Maribo-Bandholm Jernbane

Maribo-Bandholm Jernbane (MBJ), også kendt som Bandholmbanen, var Lolland-Falsters første jernbane, åbnet i 1869. Banen forbandt Maribo midt på Lolland med havnebyen Bandholm på øens nordkyst, men fik først forbindelse med landets øvrige jernbanenet i 1874, da Lollandsbanen (Nykøbing Falster-Nakskov) blev åbnet.

Banens linjeføring
Maribo omkring år 1900

Selskaber

redigér

I 1879 indgik banen driftsfællesskab med Det Lolland-Falsterske Jernbaneselskab, der drev Lollandsbanen. Ved omstrukturingen af de lollandske jernbaner i 1954 blev Maribo-Bandholm Jernbane Selskab likvideret 13. september og indgik derefter i det nystiftede A/S Lollandsbanen.

Bandholmbanen var den eneste danske privatbane, der aldrig kom til at give underskud.

Indføring til Maribo Station

redigér

I de første år lå banens station i Maribo i købmand C.A. Quades gård, der lå ud mod Torvet et par hundrede meter syd for den nuværende station. Herfra gik sporet nordpå næsten vinkelret på den senere Lollandsbane, omtrent mellem dens stationsbygning og varehus.

Der var altså ikke fra starten tænkt på, hvordan MBJ skulle sluttes til Lollandsbanen. Som det ses på linjeføringskortet, har der været to løsninger. Fra 1874 drejede Bandholmbanen mod vest for at sluttes til den nye hovedlinje. Togene fra Bandholm bakkede så ind til den nye Maribo station, og tog til Bandholm bakkede tilsvarende et stykke mod vest inden de kørte mod Bandholm.[1].

I 1924, da Maribo-Torrig Jernbane blev anlagt og ført ind i den vestlige ende af Maribo station, blev MBJ flyttet mod øst til den nuværende linjeføring, så togene på samme vis skulle bakke ind og ud, men nu i den østlige ende af stationen.

Strækningsdata

redigér
  • Indviet: 2. november 1869
  • Længde: 7,5 km
  • Sporvidde: 1.435 mm
  • Skinner: Fra starten 20 kg/m på uimprægnerede træsveller, nu 24,39 kg/m
  • Nedlagt: 3. oktober 1952
 
Bandholm Station, Stationsvej 10

Standsningssteder

redigér

Museumsbanen Maribo-Bandholm

redigér

Persontrafikken blev indstillet i 1952, og banen fik status som sidespor til Maribo Station. Godstrafikken fortsatte i mange år, men i 1962 fik Dansk Jernbane-Klub tilladelse til at køre veterantog "på søn- og helligdage, når der ikke kører godstog". Dermed startede Danmarks første veteranbane, Museumsbanen Maribo-Bandholm, som siden har udvidet kørslen til 50-60 trafikdage om året.

Strækninger hvor banetracéet er bevaret

redigér

Skinnerne ligger der stadig undtagen på selve havnen i Bandholm, hvor det vidtstrakte spornet blev fjernet maj-juli 2011[2].

  1. ^ Denne linjeføring ses på bykortet over Maribo fra omkring 1900, hvor der også var et sidespor til Mariebo Dampmølle
  2. ^ Jernbanen.dk forum - med flere kort over havnesporene og billeder af veteranlokomotivet med godsvogn på havnen i 1977

Eksterne kilder/henvisninger

redigér

Se også

redigér

54°46′39″N 11°30′31″Ø / 54.77750°N 11.50861°Ø / 54.77750; 11.50861