Trustrup (Norddjurs Kommune)
Trustrup er en by på Djursland med 790 indbyggere (2024)[1], beliggende 21 km øst for Ryomgård, 21 km nord for Ebeltoft og 13 km sydvest for kommunesædet Grenaa. Byen hører til Norddjurs Kommune og ligger i Region Midtjylland.
Trustrup | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
Overblik | |||||
Land | Danmark | ||||
Region | Region Midtjylland | ||||
Kommune | Norddjurs Kommune | ||||
Sogn | Lyngby Sogn | ||||
Postnr. | 8570 Trustrup | ||||
Demografi | |||||
Trustrup by | 790[1] (2024) | ||||
Kommunen | 36.773[1] (2024) | ||||
- Areal | 721,18 km² | ||||
Andet | |||||
Tidszone | UTC +1 | ||||
Hjemmeside | trustrup-lyngby.dk | ||||
Oversigtskort | |||||
- For alternative betydninger, se Trustrup. (Se også artikler, som begynder med Trustrup)
Kirke
redigérTrustrup hører til Lyngby Sogn, hvis sognekirke er Lyngby Kirke, der ligger i Lyngby 2 km nordvest for Trustrup. Men i Trustrup ligger Trustrup Kirke, der blev indviet i 1988 og allerede var taget i brug i 1947 som kapel på Trustrup kirkegård.[2]
Faciliteter
redigérMidt mellem Trustrup og Lyngby ligger Toubro Børneby med skole, SFO, børnehave, vuggestue og dagpleje. Toubroskolen har 60 elever i 4 klasser, hvoraf 3 rummer to klassetrin. Skolen overlevede i oktober 2018 en sparerunde, hvor enten den eller Mølleskolen ved Ålsø skulle lukkes. Mølleskolen har 120 elever i 7 klasser,[3] men efter kraftige protester fra borgerne i Trustrup og især byens erhvervsliv[4] vedtog byrådet at samle de to skoler på Toubroskolen.[5] Toubro Børneby har 55 børn i børnehaven, 32 i dagplejen og 10 i vuggestuen. Der er 43 ansatte (inden sammenlægningen). Børnebyen råder over udendørs arealer og Toubrohallen, som uden for skoletiden benyttes af SFO og lokale foreninger – de benytter også skolens lokaler.[6]
Trustrup-Ålsrode Idrætsforening har klubhus på Trustrup Stadion. Foreningen tilbyder badminton, fodbold, gymnastik, håndbold, petanque, tennis og motionscenter.[7]
Trustrup har købmandsforretning, tankstation og lægehus. Trustrup har station på Aarhus Letbane.
Historie
redigérI 1875 beskrives byen således: "Trustrup med Skole, Teglværk, Brevsamlingssted".[8]
Stationsbyen
redigérTrustrup fik jernbanestation på Randers-Grenaa-banen, der blev åbnet i 1876. Byen blev jernbaneknudepunkt i 1901, da Ebeltoftbanen blev åbnet og sluttet til Grenaabanen på Trustrup Station.
I 1901 blev byen beskrevet således: "Trustrup, ved Landevejen, med Skole, Realskole (opr. 1898), Lægebolig, Andelsmejeri, Kalkværk, Ølbryggeri, Gæstgiveri, Markedsplads (Marked i Maj, Aug. og Oktbr.), Jærnbanestation — Station paa Randers-Grenaa Banen og Endepunkt for Trustrup-Æbeltoft Banen, Telegraf- og Telefonst. samt Postekspedition".[9]
Ebeltoftbanen blev nedlagt i 1968. I den vestlige del af byen går der mellem Lyngbyvej og primærrute 15 en sti på ½ km, anlagt på banens tracé.
Kendte personer
redigér- Achton Friis (1871-1939), tegner, forfatter og opdagelsesrejsende. Udgav storværket De Danskes Land.
Noter
redigér- ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
- ^ "Lyngby-Albøge Pastorat: Trustrup kirke". Arkiveret fra originalen 3. december 2013. Hentet 28. november 2013.
- ^ "Børneby Mølle: Skolens elevtal". Arkiveret fra originalen 2. februar 2019. Hentet 2. februar 2019.
- ^ Møller, Pia Pagaard (28. oktober 2018). "Nyt erhvervsnetværk kæmper for Toubro: En skolelukning vil ødelægge alt”. Aarhus Stiftstidende
- ^ Egekvist, Kirstin Stefánsdóttir og Fredberg, Nina Gaunø (29. oktober 2018). "Politikerne har udvalgt den skole, der skal ofres for Norddjurs' sparekniv”. Arkiveret 2. februar 2019 hos Wayback Machine TV2 Østjylland
- ^ "Toubro Børneby". Arkiveret fra originalen 2. februar 2019. Hentet 2. februar 2019.
- ^ DGI: Trustrup-Ålsrode IF
- ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 2. Udgave 5. Deel. Amterne Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers; Kjøbenhavn 1875; s. 635
- ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 4. Bind: Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter; Kjøbenhavn 1901; s. 981
Eksterne kilder/henvisninger
redigér- "Historiske baggrundskort". SDFE kortviser.