Nu er det næsten oppe over, og som altid har jeg i forevejen tænkt over, hvad jeg specielt skal gå efter at købe. Sidste år var det prikker... året før Kaffe Fassett stoffer og stitcherymønstre. Hvad så med i år?
Jeg ved det simpelthen ikke... Nogle ville måske indvende, at jeg da bare kunne lade være med at købe noget... NOT! Så jeg skal nok bare lade mig inspirere... og kommer så hjem med nogle flere uundværlige dingenoter/skabeloner/linealerdåser og lidt balistof.
Noget af det jeg tidligere har købt at knap nok pakket ud, men andre sager har jeg brugt igen og igen. Her er nogle af mine favoritkøb.
En pean (tror ikke den kaldes sådan på patchwork sprog, men det hedder den faktisk). Det er den store sakselignende sag. Mere om den om lidt. Små bitte klemmer til at holde stof på plads, når det skal ries på plads og til at holde delene sammen ved sammensyning. Begge dele er geniale og købt sidste år hos Kerstin fra
Patchwork-Nordlicht.
Så er der verdens bedste opsprætter fra Clover - godt greb. Det er bare så vigtigt! Og sidst men ikke mindst den blå/røde dims. Den har sådan en trækud snor, så jeg, når dimsen er klipset fast i bukselommen/bluseudskæringen, lige kan snuppe saksen, klippe og derefter slippt og saksen ryger tilbage på plads! Så bliver den jo ikke væk så længe. Begge dele kan fåes hos Camilla fra
Quiltefant.
Men tilbage til min gode pean. Det er ikke en saks, men faktisk en klemme opfundet til at standse (puls-)åreblødninger og bruges meget den dag idag. Så drabeligt går det heldigvis ikke til hos mig. Fudusen er, at når spidsen/næbet er klemt sammen om noget, låser rillerne på billedet benene sammen og de kan kun åbnes igen ved et lidt specielt skråt tryk. Altså... hvad der sidder fast i næbet bliver siddende. Jeg bruger den til trække nåle der sidder fast løs med, tråde der er for små til at mine fingre kan fange dem, til at løsne applikationsdelen på min Roxanes lim. Og så til at vende mindre stofdele med. Som her, hvor det er et ben...
Pean'en har et godt greb i bunden af benet...
Jeg kan trække det lige så fint gennem åbningen, så det bliver vendt.
Så klemmer jeg en tot fyldvat fast i næbet og kan føre det helt ned i bunden af benet, inden jeg slipper det igen. Dejlig nem måde at fylde ben mv. på.
Så er det ingen ben i at lave en bunke ben som denne!
(Specielt ikke da Julie fyldte var i alle enderne for mig!)
Hvad skal du købe på Træf i år?
Maria
PS: Hvis du ser rigtig godt efter, kan du måske se, at snoret til min saksedims ikke sidder fast på klipsen. Den røg lige en tur gennem trådskæreren i symaskinen forleden aften og vipti snoret var trukket ind i klipsen. Ups altså... godt jeg har et lille lager!