Godsvogn

jernbanevogn til transport af gods

En godsvogn er en jernbanevogn til transport af genstande eller varer.

Schweizisk lukket godsvogn litra Hbbillns
Tysk åben godsvogn litra Ealos-t læsset med træ

I jernbanens barndom var godsvogne typisk mindre, to-akslede vogne. Man skelnede mellem åbne og lukkede vogne. Senere er også udviklet mange forskellige specialvogne til transport af forskellige varetyper, f.eks. kølevogne til frostvarer, åbne vogne med sidestøtter til træstammer og flade vogne til containere. Oprindelig blev godsvognene fremført i samme tog som personvognene, men efterhånden gik man over til rene godstog, så passagererne ikke behøvede at vente, mens der blev udvekslet vogne undervejs.

For at skelne mellem forskellige vogne og deres egenskaber anvendes litra, (bogstavbetegnelser). Oprindeligt anvendtes nationale litra, men siden 1965 har været brugt et fælleseuropæisk system udviklet af det internationale jernbaneforbund, UIC.

Systemet består af et hovedlitra (skrevet med versal), som angiver hovedegenskaberne for vognen, efterfulgt af en række underlitra (skrevet med småt) angivende en række specifikke egenskaber. Tillige anvendes også et antal cifre i vognens nummer til at angive egenskaber. Disse vognnumre administreres ligeledes af UIC. Systemet blev som nævnt indført i 1965, men har siden været revideret i 1980, 1987 og senest 2003.

International anvendelse

redigér

For bilateral udveksling af godsvogne er indgået RIV-overenskomsten, Rigolamento Internationale Veicoli, som sikrer, at vogne overholder visse standarder.

Fra 1950'erne og til 2002 havde en række vesteuropæiske lande tillige en aftale om at måtte anvende en pulje af vogne, som var de deres egne, RIV-EUROP-overenskomsten.

Typebetegnelser (UIC-norm) (fra 1987)

redigér

I det 12-cifrede vognnummer angiver det 5. ciffer vogntypen ligesom det 1. bogstav i litraet. Efterhånden som der er udviklet nye vogntyper, har brugen af disse ændret sig, sådan at hvad der bliver betragtet som en standardvogn i dag, kunne være en specialvogn ved indførelsen af litraet.

Nummer Bogstav Betegnelse
1 G Lukkede godsvogne af normaludførelse
2 H Lukkede godsvogne i særudførelse
3 K,O Fladvogne af normaludførelse, 2-akslede
3 R Fladvogne af normaludførelse, 4-akslede
4 L Fladvogne i særudførelse, 2-akslede
4 S Fladvogne i særudførelse, 4-akslede
5 E Åben vogn af normaludførelse
6 F Åben vogn i særudførelse
7 Z Tankvogne
8 I Kølevogne
9 U,X Særlige vogne
0 T Vogne med oplukkeligt tag

Kursiv geschriebene Buchstaben sind Bauarten, die dieser Nummer angegliedert sind, aber nicht der Bezeichnung entsprechen.

  • O angiver fladvogne med høje sidevægge.
  • X angiver tjenestevogne

Nummerskema (UIC-norm)

redigér
 
Vognnummer på privatejet tysk tankvogn

Et vognnummer er opbygget af 12 ciffre:

  • 1. og 2. ciffer angiver udvekslingsregime efter UIC-standard 438-2, bilag 1
  • 3. og 4. ciffer angiver numerisk standardkodning af jernbaner efter UIC-standard 920-1
  • 5. til 8. ciffer angiver numerisk standardkodning af godsvogne efter UIC-standard 438-2, bilag G
  • 9. til 11. ciffer er numerisk løbenummer
  • 12. ciffer er kontrolciffer.

Beregning af kontrolciffer

redigér

De enkelte tal i vognnummeret ganges skiftevis med 2 og 1, hvorefter tværsummen beregnes. Herefter udregnes forskellen i tværsummen til nærmeste hele tiertal hvilket giver kontrolcifferet.

Mellem 11. og 12. ciffer i vognnummeret angives en bindestreg.

Eksempel: Vognnummer 33 80 786 5 404

3 3  8 0  7 8  6 5 4 0 4
ganges med
2 1  2 1  2 1  2 1 2 1 2
Giver
6 3 16 0 14 8 12 5 8 0 8 tværsum 53, næste 10ertal 60, kontrolciffer 7

UIC Norm 438-2

redigér

Kendte litreringer for Godsvogne

Litranr. 5-8 Litra
085 1 Taems
150 0 Gbs
150 1 Gbs
150 2 Gbs
150 2 Gbs-t
150 3 Gbs
150 3 Gbs-t
150 3 Gbs-u
150 4 Gbs
150 4 Gbs-t
150 4 Gbs-u
225 0 Hbis
225 1 Hbis
225 2 Hbis
225 3 Hbis
226 2 Hbins
226 5 Hbins-v
226 9 Hbbis
228 2 Hbbikks-t
230 8 Hinos-u
237 2 Hbikks-u
237 3 Hbikks-t
237 3 Hbikks-tv
237 4 Hbikks-tv
237 8 Hbikks-v
245 7 Hbbillns
245 8 ?
246 9 Hbbins
247 0 Hbbins
277 0 Habbins
284 6 ?
287 1 Habbinqss
292 1 ?
292 2 ?
294 1 ?
294 2 ?
333 0 Kbs
335 2 kbps
335 3 Kbps
335 4 Kbps
336 4 Kis
338 0 Kils
338 2 Kbis
339 0 Klps
Kklm 505
351 7 ?
354 0 ?
361 7 Om
370 0 Os
370 0 Os-x
370 1 Os
370 1 Os-v
370 1 Os-x
370 2 Os
370 2 Os-x
370 3 Os
370 3 Os-v
370 3 Os-x
370 6 Os
370 6 Os-x
370 7 Os
370 7 Os-x
370 8 Os
371 1 Oms
371 1 Oms-x
371 2 Oms
371 2 Oms-x
371 3 Oms
371 3 Oms-x
371 4 Oms
371 4 Oms-x
371 5 Oms
371 5 Oms-x
371 6 Oms
371 6 Oms-x
371 7 Oms
371 7 Oms-x
390 0 Rs
390 1 Rnss-z
390 1 Rs
391 6 ?
393 6 Res
396 9 ?
397 1 Rmmns
402 9 Lp
410 0 Ls
410 2 Lis
411 0 Lbms
411 0 Lbs
411 8 Ljlps
412 8 Lps
412 9 Lnps
413 1 Lnps
417 1 Lhms
438 0 ?
438 1 Laaeilprss
440 4 Lgjs
440 4 Lgjs-w
440 5 Lgjs-w
442 2 Ldgs
442 5 Lgs-y
442 6 Lgs
442 6 Lgs-w
442 6 Lgs-x
442 6 Lgs-y
443 0 Lgjns
443 0 Lgjns-w
443 1 Lgjns-w
443 5 Lgns
443 6 Lghns
446 7 Laagjs
451 3 Sdggns
454 0 Sgs
454 0 Sgs-t
455 2 ?
458 1 Sgjnqss-w
461 2 Sc
461 4 Smmns
466 8 Shimmns
470 6 Smms
472 1 Smmnps
772 4 Snps 719
473 0 Slnps
473 4 Slmmnps
476 3 Shs
476 4 Shmms
477 7 ?
486 5 ?
500 0 E
510 0 El-u 061
513 3 Elos
534 6 Eaos 106
537 7 Eanos-x 055
540 0 Eaos
542 3 Fc 090
557 6 Ekklos
557 6 Ekklos-t
566 6 Tals
593 6 Ealmos
633 5 Fkkpp
662 5 Faoos
662 5 Faoos-t
662 5 Faoos-x
694 6 Facns 133
724 0 Zekk
735 0 Zs
780 9 ?
784 8 ?
785 2 ?
789 8 ?
792 9 ?
825 6 Ibblps-t
825 6 Ibblps-tv
825 6 Ibblps-v
Ichqs-u 377
840 5 Icps
900 0 U
900 5 Uc
902 9 Udg
931 0 Uads
942 5 Talbot
990 1 Ui
991 1 Uikks
991 1 Uikks-w
991 7 Uaikk-v
992 4 Uaikks
993 0 Uaai
993 5 Uaais
993 5 Uaais-u
995 0 Uaai-ux
995 0 Uaai-x
995 2 Uaai-y
995 8 Uaai-z
998 3 Uas

Se også

redigér
Spire
Denne jernbaneartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.