Syderende
Syderende (dansk), Sønderende (ældre dansk), Süderende (tysk) eller Söleraanj (nordfrisisk) er en landsby og kommune beliggende i den vestlige del af øen Før i Nordfrisland i det vestlige Sydslesvig. I administrativ henseende hører kommunen under Nordfrislands kreds i delstaten Slesvig-Holsten i det nordlige Tyskland. Kommunen samarbejder på administrativt plan med andre kommuner på Før og Amrum i Før-Amrum kommunefællesskab (Amt Föhr-Amrum). Mange indbyggere taler endnu den før-frisiske dialekt fering.
Syderende | |
Våben | Beliggenhed |
Administration | |
Land | Tyskland |
---|---|
Delstat | Slesvig-Holsten |
Kreis | Nordfrisland |
Amt | Før-Amrum |
Borgmester | Christian Roeloffs |
Statistiske data | |
Areal | 2,59 km² |
Højde | 5 m |
Indbyggere | 182 (31/12/2018) |
- Tæthed | 70 Indb./km² |
Andre informationer | |
Tidszone | CET/CEST (UTC+1/UTC+2) |
Nummerplade | NF |
Postnr. | 25938 |
Tlf.-forvalg | 04683 |
Koordinater | 54°43′42″N 8°26′28″Ø / 54.72833°N 8.44111°Ø |
Hjemmeside | www.suederende-foehr.de |
Beliggenhed af kommune Syderende i Landkreis Nordfrisland | |
I den danske tid indtil 1864 hørte Syderende under Vesterland-Før og dermed som kongerigsk enklave direkte under Kongeriget Danmark. I kirkelig henseende hører landsbyen under Sankt Laurentii Sogn.
Syderende er første gang nævnt 1523 (Dipl. Flensb. II, s. 163). Navnet forklares ved byens beliggenhed syd for Oldsum[1].
Syderendes landsbykirke, der er viet til den romerske diakon Sankt Laurentius, blev opført i 1100-tallet i romansk stil. Af kirkens inventar kan nævnes blandt andet en romansk granitdøbefont fra 1100-tallet, en barok marmordøbefont fra 1752, et fløjalter (et retabel) fra renaissancetiden, en prædikestol fra senrenæssance, tre baroke lysekroner samt en hvid lakeret confitentskuffe (på tysk Confitentenlade) fra 1700-tallet. Ordet Confitent stammer fra latin og betyder syndsbekender. Confitentskuffen er forsynet med syv indkastsprækker for de syv byer i sognet og blev benyttet for at tilmelde sig nadveren. På kirkegården findes mange af de såkaldte talende gravsten fra søfarernes tid, hvorpå den dødes levnedsløb er indgraveret i både tekst og billede.
Galleri
redigér-
Sankt Laurentius kirken
-
Confitentskuffe i kirken
-
En talende gravsten fra 1900-tallet
-
En talende gravsten for ægteparret Flor fra 1800-tallet
Eksterne henvisninger
redigérNoter
redigér- ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, side 631