Celsius

(Omdirigeret fra Celcius)
Ikke at forveksle med Celsius (månekrater).

Celsius-skalaen er en temperaturskala, der populært sagt har 0 grader ved rent vands frysepunkt og 100 grader ved rent vands kogepunkt, begge ved 1 atmosfæres tryk. Temperatur i Celsius-skalaen angives med enheden °C.

     Lande der bruger Fahrenheit.      Lande der bruger både Fahrenheit og Celsius.      Lande der bruger Celsius.
Celsiusomregningsformler
Omregning fra til formel
Celsius Fahrenheit °F = °C × 1,8 + 32
Fahrenheit Celsius °C = (°F – 32) / 1,8
Celsius kelvin K = °C + 273,15
Kelvin Celsius °C = K – 273,15

I 1742 beskrev den svenske fysiker Anders Celsius en skala, hvor vand kogte ved 0 grader og frøs ved 100 grader, altså modsat den skala, der benyttes i dag. Skalaen blev i 1747 vendt om af den svenske fysiker Martin Strömer.

Siden 1954 har 1 grads temperaturforskel i Celsius-skalaen været defineret som 1 kelvin (K), nemlig 1/273,16 af den absolutte temperatur af vands trippelpunkt, og 0 °C defineret som 273,15 K.[1]

Efter de nyeste målinger ligger vands frysepunkt ved 1 atmosfære stadig meget tæt på[forklar yderligere] 0 °C, men kogepunktet er ved samme tryk kun 99,984 °C.[kilde mangler]

Andre skalaer for angivelse af temperatur er:

Celsius-skalaen er langt den mest anvendte temperaturskala i verden; den benyttes af 96 % af verdens befolkning. Dens eneste aktuelle rival er Fahrenheit-skalaen, som næsten kun anvendes i USA.[a]

Der kan omregnes mellem Celsius og Fahrenheit efter følgende formler:

Ud fra dette kan man beregne, at en temperatur på 20 °C svarer til 68 °F, samt at skalaerne krydser hinanden ved "-40 grader", således at -40 °C = -40 °F.

Kelvin-skalaen svarer til Celsius-skalaen med den eneste forskel, at kelvinskalaens nulpunkt (0 K) er fastsat til at være det absolutte nulpunkt svarende til -273,15 °C.

Se også

redigér

Eksterne henvisninger

redigér
  1. ^ Kun USA og nogle få meget små lande anvender fortsat Fahrenheit. De udgør 4 % af verdens befolkning.
  1. ^ "Resolution 3 of the 9th CGPM (1948)". International Bureau of Weights and Measures. Hentet 7. marts 2024.