3: Updating Reasons for Concern, in: [http://ipcc-wg2.gov/AR5/images/uploads/WGIIAR5-Chap19_FGDall.pdf Chapter 19: Emergent risks and key vulnerabilities] (archived [https://web.archive.org/web/20140708062559/http://ipcc-wg2.gov/AR5/images/uploads/WGIIAR5-Chap19_FGDall.pdf 8 July 2014]), pp.39-46, in {{harvnb|IPCC AR5 WG2 A|2014}}</ref> Alle regioner risikerer at opleve negative effekter.<ref>Field, C., ''et al''., B-3: Regional Risks and Potential for Adaptation, in: [http://ipcc-wg2.gov/AR5/images/uploads/WGIIAR5-TS_FGDall.pdf Technical Summary] (archived [https://web.archive.org/web/20140708062559/http://ipcc-wg2.gov/AR5/images/uploads/WGIIAR5-TS_FGDall.pdf 8 July 2014]), pp.27-30, in {{harvnb|IPCC AR5 WG2 A|2014}}</ref> På lavere breddegrader vil mindre udviklede områder stå overfor den største risiko.<ref>Oppenheimer, M., ''et al''., Section 19.6.3: Updating Reasons for Concern, in: [http://ipcc-wg2.gov/AR5/images/uploads/WGIIAR5-Chap19_FGDall.pdf Chapter 19: Emergent risks and key vulnerabilities] (archived [https://web.archive.org/web/20140708062559/http://ipcc-wg2.gov/AR5/images/uploads/WGIIAR5-Chap19_FGDall.pdf 8 July 2014]), pp.42-43, in {{harvnb|IPCC AR5 WG2 A|2014}}</ref> Et studie fra 2015 konkluderede at den økonomiske vækst (bruttonationalprodukt) i fattige lande vil blive meget mere svækket af den estimerede fremtidige opvarmning end tidligere antaget.<ref>{{cite web|title=Climate change could impact the poor much more than previously thought|url=https://www.theguardian.com/environment/climate-consensus-97-per-cent/2015/jan/26/climate-change-could-impact-poor-much-more-than-previously-thought|author=Dana Nuccitelli|work=The Guardian|date=26. januar 2015|access-date= 1. juni 2020|archive-date=28. december 2016|archive-url=https://web.archive.org/web/20161228200446/https://www.theguardian.com/environment/climate-consensus-97-per-cent/2015/jan/26/climate-change-could-impact-poor-much-more-than-previously-thought|url-status=live}}</ref>

En [[metaanalyse]] af 56 studier konkluderede i 2014 at hver grad temperaturstigning vil give en stigning i vold med op til 20 %, såsom slåskampe, voldskriminalitet, civile uroligheder eller krig.<ref>{{cite web|url=http://www.washingtonpost.com/blogs/wonkblog/wp/2014/10/22/the-surprisingly-strong-link-between-climate-change-and-violence/|title=There’s a surprisingly strong link between climate change and violence|author=Chris Mooney|work=The Washington Post|date=22. oktober 2014|access-date= 1. juni 2020|archive-date=12. maj 2015|archive-url=https://web.archive.org/web/20150512120232/http://www.washingtonpost.com/blogs/wonkblog/wp/2014/10/22/the-surprisingly-strong-link-between-climate-change-and-violence/|url-status=live}}</ref>

Eksempler på konsekvenser ved klimaforandringerne er:
* Fødevareproduktion: Dyrkning af korn vil sandsynligvis blive negativt påvirket i lande på lavere breddegrader, mens effekter på nordlige breddegrader kan være både positiv eller negativ.<ref>Porter, J.R., ''et al''., Executive summary, in: [http://ipcc-wg2.gov/AR5/images/uploads/WGIIAR5-Chap7_FGDall.pdf Chapter 7: Food security and food production systems] (archived [https://web.archive.org/web/20140708062559/http://ipcc-wg2.gov/AR5/images/uploads/WGIIAR5-Chap7_FGDall.pdf 8 July 2014]), p.3, in {{harvnb|IPCC AR5 WG2 A|2014}}</ref> Global opvarmning på omkring 4,6&nbsp;°C i forhold til førindustrielt niveau kan udgøre en stor risiko for global og regional fødevaresikkerhed.<ref>Reference temperature period converted from late-20th century to pre-industrial times (approximated in the source as 1850–1900).
* Assessment Box SPM-1 (p.14) and B-2. Sectoral Risks and Potential for Adaptation: Food security and food production systems (p.18), in: [http://ipcc-wg2.gov/AR5/images/uploads/WG2AR5_SPM_FINAL.pdf Summary for Policymakers] (archived [https://web.archive.org/web/20140708062559/http://ipcc-wg2.gov/AR5/images/uploads/WG2AR5_SPM_FINAL.pdf 8 July 2014]), in {{harvnb|IPCC AR5 WG2 A|2014}}</ref>
* Sundhed: De generelle konsekvenser vil blive mere negative end positive.<ref>Smith, K.R., ''et al''., FAQ 11.2, in: [http://ipcc-wg2.gov/AR5/images/uploads/WGIIAR5-Chap11_FGDall.pdf Chapter 11: Human health: impacts, adaptation, and co-benefits] (archived [https://web.archive.org/web/20140708062559/http://ipcc-wg2.gov/AR5/images/uploads/WGIIAR5-Chap11_FGDall.pdf 8 July 2014]), p.37, in {{harvnb|IPCC AR5 WG2 A|2014}}
</ref><ref name=lancet2009/><ref name=lancet2015/> Konsekvenserne omfatter effekterne af ekstremvejr, som fører til skade og tab af liv<ref>Smith, K.R., ''et al''., Section 11.4: Direct Impacts of Climate and Weather on Health, in: [http://ipcc-wg2.gov/AR5/images/uploads/WGIIAR5-Chap11_FGDall.pdf Chapter 11: Human health: impacts, adaptation, and co-benefits] (archived [https://web.archive.org/web/20140708062559/http://ipcc-wg2.gov/AR5/images/uploads/WGIIAR5-Chap11_FGDall.pdf 8 July 2014]), pp.10-13, in {{harvnb|IPCC AR5 WG2 A|2014}}
</ref> og indirekte effekter, for eksempel [[underernæring]] forårsaget af svigtende afgrøder.<ref name=lancet2009>{{cite journal|last1=Costello|first1=Anthony|last2=Abbas|first2=Mustafa|last3=Allen|first3=Adriana|last4=Ball|first4=Sarah|last5=Bell|first5=Sarah|last6=Bellamy|first6=Richard|last7=Friel|first7=Sharon|last8=Groce|first8=Nora|last9=Johnson|first9=Anne|last10=Kett|first10=Maria|last11=Lee|first11=Maria|last12=Levy|first12=Caren|last13=Maslin|first13=Mark|last14=McCoy|first14=David|last15=McGuire|first15=Bill|last16=Montgomery|first16=Hugh|last17=Napier|first17=David|last18=Pagel|first18=Christina|last19=Patel|first19=Jinesh|last20=de Oliveira|first20=Jose Antonio Puppim|last21=Redclift|first21=Nanneke|last22=Rees|first22=Hannah|last23=Rogger|first23=Daniel|last24=Scott|first24=Joanne|last25=Stephenson|first25=Judith|last26=Twigg|first26=John|last27=Wolff|first27=Jonathan|last28=Patterson|first28=Craig|title=Managing the health effects of climate change|journal=The Lancet|date=maj 2009|volume=373|issue=9676|pages=1693–1733|doi=10.1016/S0140-6736(09)60935-1|url=http://www.thelancet.com/journals/lancet/article/PIIS0140-6736%2809%2960935-1/fulltext|access-date= 1. juni 2020|archive-date=10. oktober 2020|archive-url=https://web.archive.org/web/20201010012427/https://www.thelancet.com/journals/lancet/article/PIIS0140-6736(09)60935-1/fulltext|url-status=live}}</ref><ref name=lancet2015>{{cite journal|last1=Watts|first1=Nick|last2=Adger|first2=W Neil|last3=Agnolucci|first3=Paolo|last4=Blackstock|first4=Jason|last5=Byass|first5=Peter|last6=Cai|first6=Wenjia|last7=Chaytor|first7=Sarah|last8=Colbourn|first8=Tim|last9=Collins|first9=Mat|last10=Cooper|first10=Adam|last11=Cox|first11=Peter M|last12=Depledge|first12=Joanna|last13=Drummond|first13=Paul|last14=Ekins|first14=Paul|last15=Galaz|first15=Victor|last16=Grace|first16=Delia|last17=Graham|first17=Hilary|last18=Grubb|first18=Michael|last19=Haines|first19=Andy|last20=Hamilton|first20=Ian|last21=Hunter|first21=Alasdair|last22=Jiang|first22=Xujia|last23=Li|first23=Moxuan|last24=Kelman|first24=Ilan|last25=Liang|first25=Lu|last26=Lott|first26=Melissa|last27=Lowe|first27=Robert|last28=Luo|first28=Yong|last29=Mace|first29=Georgina|last30=Maslin|first30=Mark|last31=Nilsson|first31=Maria|last32=Oreszczyn|first32=Tadj|last33=Pye|first33=Steve|last34=Quinn|first34=Tara|last35=Svensdotter|first35=My|last36=Venevsky|first36=Sergey|last37=Warner|first37=Koko|last38=Xu|first38=Bing|last39=Yang|first39=Jun|last40=Yin|first40=Yongyuan|last41=Yu|first41=Chaoqing|last42=Zhang|first42=Qiang|last43=Gong|first43=Peng|last44=Montgomery|first44=Hugh|last45=Costello|first45=Anthony|title=Health and climate change: policy responses to protect public health|journal=The Lancet|date=november 2015|volume=386|issue=10006|pages=1861–1914|doi=10.1016/S0140-6736(15)60854-6|url=http://www.thelancet.com/journals/lancet/article/PIIS0140-6736%2815%2960854-6/fulltext|access-date=4. januar 2016|pmid=26111439|archive-date= 7. april 2017|archive-url=https://web.archive.org/web/20170407184359/http://thelancet.com/journals/lancet/article/PIIS0140-6736%2815%2960854-6/fulltext|url-status=live}}</ref><ref>Smith, K.R., ''et al''., Section 11.6.1. Nutrition, in: [http://ipcc-wg2.gov/AR5/images/uploads/WGIIAR5-Chap11_FGDall.pdf Chapter 11: Human health: impacts, adaptation, and co-benefits] (archived [https://web.archive.org/web/20140708062559/http://ipcc-wg2.gov/AR5/images/uploads/WGIIAR5-Chap11_FGDall.pdf 8 July 2014]), pp.10-13, in {{harvnb|IPCC AR5 WG2 A|2014}}</ref>

=== Oversvømmelser af beboede områder ===
På små øer og omkring store [[floddelta]]er forventes [[oversvømmelse]] som følge af havniveaustigning at true vital infrastruktur og beboede områder.<ref>{{cite book | title=3.3.3 Especially affected systems, sectors and regions | series=Synthesis report | url=http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/syr/en/mains3-3-3.html | author={{harvnb|IPCC AR4 SYR|2007}} | access-date= 1. juni 2020 | archive-date=16. november 2018 | archive-url=https://web.archive.org/web/20181116144112/http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/syr/en/mains3-3-3.html |url-status=live }}</ref><ref>{{cite book| year=2007| author=Mimura, N.| contribution=Executive summary| title=Chapter 16: Small Islands| series=Climate change 2007: impacts, adaptation and vulnerability: contribution of Working Group II to the fourth assessment report of the Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC)| editor-last1=Parry| editor-first1=M.L.| display-editors=etal| url=http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg2/en/ch16s16-es.html| publisher=Print version: CUP. This version: IPCC website| location=Cambridge University Press (CUP): Cambridge, UK| isbn=0521880106| access-date=15. september 2011| display-authors=etal| archive-date=14. oktober 2011| archive-url=https://web.archive.org/web/20111014014331/http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg2/en/ch16s16-es.html|url-status=live}}</ref> Dette kan føre til problemer med hjemløshed i lande med lavtliggende områder som [[Bangladesh]], samt problemer for hele befolkninger i lande som [[Maldiverne]] og [[Tuvalu]].<ref>{{cite web |url=http://www.unhcr.org/4df9cb0c9.pdf |title=Climate change and the risk of statelessness |format=PDF |date=maj 2011 |access-date=13. april 2012 |archive-date= 2. maj 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20130502223251/http://www.unhcr.org/4df9cb0c9.pdf |url-status=live }}</ref>

=== Økonomiske konsekvenser ===
[[Fil:FEMA - 14518 - Photograph by Jocelyn Augustino taken on 09-02-2005 in Louisiana.jpg|thumb|Skader på infrastruktur, private og offentlige bygninger, sygdom og nedsat livskvalitet er eksempler på hvordan [[ekstremvejr]] får økonomiske konsekvenser i stor skala, hvis hyppigheden og omfanget af det ekstreme vejr øges. Her fra [[New Orleans]] i [[Louisiana (stat)|Louisiana]] i [[USA]] under [[Orkanen Katrina]] i 2005. {{foto|Jocelyn Augustino}}]]

Blandt økonomiske eksperter er der stor enighed om, at klimaforandringerne vil få store negative konsekvenser indenfor mange områder.<ref>{{Kilde bog | forfatter= | title=Expert Consensus on the Economics of Climate Change | udgivelsesdato=2015 | forlag= | side = | udgiver = Institute for Policy Integrity og New York University School of Law, New York  | isbn= | url=http://policyintegrity.org/files/publications/ExpertConsensusReport.pdf }}</ref> Klimaforandringer forventes at få økonomiske konsekvenser på grund af påvirkning af afgrøder, mindre landareal og højere havniveau, ændret fiskeri, skader på grund af ekstremvejr, ændret produktivitet og udgifter til sundhedsvæsenet på grund af sygdom ved høje temperaturer, ændrede turiststrømme, ændret energibehov til køling og opvarmning, samt andre konsekvenser.

Der er store usikkerheder involveret, specielt hvis den fremtidige globale temperatur øges meget, det vil sige over 2&nbsp;°C. Påvirkningen er ikke entydigt negativ; for eksempel vil øget CO<sub>2</sub> i atmosfæren øge plantevækst og kunne give flere afgrøder, mens tørke har modsat effekt. Det er også forventet, at mange lande på den nordlige halvkugle netto vil få økonomiske fordele af klimaforandringerne, i hvert fald i de nærmeste årtier, mens ulemperne for landene som allerede har et varmt klima, er større. De forskellige landes evne og mulighed for at tilpasse sig klimaforandringerne vil også have stor betydning for de økonomiske konsekvenser.<ref>{{Kilde bog | forfatter= | title=The Economic Consequences of Climate Change | udgivelsesdato=2015 | forlag= | side = 12-13 | udgiver = [[OECD]], OECD Publishing, Paris | isbn=978-92-64-23541-0 | url=http://dx.doi.org/10.1787/9789264235410-en }}</ref>

Der foreligger studier som forsøger at kvantificere udgifterne som klimaforandringerne vil kunne bringe. Hvis de nutidige tendenser fortsætter, er udgifterne i USA i år 2100 beregnet til at være næsten 1,9 billioner US-Dollar per år (i nutidens pengeværdi; "almost $1.9 trillion annually"). Beregningen omfatter udgifter til skader forårsaget af orkaner, skader på ejendom, energiomkostninger og udgifter til vandforsyning. Beløbet svarer til 1,8 % af landets [[bruttonationalprodukt]].<ref>{{Kilde bog | forfatter=Ackerman, Frank and Stanton, Elizabeth A. | title=The Cost of Climate Change | udgivelsesdato=2008 | forlag= | side = iv | udgiver = Global Development and Environment Institute og Stockholm Environment Institute-US Center, Tufts University | isbn= | url=https://www.nrdc.org/sites/default/files/cost.pdf }}</ref>

Estimater baseret på klimapanelets A1B-udledningsscenarie for ekstra drivhusgasser som CO<sub>2</sub> og CH<sub>4</sub> frigjort fra permafrosten, finder skader på 43 billioner amerikanske dollar.<ref>{{cite journal|journal=Nature|url=http://www.nature.com/nclimate/journal/vaop/ncurrent/full/nclimate2807.html|doi=10.1038/nclimate2807|author1=Chris Hope|author2=Kevin Schaefer|year=2015|title=Economic impacts of carbon dioxide and methane released from thawing permafrost|volume=6|pages=56–59|bibcode = 2016NatCC...6...56H }}</ref>

=== Infrastruktur ===
Infrastruktur kan blive påvirket af klimaforandringer. Eksempelvis kan ekstremvejr forårsage skader på infrastruktur som vandforsyning, energiforsyning, kommunikationssystemer, veje, havne, og flyvepladser. Det er de indirekte konsekvenser for samfundet når infrastruktur ikke fungerer, som er mest alvorlige. Svigt i et system kan også føre til svigt i andre; specielt i tætbefolkede områder kan der opstå kaskadefejl hvor mange typer infrastruktur holder op med at virke samtidigt.<ref>{{Kilde www | forfatter=Lehmann, Evan | url=https://www.scientificamerican.com/article/infrastructure-threatened-by-climate-change-poses-a-national-crisis/ | title=Infrastructure Threatened by Climate Change Poses a National Crisis | access-date=22. april 2017 | udgiver=Scientific American | arkiv_url=https://web.archive.org/web/20170422220540/https://www.scientificamerican.com/article/infrastructure-threatened-by-climate-change-poses-a-national-crisis/ | arkivdato=22. april 2017 |url-status=live }}</ref>

Fortsat optøning af permafrost vil sandsynligvis føre til mere ustabil infrastruktur i arktiske områder før 2100. Her forventes påvirkning af veje, rørledninger og bygninger, vandforsyning, samt landskred.<ref>{{cite web|url=http://news.uaf.edu/north_slope_permafrost_agu15/|year=2015|title=North Slope permafrost thawing sooner than expected|publisher=University of Alaska Fairbanks|access-date= 1. juni 2020|archive-date=19. oktober 2020|archive-url=https://web.archive.org/web/20201019202428/http://news.uaf.edu/north_slope_permafrost_agu15/|url-status=live}}</ref>

== Mulige tiltag mod global opvarmning ==
=== Internationale forpligtelser ===
Mulige samfundsmæssige tiltag mod global opvarmning kan være i form af udledningsreduktion, tilpasning til dens virkninger, tilpasning af bygninger og mulig fremtidig [[geoengineering]]. De fleste lande i verden er parter i [[FN]]'s klimakonvention [[UNFCCC]], som har vedtaget en grænse på 2&nbsp;°C.<ref>{{Cite journal | year=2011 | author=[[United Nations Framework Convention on Climate Change]] (UNFCCC) | title=Status of Ratification of the Convention | url=http://unfccc.int/essential_background/convention/status_of_ratification/items/2631.php | publisher=UNFCCC | location=UNFCCC Secretariat: [[Bonn]], Germany | access-date= 1. juni 2020 | archive-date=11. november 2012 | archive-url=https://web.archive.org/web/20121111035327/http://unfccc.int/essential_background/convention/status_of_ratification/items/2631.php |url-status=live }} Pr. 25. juni 2011 er det 195 parter (194 stater og en regional organisation for økonomisk integration ([[EU]])) som er med i UNFCCC.</ref> Den har som endeligt mål at forhindre farlig menneskeskabt klimaforandring. Parterne i klimakonventionen er enige om at dybe nedskæringer i udledningerne er nødvendige,<ref name="unfccc 2 degrees celsius target">{{Cite journal
 | year=2011
 | author=[[United Nations Framework Convention on Climate Change]] (UNFCCC)
 | title=Conference of the Parties&nbsp;– Sixteenth Session: Decision 1/CP.16: The Cancun Agreements: Outcome of the work of the Ad Hoc Working Group on Long-term Cooperative Action under the Convention (English): Paragraph 4
 | publisher=UNFCCC
 | location=UNFCCC Secretariat: [[Bonn]], Germany
 | page=3
 | url=http://unfccc.int/resource/docs/2010/cop16/eng/07a01.pdf#page=2
 | format=PDF
 | access-date= 1. juni 2020
 | archive-date=13. januar 2020
 | archive-url=https://web.archive.org/web/20200113095453/https://unfccc.int/resource/docs/2010/cop16/eng/07a01.pdf#page=2
 |url-status=live
 }}«(…) dybe nedskæringer i udledninger af globale drivhusgasser er nødvendige i henhold til videnskaben, og er dokumenteret i den fjerde hovedrapport fra FN's klimapanel, med sigte på at reducere de globale udledninger af drivhusgasser, så stigningen af den globale gennemsnitstemperatur holdes under 2&nbsp;°C af førindustrielle niveauer»</ref> og at den globale opvarmning skal begrænses til under 2,0&nbsp;°C i forhold til den førindustrielle temperatur,{{efn|Jorden har allerede oplevet næsten halvdelen af 2,0&nbsp;°C beskrevet i Cancún-aftalen. I de sidste 100 år steg jordens gennemsnitsoverfladetemperatur med cirka 0,8&nbsp;°C, hvoraf to tredjedele af stigningen forekom i løbet af bare de sidste tre årtier.<ref name = "AmericasClimateChoices-2011-FullReport">{{Cite book
| publisher = The National Academies Press
| isbn = 978-0-309-14585-5
| title = America's Climate Choices
| location = Washington, D.C.
| year = 2011
| url = http://www.nap.edu/openbook.php?record_id=12781&page=1
| page = 15
| quote = The average temperature of the Earth's surface increased by about 1.4&nbsp;°F over the past 100 years, with about 1.0&nbsp;°F of this warming occurring over just the past three decades.
| access-date =  1. juni 2020
| archive-date = 21. juli 2015
| archive-url = https://web.archive.org/web/20150721193407/http://www.nap.edu/openbook.php?record_id=12781&page=1
|url-status=live
}}</ref>}} om muligt blot 1,5&nbsp;°C temperaturstigning.<ref>* {{cite web 
 |url=http://www.cnn.com/2015/12/12/world/global-climate-change-conference-vote/ 
 |title=Final draft of climate deal formally accepted in Paris 
 |last1=Sutter 
 |first1=John D. 
 |last2=Berlinger 
 |first2=Joshua 
 |date=12. december 2015 
 |website=CNN 
 |publisher=Cable News Network, Turner Broadcasting System, Inc. 
 |access-date=12. december 2015 
 |archive-date=12. december 2015 
 |archive-url=https://web.archive.org/web/20151212145741/http://www.cnn.com/2015/12/12/world/global-climate-change-conference-vote/ 
 |url-status=live 
 }}
* {{cite news 
 |url=https://www.theguardian.com/environment/2015/dec/12/paris-climate-deal-key-points 
 |title=Paris climate deal: key points at a glance 
 |author=Vaughan, A. 
 |date=12. december 2015 
 |newspaper=The Guardian 
 |location=London and Manchester, UK 
 |access-date=12. december 2015 
 |archive-date=27. april 2019 
 |df=dmy 
 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190427194513/https://www.theguardian.com/environment/2015/dec/12/paris-climate-deal-key-points 
 |url-status=live 
 }}.</ref>

Landene har forskellig [[klimapolitik]] for at reducere deres udledninger.

=== Begrænsning ===
[[Fil:Limiting global warming to 2 degrees Celsius - options to reduce greenhouse gas emissions (PBL)-da.svg|thumb|Grafen til højre viser tre muligheder for at møde klimakonventionens 2&nbsp;°C-mål, mærket «global teknologi», «decentraliserede løsninger», og «forbrugsændringer». Hver mulighed viser hvordan forskellige tiltag (for eksempel forbedret energieffektivitet og øget brug af vedvarende energi) kan bidrage til udledningsreduktioner.<ref>{{Cite book | date=15. juni 2012 | author=PBL Netherlands Environment Agency | editor=van Vuuren, D. | editor2=M. Kok | title=Roads from Rio+20 | chapter=Figure 6.14, in: Chapter 6: The energy and climate challenge | url=http://www.pbl.nl/sites/default/files/cms/publicaties/pbl-2012-roads-from-rio-pathways-to-achieve-global-sustainability-goals-by-2050_0.pdf | isbn=978-90-78645-98-6 | access-date= 1. juni 2020 | archive-date=15. maj 2013 | archive-url=https://web.archive.org/web/20130515063030/http://www.pbl.nl/sites/default/files/cms/publicaties/pbl-2012-roads-from-rio-pathways-to-achieve-global-sustainability-goals-by-2050_0.pdf |url-status=live }}, p.177, Report no: 500062001. [http://www.pbl.nl/en/publications/2012/roads-from-rio20 Report website.] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20130601031105/http://www.pbl.nl/en/publications/2012/roads-from-rio20 |date= 1. juni 2013 }}</ref> {{byline|PBL Nederland Environmental Assessment Agency|type=Diagram}}]]

Reduktion af udledninger af drivhusgasser er én mulighed for at begrænse klimaforandringerne, en anden er at øge kapaciteten af kulstofoptag for at trække større mængder af drivhusgasser ud af atmosfæren.<ref>[http://www.globalchange.gov/climate-change/glossary Mitigation] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20150121083052/http://www.globalchange.gov/climate-change/glossary |date=21. januar 2015 }}, in {{harvnb|USGCRP|2015}}</ref> Der er et stort potentiale for fremtidige reduktioner af udledninger ved at kombinere flere typer tiltag: Energibesparelser og øget [[energieffektivitet]], overgang til andre energiteknologier, for eksempel [[vedvarende energi]], [[kernekraft|atomenergi]], samt [[kulstoflager|kulstofoptag og -lagring]],<ref name="autogenerated2007">IPCC, [http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/syr/en/spm.html Synthesis Report Summary for Policymakers] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20130309142919/http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/syr/en/spm.html |date= 9. marts 2013 }}, [http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/syr/en/spms4.html Section 4: Adaptation and mitigation options] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20100501175206/http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/syr/en/spms4.html |date= 1. maj 2010 }}, in {{Harvnb|IPCC AR4 SYR|2007}}.</ref><ref name="2014 mitigation options">Edenhofer, O., ''et al''., Table TS.3, in: [http://report.mitigation2014.org/report/ipcc_wg3_ar5_technical-summary.pdf Technical summary] (archived [https://web.archive.org/web/20141230092610/http://report.mitigation2014.org/report/ipcc_wg3_ar5_technical-summary.pdf 30 December 2014)], in: {{harvnb|IPCC AR5 WG3|2014|p=68}}</ref> På den anden side står muligheden for forstærket kulstofoptag ved for eksempel skovrejsning og ved at forebygge [[skovrydning|afskovning]].<ref name="autogenerated2007" /><ref name="2014 mitigation options"/> En rapport fra [[Citibank]] fra 2015 konkluderede at overgang til en lavkulstoføkonomi vil give positivt afkast på investeringerne.<ref>{{cite web|url=https://www.theguardian.com/environment/climate-consensus-97-per-cent/2015/aug/31/citi-report-slowing-global-warming-would-save-tens-of-trillions-of-dollars|title=Citi report: slowing global warming would save tens of trillions of dollars|year=2015|work=The Guardian|access-date= 1. juni 2020|archive-date= 4. februar 2017|archive-url=https://web.archive.org/web/20170204172712/https://www.theguardian.com/environment/climate-consensus-97-per-cent/2015/aug/31/citi-report-slowing-global-warming-would-save-tens-of-trillions-of-dollars|url-status=live}}</ref>

Det ser ikke ud til at udviklingen i de globale energisystemer er i overensstemmelse med ønsket om at begrænse den globale opvarmning til under 1,5 eller 2&nbsp;°C, i forhold til førindustrielt niveau.<ref>Clarke, L., ''et al''., Executive summary, in: [http://report.mitigation2014.org/report/ipcc_wg3_ar5_chapter6.pdf Chapter 6: Assessing Transformation Pathways] (archived [https://web.archive.org/web/20141230092610/http://report.mitigation2014.org/report/ipcc_wg3_ar5_chapter6.pdf 30 December 2014)], in: {{harvnb|IPCC AR5 WG3|2014|p=418}}
</ref><ref name="progress to 2 degrees C">SPM4.1: Long-term mitigation pathways, in: [http://report.mitigation2014.org/spm/ipcc_wg3_ar5_summary-for-policymakers.pdf Summary for Policymakers] (archived [https://web.archive.org/web/20141227021430/http://report.mitigation2014.org/spm/ipcc_wg3_ar5_summary-for-policymakers.pdf 27 December 2014)], in: {{harvnb|IPCC AR5 WG3|2014|pp=10–13}}
</ref> Aftalerne som blev forfattet under FN's klimakonference i 2010 vil nok (66-100 % sandsynlighed) kun betyde en begrænsning af den globale opvarmning (i det 21. århundrede) til under 3&nbsp;°C, i forhold til førindustrielt niveau.<ref name="progress to 2 degrees C"/>

For at begrænse opvarmningen til under 2&nbsp;°C kræves større udledningsreduktioner på kort sigt, hvilket vil tillade langsommere reduktioner efter 2030.<ref>Edenhofer, O., ''et al''., TS.3.1.2: Short- and long-term requirements of mitigation pathways, in: [http://report.mitigation2014.org/report/ipcc_wg3_ar5_technical-summary.pdf Technical summary] (archived [https://web.archive.org/web/20141230092610/http://report.mitigation2014.org/report/ipcc_wg3_ar5_technical-summary.pdf 30 December 2014)], in: {{harvnb|IPCC AR5 WG3|2014|pp=55–56}}
</ref> Ifølge mange modeller vil det ikke være muligt at nå 2&nbsp;°C-målet, hvis pessimistiske forudsætninger lægges til grund i forhold til tilgængeligheden af nye teknologier.<ref>Edenhofer, O., ''et al''., TS.3.1.3: Costs, investments and burden sharing, in: [http://report.mitigation2014.org/report/ipcc_wg3_ar5_technical-summary.pdf Technical summary] (archived [https://web.archive.org/web/20141230092610/http://report.mitigation2014.org/report/ipcc_wg3_ar5_technical-summary.pdf 30 December 2014)], in: {{harvnb|IPCC AR5 WG3|2014|p=58}}
</ref>

=== Tilpasning ===
En anden politisk mulighed er tilpasning til klimaforandringerne. Tilpasning til klimaforandringerne kan være planlagt, enten som en reaktion eller som forberedelse på forventningerne, eller spontan, det vil sige uden statslig indblanding.<ref>Smit ''et al.'', [http://www.grida.no/climate/ipcc_tar/wg2/641.htm Chapter 18: Adaptation to Climate Change in the Context of Sustainable Development and Equity] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120117060531/http://www.grida.no/climate/ipcc_tar/wg2/641.htm |date=17. januar 2012 }}, [http://www.grida.no/climate/ipcc_tar/wg2/644.htm#1823 Section 18.2.3: Adaptation Types and Forms] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20091212080256/http://www.grida.no/climate/ipcc_tar/wg2/644.htm#1823 |date=12. december 2009 }}, in {{Harvnb|IPCC TAR WG2|2001}}.</ref> Tilpasninger sker allerede i begrænset omfang i dag. Barrierer, begrænsninger og udgifter ved fremtidige tilpasninger er ikke fuldt forstået endnu.<ref name="autogenerated2007" />

Et koncept knyttet til tilpasning er ''tilpasningskapacitet'', som henviser til et systems (menneskelig, naturlig eller en organisation) evne til at tilpasse sig klimaforandringer (inkluderet klimavariationer og ekstremer) for at moderere potentielle skader, for at drage nytte af muligheder, eller for at håndtere konsekvenserne.<ref>{{Cite book| url=http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg2/en/annexessglossary-a-d.html| title=Adaptive capacity| chapter=Appendix I. Glossary| access-date= 1. juni 2020| archive-date=16. november 2018| archive-url=https://web.archive.org/web/20181116162731/http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg2/en/annexessglossary-a-d.html|url-status=live}}, in {{harvnb|IPCC AR4 WG2|2007}}</ref> I et scenarie uden tiltag for at begrænse udledninger af drivhusgasser, vil klimaforandringerne på lang sigt sandsynligvis overstige tilpasningskapaciteten af naturlige, menneskelige og organisatoriske systemer.<ref>{{Cite book | url=http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/syr/en/mains6-3.html | title=Sec 6.3 Responses to climate change: Robust findings] | chapter=Synthesis report | access-date= 1. juni 2020 | archive-date= 3. november 2018 | archive-url=https://web.archive.org/web/20181103000928/http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/syr/en/mains6-3.html |url-status=live }}, in {{harvnb|IPCC AR4 SYR|2007}}</ref>

Miljøorganisationer og personer i offentligheden har præsenteret konsekvenserne af klimaforandringer og den risiko de indebærer, for at fremme ændringer i infrastruktur og udledningsreduktioner.<ref>{{Cite press release| title = New Report Provides Authoritative Assessment of National, Regional Impacts of Global Climate Change| publisher = U.S. Global Change Research Program| date = 16. juni 2009| url = http://www.globalchange.gov/news/new-assessment-national-regional-impacts-climate-change| access-date = 14. januar 2016| archive-date = 13. april 2016| archive-url = https://web.archive.org/web/20160413114009/http://www.globalchange.gov/news/new-assessment-national-regional-impacts-climate-change}}</ref>

=== Geoengineering ===
[[Geoengineering]]{{efn|Fra engelsk: teknologiske ændringer af jordens fysiske systemer.}} er tekniske indgreb for på en direkte måde at ændre klimaet. Der er forsket i geoengineering som et muligt svar på global opvarmning af blandt andre [[NASA]]<ref>{{kilde www|url=http://event.arc.nasa.gov/main/home/reports/SolarRadiationCP.pdf |title=Workshop on managing solar radiation |dato=april 2007 |udgiver=NASA |access-date=23. maj 2009 |arkivurl=https://web.archive.org/web/20090531173021/http://event.arc.nasa.gov/main/home/reports/SolarRadiationCP.pdf |arkivdato=2009-05-31 }}</ref> og [[Royal Society]].<ref>{{cite press release|title=Stop emitting CO2 or geoengineering could be our only hope|url=http://royalsociety.org/Stop-emitting-CO2-or-geoengineering-could-be-our-only-hope/|date=28. august 2009|publisher=The Royal Society|access-date=14. juni 2011|archive-date=24. juni 2011|archive-url=https://web.archive.org/web/20110624054716/http://royalsociety.org/Stop-emitting-CO2-or-geoengineering-could-be-our-only-hope/}}</ref> Aktuelle teknikker falder typisk i to kategorier: påvirkning af solindstrålingen og fjernelse af kuldioxid fra atmosfæren. Diverse andre tiltag er dog også blevet foreslået. Et studie fra 2014 undersøgte de typiske klimatekniske metoder som er blevet foreslået. Konklusionen var, at de enten er ineffektive eller har alvorlige potentielle bivirkninger, og heller ikke kan stoppes igen uden at der opstår pludselige klimaforandringer.<ref>{{cite journal | last = P. Keller | first = David | author2 = Feng, Ellias Y. | author3 = Oschlies, Andreas | date = januar 2014 | title = Potential climate engineering effectiveness and side effects during a high carbon dioxide-emission scenario | journal = Nature | volume = 5 | pages = 3304 | doi = 10.1038/ncomms4304 | url = http://www.nature.com/ncomms/2014/140225/ncomms4304/full/ncomms4304.html | access-date = 31. marts 2014 | quote = We find that even when applied continuously and at scales as large as currently deemed possible, all methods are, individually, either relatively ineffective with limited (< 8 %) warming reductions, or they have potentially severe side effects and cannot be stopped without causing rapid climate change. | bibcode = 2014NatCo...5E3304K | archive-date = 31. marts 2014 | archive-url = https://web.archive.org/web/20140331040004/http://www.nature.com/ncomms/2014/140225/ncomms4304/full/ncomms4304.html |url-status=live }}</ref>

== Handling, konsensus og diskussion ==
=== Politisk handling ===
[[Fil:Stabilizing the atmospheric concentration of carbon dioxide at a constant level would require emissions to be effectively eliminated (vertical) 1-da.svg|thumb|Artikel 2 i [[UNFCCC|FN's rammekonvention om klimaændringer]] henviser specielt til «stabilisering af koncentrationen af klimagasser».<ref>Citeret i {{Harvnb|IPCC SAR SYR|1996}}, «Synthesis of Scientific-Technical Information Relevant to Interpreting Article 2 of the UN Framework Convention on Climate Change», paragraph 4.1, p. 8 ([http://www.ipcc.ch/pdf/climate-changes-1995/ipcc-2nd-assessment/2nd-assessment-en.pdf pdf p. 18] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180913173945/http://www.ipcc.ch/pdf/climate-changes-1995/ipcc-2nd-assessment/2nd-assessment-en.pdf |date=13. september 2018 }}.)</ref> For at stabilisere den atmosfæriske koncentration af {{chem|CO|2}} over hele verden er der behov for en dramatisk reduktion fra nuværende niveau.<ref>{{cite book
|year=2009
|chapter=Non-Technical Summary: BOX NT.1 Summary of Climate Change Basics
|title=Synthesis and Assessment Product 5.2: Best practice approaches for characterizing, communicating, and incorporating scientific uncertainty in decisionmaking. A Report by the U.S. Climate Change Science Program and the Subcommittee on Global Change Research
|publisher=National Oceanic and Atmospheric Administration
|location=Washington, D.C., USA.
|page=11
|author=Granger Morgan, M. (Lead Author), H. Dowlatabadi, M. Henrion, D. Keith, R. Lempert, S. McBride, M. Small and T. Wilbanks (Contributing Authors)
|url=http://downloads.globalchange.gov/sap/sap5-2/sap5-2-final-report-all.pdf
|access-date=1. juni 2011
|archive-date=15. august 2011
|archive-url=https://web.archive.org/web/20110815020930/http://downloads.globalchange.gov/sap/sap5-2/sap5-2-final-report-all.pdf
|url-status=live
}}</ref>]]

Næsten alle lande i verden er parter i [[FN]]'s klimakonvention ([[UNFCCC]]).<ref>{{cite web 
 |date=n.d. 
 |author=UNFCCC 
 |title=Essential Background 
 |url=http://unfccc.int/essential_background/items/2877.php 
 |publisher=UNFCCC website 
 |access-date=18. maj 2010 
 |archive-date= 9. maj 2010 
 |archive-url=https://web.archive.org/web/20100509112019/http://unfccc.int/essential_background/items/2877.php 
 |url-status=live 
 }}</ref> Hovedformålet med konventionen er at forhindre farlig menneskelig påvirkning af klimasystemet.<ref>{{cite web |date=n.d. |author=UNFCCC |title=Full text of the Convention, Article 2 |url=http://unfccc.int/essential_background/convention/background/items/1353.php |publisher=UNFCCC website |access-date=18. maj 2010 |archive-date=28. oktober 2005 |df=dmy |archive-url=https://web.archive.org/web/20051028023600/http://unfccc.int/essential_background/convention/background/items/1353.php |url-status=live }}</ref> Som beskrevet i konventionen, kræver dette at koncentrationen af drivhusgasser stabiliseres i atmosfæren på et niveau hvor økosystemerne kan tilpasse sig naturligt til klimaforandringerne, fødevareproduktionen undgår at blive truet, og økonomisk udvikling kan fortsætte på en bæredygtig måde.<ref>Rogner ''et al.'', [http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg3/en/ch1.html Chapter 1: Introduction] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20181102182533/http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg3/en/ch1.html |date= 2. november 2018 }}, [http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg3/en/ch1s1-es.html Executive summary] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20181102233849/http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg3/en/ch1s1-es.html |date= 2. november 2018 }}, in {{Harvnb|IPCC AR4 WG3|2007}}.</ref> Rammekonventionen blev vedtaget i 1992, men siden dengang er de globale udledninger steget.<ref>{{cite journal| last3 = Ciais| last4 = Le Quere | first1 = R.| last2 = Marland | first2 = G. | first3 = P.| last6 = Klepper | first4 = C.| last7 = Field | first5 = G.| last5 = Canadell| last1 = Raupach | first6 = G. | first7 = B. | title = Global and regional drivers of accelerating CO2 emissions | url = http://www.pnas.org/cgi/pmidlookup?view=long&pmid=17519334 | format = Free full text | journal = Proceedings of the National Academy of Sciences | volume = 104 | issue = 24 | pages = 10288–10293 | date=juni 2007 | issn = 0027-8424| pmid = 17519334| pmc = 1876160 | doi = 10.1073/pnas.0700609104 |bibcode = 2007PNAS..10410288R }}</ref>

I løbet af forhandlingerne pressede G77 (en lobbygruppe i FN som repræsenterer 133 udviklingslande)<ref name=dessai>{{cite web |year=2001 |author=Dessai, S. |title=The climate regime from The Hague to Marrakech: Saving or sinking the Kyoto Protocol? |format=PDF |work=Tyndall Centre Working Paper 12 |url=http://www.tyndall.ac.uk/sites/default/files/wp12.pdf |publisher=Tyndall Centre website |access-date=5. maj 2010 |arkivurl=https://web.archive.org/web/20120610013556/http://www.tyndall.ac.uk/sites/default/files/wp12.pdf |arkivdato=2012-06-10 }}</ref>{{Rp|4|date=november 2012}} på for at [[industriland]]e skulle «[tage] ledelsen» ved at reducere deres udledninger.<ref>{{cite journal| title=The Economics of the Kyoto Protocol| author=Grubb, M.| date=juli–september 2003| journal=World Economics| volume=4| issue=3| pages=144–145| url=http://ynccf.net/pdf/CDM/The_economic_of_Kyoto_protocol.pdf| format=PDF| access-date=25. marts 2010| archive-date= 4. september 2012| archive-url=https://web.archive.org/web/20120904015424/http://ynccf.net/pdf/CDM/The_economic_of_Kyoto_protocol.pdf|url-status=live}}</ref> Forslaget blev begrundet med, at den udviklede verdens udledninger havde bidraget mest til akkumuleringen af drivhusgasser i atmosfæren. [[Per capita]]-udledninger (det vil sige udledning per indbygger) var fortsat relativt lave i udviklingslandene, og udledningerne i udviklingslande måtte vokse for at disse kunne møde deres udviklingsbehov.<ref name=liverman>{{cite journal| year=2008| title=Conventions of climate change: constructions of danger and the dispossession of the atmosphere| doi=10.1016/j.jhg.2008.08.008| author=Liverman, D.M.| journal=Journal of Historical Geography| url=http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0305748808001023| format=PDF| access-date=10. maj 2011| volume=35| issue=2| pages=279–296| archive-date= 1. december 2018| archive-url=https://web.archive.org/web/20181201144222/https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0305748808001023|url-status=live}}</ref>{{Rp|290|date=november 2012}}

Kravet om at industrilandene skulle tage et særligt ansvar blev videreført i [[Kyotoprotokollen]] til rammekonventionen,<ref name=liverman/>{{Rp|290|date=november 2012}} som retslig trådte i kraft i 2005.<ref name=kyoto>{{cite web| date = n.d.| author = UNFCCC| title = Kyoto Protocol| url = http://unfccc.int/kyoto_protocol/items/2830.php| publisher = UNFCCC website| access-date = 21. maj 2011| archive-date = 16. maj 2011| archive-url = https://web.archive.org/web/20110516211124/http://unfccc.int/kyoto_protocol/items/2830.php|url-status=live}}</ref> Ved at ratificere Kyoto-protokollen accepterede de fleste udviklede land juridisk bindende forpligtelser i forhold til at begrænse deres udledninger. Første runde af disse forpligtelser udløb 2012.<ref name=kyoto/> USAs præsident [[George W. Bush]] afviste aftalen på det grundlag at «det fritager 80 % af verden, inkluderet store befolkninger som Kina og Indien, fra forpligtelser, og vil føre til alvorlig skade på den amerikanske økonomi.»<ref name=dessai/>{{Rp|5|date=november 2012}}

Under [[FN's klimakonference 2009]] i København fremlagde flere af parterne fra [[UNFCCC]] en aftale, efterfølgende kendt som [[Københavneraftalen]].<ref>{{Cite book| date = februar 2010| last = Müller| first = Benito| title = Copenhagen 2009: Failure or final wake-up call for our leaders? EV 49| page = i| url = http://www.oxfordenergy.org/wpcms/wp-content/uploads/2011/03/EV49-Copenhagen2009Failureorfinalwake-upcallforourleaders-BenitoMuller-2010.pdf| format = PDF| publisher = Oxford Institute for Energy Studies| isbn = 978-1-907555-04-6| access-date = 18. maj 2010| archive-date =  9. juli 2011| archive-url = https://web.archive.org/web/20110709085525/http://www.oxfordenergy.org/wpcms/wp-content/uploads/2011/03/EV49-Copenhagen2009Failureorfinalwake-upcallforourleaders-BenitoMuller-2010.pdf|url-status=live}}</ref><ref name="NYT-20150525">{{cite news |last=Rudd |first=Kevin |title=Paris Can't Be Another Copenhagen |url=http://www.nytimes.com/2015/05/26/opinion/kevin-rudd-paris-cant-be-another-copenhagen.html |date=25. maj 2015 |work=[[The New York Times]] |access-date=26. maj 2015 |archive-date=26. maj 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20150526155433/http://www.nytimes.com/2015/05/26/opinion/kevin-rudd-paris-cant-be-another-copenhagen.html |url-status=live }}</ref> Parterne der tiltrådte aftalen (140 lande i november 2010)<ref name=unep>{{cite book |date=november 2010 |author=United Nations Environment Programme |chapter=Technical summary |title=The Emissions Gap Report: Are the Copenhagen Accord pledges sufficient to limit global warming to 2&nbsp;°C or 1,5&nbsp;°C? A preliminary assessment (advance copy) |url=http://www.unep.org/publications/ebooks/emissionsgapreport/pdfs/The_EMISSIONS_GAP_REPORT.pdf |format=PDF |publisher=UNEP website |access-date=11. maj 2011 |archive-date=29. juni 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160629182207/http://www.unep.org/publications/ebooks/emissionsgapreport/pdfs/The_EMISSIONS_GAP_REPORT.pdf |url-status=dead }}This publication is also available in</ref>{{Rp|9|date=november 2012}} havde som mål at begrænse den fremtidige stigning i global temperatur til under 2&nbsp;°C.<ref>{{cite web| date = 30. marts 2010| author = UNFCCC| title = Decision 2/CP. 15 Copenhagen Accord. In: Report of the Conference of the Parties on its fifteenth session, held in Copenhagen from 7 to 19&nbsp;December&nbsp;2009. Addendum. Part Two: Action taken by the Conference of the Parties at its fifteenth session| page = 5| format = PDF| url = http://unfccc.int/documentation/documents/advanced_search/items/3594.php?rec=j&priref=600005735#beg| publisher = United Nations Office at Geneva, Switzerland| access-date = 17. maj 2010| archive-date = 30. april 2010| archive-url = https://web.archive.org/web/20100430005322/https://unfccc.int/documentation/documents/advanced_search/items/3594.php?rec=j&priref=600005735#beg|url-status=live}}</ref> Det 16.&nbsp;partsmøde ([[FN's Klimakonference 2010|COP16]]) blev afholdt på Cancún i 2010. Der blev fremlagt en aftale, men ikke en bindende [[traktat]], om at parterne bør handle øjeblikkeligt for at reducere drivhusgasudledningerne for at nå målet om at begrænse den globale opvarmning til 2&nbsp;°C over førindustrielle temperaturer. De erkendte også behovet for at vurdere om målet skulle skærpes til en begrænsning af den globale gennemsnitlige temperaturstigning til 1,5&nbsp;°C.<ref>{{cite web| title = Outcome of the work of the Ad Hoc Working Group on long-term Cooperative Action under the Convention| url = http://unfccc.int/files/meetings/cop_16/application/pdf/cop16_lca.pdf| publisher = PRESIDENCIA DE LA REPÚBLICA, MÉXICO| access-date = 12. januar 2011| page = 2| date = 11. december 2010| archive-date =  6. september 2019| archive-url = https://web.archive.org/web/20190906210633/http://unfccc.int/files/meetings/cop_16/application/pdf/cop16_lca.pdf|url-status=live}}</ref>
[[Fil:GUSTAVO-CAMACHO-GONZALEZ-L1060274 (23430273715).jpg|thumb|Delegationslederne ved klimatopmødet i Paris i 2015.]]
Ved klimatopmødet i Paris i 2015 (COP&nbsp;21) blev der enighed om en aftale, [[Parisaftalen (2015)|Parisaftalen]], med bestemmelser for blandt andet reduktioner i udledninger af drivhusgasser, klimatilpasning og støtte til udviklingslandes omstilling. Efter at EU ratificerede aftalen i oktober 2016, blev den [[Ratifikation|ratificeret]] af 55 lande, med en dækningsgrad på 55 % af de globale udledninger, og trådte i kraft fra 4.&nbsp;november 2016.<ref>{{Kilde nyheder|title=Paris Climate Agreement to enter into force on 4 November|avis=United Nations Sustainable Development|url=http://www.un.org/sustainabledevelopment/blog/2016/10/paris-climate-agreement-to-enter-into-force-on-4-november/|access-date=2016-10-07|dato=2016-10-05|language=en-US|archive-date=27. maj 2020|archive-url=https://web.archive.org/web/20200527224028/https://www.un.org/sustainabledevelopment/blog/2016/10/paris-climate-agreement-to-enter-into-force-on-4-november/|url-status=live}}</ref> Parisaftalens mål er, at de globale udledninger hurtigst mulig skal falde. Formålet med aftalen er at:<ref>{{Kilde www|url=https://www.regjeringen.no/no/dokumenter/prop.-115-s-20152016/id2498557/sec2|title=Samtykke til raifikation af Parisaftalen|besøgsdato=2017-06-01|forfattere=|dato=2016-04-28|efternavn=Utenriksdepartementet|language=no|værk=Regjeringen.no|forlag=|citat=|archive-date= 9. december 2019|archive-url=https://web.archive.org/web/20191209095320/https://www.regjeringen.no/no/dokumenter/prop.-115-s-20152016/id2498557/sec2|url-status=live}}</ref>

# holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur godt under 2&nbsp;°C sammenlignet med førindustrielt niveau og tilstræbe at begrænse temperaturstigningen til 1,5&nbsp;°C;
# øge evnen til at tilpasse sig klimaforandringer og fremme klimarobusthed og udvikling med lav udledning, på en måde som ikke sætter fødevareproduktionen i fare;
# gøre finansieringsmuligheder forenelige med en klimarobust udvikling med lav udledning.

I anden halvdel af [[21. århundrede|det 21. århundrede]] er der et mål om netto nulludledning, det vil sige at menneskeskabte udledninger ikke skal være større end naturens optag af drivhusgasser.<ref>{{Kilde www|url=https://www.regjeringen.no/no/aktuelt/paris-avtalen-om-klima-vedtatt/id2467187/|title=Parisaftalen om klima vedtaget|besøgsdato=2016-04-22|dato=2015-12-14|fornavn=|efternavn=Klima- og miljødepartementet|language=no|værk=Regjeringen.no|archive-date= 4. august 2020|archive-url=https://web.archive.org/web/20200804132919/https://www.regjeringen.no/no/aktuelt/paris-avtalen-om-klima-vedtatt/id2467187/|url-status=live}}</ref>

=== Videnskabelig konsensus ===
Der foregår en konstant videnskabelig debat og forskning gennem offentliggørelse af [[fagfællebedømt]]e videnskabelige artikler. Disse artikler vurderes af forskere inden for de relevante felter i [[FN's klimapanel]] (IPCC). Den videnskabelige konsensus pr. 2013 er beskrevet i [[IPCC's femte hovedrapport]], som fastslår at «det er yderst sandsynligt at menneskelig aktivitet har været den dominerende årsag til den observerede opvarmning siden midten af 1900-tallet».<ref name="ipcc">{{Kilde www | forfatter = IPCC | title = Detection and Attribution of Climate Change / Summary for Policymakers | url = http://www.ipcc.ch/report/ar5/wg1/ | citat = «It is extremely likely that human influence has been the dominant cause of the observed warming since the mid-20th century» (page 15) and «In this Summary for Policymakers, the following terms have been used to indicate the assessed likelihood of an outcome or a result: (...) extremely likely: 95–100%» (page 2). | access-date =  1. juni 2020 | archive-date = 24. maj 2019 | archive-url = https://web.archive.org/web/20190524180843/https://www.ipcc.ch/report/ar5/wg1/ |url-status=live }}, in {{Harvnb|IPCC AR5 WG1|2013}}.</ref> En rapport fra 2008 fra det amerikanske [[National Academy of Sciences]] fastslog, at de fleste forskere var enige om, at den observerede opvarmning de sidste årtier hovedsageligt skyldtes menneskelig aktivitet som har øget mængden af [[drivhusgas]]ser i atmosfæren.<ref name=nrc2008>{{cite web| year = 2008| title = Understanding and Responding to Climate Change| publisher = Board on Atmospheric Sciences and Climate, US National Academy of Sciences| author = NRC| page = 2| url = http://dels.nas.edu/resources/static-assets/materials-based-on-reports/booklets/climate_change_2008_final.pdf| access-date = 9. november 2010| archive-date =  6. september 2019| archive-url = https://web.archive.org/web/20190906090311/http://dels.nas.edu/resources/static-assets/materials-based-on-reports/booklets/climate_change_2008_final.pdf|url-status=live}}</ref> I 2005 udtalte [[Royal Society]], at mens det overvældende flertal af forskere var enige om hovedpunkterne, var der nogle individer og organisationer som modsatte sig konsensussen om nødvendigheden af hastetiltag for at reducere udledningerne af drivhusgasser. Disse har forsøgt at undergrave videnskaben og arbejdet for FN's klimapanel.<ref name="royal society misleading arguments">{{cite book| date=13. april 2005| author=Royal Society| contribution=Letter from The Royal Society: A GUIDE TO FACTS AND FICTIONS ABOUT CLIMATE CHANGE: Misleading arguments: Many scientists do not think that climate change is a problem. Some scientists have signed petitions stating that climate change is not a problem. ...   There are some individuals and organisations, some of which are funded by the US oil industry, that seek to undermine the science of climate change and the work of the IPCC. They appear motivated in their arguments by opposition to the United Nations Framework Convention on Climate Change and the Kyoto Protocol, which seek urgent action to tackle climate change through a reduction in greenhouse gas emissions.| title=Economic Affairs – Written Evidence| series=The Economics of Climate Change, the Second Report of the 2005–2006 session, produced by the UK Parliament House of Lords Economics Affairs Select Committee| url=http://www.publications.parliament.uk/pa/ld200506/ldselect/ldeconaf/12/12we24.htm| publisher=UK Parliament website| access-date=9. juli 2011| archive-date=13. november 2011| archive-url=https://web.archive.org/web/20111113084025/http://www.publications.parliament.uk/pa/ld200506/ldselect/ldeconaf/12/12we24.htm|url-status=live}} This document is also available in [http://royalsociety.org/Facts-and-fictions-about-climate-change/ PDF format] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20100210034153/http://royalsociety.org/Facts-and-fictions-about-climate-change/ |date=10. februar 2010 }}</ref> Yderligere har nationale videnskabsakademier opfordret verdens politiske ledere til at sænke de globale udledninger.<ref>{{cite web| date = maj 2009| author = Academia Brasileira de Ciéncias (Brazil), Royal Society of Canada, Chinese Academy of Sciences, Académie des Sciences (France), Deutsche Akademie der Naturforscher Leopoldina (Germany), Indian National Science Academy, Accademia Nazionale dei Lincei (Italy), Science Council of Japan, Academia Mexicana de Ciencias, Russian Academy of Sciences, Academy of Science of South Africa, Royal Society (United Kingdom), National Academy of Sciences (United States of America)| title = G8+5 Academies’ joint statement: Climate change and the transformation of energy technologies for a low carbon future| url = http://www.nationalacademies.org/includes/G8+5energy-climate09.pdf| publisher = US National Academies website| access-date = 5. maj 2010| archive-date = 15. februar 2010| archive-url = https://web.archive.org/web/20100215171429/http://www.nationalacademies.org/includes/G8+5energy-climate09.pdf|url-status=live}}</ref>

I den videnskabelige litteratur er der en stærk enighed om, at den globale overfladetemperatur er steget de sidste årtier, og at tendensen hovedsageligt skyldes menneskeskabte udledninger af drivhusgasser.<ref>{{cite journal|author=John Cook et al|url=https://iopscience.iop.org/article/10.1088/1748-9326/11/4/048002/meta|title=Consensus on consensus: a synthesis of consensus estimates on human-caused global warming|access-date=21. juli 2016|date=13. april 2016|journal=Environmental Research Letters|volume=11|issue=4|doi=10.1088/1748-9326/11/4/048002|pages=048002|archive-date=22. marts 2017|archive-url=https://web.archive.org/web/20170322200908/http://iopscience.iop.org/article/10.1088/1748-9326/11/4/048002/meta|url-status=live}}</ref> Ingen videnskabelige organer af national eller international betydning er uenige i dette synspunkt.<ref name="The MIT Press"/><ref name=AQAonAAPG>{{cite journal|author=Julie Brigham-Grette|title=Petroleum Geologists' Award to Novelist Crichton Is Inappropriate|journal=[[Eos (journal)|Eos]]|volume=87|issue=36|quote=The AAPG stands alone among scientific societies in its denial of human-induced effects on global warming.|url=http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1029/2006EO360008/abstract|date=september 2006|access-date=23. januar 2007|format=PDF|display-authors=etal|doi=10.1029/2006EO360008|bibcode=2006EOSTr..87..364B|pages=364|archive-date=16. maj 2014|archive-url=https://web.archive.org/web/20140516034453/http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1029/2006EO360008/abstract|url-status=live}}</ref>

=== Diskussion i det offentlige rum ===
{{Hovedartikel|Klimaskepsis}}

[[Fil:Polar Bear AdF.jpg|thumb|Reduceret havis har givet vanskeligere forhold for [[isbjørn]]e, hvilket er blevet et symbol på klimaforandringerne.{{byline|Arturo de Frias Marques}}]]

I den offentlige debat diskuteres det om global opvarmning er en realitet, hvor meget af den der er sket i nyere tid, hvad der har forårsaget den, hvad dens effekter vil blive, og om der kan og bør gøres noget ved den. Debatten er væsentligt mere omtalt i massemedierne end i den videnskabelige litteratur.<ref>{{Cite journal| first1 = M.| first2 = J. | title = Balance as bias: global warming and the US prestige press| last1 = Boykoff | journal = Global Environmental Change Part A | volume = 14| issue =  2 | pages = 125–136 | date = juli 2004 | doi = 10.1016/j.gloenvcha.2003.10.001| last2 =  Boykoff}}</ref><ref name="merchants_doubt">{{cite book | title=Merchants of Doubt: How a Handful of Scientists Obscured the Truth on Issues from Tobacco Smoke to Global Warming | first1=Naomi | last1=Oreskes | author1-link = Naomi Oreskes| first2=Erik | last2=Conway | publisher=Bloomsbury Press | edition=first | isbn=978-1-59691-610-4}}</ref> Specielt diskuteres årsagerne til stigningen af den globale gennemsnitstemperatur, især siden midten af 1900-tallet, om tendensen er enestående eller indenfor normale klimatiske variationer, om menneskeheden har bidraget betydeligt til den, og om stigningen helt eller delvist skyldes fejlmålinger. Andre uenigheder handler om estimater for [[klimafølsomhed]], forudsigelser af fremtidig opvarmning, og hvad konsekvenserne af den globale opvarmning vil blive.

I 1990 var amerikanske konservative tænketanke begyndt at betvivle om global opvarmning virkelig var et problem for samfundet. De udfordrede de videnskabelige beviser, hævdede at global opvarmning ville have fordele, og hævdede at de foreslåede løsninger ville gøre mere skade end gavn.<ref>Aaron M. McCright and Riley E. Dunlap, «Challenging Global Warming as a Social Problem: An Analysis of the Conservative Movement's Counter-Claims», ''Social Problems'', November 2000, Vol. 47 Issue 4, pp 499–522 [http://www.jstor.org/pss/3097132 in JSTOR]</ref> Nogle mennesker tviler på aspekter af klimaforandringerne.<ref name="royal society misleading arguments"/><ref>{{cite web| date = juli 2009| author = Weart, S.| title = The Public and Climate Change (cont.&nbsp;– since 1980). Section: After 1988| url = http://www.aip.org/history/climate/public2.htm| publisher = American Institute of Physics website| access-date = 5. maj 2010| archive-date =  4. maj 2010| archive-url = https://web.archive.org/web/20100504184516/http://www.aip.org/history/climate/public2.htm|url-status=live}}
* {{cite web
 |date        = n.d.
 |author      = SEPP
 |title       = Frequently Asked Questions About Climate Change
 |url         = http://www.sepp.org/FAQ/faq.html
 |publisher   = Science & Environmental Policy Project (SEPP) website
 |access-date = 5. maj 2010
 |arkivurl    = https://web.archive.org/web/20080511011611/http://www.sepp.org/FAQ/faq.html
 |arkivdato   = 2008-05-11
}}</ref> Organisationer som [[Libertarianisme|libertarianske]] Competitive Enterprise Institute, konservative kommentatorer, og nogle selskaber som [[Exxon Mobil]] har udfordret IPCCs klimascenarier, finansieret forskere som er uenige med den videnskabelige konsensus, og har lavet deres egne forudsigelser af de økonomiske omkostninger ved klimatiltag.<ref>{{Cite news| last = Begley| first = Sharon| title = The Truth About Denial| work = Newsweek| date = 13. august 2007| url = http://www.newsweek.com/id/32482| access-date = 13. august 2007| archive-date = 21. oktober 2007| archive-url = https://web.archive.org/web/20071021024942/http://www.newsweek.com/id/32482|url-status=live}}</ref><ref>{{cite web| title = Royal Society tells Exxon: stop funding climate change denial| url = https://www.theguardian.com/environment/2006/sep/20/oilandpetrol.business| first = David| last = Adams| work = The Guardian| location = London| date = 20. september 2006| access-date = 9. august 2007| archive-date = 11. februar 2014| archive-url = https://web.archive.org/web/20140211153615/http://www.theguardian.com/environment/2006/sep/20/oilandpetrol.business|url-status=live}}</ref><ref name="MSNBC 01-12">{{Cite news| title = Exxon cuts ties to global warming skeptics| url = http://www.msnbc.msn.com/id/16593606| publisher = MSNBC| date = 12. januar 2007| access-date = 2. maj 2007| archive-date = 18. juni 2007| archive-url = https://web.archive.org/web/20070618152340/http://www.msnbc.msn.com/id/16593606|url-status=live}}</ref><ref>{{Cite news| title = Report: Big Money Confusing Public on Global Warming| url = http://abcnews.go.com/Technology/Business/story?id=2767979&page=1| last = Sandell| first = Clayton| publisher = ABC| date = 3. januar 2007| access-date = 27. april 2007| archive-date = 16. februar 2013| archive-url = https://web.archive.org/web/20130216055913/http://abcnews.go.com/Technology/Business/story?id=2767979&page=1|url-status=live}}</ref> På den anden side mindskede fx olieselskabet Exxon sin støtte til "klimaskeptikere" fra 2005 til 2006,<ref>{{Cite news| url = http://www.usatoday.com/weather/climate/globalwarming/2007-05-18-greenpeace-exxon_N.htm| title = Greenpeace: Exxon still funding climate skeptics| date = 18. maj 2007| work = USA Today| agency = [[Reuters]]| access-date = 21. januar 2010| archive-date = 30. juni 2007| archive-url = https://web.archive.org/web/20070630210237/http://www.usatoday.com/weather/climate/globalwarming/2007-05-18-greenpeace-exxon_N.htm|url-status=live}}</ref> mens andre selskaber ligefrem talte for en politik, der skal reducere den globale opvarmning.<ref>{{Cite press release| url = http://www.csrwire.com/press/press_release/23395-Global-Warming-Resolutions-at-U-S-Oil-Companies-Bring-Policy-Commitments-from-Leaders-and-Record-High-Votes-at-Laggards| title = Global Warming Resolutions at U.S. Oil Companies Bring Policy Commitments from Leaders, and Record High Votes at Laggards| date = 13. maj 2004| publisher = Ceres| access-date = 4. marts 2010| archive-date = 21. januar 2010| archive-url = https://web.archive.org/web/20100121001338/http://www.csrwire.com/press/press_release/23395-Global-Warming-Resolutions-at-U-S-Oil-Companies-Bring-Policy-Commitments-from-Leaders-and-Record-High-Votes-at-Laggards}}</ref> De internationale olieselskaber er begyndt at erkende at klimaforandringer eksisterer, og er forårsaget af menneskelige aktiviteter og forbrænding af fossile brændstoffer.<ref>{{cite web|title=Oil Company Positions on the Reality and Risk of Climate Change|url=http://www.uwosh.edu/es/climate-change/oil-company-positions-on-the-reality-and-risk-of-climate-change|website=Environmental Studies|publisher=University of Oshkosh - Wisconsin|access-date=27. marts 2016|archive-date= 2. marts 2016|archive-url=https://web.archive.org/web/20160302130528/http://www.uwosh.edu/es/climate-change/oil-company-positions-on-the-reality-and-risk-of-climate-change|url-status=bot: unknown}}</ref>

=== Meningsmålinger ===

I en undersøgelse fra marts–maj 2013 af [[Pew Research Center]], hvor mennesker i 39 lande blev spurgt om globale trusler, anså en [[median]] på 54 % klimaforandringer som en stor trussel for deres land. Der er betydelige regionale forskelle, med amerikanere og kinesere (med økonomier som er ansvarlige for de største årlige CO<sub>2</sub>-udledninger) blandt de mindst bekymrede, med henholdsvis 40 og 39 procent.<ref>{{cite web|publisher=Pew Research Center for the People & the Press|title=Climate Change and Financial Instability Seen as Top Global Threats|url=http://www.pewglobal.org/2013/06/24/climate-change-and-financial-instability-seen-as-top-global-threats/|access-date= 1. juni 2020|archive-date= 4. oktober 2013|archive-url=https://web.archive.org/web/20131004225647/http://www.pewglobal.org/2013/06/24/climate-change-and-financial-instability-seen-as-top-global-threats/|url-status=live}}</ref>

Verdens befolkning, eller i det mindste folk i økonomisk udviklede regioner, blev for alvor klar over problemet med den globale opvarmning mod slutningen af 1980-erne. Meningsmålingsinstitutter begyndte at følge med i folks synspunkter om emnet, hovedsageligt i USA.<ref>{{cite web| date = februar 2015| author = Weart, S.| title = The Public and Climate Change (cont.&nbsp;– since 1980). Section: after 1988| url = http://www.aip.org/history/climate/public2.htm| publisher = American Institute of Physics website| access-date = 18. august 2015| archive-date =  4. maj 2010| archive-url = https://web.archive.org/web/20100504184516/http://www.aip.org/history/climate/public2.htm|url-status=live}}</ref> En opinionsundersøgelse foretaget over lang tid af Gallup i USA har fundet relativt små ændringer i folks holdninger. Der var omkring 10 % ændring i årene 1998–2015 i folks opfattelse af hvor alvorlig global opvarmning er, men med øget polarisering mellem dem som er bekymrede, og dem som er ligeglade.<ref>{{cite web | url=http://www.gallup.com/poll/1615/environment.aspx | title=Environment | publisher=Gallup | year=2015 | access-date=18. august 2015 | archive-date=16. august 2015 | archive-url=https://web.archive.org/web/20150816015629/http://www.gallup.com/poll/1615/environment.aspx |url-status=live }}</ref>

Den første store verdensomspændende meningsmåling blev udført af Gallup i årene 2008–2009 i 127 lande. Undersøgelsen viste at omkring 62 % af alle mennesker over hele verden sagde, at de kendte til global opvarmning. I de mest udviklede industrilande i Nordamerika, Europa og Japan, var det 90 % eller flere som kendte til global opvarmning (97 % i USA og 99 % i Japan), i mindre udviklede lande, særligt i Afrika, var det færre end en fjerdedel som kendte til det, selv om mange havde lagt mærke til, at det lokale vejr forandrer sig. Blandt de som kendte til global opvarmning, var der en stor variation mellem landene i opfattelsen af om opvarmningen var et resultat af menneskelig aktivitet.<ref>{{cite web | url=http://www.gallup.com/poll/117772/Awareness-Opinions-Global-Warming-Vary-Worldwide.aspx | title=Awareness, Opinions about Global Warming Vary Worldwide | last=Pelham | first=Brett | publisher=Gallup | year=2009 | access-date=18. august 2015 | archive-date=13. september 2017 | archive-url=https://web.archive.org/web/20170913140243/http://www.gallup.com/poll/117772/Awareness-Opinions-Global-Warming-Vary-Worldwide.aspx |url-status=live }}</ref>

I 2010 fandt Gallup i en undersøgelse med adspurgte i 111 lande, at der var en betydelig nedgang siden 2007–2008 i antallet af amerikanere og europæere som så på global opvarmning som en alvorlig trussel. I USA var det kun lidt over halvdelen af befolkningen (53 %) som så på det som en alvorlig bekymring for enten dem selv eller deres familier. Dette var 10 procentpoint lavere end ved den tilsvarende meningsmåling i 2008 (63 %). Latinamerika havde den største stigning i bekymring. Her var det 73 % som så på den globale opvarmning som en alvorlig trussel mod deres familier.<ref>{{cite web | url=http://www.gallup.com/poll/147203/Fewer-Americans-Europeans-View-Global-Warming-Threat.aspx | title=Fewer Americans, Europeans View Global Warming as a Threat | last=Pugliese | first=Anita | publisher=Gallup | date=20. april 2011 | access-date=22. april 2011 | archive-date=24. april 2011 | archive-url=https://web.archive.org/web/20110424030516/http://www.gallup.com/poll/147203/Fewer-Americans-Europeans-View-Global-Warming-Threat.aspx |url-status=live }}</ref> Denne globale opinionsundersøgelse viste også, at folk anså det som mere sandsynligt at den globale opvarmning skal tilskrives menneskelig aktivitet end naturlige årsager, bortset fra i USA, hvor næsten halvdelen (47 %) af befolkningen tilskriver global opvarmning naturlige årsager.<ref>{{cite web
| last = Ray
| first = Julie
| author2 = Anita Pugliese
| title = Worldwide, Blame for Climate Change Falls on Humans
| work = Gallup.Com
| date = 22. april 2011
| access-date = 3. maj 2011
| url = http://www.gallup.com/poll/147242/Worldwide-Blame-Climate-Change-Falls-Humans.aspx
| quote = People nearly everywhere, including majorities in developed Asia and Latin America, are more likely to attribute global warming to human activities rather than natural causes. The U.S. is the exception, with nearly half (47%) – and the largest percentage in the world – attributing global warming to natural causes.
| archive-date =  4. maj 2011
| archive-url = https://web.archive.org/web/20110504082326/http://www.gallup.com/poll/147242/Worldwide-Blame-Climate-Change-Falls-Humans.aspx
|url-status=live
}}</ref>

I en undersøgelse fra januar 2013 fandt Pew Research Center at 69 % af amerikanerne mente, at der er solide beviser for at jordens gennemsnitstemperatur er blevet varmere i løbet af de sidste årtier, en stigning på seks procentpoint siden november 2011, og 12 procentpoint siden 2009.<ref>[https://web.archive.org/web/20130515145510/http://www.pewresearch.org/2013/04/02/climate-change-key-data-points-from-pew-research/ Climate Change: Key Data Points from Pew Research | Pew Research Center]</ref>

En undersøgelse fra 2010 i 14 industrilande viste, at [[Klimaskepsis|skepsissen]] omkring farerne ved global opvarmning var højest i Australien, Norge, New Zealand og USA, i den rækkefølge, noget som korrelerer positivt med kuldioxidudledninger per indbygger.<ref>{{cite journal|last1=Tranter|first1=Bruce|last2=Booth|first2=Kate|title=Scepticism in a Changing Climate: A Cross-national Study|journal=Global Environmental Change|date=juli 2015|volume=33|pages=54–164|doi=10.1016/j.gloenvcha.2015.05.003}}</ref>

== Se også ==
* [[Antropocæn]] – [[Global nedkøling]] – [[Antropogen]] – [[Kulstofkredsløbet]] – [[Jordens atmosfære]] – [[Drivhuseffekt]] – [[Død zone]] – [[Grøn omstilling]] – [[Grønlands gletsjere]] – [[Meteorologi]] – [[Klimarådet]] – [[RealClimate]] – [[Geologisk CO2-lagring]] – [[Sneboldjord]]

== Noter ==
{{notelist}}

== Kildehenvisninger ==
{{reflist}}

== Litteratur ==
=== Dansk ===
* Gjerris, Mickey mfl (2009): ''Jorden brænder – Klimaforandringerne i videnskabsteoretisk og etisk perspektiv''. Eksistensen/Alfa, {{ISBN|9788740475791}}
* Krüger, Johannes (2021): ''32 myter om klimaet du ikke skal hoppe på'', Saxo Publish, 380 sider, {{ISBN|9788740475791}}
=== Engelsk ===
* {{citation
 | title=An updated review of developments in climate science research since IPCC AR4. A report by the AVOID consortium
 | author=Good, P.
 | ref=CITEREFGoodothers2010
 | year=2010
 | url=http://archive.theccc.org.uk/aws2/4th%20Budget/fourthbudget_supporting_research_reviewofclimatescience_developements_since_IPPC_AR4.pdf
 | publisher=Committee on Climate Change
 | location=London, UK
 | display-authors=etal
 | access-date= 1. juni 2020
 | archive-date=24. september 2018
 | archive-url=https://web.archive.org/web/20180924092022/http://archive.theccc.org.uk/aws2/4th%20Budget/fourthbudget_supporting_research_reviewofclimatescience_developements_since_IPPC_AR4.pdf
 | url-status=dead
 }}, p.&nbsp;14. [http://www.theccc.org.uk/publication/the-fourth-carbon-budget-reducing-emissions-through-the-2020s-2/ Report website.]

* {{citation
 | author=IAP
 | title=Interacademy Panel (IAP) Member Academies Statement on Ocean Acidification
 | date=juni 2009
 | url=http://www.interacademies.net/10878/13951.aspx
 | access-date= 1. juni 2020
 | archive-date= 6. august 2013
 | archive-url=https://web.archive.org/web/20130806073912/http://www.interacademies.net/10878/13951.aspx
 | url-status=dead
 }}, Secretariat: TWAS (the Academy of Sciences for the Developing World), Trieste, Italy.

* {{Cite book
|year=2009
|title=World Energy Outlook 2009
|publisher=International Energy Agency (IEA)
|location=Paris, France
|author=IEA
|isbn=978-92-64-06130-9
|url=http://www.worldenergyoutlook.org/media/weowebsite/2009/WEO2009.pdf

}}

* {{Cite book
| year   = 2007
| author = FN's klimapanel
| author-link = FN's klimapanel
| title  = Climate Change 2007: Synthesis Report
| series = Contribution of Working Groups I, II and III to the Fourth Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change
| editor = Core Writing Team |editor2=Pachauri, R.K |editor3=Reisinger, A.
| publisher = IPCC
| url= http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/syr/en/contents.html
| isbn = 92-9169-122-4

}}

* {{Cite book
| year   = 2007
| author = IPCC AR4 WG1
| title  = Climate Change 2007: The Physical Science Basis
| series = Contribution of Working Group I to the Fourth Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change
| editor = Solomon, S. |editor2=Qin, D. |editor3=Manning, M. |editor4=Chen, Z. |editor5=Marquis, M. |editor6=Averyt, K.B. |editor7=Tignor, M. |editor8=Miller, H.L.
| publisher = Cambridge University Press
| url  = http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/contents.html
| isbn = 978-0-521-88009-1

}}

* {{Cite book
 |year         = 2007
 |author       = IPCC AR4 WG2
 |title        = Climate Change 2007: Impacts, Adaptation and Vulnerability
 |series       = Contribution of Working Group II to the Fourth Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change
 |editor       = Parry, M.L.
 |editor2      = Canziani, O.F.
 |editor3      = Palutikof, J.P.
 |editor4      = van der Linden, P.J.
 |editor5      = Hanson, C.E.
 |publisher    = Cambridge University Press
 |url          = http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg2/en/contents.html
 |isbn         = 978-0-521-88010-7
 |access-date  =  1. juni 2020
 |archive-date = 10. november 2018
 |archive-url  = https://web.archive.org/web/20181110071159/http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg2/en/contents.html
 |url-status   = dead
}}

* {{Cite book
 |year         = 2007
 |author       = IPCC AR4 WG3
 |title        = Climate Change 2007: Mitigation of Climate Change
 |series       = Contribution of Working Group III to the Fourth Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change
 |editor       = Metz, B.
 |editor2      = Davidson, O.R.
 |editor3      = Bosch, P.R.
 |editor4      = Dave, R.
 |editor5      = Meyer, L.A.
 |publisher    = Cambridge University Press
 |url          = http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg3/en/contents.html
 |isbn         = 978-0-521-88011-4
 |access-date  =  1. juni 2020
 |archive-date = 12. oktober 2014
 |archive-url  = https://web.archive.org/web/20141012170817/http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg3/en/contents.html
 |url-status   = dead
}}

* {{citation
 | year=2013
 | author=IPCC AR5 WG1
 | editor=Stocker, T.F.| title=Climate Change 2013: The Physical Science Basis. Working Group 1 (WG1) Contribution to the Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) 5th Assessment Report (AR5)
 | url=http://www.ipcc.ch/report/ar5/wg1/
 | publisher=Cambridge University Press
 | ref=CITEREFStocker2013
|display-editors=etal}}. [http://www.climatechange2013.org/ Climate Change 2013 Working Group 1 website.]

* {{citation
 |year=2014 
 |author=IPCC AR5 WG2 A 
 |editor=Field, C.B. 
 |title=Climate Change 2014: Impacts, Adaptation, and Vulnerability. Part A: Global and Sectoral Aspects (GSA). Contribution of Working Group II (WG2) to the Fifth Assessment Report (AR5) of the Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) 
 |url=http://www.ipcc.ch/report/ar5/wg2/ 
 |publisher=Cambridge University Press 
  
 |display-editors=etal 
 |url-status=bot: unknown 
 |archive-date=16. april 2014 
}}. Archived

* {{citation
 |year=2014 
 |author=IPCC AR5 WG3 
 |editor=Edenhofer, O. 
 |title=Climate Change 2014: Mitigation of Climate Change. Contribution of Working Group III (WG3) to the Fifth Assessment Report (AR5) of the Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) 
 |url=http://www.ipcc.ch/report/ar5/wg3/ 
 |publisher=Cambridge University Press 
  
 |display-editors=etal 
 |archive-date=27. november 2014 
 |df=dmy 
}}. Also available at [https://web.archive.org/web/20141230092610/http://mitigation2014.org/report/publication/ mitigation2014.org].

* {{Cite journal
| year   = 1996
| author = IPCC SAR SYR
| title  = Climate Change 1995: A report of the Intergovernmental Panel on Climate Change
| series = IPCC Second Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change
| publisher = IPCC

}} [http://www.ipcc.ch/pdf/climate-changes-1995/ipcc-2nd-assessment/2nd-assessment-en.pdf pdf] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180913173945/http://www.ipcc.ch/pdf/climate-changes-1995/ipcc-2nd-assessment/2nd-assessment-en.pdf |date=13. september 2018 }}. <small>The «Full Report», consisting of «The IPCC Second Assessment Synthesis of Scientific-Technical Information Relevant to Interpreting Article 2 of the UN Framework Convention on Climate Change» and the Summaries for Policymakers of the three Working Groups.</small>

* {{Cite book
| year   = 1996
| author = IPCC SAR WG3
| title  = Climate Change 1995: Economic and Social Dimensions of Climate Change
| series = Contribution of Working Group III to the IPCC Second Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change
| editor = Bruce, J.P. |editor2=Lee, H. |editor3=Haites, E.F.
| publisher = Cambridge University Press
| url  =
| isbn = 0-521-56051-9

}} [http://www.ipcc.ch/ipccreports/sar/wg_III/ipcc_sar_wg_III_full_report.pdf Full rapport] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20171011184935/http://www.ipcc.ch/ipccreports/sar/wg_III/ipcc_sar_wg_III_full_report.pdf |date=11. oktober 2017 }} (PDF-fil).

* {{Cite journal
 |author          = IPCC SREX
 |year            = 2012
 |title           = Managing the Risks of Extreme Events and Disasters to Advance Climate Change Adaptation (SREX)
 |editor-last1 = Field | editor-first1 = C.B.
 |url             = http://ipcc-wg2.gov/SREX/report/full-report/
 |publisher       = Cambridge University Press
 
 |display-editors = etal
 |access-date     = 2012-12-17
 |arkivurl        = https://web.archive.org/web/20121219055946/http://ipcc-wg2.gov/SREX/report/full-report/
 |arkivdato       = 2012-12-19
}}. Summary for Policymakers [http://www.ipcc.ch/publications_and_data/publications_and_data_reports.shtml Summary for Policymakers].

* {{Cite book
 |year        = 2001
 |author      = IPCC TAR WG1
 |title       = Climate Change 2001: The Scientific Basis
 |series      = Contribution of Working Group I to the Third Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change
 |editor      = Houghton, J.T.
 |editor2     = Ding, Y.
 |editor3     = Griggs, D.J.
 |editor4     = Noguer, M.
 |editor5     = van der Linden, P.J.
 |editor6     = Dai, X.
 |editor7     = Maskell, K.
 |editor8     = Johnson, C.A.
 |publisher   = Cambridge University Press
 |url         = http://www.grida.no/publications/other/ipcc%5Ftar/?src=/climate/ipcc_tar/wg1/index.htm
 |isbn        = 0-521-80767-0
 
 |access-date = 2017-10-25
 |arkivurl    = https://web.archive.org/web/20160330214626/http://grida.no/publications/other/ipcc_tar/?src=%2Fclimate%2Fipcc_tar%2Fwg1%2Findex.htm
 |arkivdato   = 2016-03-30
}}

* {{Cite book
 |year        = 2001
 |author      = IPCC TAR WG2
 |title       = Climate Change 2001: Impacts, Adaptation and Vulnerability
 |series      = Contribution of Working Group II to the IPCC Third Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change
 |editor      = McCarthy, J. J.
 |editor2     = Canziani, O. F.
 |editor3     = Leary, N. A.
 |editor4     = Dokken, D. J.
 |editor5     = White, K. S.
 |publisher   = Cambridge University Press
 |url         = http://www.grida.no/publications/other/ipcc%5Ftar/?src=/climate/ipcc_tar/wg2/index.htm
 |isbn        = 0-521-80768-9
 
 |access-date = 2017-10-25
 |arkivurl    = https://web.archive.org/web/20160514070847/http://www.grida.no/publications/other/ipcc_tar/?src=%2Fclimate%2Fipcc_tar%2Fwg2%2Findex.htm
 |arkivdato   = 2016-05-14
}}

* {{Cite book
 |year        = 2001
 |author      = IPCC TAR WG3
 |title       = Climate Change 2001: Mitigation
 |series      = Contribution of Working Group III to the IPCC Third Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change
 |editor      = Metz, B.
 |editor2     = Davidson, O.
 |editor3     = Swart, R.
 |editor4     = Pan, J.
 |publisher   = Cambridge University Press
 |url         = http://www.grida.no/publications/other/ipcc%5Ftar/?src=/climate/ipcc_tar/wg3/index.htm
 |isbn        = 0-521-80769-7
 
 |access-date = 2017-10-25
 |arkivurl    = https://web.archive.org/web/20170227094845/http://www.grida.no/publications/other/ipcc_tar/?src=%2Fclimate%2Fipcc_tar%2Fwg3%2Findex.htm
 |arkivdato   = 2017-02-27
}}

* {{Include-USGov
 | agency=US Global Change Research Program (USGCRP)
 | source={{citation
 | author=NCADAC
 | date=11. januar 2013
 | title=Federal Advisory Committee Draft Climate Assessment. A report by the National Climate Assessment Development Advisory Committee (NCADAC)
 | url=http://ncadac.globalchange.gov/
 | location=Washington, D.C., USA
 | access-date= 1. juni 2020
 | archive-date=13. september 2013
 | archive-url=https://web.archive.org/web/20130913191553/http://ncadac.globalchange.gov/
 | url-status=dead
 }}
}}

* {{citation
 | author=USGCRP
 | ref=CITEREFUSGCRP2015
 | year=2015
 | title=Glossary
 | publisher=U.S. Global Change Research Program (USGCRP)
 | location=Washington, DC, USA
 | url=http://www.globalchange.gov/climate-change/glossary
 | access-date=20. januar 2014
 | archive-date=21. januar 2015
 | archive-url=https://web.archive.org/web/20150121083052/http://www.globalchange.gov/climate-change/glossary
 | url-status=dead
 }}. [https://web.archive.org/web/*/http://www.globalchange.gov/climate-change/glossary Archived url].

* {{citation
 |author=National Research Council 
 |year=2011 
 |title=Climate Stabilization Targets: Emissions, Concentrations, and Impacts over Decades to Millennia 
 |url=http://www.nap.edu/catalog.php?record_id=12877 
 |publisher=National Academies Press 
 |location=Washington, D.C., USA 
 |archive-date=27. marts 2014 
 |df=dmy 
}}

* {{Cite book
 |publisher=The National Academies Press 
 |isbn=0-309-14588-0 
 |title=America's Climate Choices: Panel on Advancing the Science of Climate Change; 
 |author=National Research Council 
 |location=Washington, D.C. 
 |year=2010 
 |url=http://www.nap.edu/catalog.php?record_id=12782 
  
 |archive-date=2014-05-29 
}}

* {{citation
 | author=Parris, A.
 | ref=CITEREFParrisothers2012
 | date=6. december 2012
 | title=Global Sea Level Rise Scenarios for the US National Climate Assessment. NOAA Tech Memo OAR CPO-1
 | url=http://cpo.noaa.gov/sites/cpo/Reports/2012/NOAA_SLR_r3.pdf
 | publisher=NOAA Climate Program Office
 | display-authors=etal
 | access-date= 1. juni 2020
 | archive-date=23. februar 2013
 | archive-url=https://web.archive.org/web/20130223164042/http://www.cpo.noaa.gov/sites/cpo/Reports/2012/NOAA_SLR_r3.pdf
 | url-status=dead
 }}. Report [http://cpo.noaa.gov/AllNews/TabId/315/ArtMID/668/ArticleID/80/Global-Sea-Level-Rise-Scenarios-for-the-United-States-National-Climate-Assessment.aspx website.] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20131105072723/http://cpo.noaa.gov/AllNews/TabId/315/ArtMID/668/ArticleID/80/Global-Sea-Level-Rise-Scenarios-for-the-United-States-National-Climate-Assessment.aspx |date= 5. november 2013 }}

* {{citation 
 |title=UNEP Emerging Issues: Environmental Consequences of Ocean Acidification: A Threat to Food Security 
 |author=UNEP 
 |year=2010 
 |url=http://www.unep.org/dewa/Portals/67/pdf/Ocean_Acidification.pdf 
 |publisher=United Nations Environment Programme (UNEP) 
 |location=Nairobi, Kenya 
 |archive-date= 7. april 2015 
 |access-date= 1. juni 2020 
 |archive-url=http://webarchive.loc.gov/all/20150407111527/http://unep.org/dewa/Portals/67/pdf/Ocean_Acidification.pdf 
 |url-status=dead 
 }}. [https://web.archive.org/web/20131205011808/http://www.unepmap.org/index.php?module=news Report summary.]

* {{Include-USGov
 | agency=US Global Change Research Program (USGCRP)
 | source={{Cite book
 | author=USGCRP
 | year=2009
 | title=Global Climate Change Impacts in the United States
 | editor1=Karl, T.R.
 | editor2=Melillo. J.
 | editor3=Peterson, T.
 | editor4=Hassol, S.J.
 | publisher=Cambridge University Press
 | isbn=978-0-521-14407-0
 | url=http://www.globalchange.gov/publications/reports/scientific-assessments/us-impacts
 | access-date= 1. juni 2020
 | archive-date= 6. april 2010
 | archive-url=https://web.archive.org/web/20100406060050/http://www.globalchange.gov/publications/reports/scientific-assessments/us-impacts
 | url-status=dead
 }}. Public-domain status of this report can be found on p.4 of [http://library.globalchange.gov/downloads/download.php?id=102 PDF]
}}

* {{Cite journal
| year=2008
| title=Understanding and responding to climate change: Highlights of National Academies Reports, 2008 edition, produced by the US National Research Council (US NRC)
| publisher=National Academy of Sciences
| location=Washington, D.C., USA
| author=US NRC
| url=http://dels.nas.edu/Materials/Booklets/Lines-of-Evidence
| access-date= 1. juni 2020
| archive-date= 4. marts 2016
| archive-url=https://web.archive.org/web/20160304052136/http://dels.nas.edu/Materials/Booklets/Lines-of-Evidence
| url-status=dead
}}

* {{Cite journal
 | author=US NRC
 | year=2012
 | title=Climate Change: Evidence, Impacts, and Choices
 | url=http://www.scribd.com/doc/98458016/Climate-Change-Lines-of-Evidence
 | publisher=US National Research Council (US NRC)
 
}} Also available as [http://nas-sites.org/americasclimatechoices/files/2012/06/19014_cvtx_R1.pdf PDF]

* {{citation
 | author=Zeebe, R.E.
 | ref=CITEREFZeebe2012
 | date=maj 2012
 | title= History of Seawater Carbonate Chemistry, Atmospheric CO<sub>2</sub>, and Ocean Acidification
 | url=http://www.soest.hawaii.edu/oceanography/faculty/zeebe_files/Publications/ZeebeAR12.pdf
 | work= Annual Review of Earth and Planetary Sciences
 | volume=40
 | doi=10.1146/annurev-earth-042711-105521
|bibcode = 2012AREPS..40..141Z
 | pages=141–165}}.

== Eksterne henvisninger ==
;Forskning
* [http://www.giss.nasa.gov/ NASA Goddard Institute for Space Studies] – Global change research (engelsk)
* [http://www.ncdc.noaa.gov/sotc NOAA State of the Climate Report] – U.S. and global monthly state of the climate reports (engelsk)

;Uddannelse
* [http://climate.nasa.gov/evidence/ NASA: Climate change: How do we know?] (engelsk)
* [http://www.ncdc.noaa.gov/indicators/ Global Climate Change Indicators] – NOAA (engelsk)
* [http://www.climate.gov/#understandingClimate NOAA Climate Services] – NOAA (engelsk)
* [http://www.skepticalscience.com/ Skeptical Science: Getting skeptical about global warming skepticism] (engelsk)
* [https://climatefeedback.org/feedbacks/ «Climate Feedback»] – Scientific Feedbacks (engelsk)
* [http://climate.jpl.nasa.gov/ Global Climate Change: NASA's Eyes on the Earth] – NASA, JPL, Caltech (engelsk)
* [http://www.c2es.org/ Center for Climate and Energy Solutions] – business and politics (engelsk)
* [https://www.youtube.com/watch?v=lft4OHt0-gE A world with this much CO²: lessons from 4 million years ago] (engelsk)
----
* [http://www.nytimes.com/interactive/2015/11/28/science/what-is-climate-change.html Short Answers to Hard Questions About Climate Change. The New York Times, nov. 2015]
* [https://videnskab.dk/topic/klima Videnskab.dk om global opvarmning]
* [http://www.klimadebat.dk Klimadebat.dk – Dansk forum om klimaændringer og global opvarmning]
*[https://uniavisen.dk/klimaforsker-hele-lortet-kollapser-i-2040-det-er-om-sytten-aar/ Klimaforsker: »Hele lortet kollapser i 2040. Det er om sytten år«] uniavisen.dk/ 24. oktober 2022 hentet 27. november 2022
{{Navboks klimaforandringer og global opvarmning}}

{{autoritetsdata}}

[[Kategori:Økologi]]
[[Kategori:Klimapolitik]]
[[Kategori:Klimatologi]]
Skabeloner der er brugt på denne side:
Skabelon:Artikel eller andet (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Autoritetsdata (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Both (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Byline (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:CO2 (redigér)
Skabelon:Catalog lookup link (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Chem (redigér)
Skabelon:Chem/1 (redigér)
Skabelon:Chem/2 (redigér)
Skabelon:Chem/disp0A0 (redigér)
Skabelon:Chem/dispA0A (redigér)
Skabelon:Chem/initialA0 (redigér)
Skabelon:Chem/sign (redigér)
Skabelon:Chem/su0m1 (redigér)
Skabelon:Chem/type (redigér)
Skabelon:Citat (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Citation (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Cite book (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Cite journal (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Cite news (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Cite press release (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Cite web (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Dødt link (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Dødt link/core (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Efn (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Error-small (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Foto (redigér)
Skabelon:Harvnb (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Hlist/styles.css (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Hovedartikel (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Hovedartikler (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:ISBN (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Include-USGov (redigér)
Skabelon:Kilde (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Kilde artikel (redigér)
Skabelon:Kilde bog (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Kilde nyheder (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Kilde www (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Main other (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Multiparametre (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Multiple image (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Multiple image/styles.css (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Navboks (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Navboks klimaforandringer og global opvarmning (redigér)
Skabelon:Notelist (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Om (redigér)
Skabelon:Reflist (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Reflist/styles.css (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Rp (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Sfn (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Small (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Snd (redigér)
Skabelon:Spaced ndash (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Trim (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Uddybende (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Uddybende artikel (redigér)
Skabelon:Vis (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Webarchive (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Yesno (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Yesno-no (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Yesno-yes (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Modul:Arguments (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Autoritetsdata (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Check isxn (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Modul:Citation/CS1 (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Citation/CS1/COinS (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Citation/CS1/Configuration (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Citation/CS1/Date validation (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Citation/CS1/Identifiers (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Citation/CS1/Utilities (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Citation/CS1/Whitelist (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Citation/CS1/styles.css (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Error (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Modul:Footnotes (vis kildekode) (semibeskyttet)
Modul:Multiple image (vis kildekode) (semibeskyttet)
Modul:Navbar (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Navbar/configuration (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Navbar/styles.css (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Navboks (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Navboks/configuration (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Navboks/styles.css (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:No globals (vis kildekode) (beskyttet)
Modul:Tjek for ukendte parametre (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Webarchive (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Returnér til Global opvarmning.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Global_opvarmning"