Himmelbjerget

For alternative betydninger, se Himmelbjerget (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Himmelbjerget)

Himmelbjerget er en 147 meter høj bakke mellem Ry og Silkeborg. Geologisk set er der tale om en såkaldt falsk bakke, idet skråningen er dannet ved, at isen i istiden har fjernet jord i den tunneldal, der senere blev til Julsø. Af den grund virker forhøjningen ikke særligt imponerende, når man kommer ad vejen fra sydsiden.

Navnet Himmelbjerget optræder tilbage i 1727 i en retssag om en kongelig ulvejagt på ”Himmelbierrig Kold”. Erik Pontoppidans angiver desuden navnet i Den danske Atlas fra 1768.^[1] Lokalt er bjerget langt op i tiden kaldt Kollen.

Helt frem til 1847 troede man, at Himmelbjerget var Danmarks højeste punkt. Det var derfor naturligt, at forfatteren Steen Steensen Blicher gjorde stedet til et nationalt samlingspunkt med Himmelbjergfesten 1839–1844.

I 1854 stod Silkeborgs grundlægger Michael Drewsen i spidsen for afholdelsen af en grundlovsfest på Himmelbjerget, en fest, der senere fik mange efterfølgere.

Også i dag holdes der grundlovsfester på Himmelbjerget, og stedet er også et yndet udflugtssted på grund af den storslåede udsigt og smukke natur.

Man kan sejle med rutebåde til Himmelbjerget både fra Ry og Silkeborg (fra Silkeborg bl.a. med det gamle dampskib Hjejlen).

Bjørnstjerne Bjørnson talte om fredssagen på Himmelbjerget i 1892 arrangeret af Dansk Fredsforening.