Portal:Sport/Danske begivenheder/august 2009
- 30. august - Ved VM i roning i Poznan i Polen vinder "guldfireren" sølvmedalje, mens tre andre både vinder bronzemedaljer.
- 29. august - Caroline Wozniacki genvinder WTA-turneringen i tennis i New Haven med 6-2, 6-4 over russeren Elena Vesnina.
- 29. august - Danmarks kvindefodboldlandshold taber den sidste puljekamp ved EM i Finland med 1-2 til Holland og bliver treer i puljen. Dansk målscorer er Johanne Rasmussen. Senere viser det sig, at Danmark som dårligste treer må forlade EM efter indledende runde.
- 26. august - F.C. København taber samlet 2-3 til APOEL Nicosia fra Cypern efter 1-3 i returkampen på udebane. FCK går derved glip af det lukrative UEFA Champions League-gruppespil.
- 26. august - Danmarks kvindefodboldlandshold vinder den anden kamp ved EM i Finland med 2-1 over Ukraine. Danske målscorere er Camilla Sand Andersen og Maiken Pape.
- 24. august - AGF mister førstepladsen i Superligaen til OB, efter at det jyske hold havde haft føringen i de 5 første runder af turneringen.
- 23. august - Danmarks kvindefodboldlandshold taber første kamp ved EM i Finland til værtsnationen med 0-1.
- 23. august - Det bliver dansk dobbeltsejr ved EM i vandskiløb ved Vallensbæk, da Maj Lund Jepsen sejrer foran June Fladborg.
- 19. august - Danmark vinder sølv ved junior-VM i håndbold 2009 (mænd), da det efter ni sejre i de første ni kampe bliver til et klart nederlag på 24-32 til Tyskland i finalen i Cairo, Egypten.
- 16. august - Badmintonspillerne Kamilla Rytter Juhl og Thomas Laybourn vinder VM i mixeddouble med en finalesejr på 21-13, 21-17 over indoneserne Liliyana Natsir og Nova Widianto. Christinna Pedersen og Joachim Fischer vinder bronze.
- 12. august - Danmarks fodboldlandshold taber den første kamp i 2009, da det bliver 1-2 på Brøndby Stadion i en venskabskamp mod Chile. Det danske mål scores af debutanten Lasse Schøne.
- 8. august - Triatleten Rasmus Henning vinder guld ved europamesterskabet i Prag.
- 2. august - Danske Jakob Fuglsang fra Team Saxo Bank vinder årets udgave af Post Danmark Rundt. Han bliver dermed den første, der vinder løbet to år i træk.
- 1. august - Svømmeren Lotte Friis bliver som den første dansker nogensinde verdensmester på langbane, da hun sejrer i 800 m fri ved VM i Rom.