Stockholms Slot
Stockholms Slot (svensk Stockholms slott) i Stockholm i Sverige er den officielle residens for den svenske regent. Kongen og de øvrige kongeliges personlige kontorer samt repræsentationskontorer er beliggende i slottet sammen med et museum og et skatkammer. Kongefamiliens private residens er Drottningholm Slot.
Stockholms Slot | |
---|---|
Det nuværende slot blev bygget, efter at det tidligere slot brændte ned til grunden den 7. maj 1697. Arkitekten var Nicodemus Tessin den yngre, som forinden havde bygget en længe i en ny stil. Efter branden fik han til opgave at genopbygge slottet fuldstændig efter samme læst, dvs. en firlænget bygning med indadskrånende tag og skjulte skorstene i ydervæggene. Efter Tessins død i 1728 fortsatte Carl Hårleman opførelsen.[1]
Slottet er beliggende på Stadsholmen umiddelbart nord for den gamle by i Stockholm. Det svenske parlament er placeret umiddelbart ved siden af på Helgeandsholmen.
Referencer
redigér- ^ Thygesen, Anne Lise (26. september 2024). "Stockholms slott". Den Store Danske (lex.dk online udgave). Hentet 13. oktober 2024.