Pointillisme

kunstteknik og -retning

Pointillisme (fransk) er en malerisk fremgangsmåde, hvor farverne påsættes ublandede og pletvis (au pointillé, dvs. udført med punkter i stedet for med penselstrøg og flydende linjer), så maleren ikke blander farverne på lærredet. Dette optikske princip overlader det til beskuerens øje at "blande" farverne, som i deres ubrudte lysstyrke giver stærkere og mere umiddelbare sanseindtryk. Metoden er delvis gennemført i impressionistisk kunst. Jean-François Raffaellis[1] fremgangsmåde i Kludesamleren er at bruge oliefarver i tørre stifter og tegne med dem som i pastelteknikken. Det er på sin vis et udslag af pointillisme.

Eksempel på pointillisme
Georges Seurat, Fortøjede både og træer, 1890, Philadelphia Museum of Art.
Jean-François Raffaelli, Kludesamleren, 1879

Også i ældre kunst er der tilløb til pointillisme som hos Jean-Baptiste-Siméon Chardin.

" Pointillisme ", bind 19, side 291 i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1925) af kunsthistoriker Axel Holck

Ekstern henvisning

redigér
Spire
Denne artikel om kunst er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.