Hector Berlioz

Hector Berlioz (11. december 1803 – 8. marts 1869) var en fransk komponist.

Hector Berlioz
Fotografisk potræt fra 1863. Fotograf: Pierre Petit.
Information
Født	Hector Berlioz 11. december 1803 La Côte-Saint-André, Frankrig
Oprindelse	Fransk
Død	8. marts 1869 (65 år) Paris, Frankrig
Beskæftigelse	Komponist

Marche Hongroise Ungarsk march fra 'Fausts fordømmelse' Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help" (engelsk)

Han er en hovedskikkelse i fransk romantik og en af pionererne i programmusik. Hans mest kendte værk er Symphonie Fantastique.

Hans farverige og klangfulde værker rystede datidens musikliv, selv om han dannede grundlaget for den moderne orkesterteknik.

Han skrev også tre operaer: Benvenuto Cellini, Trojanerne og Beatrice og Benedict samt fire symfonier: Symphonie Fantastique opus 14 fra 1831, Harold i Italien, Romeo og Julie og Symphonie funèbre et triomphale. Desuden seks ouverturer: Bl.a. Romersk karneval opus 9 fra 1844, Kong Lear, Korsaren. Kor: Te Deum, Requiem opus 5 fra 1837, L'enfance du Christ og Fausts fordømmelse Rakoczy march fra 1846), Nuits d'été, "Sommernætter" opus 7 fra 1841.

Hans musik slog ikke igennem i Frankrig medens han levede, og han måtte leve af at være musikkritiker, samt som ansat ved biblioteket ved konservatoriet i Paris.

Han var også en stor dirigent og besøgte alle de vigtige musikalske centre i 1800-tallets Europa for at dirigere egne værker.

Berlioz' skribentvirksomhed udmøntede sig i en række opsamlingsbind, Voyage musicale, 2 bd. (1844), A travers chants (1862), samt de posthumt udgivne Mémoires. Hans Grand traité d'instrumentation et d'orchestration modernes (1844) var i mange år efter dens udgivelse hovedværket i studiet af orkestrering og instrumentation.