Anders Bodelsen
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Anders Bodelsen (født 11. februar 1937 på Frederiksberg, død 17. oktober 2021[1][2]) var en dansk forfatter.
| Anders Bodelsen | |
|---|---|
| Født | 11. februar 1937  Frederiksberg, Danmark |
| Død | 17. oktober 2021 (84 år) Danmark |
| Gravsted | Ordrup Kirkegård |
| Far | C.A. Bodelsen |
| Mor | Merete Bodelsen |
| Ægtefælle | Eva Sindahl-Petersen (1975-2019) |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Ordrup Gymnasium, Københavns Universitet |
| Beskæftigelse | Science fiction-forfatter, manuskriptforfatter, skuespiller, forfatter, romanforfatter |
| Genre | Kriminalroman |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Søren Gyldendal-prisen (1981), Kritikerprisen (1968), De Gyldne Laurbær (1968), Martin Beck-prisen (1989), Grand prix de littérature policière (1971) med flere |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Anders Bodelsen var søn af C.A. Bodelsen og Merete Bodelsen og student fra Ordrup Gymnasium i 1956. Ved Københavns Universitet studerede han jura, økonomi og litteratur og arbejdede samtidig som freelancejournalist. I årene 1963-65 var han redaktør af tidsskriftet Perspektiv og i perioden 1964-67 medarbejder ved Dagbladet Information og senere Politiken.
Han var gift med Eva Sindahl-Pedersen fra 1975 til hendes død i 2019.[2]
Bibliografi
redigérBlandt de mange værker, han har skrevet, kan nævnes:
- Drivhuset (1965)
- Rama Sama (1967)
- Hændeligt uheld (1968)
- Tænk på et tal (1968)
- Alt er tilladt (1969)
- Frysepunktet (1969)
- Straus (1971)
- Bevisets stilling (1973)
- Operation Cobra (1975)
- Pengene og livet (1976)
- Domino (1984)
- Revision (1985)
- Guldregn (1986)
- Mørklægning (1988)
- Byen uden ildebrande (1989)
- Rød september (1991)
- Den åbne dør (1997)
- Varm luft (2009)
Flere af bøgerne er blevet filmatiseret, heriblandt Tænk på et tal (1969), Guldregn (1986) og Operation Cobra.
Bodelsen debuterede i 1959 med romanen De lyse nætters tid, som blev genudgivet i revideret og forkortet udgave i 1971. Bogen lægger sig i tema og motiv op ad Knud Sønderbys Midt i en Jazztid.
I Bodelsens tidlige forfatterskab, eksempelvis novellesamlingen Signalet (1967), beskæftiger han sig med individets (selv)identifikation i det moderne samfund. Hans bøger bruges ofte i folkeskolen og gymnasiet.
Anders Bodelsen har modtaget flere priser, heriblandt De Gyldne Laurbær i 1969, De Gyldne Håndjern (kriminallitterær pris) i 1986 og Palle Rosenkrantz' Ærespris i 2002. I 1986 blev han tildelt Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.[2]
Efter en skriveblokade på 12 år udgav Anders Bodelsen i 2009 novellesamlingen Varm luft, som blev hans sidste bog.[2]
Priser
redigér- 1967: Prix Italia for radiospillet En hård dags nat
- 1968: Kritikerprisen
- 1969: De Gyldne Laurbær
- 1981: Søren Gyldendal-prisen
- 1986: Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.[2]
- 1993: Prix Italias Specialpris, Rom, for radiospillet Gaven
Referencer
redigér- ^ "Forfatter Anders Bodelsen er død", Ekstra Bladet, Ritzau, 18. oktober 2021
- ^ a b c d e Schulz, Rasmus Bragh (2021-10-18). "Forfatteren Anders Bodelsen er død". TV 2. Hentet 2021-10-18.
Eksterne henvisninger
redigér- Anders Bodelsen på Bibliografi.dk
- Anders Bodelsen på Litteratursiden.dk
- Anders Bodelsen (Webside ikke længere tilgængelig) på Krimisiden.dk
- Anders Bodelsen på Litteraturpriser.dk
- Anders Bodelsen på Internet Movie Database (engelsk)
- Anders Bodelsen på Filmdatabasen
- Anders Bodelsen på danskefilm.dk
- Anders Bodelsen på danskfilmogtv.dk
- Anders Bodelsen på Scope
- Anders Bodelsen på Svensk Filmdatabas (svensk)
- Anders Bodelsen på AllMovie (engelsk)
- Anders Bodelsen på The Movie Database (engelsk)
- Anders Bodelsen på Forfatterweb.dk
| Spire |
