Ole G. Mouritsen
Ole G. Mouritsen er en dansk professor i fysik ved Syddansk Universitet i Odense. Han er leder af MEMPHYS - Center for Biomembranfysik, et grundforskningscenter støttet af Danmarks Grundforskningsfond. I april 2007 modtog han videnskabsministeriets Forskningskommunikationspris.
Tidligt liv
Ole Mouritsen blev født d. 4. maj 1950 i Sakskøbing på Lolland. Han gik i gymnasiet på Odense Katedralskole, hvorfra han blev student i 1970. Derefter fortsatte han med at læse kemi på Århus Universitet. Han blev Cand.scient. i 1976 og Lic.scient. i 1980.
Videnskabelig karriere
Forskningsformidling
Ole Mouritsen går meget op i at kommunikere sin forskning ud til den brede befolkning, og derigennem vise at naturvidenskabelig forskning også er både smukt, nyttigt og interessant. Han er idémanden bag forskellige aktiviteter som f.eks. Naturlige udfordringer, som er et formidlingsprojekt om naturvidenskab for unge [1] og Science in your eyes, en udstilling af billeder dannet ved forskellige former for mikroskopi, hvis formål er at vise at naturvidenskab også kan være kunst [2].
Ole Mouritsen har to gange (i 2006 og 2007) været nomineret til Forskningskommunikationsprisen, og han blev tildelt denne i april 2007 [1].
Eksterne henvisninger