Katolske Kirke i Danmark

Kristendommen i dens katolske form blev først indført til Danmark af missionærer i begyndelsen af det ottende århundrede. Kristendommen blev definivt hele kongerigets religion ved kong Knud den Stores dåb.

I 1517 opslog Martin Luther sine 95 teser på kirkedøren i Wittenberg. Dermed begyndte den langvarige religionsomvæltning kaldet Reformationen, efterfulgt af modreformationen. Det blev den største omvæltning for kirken i nyere tid, da Luthers idéer fremtvang en opsplitning af den samlede vestlige (latinske) kristendom. Trediveårskrigen hundrede år senere var i høj grad afledt af den kirkelige splittelse.

I 1536 blev reformationen gennemført i Danmark, hvorefter katolicisme eller andre religioner udover den lutherske udgave af kristendommen ikke var tilladt i Danmark.

I 1849 blev religionsfrihedens fuldkomne indførelse påbegyndt med Junigrundloven. Dermed blev også katolicisme igen tilladt i Danmark. Omkring 1850 fandtes cirka 1.000 katolikker i Danmark. Det tog dog en del år, før Den Katolske Kirke tog konsekvensen af de nye muligheder, da biskoppen af Osnabrück Paul Melchers ^(de) i 1860 kom til København og meddelte firmelsens sakramente. Administrativt tilhørte Danmark det Nordiske vikariat, som blev varetaget af biskoppen af Osnabrück.

I 1868 blev Danmark ophøjet til et selvstændigt apostolsk præfektur, og sognepræsten ved Sankt Ansgar Kirke Hermann Grüder (1828-1883) blev udnævnt til præfekt af Vatikanet. Fra de dengang to sogne, København (ca. 1640) og Fredericia (1674), kom sidenhen seks nye til: Odense og Randers i 1867, Horsens i 1872, Århus i 1873, Kolding i 1882 og Svendborg i 1883.

I 1892 blev Danmark ophøjet til et apostolsk vikariat, og præfekt Johannes von Euch (1834-1922) blev apostolsk vikar og dermed bispeviet. De danske katolikker havde nu deres egen biskop. Antallet af sogne steg fra 8 til 28, og udenlandske ordenssamfund (redemptorister, Montfortanere, kamillianere, Vincentpræster, Skt. Josephsøstre, Vincentsøstre, Hedvigsøstre m.m.) etablerede sig med kirker, skoler og sygehuse. I 1953 ophøjedes Danmark officielt til et selvstændigt og normalt katolsk bispedømme (Bispedømmet København). Biskoppen af København Czeslaw Kozon har siden 1995 været biskop for de danske katolikker.

Gårdejer Jens Busk fra Åes ved Hovedgård nord for Horsens (død i 1908), var en af de første danske bønder siden reformationen, som konverterede til den katolske kirke. Som rigsdagsmand fik han i starten af det 20. århundrede gennemført statsstøtte til de katolske skoler, der i dag genfindes som den offentlige støtte til samtlige friskoler.

Pr. 1. december 2017 er der i alt 47.673 katolikker i Danmark (inkl. Færøerne og Grønland).^[1] Af disse 40.405 registrerede katolikker er i alt 31.530 (svarende til 78%) over 18 år.^[2]

Der findes 22 katolske skoler i Danmark, som alle repræsenteres af Foreningen af Katolske Skoler i Danmark (FAKS).^[6] Et af dem er Niels Steensens Gymnasium, placeret på Østerbro, der er det eneste katolske gymnasium i Danmark. Hertil er knyttet en folkeskole der rækker fra 6. klassetrin og opefter. Endvidere findes der 7 katolske børnehaver, der er samlet i Foreningen af katolske børnehaver i Danmark.

De unge katolikker har en organisation kaldet Danmarks Unge Katolikker, der samler unge katolikker fra hele landet til lejre, hvor der diskuteres tro og knyttes sociale bånd.

Sankt Andreas Bibliotek (SAB) er Det katolske Bispedømme Københavns offentlige teologiske bibliotek.

Avisen Katolsk Orientering er Den Katolske Kirke i Danmarks officielle nyhedsorgan.

Ud over de følgende kirker, der er knyttet til menigheder i Danmark findes bl.a. Sankt Mikaels Kirke i Pindstrup, et kapel hvori der stadig afholdes messer. Tidligere katolske kirker såsom Vor Frelsers Kirke i Assens er ikke inkluderede, ligesom flere aktive klostre i Danmark ikke er inkluderede.