Yttersum
Yttersum (dansk), Utersum (tysk) eller Ödersem (nordfrisisk) er en landsby og kommune beliggende i det sydvestlige hjørne af øen Før i Nordfrisland (Sydslesvig). Administrativt hører kommunen under Nordfrislands kreds i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten. I kommunen findes tre dysser fra bronzealderen.
Yttersum | |
Stranden ved Yttersum ved ebbe (lavvande) | |
Våben | Beliggenhed |
Administration | |
Land | Tyskland |
---|---|
Delstat | Slesvig-Holsten |
Kreis | Nordfrisland |
Amt | Før-Amrum |
Borgmester | Jürgen Schmidt |
Statistiske data | |
Areal | 5,26 km² |
Højde | 3 m |
Indbyggere | 393 (31/12/2018) |
- Tæthed | 75 Indb./km² |
Andre informationer | |
Tidszone | CET/CEST (UTC+1/UTC+2) |
Nummerplade | NF |
Postnr. | 25938 |
Tlf.-forvalg | 04683 |
Koordinater | 54°43′N 8°24′Ø / 54.717°N 8.400°Ø |
Hjemmeside | www.utersum.de |
Beliggenhed af kommune Yttersum i Landkreis Nordfrisland | |
Yttersum er første gang nævnt 1360. Stednavnet kan henføres til personnavnet Odder eller Udder (sml. oldnordisk oddr≈anfører)[1]. I den danske tid indtil 1864 hørte Yttersum under Vesterland-Før og dermed som kongerigsk enklave direkte under Kongeriget Danmark. I kirkelig henseende hører landsbyen under Sankt Laurentii Sogn.
De vesterlandske byer Yttersum, Hedehusum og Goting var ved folkeafstemningen i 1920 de eneste byer i den såkaldte anden zone, hvor der var flertal for en genforening med Danmark. Da de ikke lå direkte ved grænsen, forblev de under Tyskland. I alt stemte i Yttersum 41 indbyggere for Danmark og 33 for Tyskland[2].
Kommunen omfatter også landsbyen Hedehusum (nordfrisisk Hedehüsem) og samarbejder på administrativt plan med andre kommuner på Før og Amrum i Før-Amrum kommunefællesskab (Amt Föhr-Amrum).
Eksterne henvisninger
redigér- Yttersum/Utersum (tysk)