Politiskolen

uddannelsesinstitution i Danmark
For alternative betydninger, se Politiskolen (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Politiskolen)

Politiskolen, undertiden også kaldet Politiets Uddannelsesafdeling, er Rigspolitiets centrale uddannelsesinstitution, der forestår den 2 år lange uddannelse til Politibetjent, den halvårlige uddannelse til Politikadet samt efter- og videreuddannelse af det eksisterende politipersonale. Politiskolen har to uddannelsescentre beliggende i henholdsvis Brøndbyøster og Vejle.

Politiskolen
Hovedindgangen til Politiskolen i Vejle
Generelle informationer
TypeOffentlig uddannelsesinstitution
StedDanmark Brøndbyøster og Vejle
Grundlagtoktober 1944; 80 år siden (1944-10)
RektorJan Bjørn
Ansatte240
Eksterne henvisninger
Hjemmeside

Politiskolen tilbyder 2 uddannelser: Politibetjent og Politikadet.

Politibetjentuddannelsen består af 3 semestre:

  1. semester, 11 måneder teori og træning på Politiskolen
  2. semester, 11 måneder praktik i en politikreds
  3. semester, 6 måneder teori og træning på Politiskolen

Politikadetuddannelsen består af 1 semester:

  1. semester, 6 måneder teori og træning på Politiskolen. Politikadetten kan efterfølgende videreuddanne sig til politibetjent.

Skolen, der blev etableret som Statens Politiskole i oktober 1914, er organiseret som en afdeling under Rigspolitiet og ledes af en rektor (tidligere en politimester ). Før skolens etablering i 1909, krævede det ikke en bestemt formel uddannelse at blive ansat i politiet. Først i 1944 fik den statslige skole permanente lokaler – dengang på Artillerivej på Islands Brygge. Siden 1996 har skolen haft til huse i Brøndbyøster og i 2020 åbnede Politiskolens Uddannelsescenter Vest i Vejle.

For at blive optaget på skolen skal man gennemgå fire prøver, en helbredsundersøgelse hos egen læge og eventuelt en lægefaglig vurdering hos Rigspolitiets personalelæge. Man kan forberede sig til prøven på hjemmesiden test-dig.dk, ligesom mange folkehøjskoler i Danmark udbyder forberedelseskurser, heriblandt Aalborg Sportshøjskole, Nordjyllands Idrætshøjskole, Idrætshøjskolen i Sønderborg, Isterød Højskole, Højskolen Østersøen, Viborg Gymnastik- og idrætshøjskole samt Gymnastikhøjskolen i Ollerup.

Kilder og eksterne henvisninger

redigér
Denne artikel om en bygning eller et bygningsværk kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller lægge et op på Wikimedia Commons med en af de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.

55°39′33.99″N 12°26′33.57″Ø / 55.6594417°N 12.4426583°Ø / 55.6594417; 12.4426583